Transcript Det formelle paradigme - Fakultet for Sprog og

Syntaks
Paradigmer
Teorier
Metoder
Ph.d. Basiskursus 1
SFN, 2003
Torben Thrane
1
Paradigmer
De(t) formelle paradigme(r)
• Form
De(t) funktionelle paradigme(r)
Betydning
• Struktur
Sprogbrug
• Realisme
Instrumentalisme
• Modularitet
Generalitet
• Autonomi
Integration
• Medfødt
Tillært
• Universalisme
Typologi
2
Form vs. betydning
Lingvistikken falder der hvor lydlige elementer forbinder sig
med tanken; forbindelsen skaber en form, ikke en substans.
[Saussure, Cours…, p. 113; min overs.]
Det formelle paradigme: Sproglig form lader sig beskrive
uden henvisning til betydning eller funktion. Formel,
formalisering.
Det funktionelle paradigme: Sproglig form [kan undertiden
være|er altid] bestemt af betydning [og|eller] funktion
3
Struktur vs. sprogbrug
A sentence is not a chain, but a tree. [Pinker, 1994, 97]
Det formelle paradigme. Formålet er at give en forklaring
på vores sprogevne. Midlet er en beskrivelse af sproglig
struktur på forskellige planer: fonologisk, morfologisk,
syntaktisk og semantisk.
Det funktionelle paradigme. Formålet er at give en
forklaring på sprogstruktur. Midlet er at beskrive den
kommunikative situation.
4
Realisme vs. instrumentalisme
We take the intentional stance towards a system - a person, a bat, a computer when we attribute rationality to the system and predict what the system will do
given the beliefs and desires ascribed. There is an abiding controversy about
whether the intentional stance captures the way things really are or whether the
stance is merely a heuristic, an instrumentally useful way of conceiving mind,
which awaits the more accurate analyses to be offered from the neurophysiological
level (the physical stance) or the subpersonal cognitive psychology level (the
design stance). [Oxford Companion to Philosophy, art. Daniel C. Dennett]
Det formelle paradigme. Midlet til beskrivelse af sproglig
struktur er et præcist og realistisk notationssystem
Det funktionelle paradigme. Formalisering er blot et middel
til klarlæggelse af sammenhænge. Den har højst heuristisk
værdi.
5
Modularitet vs. generalitet
1.
2.
Semantic structure is not universal; it is language-specific to a considerable
degree. Further, semantic structure is based on conventional imagery and is
characterized relative to knowledge structures.
Grammar (or syntax) does not constitute an autonomous formal level of
representation. Instead, grammar is symbolic in nature, consisting in the
conventional symbolization of semantic structure.
[Langacker, 1987:2]
Det formelle paradigme. Kognition er modulær. Design.
Det funktionelle paradigme. Kognition er generel. Der er
ingen skodder imellem sprogevnen og andre evner til symbolbehandling
6
Autonomi vs. integration
Representational modularity is by no means a “virtual conceptual
necessity.” It is a hypothesis about the overall architecture of the
mind, to be verified in terms of not only the language faculty but
other faculties as well.
[Jackendoff, 1997:45]
Det formelle paradigme. De enkelte kognitive evner (fx
sprogevnen) er modulær. Discreteness.
Det funktionelle paradigme. De enkelte kognitive evner er
gensidigt integrerede og der er ingen skarpe grænser imellem
dem. Blending.
7
Autonomiteser
(Newmeyer 1998,18-19)
1. AUTOSYN [+form, -funk]
Det syntaktiske modul er uafhængigt af de andre moduler,
der udgør sprogevnen
2. AUTOGRAM [+form, ± funk]
Det grammatiske system udgør en specifik sprogevne,
distinkt fra andre kognitive systemer
3. AUTOKNOW [+form, ±funk]
Sprogevnen kan beskrives uafhængigt af sprogbrug
8
Medfødt vs. tillært
To say that ‘language is not innate’ is to say that there is no
difference between my granddaughter, a rock and a rabbit. In
other words, if you take a rock, a rabbit and my
granddaughter and put them in a community where people
are talking English, they’ll all learn English. If people
believe that, then they believe that language is not innate.
