Transcript ABS TRIV Danish

Trivsel i plejeboligen
Oplæg præsenteret af Henrik Harder, AAU
Tak til Mary-Ann Knudstrup, mere info http://www.servicestyrelsen.dk/wm139752
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
1
2.0 Hvem bygger vi for – Dig og mig ..
Sådan her ser jeg helst mig
selv når jeg bliver gammel
og skal flytte i plejebolig
Sådan her ser jeg ikke mig
selv når jeg skal flytte i
plejebolig
http://www.propublica.org/images/features/nurses/spencer-bed-475px.jpg
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
2
2.1 Der kommer nye ”beboere” i plejeboligen
Robot bad
”Et besøg gik til producenten af det automatiske
bad, og her prøvede jeg som – så vidt vi ved –
den første dansker at få et bad i ”robotten,”
fortæller Troels Vilms Pedersen. ”
Link: http://www.teknologisk.dk/specialister/27323
02-07-2016
Robot overvågning
”… og så har vi sådan en lille sag der selv kan
svæve rundt i gangene og ind plejeboligen og
hen over beboeren osv. – og der er ingen der
styrer den, den kan selv, siger Henrik Harder.”
Link: http://www.teknologisk.dk/specialister/27323
Henrik Harder, [email protected]
3
2.2 Der kommer nye ”beboere” i plejeboligen
-“In an effort to cope with the
challenges of an aging population, a
new robot making use of the latest in
sensor, control, information
processing, mechanical and materials
technology has been developed to
assist personnel and patients at care
facilities. “
Link http://www.riken.jp/engn/r-world/info/release/press/2009/090827/index.html
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
4
2.3 Trivsel og bebyggelsens/boligens udformning
TRIVSELSFAKTORER
Bolig
Ernæring
Velbefindende,
måltidets indtagelse etc.
Beliggenhed, type, størrelse,
tilgængelighed, farver, lys, indretning,
udearealer, teknologi etc.
Pleje
Organisering, omsorg,
holdninger omgangsformer,
empati etc.
Sansestimulering
Ro, tryghed, udfordring
genkendelighed mfl.
Komfort
Indeklima, akustik, lys,
solafskærmning,
smart-home teknologi etc.
Tilgængelighed
Personale
Den ældres habitus
Kompetencer,
engagement, værdier,
holdning, livsstil, adfærd,
Kommunikationsstil etc.
Trivsel
Pårørende
Personlighed, egenopfattelse, livsstil, værdier,
præferencer, livserfaringer, helbredsmæssige
sitiution, funktionsevne, mestringsevne, etc.
Familie, venner
Sociale relationer
Ingen dørtrin, adgang til
toilet, brus, håndvask
etc.
Til andre ældre, personale mfl.
Hjælpemidler
Træning
Aktivitet
Der letter hverdagen,
kørestol, rollator, hejs mfl.
Vedligehold, træning,
styrke, bevægelighed
mm.
Niveau, personalets holdning,
grad af selvhjulpenhed mm.
Samfundsmæssig kontekst: lovgivning, økonomi, politik.
Figur 1: Viser sammenhængen mellem trivsel, den ældre og plejeboligen (Møller & Knudstrup 2004).
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
5
2.4 Fire konkrete anbefalinger, inden I går gang
•
1. At der bruges håndbøger, mm. ,der systematisk beskriver de trivselsmæssige
aspekters betydning i plejeboligbebyggelser
•
2. At der sikres reel brugerindflydelse via aktørdeltagelse fra de første tanker om
en plejeboligbebyggelses udformning, til byggeriet står færdigt til indflytning
•
3. At man fremskaffer evidensbaseret viden, der beskriver de trivselsmæssige
aspekters betydning ved boligmæssige elementer, til de aktører, der deltager i
beslutningsprocessen
•
4. At der tages en mere dybtgående diskussion af, hvad trivsel og tryghed er for
brugerne og for medarbejderne, og det sikres, at den diskussion indlejres i hele
beslutningsprocesforløbet, og der igangsættes en diskussion om anvendelse af
leve-bo miljøprincippet som den eneste model for plejeboligbebyggelser
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
6
Historien om hvorfor
anbefalingerne er
nødvendige !!!
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
7
3.0 Trivsel, plejeboligen, de ansvarlige og beboerne
•
”Fremtidens Plejehjem er et enestående projekt – en vision, hvor teknologi og
trivsel sammen med innovativ arkitektur skaber helt nye standarder for boliger til
ældre.”
Hvad koster det .. ?
Hvem bygger I for / hvor ligger visitationsniveauet .. ?
•
I får nu, interviewcitater der belyser de ansvarliges og beboernes meninger om
trivselsforhold, hentet fra de mange cases (plejeboligbebyggelser) der indgik i
forskningsprojektet og her er der fokus på beboernes trivsel i forhold til:
•
3.1 Beliggenhed, 3.2 Plejeboligbebyggelsens hovedkoncept 3.3 Bebyggelsestype,
boligtype, 3.4 Tilgængelighed, 3.5 Fællesområder, 3.6 Indretning og teknologi, 3.7
Farver, lys, udformning og materialer, 3.8 Udearealer
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
8
3.1 Beliggenhed – Nærhed til andre og familien, tak
Beliggenhed: Den geografiske kontekst, udsigten, by- eller landliv, ro eller aktivitet
• De ansvarlige
-”Så kom kommunen så med den her grund, men den var jo tydeligvis forgiftet.
