Transcript Efter organisatorisk l ring

.. efter organisatorisk læring?
Magne Kolstad
Ph.d.-Stipendiat
6x15 min i godt selskab
15 min. Fortællinger fra jeres arbejdsplads 1:
Hvad kræver arbejdet? Hvilke rammebetingelser
har I?
15 min. Produktiv refleksion som svar på
arbejdets betingelser. Cresseys, Bouds og
Dochertys artikel.
15 min. Fortællinger fra jeres arbejdsplads 2:
Hvem får i lov til at være, under disse krav og
betingelser?
15 min. Et historisk perspektiv på den lærende
organisation og den refleksive medarbejder.
Elmholdts og Brinkmanns artikel.
15 min. .. efter organisatorisk læring, 4 scenarier
fra Elmholdt og Brinkmann.
15 min. .. efter oplægget, opsamling og
perspektivering af jeres fortællinger.
Fortællinger fra jeres arbejdsplads 1
Hvad kræver arbejdet af jer?
Hvad kræver omverdenen af jeres
arbejdsplads?
Produktiv refleksion som svar
på arbejdets betingelser
Produktiv refleksion er at engagere sig i dobbelt
løkke læring. Men ikke bare ved at lære gennem
fejlretning, men ved at fokusere på
vidensproduktionens betingelser og muligheder
for innovation.
Produktiv refleksion er ikke teori drevet, men en
konsekvens af betingelser for arbejde og læring i
dag.
Læring er både kompetent udførelse af
arbejdsopgaver, og fleksibel tilpasning til nye
situationer.
Produktiv refleksion som svar på
arbejdets betingelser
Arbejdets betingelser er skiftet fra en tid
med masseproduktion som ideal til en tid
med fleksibel specialisering som ideal.
Masseproduktion fungerede i stabile
omgivelser, mens fleksibel specialisering
fungerer i uforudsigelige omgivelser
Produktiv refleksion som svar på
arbejdets betingelser
Uforudsigelige omgivelser kræver fleksible
(komplekse) problemløsningsmekanismer
Denne fleksibilitet kræver ændringer i ledelsen
(fra kontrol til omsorg)
Ledelse forvandles til en flydende opgave med
konstant at skulle forhandle jobafgrænsninger,
værdisætte kompetencer og facilitering af
individuel og kollektiv læring
Produktiv refleksion som svar på
arbejdets betingelser
Produktiv refleksion skal 3 ting:
1. Føre til handling, ikke til svar
2. Gøre læringen rettet mod at
udvikle arbejdspladsen, ikke den
enkelte
3. Være generativ, dvs gøre
personalet i stand til at lære ting
som ikke kun har med deres egne
opgaver at gøre
Produktiv refleksion som svar på
arbejdets betingelser
Før 1990ne- arbejdspladserne fungerer på
regler i stabile omgivelser. Medarbejdernes
skal trænes.
1990ne- arbejdspladserne fungerer på
værdier i komplekse omgivelser.
Medarbejderne skal lære at lære.
2000+- omgivelserne kræver stigende
specialisering. Medarbejderne skal lære
for at udvikle arbejdspladsen og ikke kun
for selv at blive dygtigere.
Produktiv refleksion som svar på
arbejdets betingelser
1. Lære med kollektiv og organisatorisk
orientering
2. Læring forbinder arbejde og læring (Arbejdet
legitimerer hvad der skal læres)
3. Medarbejderne må tage alle interessenters
perspektiv for at kunne tilfredstille
resultatmæssigt.
4. Læring skal lede til handling, ikke til løsninger
(være generativ)
5. Behovet for læring skal sprædes i
organisationen gennem omsorg og anerkendelse.
6. Refleksion er uforudsigelig, og har
uintenderede konsekvenser, men de skal ikke
hindres.
Fortællinger fra jeres arbejdsplads 2
Hvad kan I realisere gennem
arbejdet?
Hvordan vil I beskrive de dele af
jer selv som samværet med
ledere og kolleger lader jer
udfolde?
Et historisk perspektiv på den
refleksive medarbejder
Produktive refleksioner er
teoridrevet, forsker praktikere og
andre skaber behovet.
Refleksivitet er ikke en givet
naturlig tilstand (autentisk) for
individet at være i.
Et historisk perspektiv på den
refleksive medarbejder
2 typer refleksivitet
1. Udadvendt refleksiv, fx over
arbejdsopgaver
2. Indadvendt refleksiv, over sig
’selv’
Et historisk perspektiv på den
refleksive medarbejder
3 grunde til selvrefleksivitet
1. Selvrefleksivitet er potentielt
frigørende, og selvaktualiserende
2. Selvrefleksivitet er et strategisk svar på
forbrugersamfundets krav
3. Humanistiske og liberale idealer smelter
sammen i selvrefleksivitetsbegrebet
Et historisk perspektiv på den
refleksive medarbejder
Selvrefleksivitet er en produktiv
magtform, der er blevet installeret
(socialiseret) gennem diskurser om
bla organisatorisk læring. 3
magtformer:
Selv-eksamination
Selv-observation
Selv-analyse
Et historisk perspektiv på den
refleksive medarbejder
Selvet er blevet en vare som man skal
arbejde på for at være ansættelsesbar på
arbejdsmarkedet.
Selvrefleksivitet på arbejdsmarkedets
præmisser (løkke effekten) skaber
problemer med at skabe en
sammenhængende struktur i den enkeltes
liv (fx arbejde-hjem sammenhæng)
Et historisk perspektiv på den
refleksive medarbejder
Vi beslutter ikke intentionelt at forstå og designe os selv,
udenfor de praksisser vi indgår i, derfor bliver vores
oplevelse af os selv skabt gennem magtrelationer i vores
dagligdag.
Derfor overtager vi ofte ureflekteret de måder at forstå os
selv på, som er mulige i de praksisser vi deltager i.
Det er derfor potentielt farligt at forstå selvrefleksiv læring
som en naturlig reaktion på omverdenens krav.
Det bliver i stigende grad sværere at spørge til hvordan
teorier og læringskrav er med til at skabe os som
mennesker og medarbejdere – derved hindres muligheder
for kulturel kritik.
.. efter organisatorisk læring
4 Scenarier efter organisatorisk læring:
1. Mennesker nedbrydes, virksomhedern taber
penge og presser medarbejdere mere.
2. Nye erkendelser, virksomhederne erkender
problemer og flytter fokus over på etik og
bæredygtighed – også for den enkelte.
3. Nyt frirum, i stedet for nedbrud af
bureaukratiet genopbygges det tilpasset
medarbejdere.
4. Netværk som beskyttelsesrum, medarbejdere
finder sammen i netværk, organisationerne
mister betydning og stive arbejdsmarkedsformer
nedbrydes.
.. efter oplægget
Opsamling og perspektivering af
jeres fortællinger.