[Chomsky, 2000, 50]
Det formelle paradigme. Sprogevnen er medfødt, og den er
universel. Instinkt. I-sprog vs. E-sprog.
Det funktionelle paradigme. Sprogevnen er medfødt, men
partikulær.
9
Universalisme vs. typologi
Underlying the endless and fascinating idiosyncracies of the
world’s languages there are uniformities of universal scope.
Amid infinite diversity, all languages are, as it were, cut from
the same pattern. [Greenberg 1961, xv]
Det formelle paradigme. ‘Generativisme’. Studieobjekt for
lingvistikken er I-sprog. E-sprogs indbyrdes variabilitet er
overfladisk og tilfældig. Universal Grammar.
Det funktionelle paradigme. ‘Typologisme’. Sproglig
forskellighed er axiomatisk. Sprogtyper. Implikationsuniversalier.
10
Chomskys sprogvidenskabelige revolution
1957: Syntactic Structures
1965: Aspects of the Theory of Syntax
1970: Remarks on Nominalizations
1977: Reflections on Language
1981: Lectures on Government & Binding
1986: Knowledge of Language
1995: The Minimalist Program
11
De formelle sider af Chomskys revolution
• lingvistikkens genstand = den menneskelige
sprogevne
• lingvistikkens mål = at forklare (en del af)
hjernens indretning
• den rigtige metode til at nå målet = hypotetiskdeduktiv empiri
• udvikling af et eksplicit notationssystem = Phrase
Markers (“Trædiagrammer”)
• udvikling af et sæt eksplicite regler = PS-regler
og Transformationsregler
12
Lingvistikkens grundantagelse
Det er lingvistikkens mål at give en beskrivelse af
de systematiske egenskaber ved vores sprogevne
som er rationel, almen, konsistent og så simpel
som muligt for derigennem at forklare hvordan
(en del af) hjernen er indrettet
Dette er formuleret af Chomsky som kravet om
hhv. Descriptive og Explanatory Adequacy
(beskrivelsesklausulen, forklaringsklausulen)
13
Beskrivelsesgrundlag
• Fejlslutningen om værdifri
beskrivelse
• Sprogets funktionalitet som
årsag til dets struktur
• Beskrivelsens formål
John R. Searle
14
Forudsætninger for beskrivelsesklausulen
• et sprog, eller et notationssystem, som beskrivelsen
kan formuleres i
• enighed om, hvad der tæller som lingvistisk relevante
facts og sproglige data
• et princip hvorefter det kan afgøres, hvilken blandt
flere mulige korrekte beskrivelser, der er den ‘rigtige’
15
Chomskys krav til empirisk tilstrækkelighed
1. Observationsklausulen
En grammatik er observationelt dækkende hvis de data den
refererer til er i overensstemmelse med dem man har adgang til
gennem observation. OK fastlægger et mål for en grammatiks
evne til korrekt at beskrive input til sprogevnen.
3. Forklaringsklausulen
En sprogteori er forklaringsmæssigt dækkende hvis den anviser en
metode til at begrunde, hvilken blandt flere beskrivelsesmæssigt
korrekte grammatikker, der er den ‘rigtige’. FK fastlægger et mål
for en grammatiks evne til at tillade forudsigelser om sprogevnens interne indretning.
2. Beskrivelsesklausulen
En grammatik er beskrivelsesmæssigt dækkende hvis den korrekt
beskriver sprogbrugerens intuition og tilskriver output fra
sprogevnen en konsistent og generaliserende strukturel
beskrivelse. BK fastlægger et mål for en grammatiks evne til
korrekt at beskrive output fra sprogevnen
‘det er du alt for ung
til at ha’ det sådan’
Input
Sprogevnen
Output
[[du] [er [alt [for [ung]]
[[til] [at ha det]] [sådan]]]]
16
Explanatory Adequacy
(forklarings-klausulen)
• Hvad udgør viden om et sprog?