Man kunne se det på vandpytterne derude. Det havde vores bestyrelse store
betænkeligheder ved.”
-“Vi var nødt til at tage konen, fordi vi ikke måtte få datteren. Det er sådan noget i
den retning.”
•
Beboerne
-”Altså, det er ikke så pænt med omgivelserne, det er nærmest et fabrikskvarter,
men jeg er godt tilfreds. Jeg skal ikke være her så mange år”.
-”Vi fik nogle tilbud. Og min datter hun bor lige hernede i svinget, så hun mente at
det var bedst, jeg kom her … jeg var her ikke og se det, før jeg flyttede ind”.
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
9
3.2 Hovedkoncept – Et billigt og dejligt hus, tak
Hovedkoncept: Kompleksets overordnede planløsning
• De ansvarlige
-“De havde lavet et stort projekt. Det var luksus over al luksus, men vi kunne ikke få
økonomien til at hænge sammen .. men så blev der lavet et andet projekt, og det er
det projekt, vi har i dag.”
-”Det var et plejehjem, som de (arkitekterne) skulle hjælpe os med at tegne. Det er
jo ikke arkitektens plejehjem. Det er vores plejehjem, og den proces kan kun
komme i gang, hvis vi alle sammen sidder med ved bordet.”
•
Beboerne
-”Jeg går lidt til alle sider, men skal passe på, jeg ikke vover mig hen, hvor jeg ikke
kan finde hjem.”
-”Bygningerne var hestesko-formet, så man kunne også gå en tur indenfor. Her kan
man gå hen til elevatoren og tilbage igen... Det er stift og koldt”.
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
10
3.3 Bebyggelsestype, boligtype – Egen god bolig, tak
Bebyggelsestype, boligtype : Indretning og størrelse
• De ansvarlige
- ”Så har vi et eller andet sted i baghovedet, at de lejligheder ikke må være større,
end at man kan betale dem. Det vil sige, at de ikke må koste over 5.000 kroner pr.
måned(2005). Den vej baglæns regner vi jo så også. Så kvadratmeterne ligger på
omkring 70 kvadratmeter, inklusiv fællesareal.”
•
Beboerne
- ”Det er op til en selv, hvor meget man vil snakke. Når man ikke gider mere, så kan
man gå ind og lukke døren, det er jo fordelen ved at bo sådan et sted.”
- ”På en måde ville det være godt at kunne lukke af til soveværelset, men jo ældre
man bliver, jo mere sengeliggende kan man jo blive. Med tiden er det godt med ét
rum, også når folk er så gamle, når de kommer her. Med tiden ville det være trist at
ligge der i et lukket soverum.”
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
11
3.4 Tilgængelighed – Rationelt for personalet og …, tak
Tilgængelighed: Plejeboligkomplekset opdeling
• De ansvarlige
- Når man kommer hen i aften-/nattevagt, så er personalet så lavt normeret, at det
er svært at overskue to etager. Der var også stor diskussion om placering af fx
vaskeri. For om natten er det måske smart at vaske, men der kan man ikke gå fra
boenheden for at vaske. Så i det her tilfælde har vi lagt vaskeriet ved boenheden,
så man lige kan smutte hen og så komme tilbage.”
•
Beboerne
- ”Husene burde være bygget mere sammen, så vi kunne gå fra den ene til den
anden, ligesom mit gamle plejehjem.”
- ”For mig er det let nok at komme omkring. Der er en elevator og der kan jeg tage
rollatoren med, og så kan jeg bevæge mig rundt, hvor jeg vil.”
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
12
3.5 Fællesområder – Lidt sammen og lidt selv, tak
Fællesområder: Fællesrum, gange og køkkener
• De ansvarlige
- ”Man kan sige, at det er en skubben frem og tilbage med krav og ønsker. Nu
endte vi med den centrale midtergang, der er rimelig rationel, og som betyder, at
man kan frigøre arealer andre steder. Det er hele tiden en afvejning af, at hvis jeg
nu flytter den udvendige facade 10 cm tilbage, så får jeg 2-3 m2 mere pr. bolig eller
et eller andet. Det er sådan nogle øvelser, vi er igennem på de her
brugergruppemøder. Man tager en masse valg i forhold til kvadratmeterne.”
•
Beboerne
- ”Ja, det er jo fordi, der er pladsmangel… Det er upraktisk med alle de kørestole at
komme rundt om spisebordene…”
- ”Måske er det svært for Jeres aldersgren at forstå. Det er simpelthen fordi
kræfterne til andre mennesker… Det bliver for meget at forholde sig til nye
mennesker, når man bliver gammel.”
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
13
3.6 Indretning og teknologi – Teknologi skal virke, tak
Indretning og teknologi: Brug af teknologi i rum og bygninger mm.
