Slide 1

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 2

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 3

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 4

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 5

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 6

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 7

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 8

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 9

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 10

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 11

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 12

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 13

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 14

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 15

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 16

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 17

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 18

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 19

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 20

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 21

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 22

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 23

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer


Slide 24

Styring og motivation i den offentlige sektor
/v Lene Holm Pedersen, professor, CBS og KORA
& Pia Gjellerup, leder af center for offentlig innovation

KORA, februar 2014

Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Ny bog: Styring og motivation i den offentlige sektor
Netop udkommet på DJØFs forlag
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for
ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at
virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens
vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så
medarbejderne ser den som understøttende.
Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler
i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes
ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at
udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne
styring på mange måder.
Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet
og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre
mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som
kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis
styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse
motivationsformer hænger positivt sammen med den
offentlige sektors performance og negativt sammen med
sygefravær.
Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig
leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har
disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så
medarbejdermotivationen understøttes.
Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der
stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det
er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for
samfundet og andre mennesker.
Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi
fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de
anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi
også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om
styringen, ligesom vi diskuterer

KORA, februar 2014

Forskergruppen

KORA, februar 2014

Motivation, problemstilling og argument
Samfundsmæssig aktualitet: Stadig kritik
af styring der opleves som kontrollerende
Forskningsmæssige relevans:
Modbevægelse til ‘Bureaucrat bashing’.
Problemstilling: Hvordan spiller styring og
motivation sammen i leverancen af
offentlige ydelser?
Argument: Samspillet mellem styring og
motivation skal gennemtænkes
•
•

Fordi de ansattes motivation udgør
et potentiale i forhold til at udvikle
leverancen af serviceydelser.
Fordi styringen der opleves som
kontrollerende fremfor
understøttende udhuler de
ansattes motivation.

Disposition
1. Blandt riddere og knægte, dronninger og bønder – et roadmap?
• Styringsmodeller, motivation og handlingskapacitet

2. Et skjult potentiale?
• Public service motivation og performance

3. En truende fare?
• ‘Motivational crowding’ – Styring, der opleves som
kontrollerende, udhuler de ansattes motivation

4. Kan man undgå faren og realisere potentialet?
• Lederens rolle i fht opfattelsen af styring, rekruttering, mv.

5. Er lykken gjort med det?

1. Argument for at gentænke forholdet
mellem styring og motivation
• Politikernes antagelser om de ansattes
motivation og borgernes handlingskapacitet
har betydning for, hvilke styringsmodeller,
der vælges på et givent område.
• De ansattes motivation og borgernes
handlingskapacitet har betydning for,
hvordan konkrete styringsmodeller fungerer.

De offentligt ansattes motivation og
borgernes handlingskapacitet
 Riddere, altruister,
motiveret af at
hjælpe andre
 landsknægte,
egoister, motiveret
af at gavne sig selv

 Dronninger, er
slagkraftige,
og kan
manøvrere frit
 Bønder,
bevæger sig
mindre frit

Udviklingen over tid – iflg. Le Grand
2003
Dronninger (høj handlingskapacitet)

Ideologi:
Neoliberalisme

Styringsmodel: Valgfrihed
(Fritvalgsordninger og
udlicitering)

Landsknægte
(egoistisk motivation)

Styringsmodel : Lydhørhed
(tilfredshedsmålinger og
brugerbestyrelser)

Riddere
(altruistisk motivation)

Styringsmodel : Mistillid
(Kontrol og dokumentation)

Styringsmodel : Tillid
(Frihed og ansvar)
Ideologi: Klassisk
socialdemokratisme

Bønder (lav handlingskapacitet)

Ex. Opfattelser af offentligt ansatte i
forbindelse med Lock-outen 2013

Pointer/findings
•

Politikernes syn på knight & knaves, pawns & queens har betydning for,
hvordan styringen indrettes, men variationer i PSM og brugernes
handlingskapacitet har også betydning for, hvordan styringen forventes at
fungere.

•

Responsivitet er ikke alene et spørgsmål om valget af styreform. Ej heller
om de offentligt ansattes motivation, eller brugernes handlingskapacitet.
Der er tale om et samspil – en trevejs interaktion. Ex. Brugerbestyrelser.

•

Der er udviklet mål for Handlingskapacitet ‘public service efficacy’ og PSM
som kan danne udgangspunkt for en kortlægning af variation mellem
områder og indenfor områder.

•

Ved at tage udgangspunkt i hvilken handlingskapacitet og motivation, der
findes, bliver det muligt at diskutere, hvilken styreform der er
hensigtsmæssig, hvis man ønsker en responsiv leverance af serviceydelser.

Lotte Bøgh
Andersen;
Nicolai
Kristensen;
Lene Holm
Pedersen /
Public
Service
Efficacy
I:
Internation
al Journal
of Public
Administra
tion, Vol.
35, Nr. 14,
2012, s.
947-958

2. argument
Det andet argument for at gentænke
samspillet mellem styring og motivation er, at
der findes en særlig altruistisk
motivationsform, som er forbundet med at
levere offentlig service, nemlig public service
motivation (PSM). Og at den kan rumme et
potentiale for at udvikle den offentlige sektors
performance.

Motivation er den energi en person er villig til at
lægge bag opnåelsen af et givent mål:
Denne motivation kan være mere eller mindre
autonom
- Ekstrinsisk motivation: At gavne sig selv eller undgå straf
- Intrinsisk motivation: At nyde opgaven i selv

Ydre kontrol

Ekstrinsisk

Indre
autonomi

Intrinsisk

Public Service Motivation - Et individs
orientering mod at levere ydelser til folk med
det formål at gøre noget godt for andre og
samfundet
Dimension

Hvad forstås ved dimensionen?

