Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger

Juni 2014

Energibestemmelser i bygningsreglement BR10

3

BR10

• Trådt i kraft 30. juni 2010 – Fire revideringer siden, seneste 1/1 2014 • Bunder i EU-direktiver om Energy Performance of Buildings

Dansk klima- og energipolitisk aftale for 2012 – 2020

• Hovedmål: – – 40 % CO 2 reduktion i 2020 ift. 1990 Vindenergi udgør 50 % af elforbruget i 2020 – Oliefyr udfaset i 2030 – Kul udfaset i 2030 – 100 % VE i el og varme i 2035 – 100 % vedvarende energi i 2050

5

Energikrav i BR

Netto-energiramme Varmetabsramme Brutto-energiramme

BR 61 BR 66 BR 72 BR 77 BR 82 BR-S 85 BR95 BR08 BR10 Detailkrav Funktionskrav

• • •

Hvad stiller kommunen krav til ved nybyggeri?

Oplysninger om det beregnede energiforbrug Energimærkning før tilladelse til ibrugtagning Krav om måling af lufttæthed i mindst 5 % af alle nye bygninger

Nye bygninger

• • • • • Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning • Varme + 2,5 x el + overtemperatur – bidrag fra VE Mindstekrav til bygningsdele og linjetab Krav til bygningens lufttæthed (gælder ikke < 15  C) Mindstekrav til isoleringsevne af klimaskærm som helhed (dimensionerende transmissionstab) Supplerende krav til varme- og ventilationsanlæg 7

8

Energiramme BR10

En bygning opfylder mindstekravet i BR 2010, hvis det samlede behov for tilført energi (kWh/m 2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning (minus boliger) højst er:

Andre bygninger Boliger

71 , 3  1650 A 52 , 5  165 0 A hvor A er det opvarmede etageareal (ca. 75 % af mindstekravet i BR08, når alle bygninger betragtes ≈ gl. klasse 2)

9

Opvarmet etageareal

• •

Det opvarmede etageareal = det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal

Tillæg til energirammen

• For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx – – – – – et højt belysningsniveau ekstra meget ventilation et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer energiforbrug hertil • Gælder også for lavenergibyggeri 2015 og 2020

11

Lavenergibygninger klasse 2015

En bygning er lavenergibygning klasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi (kWh/m 2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning (minus boliger) højst er:

Andre bygninger Boliger

41  1000 A 30  1000 A

12

Bygningsklasse 2020

En bygning er en bygningsklasse 2020, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er (kWh/m 2 pr. år):

Andre bygninger Boliger

25 20

Uafhængig af arealet Disse lavenergiklasser er ikke endeligt vedtaget.

Energifaktor ved el: 1,8 Energifaktor ved fjernvarme: 0,6

Hvad skal inkluderes i en energirammeberegning

1. Klimaskærm 2. Varmeanlæg 3. Varmt brugsvand 4. Ventilation 5. Køling 6. Belysning (i andre bygninger end beboelse) 7. Vedvarende energiproduktion

Krav til mindste isolering

Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger, eksklusive vinduer og døre, ikke overstige: BR10 – – – – 1 etage: 5 W pr. m² klimaskærm 2 etager: 6 W pr. m² klimaskærm 3 etager og derover: 7 W pr. m² klimaskærm LE2015, dog 4, 5 hhv. 6 W pr. m² klimaskærm 14

Mindste isolering

• 4 W/m² • 5 W/m² • 6 W/m² • 7 W/m² • 8 W/m² 15 ubrudt isolering ca. 32 cm ca. 25 cm ca. 21 cm ca. 18,5 cm ca. 16 cm

Mindste varmeisolering

16 Ydervægge og kældervægge Skillevægge og etageadskillelser mod kolde rum Etageadskillelse i fm. gulvvarme Terrændæk Loft- og tagkonstruktioner Yderdøre, vinduer og ovenlys BR10 U-værdi W/m² K 0,30 0,40 0,50 0,20 0,20 1,80

17

Energitilskud fra vinduer

• Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet, E end: ref , gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre – – 33 kWh/m² pr. år for facadevinduer (-17 kWh/m² pr. år i 2015) og 10 kWh/m² pr. år for ovenlysvinduer (0 kWh/m² pr. år i 2015)

E ref = I · g w – G · U w = 196,4 · g w – 90,36 · U w

• • • Hvor: I = solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen

g w

= total solenergitransmittans for vinduet G = gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 ° C

U w

= varmetransmissionskoefficient for vinduet Solindfaldet og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering, og der er derfor benyttet et referencehus med følgende vinduesfordeling: – Nord 26 pct.