• De ansvarlige
- ”Vi har talt meget om naturlig ventilation .. Der er selvfølgelig rum, som kræver,
at man bygger ventilation i, men i boligdelen er der ikke mekaniske ventilationer. Et
teknisk anlæg koster det hvide ud af øjnene og kan driftsmæssigt give
kæmpeproblemer. Plus, at det er de mekaniske anlæg, som folk altid klager over.
Det er nemmere at gå hen og lukke vinduet.”
•
Beboerne
- ” Det jeg tænker mest på er, at man ikke kan lukke vinduerne op og i, altså når
man er alene. Man skulle have sådan nogle elektriske…[En fjernbetjening?] Ja, så
man ikke behøver at skulle have hjælp til det. Hvis man skal bygge noget nyt, kan
man lige så godt lave det, for det er irriterende hele tiden at skulle sidde og vente
på, der kommer en, man har ringet på. Jeg har den ene hånds brug men ikke den
anden. Der er nogen, der ikke kan bruge deres hænder rigtigt. Hvis de kunne få
sådan noget teknik, f.eks. til at åbne døre og vinduer”.
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
14
3.7 Farver, lys, udformning og materialer - Ved selv, tak
Farver, lys, udformning og materialer: Overvejelser om indretning mm.
• De ansvarlige
- ”Vores mål har jo været at skabe et moderne plejehjem, hvor vi udtrykker den
moderne tid, vi lever i. Vi ville gerne have meget lys ind, for vi ved jo godt, at om 20
år, så er det os selv, der sidder der. Og indtil da vil brugerne måske sætte pris på, at
der er andre kvaliteter, end dem vi kender fra det traditionelle plejehjem. ”
- ”Arkitektrådgiverne kom med flere farveforslag, men vi havde meget stor
indflydelse på farveforslagene, og hvor den lyse og mørke farve skulle ligge. Jeg
tror ikke, at arkitekter er opdraget sådan. Altså, de gisper stadigvæk, fordi vi ikke
har ens gardiner i alle vinduerne. Vi har også foræret dem en bog, der hedder lys
og farver, da vi sagde tak for huset.”
•
Beboerne
- ”Det bliver for varmt, og lyset kan vi ikke holde ud.”
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
15
3.8 Udearealer – At se solen burde være en ret, tak
Udearealer: Udformning og valg af planter mm.
• De ansvarlige
- ”Det er altid nemt at skære ned på udenomsarealerne, på beplantning og sige, at
der ikke skal være så mange kvadratmeter. Det er et nemt sted at beskære, også
omkring driften af det.”
- ”Jeg synes, at det er bedre, at besparelsen ligger på uderummet end inderummet. ”
•
Beboerne
- ”Jeg sidder mest alene [i gårdhaven], for dem, jeg kommer sammen med, kan ikke
så let komme ud. Så skal de have hjælp fra pigerne, og det er de ikke så flinke til det .
De kan ikke komme udenfor en dør, det er synd”.
- ”Vi har en dejlig have, og den benytter jeg meget, hele sommeren! Og så møder
man også nogle beboere fra de andre afdelinger, og så sludrer man lidt med dem. Så
er det ligesom, man bliver ladet lidt op. Jeg går lidt tur dernede og sætter mig efter
solen. Jeg plejer at sætte mig sammen med nogle andre, ikke for mig selv”.
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
16
4.0 Fire konkrete anbefalinger, inden I går gang
• 1. At der bruges håndbøger, mm. ,der systematisk beskriver de
trivselsmæssige aspekters betydning i plejeboligbebyggelser
• 2. At der sikres reel brugerindflydelse via aktørdeltagelse fra de første
tanker om en plejeboligbebyggelses udformning, til byggeriet står færdigt
til indflytning
• 3. At man fremskaffer evidensbaseret viden, der beskriver de
trivselsmæssige aspekters betydning ved boligmæssige elementer, til de
aktører, der deltager i beslutningsprocessen
• 4. At der skal tages en mere dybtgående diskussion af, hvad trivsel og
tryghed er for brugerne og for medarbejderne, og det skal sikres, at den
diskussion indlejres i hele beslutningsprocesforløbet og der igangsættes
en diskussion om anvendelse af leve-bo miljøprincippet som den eneste
model for plejeboligbebyggelser
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
17
4.1 Litteratur – Brug projektet Trivsel og Boligform
- ”Det var faktisk næsten sort!”
”Når du kommer ind i selve gangarealet og skal
ind i en bolig, så er der lige sådan et indhak,
inden du når beboerens dør. Og hele den niche
skulle males sort. ”
”På papiret er det en smuk tanke, men jeg tror, at
det er det eneste tidspunkt i hele projektet, hvor
jeg tog hele min ledergruppe med og sagde: Der
siger I bare nej! Jeg kunne slet ikke holde det der
sorte hul ud. For mig er sort et symbol på død, og
jeg synes ikke, at man behøver at tænke på død
hver gang, men træder ind i sin bolig .. vi endte
med et forslag, hvor alle fik en lys indgang og en
sort kant rundt om døren.”
02-07-2016
Henrik Harder, [email protected]
18