Transcript Opl g p konference om psykisk arbejdsmilj p universitetet

Kan samarbejdsudvalget påvirke
forskernes psykiske arbejdsmiljø?
Lektor, cand. psych. og ph.d. Hanne Dauer Keller
Inst. for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
[email protected]
Agenda
• Forskernes psykiske arbejdsmiljø
• Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø -> mere
fokus på strategi og økonomiske hensyn
• Øget pres på forskerne. Omskiftelige vilkår, en
bredere vifte af krav + øget konkurrence
• Individualistisk stressdiskurs og
arbejdsmiljøopfattelse
• Samarbejdsudvalgenes opgave er at arbejde ud
fra en ‘kritisk’ stressdiskurs og et kollektivistisk
perspektiv – to eksempler
• Diskussion og konkrete forslag til løsninger
Det eksistentielle
• Fremtidsmuligheder
• Oplevelse af mening med
arbejdet/valg af livsbane
Arbejdets organisering
•Indflydelse
•Mening
•Forudsigelighed
•Social støtte
•Belønning
•Passende krav
Relationerne
•Anerkendelse
•Samarbejde
•Retfærdighed
•Tillid
Uddrag af model, der illustrerer typer
af stressproblemer
Klassiske
stressproblemer
Nyklassiske
stressproblmer
Moderne
stressproblemer
Type af arbejde
Industriarbejde
Omsorgsarbejde
Videnarbejde
Stressorer
Ensformighed
Højt tempo
Lav indflydelse
Høj belastning
Følelsesmæssige
krav
Konflikter
Grænseløshed
Uendelige krav
Uforudsigelighed
Ref.: Bason et al (2003) Arbejdets nye ansigter, Børsens forlag
Nye udfordringer i arbejdslivet
• Work-life balance bliver vanskelig
– Vi kan arbejde overalt og hele tiden - Det rullende
kontor, trådløst internet, mail på telefonen osv.
– Vi skal selv beslutte, hvornår vi har fri og hvornår
vi er på arbejde
– Prioriteringen af arbejdet frem for privatliv
– Stor fleksibilitet
– Ledelses-glidning mod større grad af selvledelse
Vidensarbejde mellem begejstring og
belastning
Begejstrende forhold
Belastende forhold
Faglighed
For meget arbejde
Udvikling – fagligt og personligt
For forskellige arbejdsopgaver
At skabe resultater og kvalitet
Afbrydelser
Stolthed i arbejdet
Manglende resultater af arbejdet
Selvledelse
Uklare mål – dårlig ledelse
Anerkendelse og feedback
Uforudsigelighed og usikkerhed
Opbakning fra kolleger og god ledelse
Konkurrence mellem kolleger
Buch og Andersen (2009)
Har forskere stress?
• Læger, undervisere og forskere ved
universiteter, gymnasielærere samt psykologer
er blandt de jobgrupper, hvor deltagerne
særligt ofte føler sig stresset. (NFA,
’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’. –
ca. 270 forskere har deltaget) og jurister,
undervisere og forskere ved universitetet m.fl.
oplever arbejdet som hovedkilde til stress.
Hvordan håndterer forskere
stress?
• Stærk tendens til individualistisk
stressdiskurs
• Stærk tendens til at håndtere stress ved
at arbejde sig ud af tingene og øge sine
ressourcer og øge effektiviteten
• Diskursen næres af kollektive
holdninger om at stressnedbrud er
svaghedstegn (går ikke til læge og bliver
ikke sygemeldt)
• Livet i hamsterhjulet motiveres af at
arbejdet er kilde til opretholdelse af
identitet og selvværd
Forskerkarriereveje - arbejdsmiljø
• Balance mellem undervisnings- og forskningstid, faglige
udfordringer i forskningen, balancen mellem arbejde og
øvrigt liv samt jobsikkerhed og forfremmelse opleves i
nævnte rækkefølge som de faktorer, hvor der er det største
gab mellem betydningen af faktoren og
organisationsunderstøttelse af den.
• Blandt de adspurgte universitetsforskere bruger 61 procent
mindre end halvdelen af arbejdstiden på forskning. Den
laveste andel af forskningstid ses inden for humaniora og
samfundsvidenskab, hvor godt 70 procent bruger mindre
end halvdelen af arbejdstiden.
• Den gennemsnitlige arbejdstid blandt de adspurgte
universitetsforskere er 47 timer og stigende med
karriereniveauet.