Syd Øst/vest 41 pct.

33 pct.

Beregningen foretages for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m. For døre med glas beregnes energitilskuddet for en referencedør på 1,23 x 2,18 m. Energitilskuddet

E ref

er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduer og glasdøres ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

Selvom E

ref

er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer og glasdøre i et enfamiliehus anvendes E

ref

også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Her bør der ved vinduesudskiftning også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

18

•

Dokumentation af lufttæthed

Krav til bygningers lufttæthed • Det er utilsigtede utætheder, der ledes efter • Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles • Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved 50 Pa dog 1,0 l/s pr. m² for LE2015 og 0,5 l/s pr. m² for LE2020 • Kan kræves eftervist ved måling • Resultatet er gennemsnit af over- og undertryk 19

20 •

Kedler

I nybyggeri må ikke installeres central varmekedler med naturgas* eller fossil olie – Oliekedler skal have en nyttevirkning på mindst 93 % ved fuldlast og 98 % ved dellast.

– Gaskedler skal have en nyttevirkning på mindst 96 % ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast – Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5 * gælder ikke i visse kommuner

Varmepumper væske/vand (jordvarmeanlæg) – BR10

Størrelse/normeffekfaktor 0 - 3 kW gulvvarme radiator 3,0 2,6 3 - 6 kW  6 kW 3,6 3,7 2,8 3,0 Elforbrug til varmepumpe og køleanlæg med elforbrug over 3.000 kWh skal måles. En evt. el-patron skal være forsynet med timetæller.

21

22

Varmepumper (2) – BR10

• • • • Luft-vand varmepumper tilsluttet gulvvarme skal have en normeffektfaktor på mindst 3,2 Luft-vandvarmepumper tilsluttet radiatorer skal have en normeffektfaktor på mindst 2,7 Luft-luftvarmepumper skal have en normeffekt faktor på mindst 3,6 Brugsvandsanlæg forsynet fra varmepumpe skal mindst have en COP ved brugsvandstapning på 3,1

23

Små kraftvarmeanlæg – BR10

• Totalvirkningsgraden inklusive varme produktion skal være mindst 80 % for anlæg med sterlingmotor, stempelmotor eller brændselsceller • Små kraftvarmeanlæg er anlæg med en varmeydelse på højst 120 kW

Cirkulationspumper – BR10

• Cirkulationspumper i varme-, varmtvands og køleanlæg skal være A-mærkede eller opfylde tilsvarende energimæssige krav hertil (BR10) 24 • For store cirkulationspumper, der ikke er omfattet af A-mærkningen, henvises til bestemmelserne om pumper i DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium

Brugsvandspumper – BR10

• Brugsvandscirkulationspumper i enfamilie huse og andre mindre brugsvandsanlæg skal have – en energieffektivitet svarende til A-mærkede pumper – eller en tilsvarende årlig besparelse gennem styring af pumpen

Mekanisk ventilation - BR10

• I etagebyggeri til beboelse, daginstitutioner og undervisningsrum SKAL grundluftsskifte ske med et mekanisk ventilationsanlæg med indblæsning, udsugning og varmegenvinding 26

27

Behovsstyret ventilation – BR10

• I andre beboelsesbygninger (end enfamilie huse med naturlig ventilation) kan der benyttes behovsstyret ventilation med luftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m² • Styring efter behovet vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan også f.eks. inkludere en manuelt betjent emhætte

28

Forcering – BR10

• Herudover skal luftskiftet i køkken, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: – Køkken 20 l/s – Baderum 15 l/s – Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s

