Transcript HH HVT KUP2 rapport final final

Henrik Halkier & Helene Vogt Tranholm
Glædeligt gensyn?
Stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer:
Samarbejde, vidensdynamik og turismeudvikling
Afsluttende rapport til VisitNordjylland, marts 2015
Tourism Research Unit
Aalborg Universitet
Introduktion
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
Baggrund & metode
Destinationsudvikling: Nye perspektiver?
Destinationsrelationer og vidensdynamik: Forandring?
Erfaringer med USTK som projekt-organisation: Tiden tæller
Konklusion: Stedet tæller
UDGIVER
Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
ISBN nr.: 978-87-92305-29-9
FINANSIERING
Rapportens udarbejdelse er støttet af midler fra den Europæiske fond for regional udvikling som led i projektet
’Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer’, koordineret af VisitNordjylland
BIDRAGSYDERE
Henrik Halkier er Dr.Phil. og professor i turisme og regional udvikling ved Institut for Kultur og Globale Studier,
Aalborg Universitet.
Helene Vogt Tranholm er cand. mag. i turisme fra Aalborg Universitet og videnskabelig assistent ved Tourism
Research Unit på Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.
Forfatterne kan kontaktes via [email protected]
1. BAGGRUND & METODE
1. Baggrund & metode
Projektet ”Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer”
(herefter USTK) havde til formål at skabe bedre vækstbetingelser for turismen i
kystområderne i Danmark. Projektet var er støttet af midler fra den Europæiske
fond for regional udvikling.
Projektet tog udgangspunkt i kystferiebyernes eksisterende image og profil som
feriedestinationer, men erkender også, at der er en række udfordringer i forhold
til at skabe øget vækst i områderne. Et bidrag til løsningen på disse udfordringer
er at blive klogere på, hvordan turismeudvikling foregår blandt aktørerne i de
danske kystbyer, herunder de eksisterende samarbejdsmønstre, vidensdynamik,
samt betydningen af USTK-projektet for destinationens udvikling.
Blandt de deltagende kystferiebyer blev 6 case-destinationer udvalgt til
undersøgelsen: Hals, Skagen, Klitmøller/Nr. Vorupør, Kongernes Nordsjælland,
Kerteminde og Marielyst. De seks destinationer blev udvalgt på grundlag af et
forskellighedsprincip, således at de repræsenter forskellige typer kystferiebyer.
1. Baggrund & metode
Der blev i foråret 2013 gennemført en base-line undersøgelse, som analyserer
situationen ved USTK-projektets start. Afrapporteringen af denne undersøgelse
(Jørgensen & Halkier, 2013) kan downloades fra AAU’s hjemmeside.
I efteråret 2014 blev der lavet en opfølgende undersøgelse, der særligt
fokuserede på ændringer i samarbejde og vidensprocesser i projektets løbetid,
og i hvilket omfang ændringerne kan siges at hænge sammen med projektets
gennemførelse. Denne afrapportering vedrører den opfølgende undersøgelse,
men trækker også på base-line undersøgelsen i den forstand, at der er fokus på
forandringerne i perioden mellem de to undersøgelser.
Den opfølgende undersøgelse involverede 41 interviews plus indsamling af
supplerende dokumentation i efteråret 2014. Undersøgelsen har fokus på
forandringer i projektets løbetid med hensyn til :
 Destinationsudvikling, herunder KUP-projektets rolle
 Destinations-relationer, herunder KUP-projektets rolle
 Erfaringer med KUP som projektet-organisation, herunder hvad kan vi
lære med hensyn til tilrettelæggelsen af kommende projekter?
2. DESTINATIONSUDVIKLING
2. Destinationsudvikling
Undersøgelsen viser helt entydigt, at USTK-projektet har bidraget til
destinationsudviklingen i de seks undersøgte case-områder:
1. De seks destinationer har alle levet op til projektets krav om at udarbejde
fælles visioner for den fremtidige turismemæssige udvikling
2. Selvom processen på de enkelte destinationer har været mere eller mindre
udfordrende, så er den lokale vision også blevet udbredt på
destinationerne, idet samtlige interviewpersoner kendte til dokumentet og
forholdt sig til indholdet.