• Hvordan tilegner vi os den? (Platons problem)
• Hvordan bruges den?
17
Begrebet ‘generativ’
•
•
•
•
Regelbaseret, regelbundet
Anvisninger på lovlig struktur (‘licensing’)
Forudsigelighed - baseret på ‘competence’
Realisme
En grammatik er generativ hvis og kun hvis den
specificerer præcise regler for lovlig struktur
En struktur, s, er grammatisk i forhold til en given
grammatik, g, hvis og kun hvis g genererer s
18
PP (86)
Minimalisme (92-)
GPSG (86)
GB (81)
LFG (79) HPSG (94)
‘Svag’ (70)
‘Stærk’
(69) Relational
Grammar (74)
Leksikalisme
A
S
P
E
C
T
S
(65)
Generativisme
‘Arc Pair’
(1980)
Det
gen
era
tive
træ
Generativ
semantik
(68-72)
Syntactic Structures (57)
Cognitive
Grammar
19
Seem’s grammatikker
Hvad har igennem de sidste 50 år været anset for
at være de nødvendige og tilstrækkelige teoretiske
og analytiske redskaber til en generativ
beskrivelse af de syntaktiske og semantiske
egenskaber ved verbet seem.
20
Data
1.
a. John seems nice
b. John seems like a nice chap
2.
a.
b.
c.
d.
e.
John seems (to be) a nice chap
It seems (that) John is a nice chap
*For John to be a nice chap seems
*John being a nice chap seems
*That John is a nice chap seems
21
Standardmodellen (1957-1970)
Grammar
PS-regler
Lexicon
T-regler
Fonologisk fortolkning
Semantisk fortolkning
22
Regler
PS-regler
S  NP AUX VP
NP  (Det) (A) N (PP)
NP  it S
VP  V NP
T-regler {Obigatorisk | Valgfri}
(Ex.: Affix-hopping)
Strukturbeskrivelse (SD):
Strukturændring (SC):
Betingelse: Af = Affix
X
1
Af
2
V
3
Y
4
1324
23
Leksikalsk post for seem i standardmodellen
Seem, [+V, +___Adjective, +____like-Predicate Nominal]
Gør umiddelbart rede for eksemplerne i [1]:
[1] a. John seems nice
b. John seems like a nice chap
- men ikke for dem i [2]:
[2] a. John seems (to be) a nice chap
b. It seems (that) John is a nice chap
- for [2] er resultatet af generaliserbare syntaktiske processer
24
Dybdestruktur genereret af PS-regler + leksikon
S1
NP
S2
it
Aux
VP
Pres
V
seem
X
it
NP
Aux
John
Ø
VP
V
NP
be
a nice
chap
S
Y
Complementizer Placement (Obligatorisk)
SD: X
it
S
Y
SC: 1
2
3
4
1 2 {for-to|that} 3 4
25
2. Struktur efter Complementizer Placement
S1
NP
S2
it
Aux
VP
Pres
V
seem
X
it
Comp
NP
{for-to|
that}
John
Comp
Aux
Ø
VP
V
NP
be
a nice
chap
S
Extraposition (Optional)
SD: X
it
Comp S
SC: 1
2
3
4
Cond: Comp = {for-to|that}
Y
5

Y
12534
26
Problem ved valg af complementizer that
Bemærk at Extraposition er betegnet som Optionel (valgfri).
Det betyder at grammatikken vil generere både [1] og [2]
[1] It seems that John is a nice chap
[2] *That John is a nice chap seems
([2] efter den obligatoriske T-regel It-Deletion).
