Slide 1

Introduktion til Digitalisering af
Samlinger

Nuuk, 20. februar 2008


Slide 2

Hvorfor digitalisere?
Nem tilgang
 ”Døgnåbne” samlinger
 Sikring og aflastning af de
originale fotografiske samlinger




Fotografiets natur
– Kemisk ustabilt
– Miljøpåvirkeligt
– Forventet kort holdbarhed


Slide 3

Ændringer i arbejdsprocesser


Indsamling
– billedkvalitet, lagringsmedie
 Registrering
– metadata, filnavne, tilgængelighed, rettigheder
 Bevaring
– Back-up, genskabe originaler, migrering
 Formidling
– Publikation, webformidling, mangfoldiggørelse


Slide 4

Digitale billeder - de næste skridt

Billed- & Plakatarkivet, Det Dansk Filminstitut


Slide 5

Planlægning





Start med slutningen! Hvad skal de digitale
billeder bruges til?
Hvem er brugerne?
Udveksl erfaringer og ideer med andre arkiver,
der findes ingen standardiserede retningslinier
Økonomi. Små samlinger har andre
problemstillinger end store samlinger. Ekstern
job?


Slide 6

Samlingen


Hvor stor er samlingen?
 Hvad indeholder den?
Identificering og kategorisering
 Tilstandsvurdering. Tal med konservator
 Bevaringsplan
 Udvælgelsen og klargøring


Slide 7

Tidshorisont


30% forarbejde
 20% Udvalg af materiale til digitalisering
 20% konvertering (scanning, fotografering)
 10% digitalt efterarbejde (metadata)
 10% kvalitetskontrol
 10% Lagring (cd brænding eller overførelse til
magnetiske eksterne harddrive)
(Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)


Slide 8

Økonomi







Uddannelse af personale og brug af
ekstern ekspertise
Behov for øget arbejdskraft
Indkøb og vedligeholdelse af
teknologi/udstyr
Drift og opgradering af billeddatabase
Bevaring af analog og digitalt materiale

(Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)


Slide 9

Ophavsret

Tal med advokat
 Lav standard kontrakter med private
etc.



Slide 10

Udstyr
Flatbed-scanner
 Digitale kameraer
 Indretning af scanner-rum
 Farvekalibrering af udstyr



Slide 11

Arbejdsgange - bevaring


Scannerpersonalet skal kunne vurdere
tilstanden af det fotografiske materiale
undervejs og frasortere nedbrudte
materialer eller tale med konservator om
specielle foranstaltninger.



Efter scanning ompakkes originalerne i
gode opbevaringsmaterialer og returneres
til arkiv / magasin.


Slide 12

Digitale billeder
SAGLIG VURDERING


Tonal reproduktion – BITDYBDE



Detalje og kantreproduktion – OPLØSNING



Støj og skidt – MEKANISK OG DIGITAL STØJ



Farvereproduktion – KRAV TIL UDSTYRET,
KALIBRERING


Slide 13

Hvad er et digitalt billed?


Bit dybde



Opløsning



Farve system



Komprimering



Platform kompertibel


Slide 14

Hvad er et digitalt billed?
Et digitalt billede består af pixels
 Pixel = Picture Element
 Definition: Et singulært punkt, som
udgør den mindste byggesten i et
digitalt billede
 Digitale billeder produceres med
scanner eller digitalt kamera



Slide 15

Digital opløsning


Angiver det antal pixels et billede er opdelt
i (brede x højde)


Slide 16

Digital opløsning
 Eksempel
– Scanner: 600 ppi (pixels per inch)
– Monitor: 72 dpi (dots per inch)
– Digital kamera: 480 x 640 pixels


Slide 17

Digital opløsning
Et 8 x 10 print scannet ved 300
ppi giver en fil med 2,400 x 3,000
pixels
 Et 35mm negativ scannet ved
2,100 ppi giver en fil på 2,000 x
3,000 pixels



Slide 18

Bitdybde – den 3. dimension
En bit er et binært ciffer med værdien
1 eller 0
 Betegnelsen bitdybde definerer
mængden af information i hver pixel
 Bitdybde er synonym med
farvedybde eller billeddybde



