Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr.
Download ReportTranscript Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Information til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr.
Slide 1
Information til dig med rygsmerter
Tom Bendix, professor, dr. med.
Slide 2
Information til dig med rygsmerter
Tom Bendix, professor, dr. med.
Denne CD er inspireret af den norske rygforsker, Aage
Indahl, der har påvist betydelig effekt mht. at klare sig
bedre trods rygsmerter, hvis bestemte principper efterleves: Forståelse for, at ryggen kan tåle ret meget giver
tryghed, som igen kan give mere naturlige og mindre
smertefulde bevægelser i dagligdagen.
Disse principper beskrives i denne CD. Den er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor
Pia Havn Sørensen i forbindelse med et projekt i
RygForskningsCentret i Ringe.
18. april 2007
Slide 3
VELKOMMEN
til en gennemgang af ryggens anatomi, og de mest
almindelige sygdomsmekanismer.
Skriv gerne spørgsmål ned undervejs. Det kan
blive besvaret ved informationstimen.
Det du ser her er en almen gennemgang af
emner, der er af betydning for din ryg. Men
visse detaljer gælder ikke lige dig.
Overskrifterne vil være ...
Slide 4
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 5
7 halshvirvler
12 brysthvirvler
5 lændehvirvler
korsben
Slide 6
hvirvellegeme
discus
torntap
Slide 7
tværtap
Hvirvelbue
torntap
hvirvelkanal
hvirvellegeme
Slide 8
facetled
ledtap
hvirvellegeme
Slide 9
Disc'ens bløde geléagtige kerne er pakket stramt ind af
den ydre ring. Derved bliver hele discus et spændstigt
"kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist.
ydre ring
blød kerne
Slide 10
Disc'erne betinger, at vi kan bevæge ryggen og har
desuden en stødabsorberende effekt.
Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, hindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret.
Slide 11
det hele samlet ...
Discus
ydre ring
blød kerne
Slide 12
I hvirvelkanalen løber rygmarven.
Dén er en slags forlængelse af
hjernen og strækker sig ned til
øverst i lænden. Fra den udgår et
bundt af nerverødder, som
strækker sig videre ned i kanalen,
og fortsætter ned i benene.
Er en nerve beskadiget f.eks. ved
discus-prolaps, føler man smerte
ned i benet - såkaldte "iskiassmerter
Slide 13
En langt hyppigere grund til iskiassmerter er dog, at ryggen gør ondt,
men hvor hjernen tolker smerten
forkert, og "tror" den kommer fra
benet.
Noget tilsvarende kendes ved
hjertesmerter: Hjernen tror, at
smerten også kommer fra venstre
arm. Uden at arm eller nerve fejler
noget som helst.
Slide 14
Et omfattende system af små
og store muskler har afgørende
betydning for at styre ryggen
gennem dagens bevægelser.
Slide 15
... ligesom
snorene på de gamle
sejlskibe.
Slide 16
Dette sindrige system består af korte og lange muskler
langs hvirvelsøjlen.
De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og
dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os
oprejst. Men også for at vi skal have en stabil søjle,
som armenes og benenes muskler kan bruge som
basis for at bevæge dem.
Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvelsøjlen ses bagfra ….
Slide 17
facetled
Slide 18
Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe
af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint.
De styres både af viljen, og af
mange følere rundt omkring f.eks. på disc'erns overflade
(tryk på tasten
).
Muskler skal trænes og kroppens naturlige bevægemønstre
skal så vidt muligt opretholdes.
Forsøg at undgå hæmmede og
stive bevægelser.
Slide 19
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 20
Mange harDer
nogle
af livet
- 2,"klokkeformede
5 eller 10 år ?? -forløb":
hvor ryggen
sesårofte
dette
generer mere eller mindre ..
Rygbesvær
Alder
Slide 21
For nogle udspiller det
sig omkring 40-års
alderen ..
Rygbesvær
År
Slide 22
.. andre lidt senere - og
i dette tilfælde knapt så
heftigt..
Rygbesvær
År
Slide 23
... endnu andre kan
have et mere
langstrakt forløb
Rygbesvær
År
Slide 24
.. mange
afvikler det i de
unge år ..