Der ville derimod ikke være noget i vejen med
[3] It surprised me that John is a nice chap
[4] That John is a nice chap surprised me
Mao, Extraposition er obligatorisk for seem.
27
3. Struktur efter T-regel Extraposition
S1
NP
Aux
VP
Pres
V
S2
it
C
seem
NP
John
Aux
VP
Ø V
{for-to|
that}
be
X
it
Aux
Z
C
NP
NP
a
nice
chap
Y
It-Replacement (Raising) (Obligatorisk)
SD: X – it – Aux – Z – C – NP – Y
SC: 1 2
3 4 5 6
71634507
Cond: C = for-to
28
4. Struktur efter valg af komplementmærket for to og applikation
af T-reglen Raising på 3
S1
NP
Aux
VP
Pres
V
S2
C
NP
Aux
VP
John
seem
for- to
Ø V
be
NP
a
nice
chap
Complementizer Deletion (Obligatory )
SD: X – for – to – Y
SC: 1 2
3 4
1034
29
5. Struktur efter applikation af den obligatoriske T-regel
‘Complementizer Deletion’ på 4
S1
NP
Aux
VP
John Pres
-s
X
Af
S2
V
C
seem
to
V
Affix-hopping (Obigatorisk )
SD: X
Af
V
Y
SC: 1
2
3
4
Betingelse: Af = Affix
W
Aux
VP
Ø V
be
NP
a
nice
chap
1324
30
6. Overfladestruktur efter ‘Affix-hopping’ og forskellige
morfologiske justeringer
S1
NP
John
VP
Aux
V
Pres
seem
-s
S2
C
to
Aux
Ø
VP
V
NP
be
a nice chap
QED!
31
Syntaktisk generaliserbarhed og semantisk intuition
[1] John seems a nice chap
[2] John seems to be a nice chap
[3] It seems (that) John is a nice chap
[4] *It seems for John to be a nice chap
[5] *For John to be a nice chap seems
[1], [2] og [3] er semantisk identiske, men - [1] <> [2] pga af en valgfri T-regel, Copula Deletion, appliceret på [1]
- [2] <> [3] pga forskelligt valg af komplementmærke, hvoraf kun for-to
kræver ‘Raising’, mens that forhindrer den
- [4] er ugrammatisk fordi komplementmærket for-to kræver ‘Raising’
- [5] burde være grammatisk, men er det ikke > Leksikalistfejden
32
Leksikalistfejden
Standard Teorien (‘Svag’ leksikalisme - Chomsky 1970):
- afledningsmorfologi er et leksikalsk anliggende, det kan der
ikke generaliseres over syntaktisk. Desuden - som vi har set var udgangspunktet en underliggende struktur som
[S1[NP it [S2John Aux be a nice guy]] [Aux][seem]], der ikke er
deskriptivt korrekt ved uden modifikationer at påstå en
sætning som subjekt.
De generative semantikere (‘Generativisme’) mente derimod at
man burde tilstræbe så høj grad af abstraktion som muligt,
inkl. transformationel afledning af leksikalske størrelser.
Og for at ‘redde’ syntaksen for seem tog de udgangspunkt i
en struktur som [S1[NP it] [Aux][VPseem [S2John Aux be a nice
guy]]], hvor seem tager et sætningskomplement.