Slide 19

Bitdybde – den 3. dimension


I et sort/hvid-billede vil bitdybden være 1, da hver
pixel kun skal være sort (0) eller hvid (1)



I et gråtone-billede vil bitdybden normalt være 8,
hvorfor hver pixel kan indeholde (2x2x2x2x2x2x2x2)
= 256 nuancer af grå



I et farvebillede med en bitdybde på 24 (3x8), kan
hver pixel indeholde = 16,7 millioner (256x256x256)
farver


Slide 20

Bit gengivelse sort-hvid


2 bits gengivelse.
Kun to nuancer,
sort eller hvidt



8 bits gengivelse.
Fuld acceptabel
gråskala
gengivelse til et
sort-hvidt billede


Slide 21

Bit gengivelse farve


8 bit gengivelse.
Ikke godt nok til
fuld nuancering



24 bit (True Color)
eller 16,7 mil
nuancer


Slide 22

Fil størrelse
Filstørrelser angives i bytes
 Størrelse af billedfilen = antal pixels
(brede x højde) x bitdybden / 8 bits
(1 byte = 8 bites)
 Eks.: 3072(b) x 2304(h) x 24 / 8 =
21.233.664 bytes eller 21.2 Mb



Slide 23

Filstørrelser og kvalitet


Højeste kvalitet arkivet har råd til at
lave, opbevare og vedligeholde over tid
 Masterfiler - bevaringsfil
TIFF, ikke fremstillet med henblik på
output (web, publisering, etc.), ingen
eller tabsfri komprimering
 Brugskopier - til daglig brug
JPG, komprimeret til bestemt output


Slide 24

Data komprimering
For at spare plads og download
tid
 Muligt at komprimere med tab af
data eller tabsfrit (Lossy and
lossless)



Slide 25

Data komprimering


Tabsfri
– Muligt at genskabe fil identisk med
original filen



Tabsgenereret
– Original data udsmides ved
komprimeringen, kan ikke genskabes


Slide 26

Data komprimering


LZW (tabsfri)
– Lempel-Ziv-Welch



JPEG (tab)
– Joint Photographic Experts Group


Slide 27

Data komprimering


Slide 28

Filformater


RAW – det eneste 100% ukomprimerede filformat, samtlige data
i en fil, forskellig for hver kamerafabrikant



TIFF – højkvalitets grafisk format, understøtter alle farver,
krydskompatibelt, ukomprimeret, kan komprimeres i LZW



JPG – komprimeret filformat, fylder ikke, understøtter alle
farver, krydskompatibelt



PDF – multiplatform, flere filer sammen, tekst/billeder,
farveakkurat


Slide 29

Filformater - Hold øje med disse!


JPEG 2000 - bedre komprimering end
JPG



DNG
Digital Negative Adobe konvertibelt med
Tif 6.0 - kan læse alle RAW formater


Slide 30

TIF

JPG


Slide 31

Anbefalet standard for scanning:


3000 ppi (punktopløsning) på den lange
led
 Bitdybde på 24 bit RGB for farve og 8 bit
for s/h
 Adobe RGB (1998) farveprofil
 TIFF format (ukomprimeret), PC
brugervenligt (MAC åbner alt!)


Slide 32

Ved fotografering:
Lav ISO-værdi (minimere støj,
”grovkornethed”)
 RAW eller TIFF
 Adobe RGB (1998) farveprofil
 Højest opløsning muligt



Slide 33

Vælg rigtig dpi - ved out-put


Web
72 dpi
 Avis
185 dpi
 Magasin
250 dpi
 Bogtryk
300 dpi
 Printer
300 dpi
I 100% størrelse


Slide 34

Så stort kan et billede blive:
2160x1440 pixels ~ 3 mio. pixels:
Opløsning
72 dpi
185 dpi
200 dpi
250 dpi
300 dpi

Bredde
76 cm.
30 cm.
27 cm.
22 cm.
18 cm.

Højde
51 cm.
20 cm.
18 cm.
15 cm.
12 cm.