Rygbesvær
År
Slide 25
.. nogle har dog
flere pukler ..
Rygbesvær
År
Slide 26
Det er faktisk kun et midretal, der har
vedvarende smerter gennem hele
livet ..
Rygbesvær
Alder
Slide 27
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag
diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 28
Dybest set kender vi ikke den primære
årsag ved de fleste tilfælde af rygsmerter.
Selv et panel af verdens bedste rygforskere
ville højst kunne finde den primære årsag hos
20 – 30 % af folk med rygsmerter.
Men vi kan godt "fange" om der er farlige
tilstande til stede.
Slide 29
Blandt de kendte årsager til rygsmerte er:
smerte fra discus
facetleds-smerte
discus-prolaps
??
Den første og den
sidste vil blive
gennemgået her.
Slide 30
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for
RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 31
I 20-30 års alderen
kommer der sprækker i
disc'ens ydre ring hos de
fleste.
Så længe sprækkerne kun
sidder i den inderste 2/3 af
ringen, mærker man intet,
fordi der kun er nerver i
ringens yderste 1/3...
Slide 32
.. men når sprækken ud til
de yderste lag, ..
..
kommer der smerter, som (overvejende) sidder i
ryggen.
Slide 33
De kan godt føles nede i
benet, uden at der er en
nerve i klemme - som ved
discusprolaps (se senere).
evt. også
ben-smerter
Slide 34
Bensmerter (iskias) skyldes
hyppigst at hjernen ikke
kan lokalisere rygsmerten
præcist nok
evt. også
ben-smerter
Slide 35
Har man én sådan
sprække, er disc'ens form
bevaret. Røntgen-billedet
viser normale forhold.
evt. også
ben-smerter
Slide 36
Man kan altså godt have
rygsmerter trods normalt
røntgenbillede !
normalt
røntgen:
Slide 37
Sprækkerne kan også være
mere udbredte. Dét vil
bevirke, at disc'ens
spændstighed
bliver mindre ...
Slide 38
… hvorfor discus falder lidt
sammen - bliver fladere.
Dét kan man se på et
røntgen-billede, selv om
man ikke kan se selve
discus ....
røntgen v.
denne disc:
Slide 39
røntgen v.
denne disc
Slide 40
Imidlertid når ingen af disse
sprækker ud i den yderste
1/3 af ringen, hvor nerverne
er. Derfor giver dette ikke
smerter.
Slide 41
Man kan altså godt have et
røntgen-billede, der ikke er
"særligt kønt", og alligevel
ikke have ondt i ryggen.
Røntgenbilledet er således
af sparsom værdi, til at
forklare om smerter kommer
fra discus.
Slide 42
Men hvis en eller flere af
sprækkerne når ud til
overfladen, giver det
smerter - (overvejende) i
ryggen.
Slide 43
… dette for lige at forstå en MR-skanning: Personen kikker mod venstre.
Knoglemæssigt ses fra højre:
1) torntappen
2) ingen knogle, men hvirvelkanalen
3) hvirvellegemet, … eller discus.
Slide 44
De to omtalte disc'er t.h. kan heller ikke skelnes fra
hinanden på en MR-skanning. Begge er mørke.
Slide 45
Det vil sige, vi kan tage et klart billede af discus MR-skanning af ryggen kan dog bruges til mange
som man kan det af en telefon.
andre ting!!
Men vi kan ikke se om den "ringer"!
Slide 46
Et sår i hånden heler hurtigt,
fordi der kommer blod til.
Det tager meget længere tid
for en sprække i discus at
hele op, fordi der ikke er
blodforsyning dér.
Slide 47
Næringsstoffer skal presses
ind fra knoglen oven- og
nedenfra ...
.. og affaldsstoffer skal
presses den modsatte vej ...
Slide 48
Denne ernæringen fremmes af motion,
der ”masserer” discus. Som en svamp
der ligger i håndvasken: Ligger den der
bare, er det stort set de sammen vandmolekyler, der er i den hele tiden. Men
presser man på den nogle gange, så
farter vand ud og ind – og det er denne
sidste effekt der er vigtig, for at discus kan
hele.