”Det tog meget længere tid at få afklaret det fælles afsæt, end jeg nogensinde havde forestillet mig”
(Henrik Jensen, Erhvervsmedarbejder, Thisted Kommune)
”Det er sådan blevet til, at det er blevet alles projekt” (Sonja Rasmussen, tidligere Borgmester,
Kerteminde)
3.
Enkelte fremhævede dog også, at det strategiske resultat havde været
endnu stærkere, hvis de lokale visioner i højere grad havde føjet sig ind i en
fælles national fortælling om kystferie og badebyer, der kan kommunikeres
til potentielle internationale gæster:
”Hvad er det, der nu binder de badebyer, der ligger spredt rundt omkring i Danmark langs vores kyster,
sammen? Hvor er den fortælling? … ” (Dorthe Kiilerich, tidligere leder af VisitNordsjælland)
2. Destinationsudvikling
Udviklingsstrategierne for de seks destinationer er præget af tematisk og
geografisk specialisering, således at man i forhold til det samlede projekt kan
siget at stederNE tæller – i flertal. Denne diversitet er på den ene side en oplagt
styrke, fordi den fremhæver hvad der er særligt ved de enkelte destinationer,
men gør det samtidigt også vanskeligere at sammenfatte det fælles ved
kystferie-byerne. Det er interessant at notere sig, at dette steds-specifikke
resultat er resultat af to forskellige typer processer på destinationerne:
•
På de fleste lokaliteter er der tale om, at en destinationen har udnyttet og
videreudviklet et eksisterende brand til at skabe yderligere profilering af
destinationen. Dette kan f.eks. iagttages i Skagen, hvor visionen er at
internationalisere byens eksisterende brand og forsøge at bringe nye grupper
besøgende til byen
•
I to tilfælde, Nordsjælland og Klitmøller/Nr. Vorupør, er et nyt fælles brand blevet
brugt som afsæt for at skabe en ny fælles destination på tværs af to eller flere mikrodestinationer, der traditionelt har konkurreret med hinanden.
Der har således foregået et tæt samspil mellem ekstern profil-skabelse og intern
steds-skabelse som led i projektet.
3. DESTINATIONS-RELATIONER
OG VIDENSDYNAMIK
3. Destinations-relationer
og vidensdynamik
Den internationale forskningslitteratur identificerer entydigt koordination som
den centrale udfordring for netværks-destinationer bestående af mange
uafhængige, og ofte relativt små, aktører, der tilsammen leverer de oplevelser
og services, som udgør den samlede ferierejse for turisterne, og som base-line
undersøgelsen tydeligt viste, er danske kystferiedestinationer ingen undtagelse
fra denne generelle regel (se Jørgensen & Halkier, 2013).
Den opfølgende undersøgelse både understøtter og udvider resultaterne fra den
oprindelige undersøgelse. Med hensyn til samarbejdsrelationer på
destinationerne er der især tre punkter der springer i øjnene.
1.
I løbet af projektperioden er samarbejdet især internt på destinationen, men også
udadtil blevet forbedret. USTK-projektet tilskrives hyppigt en rolle heri, fordi det har
været et større og længerevarende samarbejdsprojekt, der har lagt op til
omfattende involvering af lokale aktører.
”Det har bundet os erhvervsdrivende mere sammen” (Tinna Kobbernagel, Oldfruen Bed & Breakfast,
Marielyst)
”Vi har formået at få foreninger og erhvervs til at sidde omkring det samme bord,… det havde vi ikke
kunnet for 4 år siden” (Inge Krogh Larsen, Infocenter Hals)
”Vi har en årelang tradition for at samarbejde… men det er helt bestemt blevet styrket” (Marie Groes
Eldh, Turisthus Nord, Skagen)
3. Destinations-relationer
og vidensdynamik
2.
Den lokale turistorganisation er fortsat den centrale aktør i det lokale samarbejde på
destinationen, mens opfattelsen af kommunens rolle varierer mere.