Slide 35

Filenavne


Undgå mellemrum i filnavne
2007-10-04 Oplæg Bibliotek.jpg
vil se sådan ud i en internetadresse:
2007-10-04%20Oplæg&20Bibliotek.jpg



Brug punktum, underscore eller bindestreg i
stedet for mellemrum
Begræns filnavnet til 64 karakterer
Brug aldrig specielle karakterer som / : * " < > |,
samt æ, ø og å





Slide 36

2007.12.10.Sisimiut.Hundeslaede.Tepause.tif


Slide 37

Metadata


Metadata er data, der leverer information
om anden data.



I forbindelse med billedbevaring er 3 typer
af metadata centrale:
– Deskriptive (Navngivning og katalogisering)
– Administrative (Tekniske data)
– Strukturel (Placering)


Slide 38

Metadata
Eksempel:


Deskriptive: dato, titel, type, emne, etc.
 Administrative: bit-dybde, dpi, filformat,
filstørrelse, scanner hardware og software
etc.
 Strukturel: Forside/bagside, placering på
albumside, sidenummer, etc.


Slide 39

Datering af billeder



Muliggør kronologiske søgninger og
katalogiseringer.
 Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i
korrekt rækkefølge


Slide 40

Digital arkivering – hvad går galt?







Media
– Alder
– Slid og håndtering
Hardware ikke mere på markedet
Software udgået af produktion
Brugerfejl
Hvem skrev hvad, hvor og hvordan?


Slide 41

Digitale optiske lagringsmedier


DVD-R
– Medium: < 10 år
– Format: 2-5 år
– Håndtering



CD-R
– Medium: 2-30 år
– Format: 10 år
– Håndtering


Slide 42

Digitalisering på Konservatorskolen


Slide 43

Fra passiv til aktiv arkiv


Konventionelle arkiver er
passive arkiver



Fremtidige arkiver skal være
mere aktive for at overleve



Bliv tekniknørd!!


Slide 44

Præventiv forebyggelse er bedre –
også for digitale data
Backup, backup, backup
 Brug data
 Kontroller medie
 Kopier i tide
 Migrer i tide



Slide 45

Langtidsopbevaring








Gem som .tif
Gem i 300 dpi
Gem i maksimal størrelse
Mindst 2 kopier
Gem på forskellig teknologi (CD, DVD,
magnetiske eksterne harddrive)
Gem et tørt og sikkert sted
Gem cd’er ved konstant temperatur
– Stue eller derunder – aldrig frost





Spred kopier i forskellige bygninger
Årlig kontrol af filerne
Kopier hvert 3-4. år


Slide 46

HJÆLP OG VIDEN på WWW
Digital bevaring overordnet – følg udviklingen i USA
http://www.digitalpreservation.gov/
IPI - Forskningsinstitution, der udelukkende beskæftiger sig med fotografi i
alle dets aspekter
http://www.imagepermanenceinstitute.org/
Hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål
http://graphicssoft.about.com/od/digitalphotography/Working_with_Digital_Ph
otos_and_Scanned_Images.htm
Digital tutorial fra de amerikanske arkivarer – SAA
http://www.icpsr.umich.edu/dpm/dpm-eng/eng_index.html
Digitale standarder – en ressourceliste med relevante sites man kan følge
http://www.loc.gov/rr/print/tp/DigitizationStandardsPictorial.pdf


Slide 47

HJÆLP OG VIDEN på WWW
Best practices for digital billedbehandling
http://www.lib.berkeley.edu/digicoll/bestpractices/image_bp.html
http://dlib.cwmars.org/cdm4/images/cwmars_benchmarking.pdf
In the picture - Preservation and digitisation of European photographic collections
http://www.knaw.nl/ecpa/PUBL/pdf/885.pdf
Det Kongelige Bibliotek – Afdelingen for digital bevaring
http://www.kb.dk/da/kb/nb/db/index.html

Fotograf Vagn Ebbe Kier – ekspert i photoshop, scannere, kalibrering,
outputformater m.m.
http://www.kierphoto.com/digital.htm
Powerpoint fra foredrag i Silkeborg
www.silkeborgarkiv.dk/billedbevaring.ppt


Slide 48

Kontaktpersoner


Ulla Kajser Bøgvad, Kongelige Bibliotek,
[email protected]



Mogens Koch, Konservatorskolen, [email protected]

Lene Grinde, [email protected]