Slide 49
Det er vist ved hundeforsøg, at motion har
denne positive virkning på discus’ ernæring.
Discus’
ernæring
Slide 50
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 51
Men uanset om smerten starter i discus, i
facetled eller andre steder, spiller den
følgende mekanisme en rolle:
Smerten sætter en ond cirkel i gang: Man
spænder pgra. smerten. Denne spænding
øger igen smerten. Osv. ....
Slide 52
smerte
spænding
Slide 53
Først spænder én muskel, måske for at beskytte
ryggen mod en bestemt smertefuld bevægelse.
Men spænder en muskel på én side af
hvirvelsøjlen, må der også strammes op på den
anden side. Ellers ”kæntrer” man.
Slide 54
Slide 55
Slide 56
Da dette måske drejer sig om muskler bag på
ryggen, må musklerne foran også spændes op,
da man ellers ville kæntre bagud….
Slide 57
Slide 58
Slide 59
Alt i alt kan muskelspændinger blive ret
omfattende.
Denne onde cirkel forstærkes således, når
flere muskler deltager i spændingerne.
Disse mekanismer kan desværre sagtens
fortsætte længe efter at den oprindelige
smertemekanisme er faldet til ro…
Slide 60
smerte
spænding
Slide 61
smerte
spænding
Slide 62
Stop lige op her et øjeblik!
Rigtigt mange episoder med
rygsmerte skyldes altså slet ikke
den discus, mange går og er
bange for. Men i stedet
spændinger, som man kan gøre
noget ved! …..
Slide 63
Denne onde cirkel er mere kompliceret end
som så:
Spændingerne bevirker, at de led, der måske
var faldet til ro, bliver nu presset så meget
mere sammen, at de begynder at gøre ondt
igen. Bevægelserne bliver mere akavede.
Måske kommer der også myoser i de spændte
muskler.
Slide 64
smerte
akavede
bevæg.
spænding
Slide 65
Utryghed øger også smerteopfattelsen og
spændingerne.
Fokusering forstærker den onde cirkel i begge
retninger: Fokusering øger smerteopfattelsen.
Men også spændingerne.
Og vice versa. …
Hvis man formår at få tillid til, at rygsmerterne ikke
er udtryk for noget farligt, kan denne onde cirkel
ofte brydes.
Ligesom i historien om lyden i bilen.
Slide 66
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 67
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 68
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 69
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 70
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Resten af CD’en kan du droppe, med
mindre du har – eller mistænkes for –
discusprolaps.
Slide 71
Discusprolaps'
betyder en bule på
disc'ens overflade.
Her følger en stor
prolaps på en MRskanning.
Først lige en orientering i billedet …
Slide 72
torntap
hvirvelbue
prolaps
hvirvellegeme
Slide 73
Her en specielt
stor prolaps set
fra siden.
Slide 74
Det der starter symptomerne er faktisk ikke
at der er en bule, men om bulen dannes af
kernen, der er trængt ud gennem et hul i det
yderste ringlag.
Derfor kan selv en MR scanning bestemt ikke
altid afklare situationen.
Slide 75
Slide 76
.. Som at trykke på en finger: Dét gør
Men
hvis t.v.
nerven
først er nerven.
beskadiget,
Bulen
beskadiger
ikke ondt. Men har man et sår på
vil ethvert
gøre ondt.
Det gørtryk
dénpå
t.h.den
ikke.
fingeren, så gør det ondt.
Slide 77
En prolaps heler på
samme måde som andre
sår:
Først dannes der
en tynd hinde af
arvæv...
Slide 78
.., som erstatter mere
og mere af prolapsen..
Slide 79
.. oftest skrumper hele
bulen i løbet af måneder
eller år.
Slide 80
Typisk prolaps
forløb:
smerte
1-3 mdr.
Slide 81
Ryg fakta:
• I langt de fleste tilfælde skyldes rygsmerten IKKE en
alvorlig sygdom.
• Langtidsudsigten er god.