” Kommunen har selvfølgelig været meget mere på banen, end de tidligere har været. … Det er
selvfølgelig meget embedsmændene men også politikerne.” (Lisette Wind Ebbesen, Skagen Museum)
”Jeg synes også det er en svaghed, at kommunen ikke er mere med (…) Det er ikke ligesom skrevet ind i
kommunens strategi, at nu skal vi udvikle turismen herude” (Inge Krogh Larsen, Infocenter Hals)
” Men det er jo svært, fordi det er flere kommuner slået sammen i en. Og hver kommune har sin vision
af, hvor man vil hen turismemæssigt og erhvervsmæssigt. Og det kan du ikke lave om på. … Men man
kan jo få inspiration til det.” (Karsten Andersen, Hotel Strand Gilleleje, Nordsjælland)
Forskelligheden blandt de seks case-destinationer er her meget iøjnefaldende. Nogle
af dem er den vigtigste mikro-destination i kommunen (Skagen, Klitmøller/Nr.
Vorupør, Marielyst), én overskygges af stor turismeaktivitet i andre dele af
kommunen (Hals ved Aalborg), en er sammenfaldende med kommunen
(Kerteminde), og går på tværs af kommunegrænserne (Nordsjælland).
3.
Mange interviewpersoner ser dog fortsat muligheder for forbedring af samarbejdet:
”Vi arbejder stadig hver for sig, trods det at vi gerne vil arbejde sammen” (Ulla Manstrup, formand for
turistforeningen, Hals)
” Samarbejdet mellem Nr. Vorupør og Klitmøller, det kan bliver bredere endnu” (Flemming Larsen,
Campingpladsejer, Nr. Vorupør)
3. Destinations-relationer
og vidensdynamik
Alt i alt kan man således konstatere, at der er sket
en generel forbedring af samarbejds-relationerne i
alle de seks undersøgte kystferie-destinationer,
uanset om samarbejdet i udgangspunktet var
mere eller mindre velfungerende. Undersøgelsen
viser endvidere, at kvaliteten af samarbejdsrelationerne ikke hænger entydigt sammen med
destinationens alder: der findes både ny
destinationer med relativt velfungerende
samarbejder, og gamle destinationer med relativt
vanskelige samarbejdsrelationer. Til gengæld er
synes det at være vanskeligere at få samarbejdet
til at fungere, hvis destinationens organisationsstrukturer ikke er centraliserede, f.eks. fordi
destinationen omfatter flere mikro-destinationer
eller har arbejdsopgaverne fordelt mellem flere
specialiserede organisationer.
Samarbejdsrelationer i forhold
til destinationens alder og grad
af centralisering
Grøn pil: centraliseret destination
Rød pil: decentraliseret destination
3. Destinations-relationer
og vidensdynamik
Også med hensyn til vidensdynamik – hvem lærer af hvem og hvorfor? –
bekræfter den opfølgende undersøgelse i det store og hele resultaterne fra den
oprindelige base-line undersøgelse (Jørgensen & Halkier, 2013). Det viser sig
nemlig at
• styrkelse af det lokale netværk er en central måde at skabe og udbrede ny
viden på destinationerne
• det eksterne netværk i form af andre aktører indenfor USTK-projektet,
herunder private konsulenter og konkrete undersøgelser på destinationerne,
har været vigtige inspirationskilder
• den lokale turisme-organisation har fungeret som bindeled mellem lokale
aktører og destinationens omgivelser
”Konsulenterne har været gode til at åbne op for andre end bare lige den hårde kerne” (Else Møller,
Kirsebærfestivalen, tidligere borgmester, Kerteminde)
” Vi har jo holdt otte koordinationsmøder igennem processen, og det har været meget inspirerende at
være sammen med andre. … Det er det faglige input, man også har fået, som har været så godt”
(Kirsten Juni, Udviklingskonsulent i Guldborgsund Kommune, Marielyst)
3. Destinations-relationer
og vidensdynamik
Der er imidlertid også kritiske røster med hensyn til vidensdynamikken på
destinationerne. Nogle af dem er knyttet til generelle bekymringer, f.eks. at der
er brugt for mange penge på konsulter og rapporter, og for få resourcer på at
skabe konkrete forandringer.