33
Relevante data
A. Persuade
[1] She persuaded him to become a spy
[2] *She persuaded to become a spy
[3] She persuaded herself to become a spy
[4] *She persuaded there to be a reward
B. Expect
[1] She expected him to become a spy
[2] She expected to become a spy
[3] She expected herself to become a spy
[4] She expected there to be a reward
34
Verbalklasser
A. Equi-verber (sletter subjektet i ledsætningen under referentiel identitet med objektet i matrixsætningen)
[1]
[2]
[3]
[4]
she persuaded [NP himi] [S hei become a spy]
*shei persuaded [NP ___] [S shei become a spy]
shei persuaded [NP heri] [S shei become a spy]
*shei persuaded [NP there] [S there be a reward]
B. Raising-verber (flytter ledsætningens subjekt op som objekt i matrix-sætningen)
[1] she expected [NP __][S he become a spy]
[2, 3] shei expected [NP __][S shei become a spy]
[4] she expected [NP __][S there be a reward]]
35
Leksikalske transformationer
CAUSE she [AGREE he [BECOME he a spy]] 
‘she caused him to agree to become a spy’ 
she persuaded him to become a spy
36
Trace theory (Chomsky 1977)
• Formel introduktion og behandling af ‘tomme’ kategorier
• Forsøger at løse problemet med ‘uigenkaldeligt tabt’
information, der præger transformationsbegrebet i
standardmodellen
• Ændrer terminologien på en række væsentlige punkter
D-strukturen for John seems to be a nice chap er nu
Y seems [S John Aux be a nice chap]
(NP-preposing) 
John seems [S e Aux be a nice chap]
- hvor Chomsky har overtaget generativisternes indvending
mod hans opr. underliggende struktur for seem, men
udbygget den med påstanden om en tom kategori som
subjekt
37
Extended Standard Theory version (Trace-theory)
S1
NP
Ø
VP
Aux
V´
S2
V
pres
seem NP
Raising
John
ti i
Aux
to
VP
V
NP
be
a nicechap
38
Evidens for ‘traces’: Wanna-contraction
[1] I want to go > I wanna go
[2] I want John to go [‘John’ er i vejen for sammentrækning]
[3] Who do you want to see? > Who do you wanna see?
[4] Who do you want to see John? > *Who do you wanna see John?
Hvorfor ikke?
39
Evidens for ’traces’: Wanna-contraction
D-struktur:
1. You want to see who? (Do-support & Wh-movement) 
whoi do you want to see ti
want + to  wanna
2. You want who to see John? (Do-support & Wh-movement) 
whoi do you want ti to see John want + t + to  *wanna
40
Government & Binding (1980-85)
• Grammatik regler (PS-regler og T-regler) suppleres
med begreberne principle of grammar - pricipper, som alle
grammatikker for alle naturlige sprog må være
underlagt – og parametre. Sproglig variation forklares som
forskellige parametre, fx subjekt-sprog vs. ikke-subjekt-sprog.
• Grammatikken er stadig organiseres i stort set de
komponenter, vi så tidligere:
Base
1. Leksikon
2. Syntaks
a. en kategorial komponent
b. en transformationel komponent
3. Fonetisk form
4. Logisk form
41
Principper associeret med komponenterne i GB
• X-bar teori behandler konstituentstruktur og fastlægger
syntagmekerner på basis af leksikalsk information (1., 2a.)
• Government teori tager sig af relationerne imellem
syntagmekerner og deres afhængige led (2.a.)
• Trace teori tager sig af principper for flytning af
konstituenter (Move Alpha - 2.b.)