Ventilationsanlæg

Virkningsgrad, tør: Virkningsgrad, tør, i anlæg som forsyner én bolig: Varmepumpe, COP: BR10 Min. 70 % Min. 80 % Min. 3,6 29 Mekanisk udsugning Mek. vent. i enkelt bolig CAV VAV BK2020 Min 75 % Min 85 % Maks. SEL J/m³ 800 1.000

1.800

2.100

800 1500 1500

VE-anlæg

• • • • Årlig elproduktion fra solceller og vind kan medregnes svarende til det årlige behov Der kan ikke indregnes negativt elforbrug på årsbasis På månedsbasis kan elproduktionen indregnes svarende til, at det dækker elforbruget til bygningsdrift og andet elforbrug Tilsvarende gælder for indregning af solvarme

31

Solvarme

• Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor forventet varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg

Krav til måling af elforbrug

• • Serverrum Nye serverrum skal være forsynet med elmålere til el + køleforbruget Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk regulering af køle- og varme-ydelsen efter behov • Varmt brugsvand, elmåler hvis Energiforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand overstiger 10.000 kWh – i nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri • • Ventilationsanlæg, elmåler hvis Elforbrug til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år - i nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri Varmeforbrug til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år

Bemærk: Ovenstående gælder ikke ved almindelige udvidelser af ventilationsanlæg og varmt brugsvand til andre rum

Krav til termisk indeklima

• • BR10 Boliger: maks. 100 timer pr. år over 26 ° C og max. 25 timer pr. år over 27 ° C Andre bygninger end boliger: Bygherre bestemmer antallet af timer pr. år over 26 ° C • LE kl. 2015 og BK 2020 Boliger, institutioner, kontorer mm. må ikke overskride 26 ° C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret.

34

Energimærkning før færdigmelding

• • • Energimærkning skal dokumentere, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning Energimærkningen skal foreligge sammen med færdigmeldingen af byggeriet

35

Gynger og karruseller

Hvorfor er forbruget ikke det samme som forbruget i energimærket?

• • • • • Beregning af energiforbrig Fejl i udførelse Manglende eller forkert styring og regulering Anden brugeradfærd Forkert klimadata/korrektion

Til- og ombygninger

Tre muligheder for at opfylde energikravene i BR 1. Mindste isolering af bygningsdele – Max 22 % vinduer 2. Varmetabsramme – Kan ændre U-værdier og linjetab (max. som for nybyggeri) og vinduesarealer i tilbygningen, men varmetabet må ikke overstige det man vil få ved 1 3. Energiramme Mindstekrav til bygningsdele og linjetab 37

38

Større ombygninger og andre væsentlige forandringer

• Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i gennemføres.

Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen.

• Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, samt bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, er undtaget fra bestemmelserne

39 • • • • • •

Rentable foranstaltninger

Her anvendes rentabilitetskriterier fra energi mærkningen Dette indebærer, at de foranstaltninger, som skal gennemføres, er dem, som fremgår af energimærkningen Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag Rentable hvis: b e s p a re ls e [ k r / å r ]  le ve tid [ å r ]  1 , 3 3 inve s te rin g [ k r ] Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes I bilag 6 til BR10 findes en tabel med konstruktioner og installationer, som det normalt vil være rentabelt at efterisolere

Energibestemmelser i BR10 beregningsmetoden

41 • • • • •

Beregningsmetoden skal bruges på alle typer bygninger

Store og små Simple og komplekse Småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv.

Skal også bruges ved mærkning af eksisterende bygninger I princippet samme metode, men stor forskel på nødvendig mængde inddata

42

Beregningsmetode

• • • Balance mellem: Detaljeringsgrad og beregningsnøjagtighed Kompleksitet og anvendelighed Motivation til energieffektive løsninger og optimering

43 • • • •

Den danske beregningsmetode

Hoveddefinitioner i BR10 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer edb-program, som består af: – en beregningskerne – – et bruger-interface beregnet til BR samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning

SBi anvisning 213:

SBi anvisning 213: Bygningers energibehov Beregningsvejledning Beregningsmetode og program, Be10 44

Beregningsprogram: Be10

45

46

Yderligere information om BR

• • www.bygningsreglementet.dk

www.ByggeriOgEnergi.dk (BR10 værktøjet)