” Da det er EU penge, der ikke må bruges til anlæg og drift, så er de gået til konsulentrapporter og
varm luft i ringbind” (Allan Vodder, Havnefoged i Hornbæk Havn, Nordsjælland)
” Vi er ved at være trætte af analyser og rapporter hernede om, hvad vi skal og ikke skal gøre?” (Henrik
Gottfredsen, Marielyst Gokart Center, formand for Sydfalster Turist og Erhvervsforening, Marielyst)
Men der er også konkrete bekymringer, der drejer sig om at nogle af de
foreslåede værktøjer er blevet set som værende for ukonkrete, og at timingen i
kurserne har gjort det vanskeligt at inddrage sæsonarbejdere.
” Forståelse for at bruge konkrete værktøjer i samarbejdet, det er det, vi godt kunne have brug for”
(Karsten Andersen, Hotel Strand Gilleleje, Nordsjælland)
” Vanskeligt at få sæsonansatte på kursus før sæsonen, fordi EU kræver lønsedler som dokumentation
for kursusdeltagelse” (Tinna Kobbernagel, Oldfruen Bed & Breakfast, Marielyst)
F.eks. kunne fokus på udvikling af fundraising-kompetencer være relevant i et
tidsbegrænset projekt, og dette fører direkte videre til spørgsmålet om
erfaringerne med projektet som ramme for destinationsudvikling.
4. ERFARINGER MED USTK SOM
PROJEKT-ORGANISATION
4. Erfaringer med USTK som
projekt-organisation
Hovedparten af interviewpersonerne på de seks kystferiedestinationer giver
udtryk for, at USTK-projektet har produceret nyttige resultater mht. strategi,
samarbejde og viden – selvom nogle interviewpersoner har svært ved at
adskille netop dette projekt fra andre igangværende aktiviteter. Der er
imidlertid også ting, som kunne forbedres i forbindelse med kommende
projekter. Det fælles tema for de tre områder, hvor forbedringer ville være
kærkomne, er spørgsmålet om tid: tidsforbrug og tidshorisonter.
1.
Projektet har fokuseret på at skabe netværk, internt på destinationerne og
mellem disse, og dette opleves som en meget tidskrævende arbejdsform.
”Det er spændende med idégenerering og nye samarbejder, men hvor mange møder er det nu
egentlig også, at vi gerne vil stille op til?” Der går meget mandskab til” (Erland Porsmose,
Østfyns Museer, Formand for VisitKerteminde)
”Det er små virksomheder, vi samarbejder med. Det er typisk enmandsvirksomheder eller
ægtepar. Så det er jo ikke sådan, at man har voldsomt mange ressourcer til at samarbejde med
andre” (Henrik Jensen, Erhvervsmedarbejder, Thisted Kommune, Klitmøller/Nr. Vorupør )
2.
Konkret betyder EU-støtten til projektet, at deltagerne skal registrere deres
tidsforbrug som del i den lokale medfinansiering, og dette opleves ikke alene
som besværligt men også nogen gange som et tvivlsomt (fortsættes)
4. Erfaringer med USTK som
projekt-organisation
2.
(fortsat) succeskriterie. Bliver projektet bedre af at der er brugt mange timer,
eller blot langsommeligere – og hvad med de mange frivillige, hvis timer ikke
kan registreres?
”Jeg håber i forhold til evaluering fremadrettet af EU-projekter, at man indtænker borgere og
frivillige langt mere som medfinancierende og ligestillede med andre partnere. Fordi de er så
væsentlig en indsats i forhold til at skabe ejerskab og lokal forankring, så man kan ikke udelade
dem” (Dorthe Frandsen, Turistchef, VisitKerteminde)
”Det tror jeg den primære svaghed og irritationsmoment, det er den her frygtelige
administrationsbyrde, men det tror jeg alle kommer til at sige. Det er jo sådan helt molboagtigt nogle gange” (Marie Groes Eldh, Turisthus Nord, Skagen)
3.
Projektets tidsbegrænsning er en udfordring, hvordan skaber man engagement
i noget kortvarigt, så aktiviteterne ikke bliver set som den lokale
turismeorganisations ansvar, eller eksterne konsulenters projekt. Og hvordan
bæres engagementet videre, når projekt-finansieringen ikke længere er til
rådighed?