(Evaluering af forskerkarriereveje, Hovedrapport, kap. 4)
Samarbejdsorganisationen
• Skal bl.a. sikre et godt og sikkert psykisk og
fysisk arbejdsmiljø
• Stor dynamik skaber behov for fokus på
psykisk arbejdsmiljø og villighed til at arbejde
med det kontinuerligt
• Lovgivningen er til mindre hjælp
Arbejdspladsvurdering
APV-fremmed
APV-lovlydig
Har ikke gennemført APV:
Har gennemført APV med
minimalt resurseforbrug:
• har aldrig hørt om APV
• ved ikke, hvad der skal gøres
• kan ikke se nytten
• primær motivation er, at
tingene skal være i orden,
hvis Arbejdstilsynet kommer.
Kilde: LO, Grontmij, TeamArbejdsliv
APV-positiv
APV-strategisk
Har gennemført APV uden
at opnå maksimalt udbytte:
Gennemfører APV med
strategisk udbytte:
• kan se muligheder, men
mangler kompetence og
viden til at opnå fuldt
udbytte.
• bruger APV som et
integreret element i den
strategiske udvikling.
Trivselsmålinger
• De fleste virksomheder gennemfører målinger
på stort set samme måde, får stort set
ensartede resultater og kæmper med det
samme problem, nemlig at få resultaterne til
’at leve’ i organisationen, skabe reelle
forandringer og få sat undersøgelsen ind i en
større sammenhæng.
(Storch et al. 2010:23-24)
En kollektivistisk stressdiskurs?
• Arbejdsfordelingspolitik
• Formål:
– At sikre balance mellem undervisningsforpligtigelse og tid til forskning
– Klarhed over normer og at få sat en stopper for oparbejdelse af store
timebanker
– Klarhed over ansvaret for opnåelse af krav
• Handling:
– Fastsættelse af max. grænse for udsving (+/- 100 timer pr. semester)
– Fastsættelse af delt ansvar mellem medarbejder og leder
BFI-politik
• Formål:
– at tydeliggøre forventninger
– at anerkende andre, nødvendige faglige indsatser end BFI-udløsende
– at kollektivisere målene
• Handling:
– Tydeliggørelse af mindste krav og langsigtede forventninger (min. 0.25
point pr. 2. år + 2 point pr. år over 4 år kombi BFI og BFI+)
– Opfindelse af et BFI+ system (point for redaktørarbejde,
konferencebidrag, forskningsansøgninger mm.)
– Kollektivisering af de årlige (budget)mål:
– ‘Samlet set er instituttets målsætning at alle adjunkter, lektorer og professorer
tilsammen producerer 2 point i gennemsnit pr. år. Dette er et kollektivt mål, ikke et
individuelt. For at det kollektive mål kan nås, forudsættes det, at der er variation mellem
de enkelte medarbejderes BFI-produktion, således at der er medarbejdere, der
producerer flere BFI-point end den ovenstående målsætning om gennemsnitlig 1 BFIpoint pr. år over en 4 årig periode tilsiger.’
Diskutér i grupper:
• Hvilke muligheder har
samarbejdsudvalgene for at arbejde ud
fra en mere kollektivistisk diskurs?
1.
2.
3.
4.
Med fokus på balancen mellem forskning
og undervisning. Hvordan kan balancen
forbedres, så der bliver mere tid til
forskning? Individuelle/kollektive tiltag?
Undervisningsfrie uger?
Med fokus på Work-life balancen. Hvordan
skal vi nå alle mål: undervisning, forskning,
hjemtagning af midler, formidling? Skal
forskning foregå i fritiden? Kollektive
tiltag?
Med fokus på højnelse af fagligt fokus?
Med fokus på gode karriereveje?
Referencer
• Andersen, M.F. og S. Brinckmann (red.) (2013) Nye perspektiver på
stress i arbejdslivet. Klim.
• Bason, C., Csonka A. og Ejler, N. (2003) Arbejdets nye ansigter.
Ledelse af fremtidens medarbejdere. Børsens Forlag.
• Buch, A. og V. Andersen (2009). Begejstring og belastning i
vidensarbejdet. Psyke & Logos.Nr. 2 årgang 30. Dansk Psykologisk
Forlag.
• NFA (2012) Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012
• Ryom, P. (2013) Afrapportering stressprojekt. Stresssygemeldt
tilbage til arbejde. Arbejdsmedicinsk klinik, Aalborg Sygehus
• Storch et al. (2010) Trivselsmålinger
• Uddannelses- og forskningsministeriet (2011) Evaluering af
forskerkarriereveje