• Nogle gange kan gener og smerter vare i lang tid. Men
det betyder ikke, at det er alvorligt. Der vil oftest være
relativt fredelige perioder. Det vil normalt fortage sig før
eller siden – selvom det er frustrerende, at der ikke er
nogen, der kan forudsige hvornår!
• De fleste mennesker kan komme i gang igen ret hurtigt
også selvom de stadigvæk har smerte.
Slide 82
• Omkring halvdelen af dem der får rygproblemer, vil få
det igen – inden for nogle år. Men det betyder
stadigvæk ikke, at det er farligt.
• ’Ikke alvorligt´ betyder her: Det bliver ikke værre på
længere sigt ved at blive belastet. Hellere ikke hvis en
belastning skulle gøre ondt her og nu.
• Det du gør i det tidlige stadie er meget vigtigt. Hvile i
mere end en til to dage vil normalt ikke hjælpe og kan
faktisk forlænge smerten og det nedsatte funktionsniveau.
• Din ryg er designet til bevægelse: den har brug for
bevægelse – meget bevægelse.
• Jo hurtigere du kommer i gang med dine normale
daglige aktiviteter, jo hurtigere vil du føle dig bedre.
Slide 83
• Dem der tackler rygsmerten bedst – og får færrest
gener - er dem der forbliver aktive og fortsætter med
et aktivt liv på trods af smerten.
• Er du utryg ved situationen, vil du fokusere mere på
smerten, og derved bevæge dig mere forsigtigt og
anspændt. Det gør ondt – ligesom at knytte næven
når man har et let forstuvet grundled.
• Det er mit håb, at konsultationen og denne CD har
gjort dig mere tillidsfuld til hvad ryggen kan, og bedst
kan lide. Så dine smerter generer dig mindst muligt.
Så du kan leve et bedre liv.
Slide 84
Det bedste at gøre
mod ondt i sin ryg
er at turde tør’e
at føle sig tryg.
Tom Bendix
Information til dig med rygsmerter
Tom Bendix, professor, dr. med.
Slide 2
Information til dig med rygsmerter
Tom Bendix, professor, dr. med.
Denne CD er inspireret af den norske rygforsker, Aage
Indahl, der har påvist betydelig effekt mht. at klare sig
bedre trods rygsmerter, hvis bestemte principper efterleves: Forståelse for, at ryggen kan tåle ret meget giver
tryghed, som igen kan give mere naturlige og mindre
smertefulde bevægelser i dagligdagen.
Disse principper beskrives i denne CD. Den er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor
Pia Havn Sørensen i forbindelse med et projekt i
RygForskningsCentret i Ringe.
18. april 2007
Slide 3
VELKOMMEN
til en gennemgang af ryggens anatomi, og de mest
almindelige sygdomsmekanismer.
Skriv gerne spørgsmål ned undervejs. Det kan
blive besvaret ved informationstimen.
Det du ser her er en almen gennemgang af
emner, der er af betydning for din ryg. Men
visse detaljer gælder ikke lige dig.
Overskrifterne vil være ...
Slide 4
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 5
7 halshvirvler
12 brysthvirvler
5 lændehvirvler
korsben
Slide 6
hvirvellegeme
discus
torntap
Slide 7
tværtap
Hvirvelbue
torntap
hvirvelkanal
hvirvellegeme
Slide 8
facetled
ledtap
hvirvellegeme
Slide 9
Disc'ens bløde geléagtige kerne er pakket stramt ind af
den ydre ring. Derved bliver hele discus et spændstigt
"kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist.
ydre ring
blød kerne
Slide 10
Disc'erne betinger, at vi kan bevæge ryggen og har
desuden en stødabsorberende effekt.
Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, hindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret.
Slide 11
det hele samlet ...
Discus
ydre ring
blød kerne
Slide 12
I hvirvelkanalen løber rygmarven.
Dén er en slags forlængelse af
hjernen og strækker sig ned til
øverst i lænden. Fra den udgår et
bundt af nerverødder, som
strækker sig videre ned i kanalen,
og fortsætter ned i benene.