”Nu stopper projektet jo, så nu er der jo ikke nogen penge til at gå videre med ideerne” (Allan
Vodder, Havnefoged i Hornbæk Havn, Nordsjælland)
”Og det er jo det, der typisk er problemet med de her projekter. Fordi der er ingen penge i halen
på dem. Man må lave en masse processer for de her EU-midler, men du må ikke gå ud og lave
konkret markedsføring, og du må ikke gå ud og lave nogle fysiske bygninger” (Peter Pindstrup,
Landdistriktskonsulent, Aalborg Kommune, Hals)
5. KONKLUSION STEDET TÆLLER
5. Konklusion: Stedet tæller
Den opfølgende undersøgelse har vist, at USTK-projektet har opfyldt sit formål,
endda godt og vel.
1.
2.
Projektet har ført til udarbejdelse og udbredelse af stedbundne koncepter for
destinationsudvikling og, i et vist omfang, ført til iværksættelse af konkrete aktiviteter
i forlængelse heraf
Projektet har i høj grad styrket destinationernes interne og eksterne
samarbejdsrelationer samt vidensdynamik, selvom ikke alle interviewpersoner
udtrykker tilfredshed med projektet.
Dertil kommer en vigtig langsigtet bonus-effekt, nemlig skabelse af ny
destinationer eller konsolidering af eksisterende destinationer: på tværs af lokal
rivalisering og kommunegrænser, i forhold til ny storkommuner, eller i opposition
til regionale prioriteter.
Der er således to grunde til at være optimistisk med hensyn til den fremtidige
turismeudvikling på de deltagende kystferiedestinationer:
1.
2.
der er blevet skabt fælles aktiver (koncepter, aktiviteter, organisatorisk infrastuktur),
der vil kunne danne udgangspunkt for fremtidige initiativer
der er blevet gjort erfaringer, der forhåbentlig kan fungere som læringspunkter for
kommende projekter, også når de eksterne rammebetingelser ikke altid er optimale
REFERENCE
Jørgensen, M. T., & Halkier, H. (2013). Samarbejde, Vidensdynamikker og Turismeudvikling i Danske
Kystferiebyer. Aalborg: Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet . Kan downloades her.
INTERVIEWS
HALS
Hanne Borup,
Hals hotel
Steen Christensen, Hals Handelsstandsforening
Bo Gregersen, Vildmosecentret
Inge Krogh Larsen, InfoCenter Hals
Ole Madsen, Netferie
Peter Pindstrup, Aalborg Kommune
KERTEMINDE
Dorte Frandsen, VisitKerteminde
Hans Ibsen, Fjord & Bælt
Else Møller, Kirsebær festival
Jonas Nielsen, Cityforeningen
Peter Nordmand, Fotograf
Erland Porsmose, Østfyens Museer
Sonja Rasmussen, tidligere borgmester
KLITMØLLER/NR. VORUPØR
Henrik Jensen, Thisted Kommune
Thorkild Sodborg, projektkonsulent
Rasmus Fejerskov, Westwind
Erik Odder, Nordsø Akvariet
Else Østergaard Andersen, Nationalpark Thy
Flemming Yde Larsen, Feriepartner Thy
NORDSJÆLLAND
Dorte Kiilerich, VisitNordsjælland
Ilse Jacobsen, detailhandel
Morten Jepsen, Helsingør Kommune
Annette Sørensen, Gribskov kommune
Allan Vodder, Hornbæk Havn
Uffe Elander, Galleri Elander
Michael Nyboe, Kulturhavn Gilleleje
Karsten Andersen, Hotel Strand
MARIELYST
Janne Edvardsen, sommerhusudlejer
Brian Frigaard, Marielyst Ny Camping
Henrik Gottfredsen, Marielyst Turist- og
erhvervsforening
Kirsten Juni, Guldborgsund Kommune
Tinna Kobbernagel, Oldfruen Bed & Breakfast
Mikkel Wesselhoff, Business Lolland Falster
SKAGEN
Lisette Vind Ebbesen, Skagens Museum
Maria Groes Eldh, Skagen Turistforening
Lars Ilum, Kulturhus Kappelborg
Gitte Nordmann, Foldens Hotel
Lise-Lotte Stisager, Frederikshavn Kommune
Ane Bjerg Thomsen, Skagen By- og Egnsmuseum