Commitment to the public

Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige

interest (CPI)

ydelser og derved gøre noget godt for samfundet

Compassion (COM)

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for
andre og samfundet

Attraction to public policy

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at

making (ATP)

gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice (SS)

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe
andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Performance i det offentlige
- Der er mere end bundlinjen, der tæller !
•

Multiple mål: Effektivitet, produktivitet, kvalitet, lovmedholdelighed,
gennemsigtighed, brugerorientering, osv

•

Folkeskolen som eksempel: akademiske kundskaber og færdigheder, fortrolige med
dansk kultur o g historie, forståelse for andre lande og kulturer, Naturen, alsidig
udvikling, erkendelse, fantasi, tillid til egne færdigheder, demokratiske
samfundsborgere osv.

•

Vanskeligt at måle performance: ‘Alle performancemål er subjektive, men der er
nogen der er mere subjektive end andre’. Valget af performancemål former billedet

Hvorfor forventes en sammenhæng
mellem PSM og performance?
•

•

Individer med høj
PSM lægger mere
energi i arbejdet, og
at dette medfører en
bedre performance
Hvis der er
overensstemmelse
mellem de ansattes
PSM og deres
arbejdsopgaver og
omgivelser.






CPI, fx bidrage til børns
læring som et fælles
bedste
Compassion, fx
indlevelse i elevens
situation
ATP, fx deltagelse for at
forbedre rammerne for
undervisningen
Self-sacrifice, fx
tilsidesætte egne behov
for at tale med elever

Undersøgelser med surveydata og
selvrapporteret performance finder en
sammenhæng:
• Alle reviewede studier
baseret på surveydata finder
positive sammenhæng,
ingen finder negative
(Petrovsky and Ritz, 2010)
• Indikatorer: Selv-rapporteret
performance på
individniveau, ratings af
nærmeste leder
• Samt en række relaterede
indikatorer – organizational
citizenship behavior,
performance information
use, work-effort.

Eksperimentelle etablerer en kausal
sammenhæng
1. Sygeplejersker konfronteres
med en person der nyder godt
af deres arbejde
2. Vigtigheden af arbejdet
tydeliggøres gennem foredrag
3. Performance 4 mål:
• Vedholdenhed (tid til
nødhjælp)
• Output (antal pakker med
nødhjælps udstyr)
• Produktivitet (pakker i fht tid)
• Grundighed (fejlprocent)

Studier der kombinerer surveydata
med register data finder en
sammenhæng:








De forskellige datakilder og
forskningsdesign har hver deres
styrker og svagheder
Tydeligt at ‘Common-source bias’ er
et alvorligt problem

Positiv sammenhæng mellem lærerens
PSM og de eksamenskarakterer
eleverne opnår
Sammenhængen er stærkere jo
længere eleverne er blevet undervist
af en lærer med høj PSM

Der er en sammenhæng men er det
en kausalsammenhæng?
Forbehold:
–
–

Conscientiousness eller PSM
Men PSM målt før karakterer

Andersen,
Heinesen
og
Pedersen
(2014):Ho
w does
public
service
motivatio
n among
teachers
affect
student
performan
ce in
schools?
JPART

Key findings / Pointer
•

Forskningen viser en sammenhæng mellem PSM og
performance.

•

Argumentet er at individer med PSM lægger mere
energi i arbejdet, hvis – og kun hvis - der er
overensstemmelse mellem PSM og omgivelserne

•

Hvis det er rigtigt rummer det et potentiale!

•

PSM er ikke lige relevant for alle områder i den
offentlige sektor.

•

PSM forpligter!

3. argument
Det tredje argument er, at der er en
sammenhæng mellem motivation og styring.
Styring, der opleves som kontrollerende
fremfor som understøttende kan udhule den
indre motivation, mens styring der opleves
som understøttende omvendt faktisk også kan
øge motivationen.

Styringstiltag der opfattes som kontrollerende
fremfor understøttende kan udhule de offentligt
ansattes motivation

Indre motivation

Styringstiltag

Opfattelsen af
styring
(kontrollerende
vs
understøttende)

Ledelsesstil og
implementering

Performance

Lotte Bøgh
Andersen og
Lene Holm
Pedersen
(2014):
Styring og
motivation i
den
offentlige
sektor.
DJØFs forlag

Key findings
•

Virkningen af økonomiske incitamenter afhænger af
opfattelse af disse (undersøgt fx for
forskningsinstitutioner og fysioterapeuter)

•

Virkning af regler, der bliver monitoreret og
sanktioneret, afhænger tilsvarende af opfattelsen af
disse regler (undersøgt fx for folkeskolelærere og
SOSU’er)

•

Den lokale leders implementering af
styringssystemerne lader til at gøre en forskel for
medarbejdernes opfattelse af disse (undersøgt fx for
folkeskolelærerne)

Er lykken gjort hvis der er en sammenhæng
mellem PSM og performance ?
•

Potentielt et
styringsproblem at det
fortolkes forskellige hvad
der er et
samfundsmæssigt hensyn

•

Det er ikke altid rimeligt –
eller langtidsholdbart - at
bruge en motivationsform
som PSM instrumentelt.

Opsummering og diskussion
• Styringsmodeller spiller sammen med motivation
og handlingskapacitet
• Motivations betydning for performance: Ikke
bare varm luft
• Styring der opleves som kontrollerende udhuler
de ansattes indre motivation
• Ledelsen rolle i forbindelse med opfattelsen af
styring
• Lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de
offentligt ansatte arbejder for at gøre noget godt
for samfundet. PSM har potentiale, men rummer
også styringsmæssige udfordringer