Er en nerve beskadiget f.eks. ved
discus-prolaps, føler man smerte
ned i benet - såkaldte "iskiassmerter
Slide 13
En langt hyppigere grund til iskiassmerter er dog, at ryggen gør ondt,
men hvor hjernen tolker smerten
forkert, og "tror" den kommer fra
benet.
Noget tilsvarende kendes ved
hjertesmerter: Hjernen tror, at
smerten også kommer fra venstre
arm. Uden at arm eller nerve fejler
noget som helst.
Slide 14
Et omfattende system af små
og store muskler har afgørende
betydning for at styre ryggen
gennem dagens bevægelser.
Slide 15
... ligesom
snorene på de gamle
sejlskibe.
Slide 16
Dette sindrige system består af korte og lange muskler
langs hvirvelsøjlen.
De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og
dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os
oprejst. Men også for at vi skal have en stabil søjle,
som armenes og benenes muskler kan bruge som
basis for at bevæge dem.
Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvelsøjlen ses bagfra ….
Slide 17
facetled
Slide 18
Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe
af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint.
De styres både af viljen, og af
mange følere rundt omkring f.eks. på disc'erns overflade
(tryk på tasten
).
Muskler skal trænes og kroppens naturlige bevægemønstre
skal så vidt muligt opretholdes.
Forsøg at undgå hæmmede og
stive bevægelser.
Slide 19
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 20
Mange harDer
nogle
af livet
- 2,"klokkeformede
5 eller 10 år ?? -forløb":
hvor ryggen
sesårofte
dette
generer mere eller mindre ..
Rygbesvær
Alder
Slide 21
For nogle udspiller det
sig omkring 40-års
alderen ..
Rygbesvær
År
Slide 22
.. andre lidt senere - og
i dette tilfælde knapt så
heftigt..
Rygbesvær
År
Slide 23
... endnu andre kan
have et mere
langstrakt forløb
Rygbesvær
År
Slide 24
.. mange
afvikler det i de
unge år ..
Rygbesvær
År
Slide 25
.. nogle har dog
flere pukler ..
Rygbesvær
År
Slide 26
Det er faktisk kun et midretal, der har
vedvarende smerter gennem hele
livet ..
Rygbesvær
Alder
Slide 27
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag
diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 28
Dybest set kender vi ikke den primære
årsag ved de fleste tilfælde af rygsmerter.
Selv et panel af verdens bedste rygforskere
ville højst kunne finde den primære årsag hos
20 – 30 % af folk med rygsmerter.
Men vi kan godt "fange" om der er farlige
tilstande til stede.
Slide 29
Blandt de kendte årsager til rygsmerte er:
smerte fra discus
facetleds-smerte
discus-prolaps
??
Den første og den
sidste vil blive
gennemgået her.
Slide 30
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for
RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 31
I 20-30 års alderen
kommer der sprækker i
disc'ens ydre ring hos de
fleste.
Så længe sprækkerne kun
sidder i den inderste 2/3 af
ringen, mærker man intet,
fordi der kun er nerver i
ringens yderste 1/3...
Slide 32
.. men når sprækken ud til
de yderste lag, ..
..
kommer der smerter, som (overvejende) sidder i
ryggen.
Slide 33
De kan godt føles nede i
benet, uden at der er en
nerve i klemme - som ved
discusprolaps (se senere).
evt. også
ben-smerter
Slide 34
Bensmerter (iskias) skyldes
hyppigst at hjernen ikke
kan lokalisere rygsmerten
præcist nok
evt. også
ben-smerter
Slide 35
Har man én sådan
sprække, er disc'ens form
bevaret. Røntgen-billedet
viser normale forhold.
evt. også
ben-smerter
Slide 36
Man kan altså godt have
rygsmerter trods normalt
røntgenbillede !
normalt
røntgen:
Slide 37
Sprækkerne kan også være
mere udbredte. Dét vil
bevirke, at disc'ens
spændstighed
bliver mindre ...
Slide 38
… hvorfor discus falder lidt
sammen - bliver fladere.
Dét kan man se på et
røntgen-billede, selv om
man ikke kan se selve
discus ....
røntgen v.
denne disc:
Slide 39
røntgen v.
denne disc
Slide 40
Imidlertid når ingen af disse
sprækker ud i den yderste
1/3 af ringen, hvor nerverne
er. Derfor giver dette ikke
smerter.
Slide 41
Man kan altså godt have et
røntgen-billede, der ikke er
"særligt kønt", og alligevel
ikke have ondt i ryggen.
Røntgenbilledet er således
af sparsom værdi, til at
forklare om smerter kommer
fra discus.
Slide 42
Men hvis en eller flere af
sprækkerne når ud til
overfladen, giver det
smerter - (overvejende) i
ryggen.
Slide 43
… dette for lige at forstå en MR-skanning: Personen kikker mod venstre.
Knoglemæssigt ses fra højre:
1) torntappen
2) ingen knogle, men hvirvelkanalen
3) hvirvellegemet, … eller discus.
Slide 44
De to omtalte disc'er t.h. kan heller ikke skelnes fra
hinanden på en MR-skanning. Begge er mørke.
Slide 45
Det vil sige, vi kan tage et klart billede af discus MR-skanning af ryggen kan dog bruges til mange
som man kan det af en telefon.
andre ting!!
Men vi kan ikke se om den "ringer"!
Slide 46
Et sår i hånden heler hurtigt,
fordi der kommer blod til.
Det tager meget længere tid
for en sprække i discus at
hele op, fordi der ikke er
blodforsyning dér.
Slide 47
Næringsstoffer skal presses
ind fra knoglen oven- og
nedenfra ...
.. og affaldsstoffer skal
presses den modsatte vej ...
Slide 48
Denne ernæringen fremmes af motion,
der ”masserer” discus. Som en svamp
der ligger i håndvasken: Ligger den der
bare, er det stort set de sammen vandmolekyler, der er i den hele tiden. Men
presser man på den nogle gange, så
farter vand ud og ind – og det er denne
sidste effekt der er vigtig, for at discus kan
hele.
Slide 49
Det er vist ved hundeforsøg, at motion har
denne positive virkning på discus’ ernæring.
Discus’
ernæring
Slide 50
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Slide 51
Men uanset om smerten starter i discus, i
facetled eller andre steder, spiller den
følgende mekanisme en rolle:
Smerten sætter en ond cirkel i gang: Man
spænder pgra. smerten. Denne spænding
øger igen smerten. Osv. ....
Slide 52
smerte
spænding
Slide 53
Først spænder én muskel, måske for at beskytte
ryggen mod en bestemt smertefuld bevægelse.
Men spænder en muskel på én side af
hvirvelsøjlen, må der også strammes op på den
anden side. Ellers ”kæntrer” man.
Slide 54
Slide 55
Slide 56
Da dette måske drejer sig om muskler bag på
ryggen, må musklerne foran også spændes op,
da man ellers ville kæntre bagud….
Slide 57
Slide 58
Slide 59
Alt i alt kan muskelspændinger blive ret
omfattende.
Denne onde cirkel forstærkes således, når
flere muskler deltager i spændingerne.
Disse mekanismer kan desværre sagtens
fortsætte længe efter at den oprindelige
smertemekanisme er faldet til ro…
Slide 60
smerte
spænding
Slide 61
smerte
spænding
Slide 62
Stop lige op her et øjeblik!
Rigtigt mange episoder med
rygsmerte skyldes altså slet ikke
den discus, mange går og er
bange for. Men i stedet
spændinger, som man kan gøre
noget ved! …..
Slide 63
Denne onde cirkel er mere kompliceret end
som så:
Spændingerne bevirker, at de led, der måske
var faldet til ro, bliver nu presset så meget
mere sammen, at de begynder at gøre ondt
igen. Bevægelserne bliver mere akavede.
Måske kommer der også myoser i de spændte
muskler.
Slide 64
smerte
akavede
bevæg.
spænding
Slide 65
Utryghed øger også smerteopfattelsen og
spændingerne.
Fokusering forstærker den onde cirkel i begge
retninger: Fokusering øger smerteopfattelsen.
Men også spændingerne.
Og vice versa. …
Hvis man formår at få tillid til, at rygsmerterne ikke
er udtryk for noget farligt, kan denne onde cirkel
ofte brydes.
Ligesom i historien om lyden i bilen.
Slide 66
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 67
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 68
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 69
TILLID
smerte
utryg
akavede
bevæg.
fokusering
spænding
Slide 70
1. Anatomi
2. Forekomst
3. Sygdomsmekanismer
- (U)sikkerhed bag diagnosen
- Diskus’ betydning for RYG-smerte
- Den ”onde” cirkel
4. Discusprolaps
Resten af CD’en kan du droppe, med
mindre du har – eller mistænkes for –
discusprolaps.
Slide 71
Discusprolaps'
betyder en bule på
disc'ens overflade.
Her følger en stor
prolaps på en MRskanning.
Først lige en orientering i billedet …
Slide 72
torntap
hvirvelbue
prolaps
hvirvellegeme
Slide 73
Her en specielt
stor prolaps set
fra siden.
Slide 74
Det der starter symptomerne er faktisk ikke
at der er en bule, men om bulen dannes af
kernen, der er trængt ud gennem et hul i det
yderste ringlag.
Derfor kan selv en MR scanning bestemt ikke
altid afklare situationen.
Slide 75
Slide 76
.. Som at trykke på en finger: Dét gør
Men
hvis t.v.
nerven
først er nerven.
beskadiget,
Bulen
beskadiger
ikke ondt. Men har man et sår på
vil ethvert
gøre ondt.
Det gørtryk
dénpå
t.h.den
ikke.
fingeren, så gør det ondt.
Slide 77
En prolaps heler på
samme måde som andre
sår:
Først dannes der
en tynd hinde af
arvæv...
Slide 78
.., som erstatter mere
og mere af prolapsen..
Slide 79
.. oftest skrumper hele
bulen i løbet af måneder
eller år.
Slide 80
Typisk prolaps
forløb:
smerte
1-3 mdr.
Slide 81
Ryg fakta:
• I langt de fleste tilfælde skyldes rygsmerten IKKE en
alvorlig sygdom.
• Langtidsudsigten er god.
• Nogle gange kan gener og smerter vare i lang tid. Men
det betyder ikke, at det er alvorligt. Der vil oftest være
relativt fredelige perioder. Det vil normalt fortage sig før
eller siden – selvom det er frustrerende, at der ikke er
nogen, der kan forudsige hvornår!
• De fleste mennesker kan komme i gang igen ret hurtigt
også selvom de stadigvæk har smerte.
Slide 82
• Omkring halvdelen af dem der får rygproblemer, vil få
det igen – inden for nogle år. Men det betyder
stadigvæk ikke, at det er farligt.
• ’Ikke alvorligt´ betyder her: Det bliver ikke værre på
længere sigt ved at blive belastet. Hellere ikke hvis en
belastning skulle gøre ondt her og nu.
• Det du gør i det tidlige stadie er meget vigtigt. Hvile i
mere end en til to dage vil normalt ikke hjælpe og kan
faktisk forlænge smerten og det nedsatte funktionsniveau.
• Din ryg er designet til bevægelse: den har brug for
bevægelse – meget bevægelse.
• Jo hurtigere du kommer i gang med dine normale
daglige aktiviteter, jo hurtigere vil du føle dig bedre.
Slide 83
• Dem der tackler rygsmerten bedst – og får færrest
gener - er dem der forbliver aktive og fortsætter med
et aktivt liv på trods af smerten.
• Er du utryg ved situationen, vil du fokusere mere på
smerten, og derved bevæge dig mere forsigtigt og
anspændt. Det gør ondt – ligesom at knytte næven
når man har et let forstuvet grundled.
• Det er mit håb, at konsultationen og denne CD har
gjort dig mere tillidsfuld til hvad ryggen kan, og bedst
kan lide. Så dine smerter generer dig mindst muligt.
Så du kan leve et bedre liv.
Slide 84
Det bedste at gøre
mod ondt i sin ryg
er at turde tør’e
at føle sig tryg.
Tom Bendix