• Kasus teori tager sig af tilskrivningen af kasus, såvel
morfologisk (3) som abstrakt (4), til konstituenter
• Theta teori behandler tilskrivningen af semantiske roller
til konstituenter (AGENT, EXPERIENCER, GOAL, etc. ) (4)
• Binding & Control tager sig af de syntaktiske principper
bag fortolkningen af tomme kategorier og anaforisk
reference (c-command, m-command, etc.) (4)
42
X-Bar Theory
Maximal
projection
Head
Specifier
ZP
Desuden:
John
Complement
X´
X
X=V
X-bar
XP
YP
destroyed
the plane
X = N John's
destruction
of the plane
ZP = GenP; YP = PP
X=A
rather
destructive
of planes
ZP = AdvP; YP = PP
X=P
right
off
the plane
ZP = AdvP; YP = NP
C(omplementizer) P(hrase) = (tidligere) S´
I(inflectional) P(hrase) = (tidligere) S
ZP = NP; YP = NP
43
Seem i GB:
it seems that John is a nice chap
IP
Spec
I´
I
VP
e
[+pres]
Spec
e
V´
V
CP
Spec
C´
seem
tv
C
IP
e
Spec
I´
that
e
Lexicon
I
VP
[+pres] Spec
V´
it
John
V
t
NP
tv a nice guy
be
44
Seem i GB: John seems to be a nice chap
IP
Spec
I´
I
[+pres]
VP
Spec
V´
V
IP
Spec
I´
tv
seem
I
VP
t
Spec
V´
to
t
John
V
NP
be
a nice guy
45
E-sprog, I-sprog og Universel Grammatik
‘languages [can] differ from each other without limit
and in unpredictable ways’ [Martin Joos]
‘human language is an activity that varies without
assignable limit’ [Edward Sapir]
Chomsky’s svar er, at hvis det virkelig var tilfældet, så ville der
ikke kunne være en forklarende videnskab om sprog. De nævnte
citater sigter mod E(ksterne) sprog, dvs. forskellige fysiske
manifestationer. Men det, Chomsky studerer er I(nternt) sprog nemlig den evne som, når den aktiveres, resulterer i E-sprog.
Den sprogvidenskabelige udfordring ligger i udforskningen af
en Universel Grammatik.
46
GPSG, HPSG - Phrase Structure revolten (1985 - )
• opgør med transformationsbegrebet
• udvikling af et formelt notationssystem for syntaktiske træk
• integration af et semantisk beskrivelsessystem i det
syntaktiske, efter ‘regel-for-regel’ princippet
• genoplivning af det sproglige tegn som sprogvidenskabens
sande genstand
• Men den mest afgørende forskel er opgøret med lingvistikkens mål. Chomsky – i lighed med LFG og de
kognitive grammatikere – har altid insisteret på, at lingvistik er en kognitiv disciplin. Gazdar, Pollard, Sag o. m. a.
ser derimod lingvistikken som den videnskab, der
etablerer et alment grundlag for eksplicitte, formaliserede
beskrivelser af naturlige sprog.
47
The Minimalist Program (1986 - )
In short, the language faculty appears to be, at its core, a
computational system that is rich and narrowly constrained in structure and rigid in its essential operations,
nothing at all like a complex of dispositions or a system
of habits and analogies.
Chomsky, Knowledge of Language (1986:43)
48
Organisation af en Minimalistisk Grammatik
• Opgivelse af regelbegrebet, til fordel for principbegrebet
• Sprogevnen L ses eksplicit som et generativt kognitivt
beregningssystem (en computer), der har to grænseflader
til andre kognitive systemer: et konceptuelt-intentionelt
(semantisk) og et artikulatorisk-perceptorisk (fonetisk)
• L genererer strukturer, samt indeholder instruktioner
for, hvordan disse strukturer skal fortolkes af hhv. den
fonetiske og den semantiske grænseflade.
• Disse instruktioner er nu for første gang underlagt et
hensyn til ‘naturligt optimum’, der rummer principper
som ‘mindst muligt arbejde’, ‘lokalitet’, ‘ingen
overflødige skridt’, osv.
49
A Model of the Language Faculty
Sound
Structure
a perceptual
interface
I-Language
an articulatory
interface
for associating
sound with
meaning
- a computational
system
Lexicon
Meaning
an interpretive
interface
a cognitive
interface
50
Seem i minimalistisk iklædning
The students do seem to understand
Evidens fra ‘floating quatifiers’:
All the students do seem to understand
The students all do seem to understand
The students do all seem to understand
The students do seem all to understand
The students do seem to all understand
51
DP’s struktur
DP = Determiner Phrase
(tidligere NP)
Antag både -
- og
DP
Q
all
DP
D´
D
the
D´
N
D
students the
Q
N
all
students
52
CP
DP
Ø
d-structure
C´
C
do
IP
DP
Ø
I´
I
IP
I´
seem DP
Ø
VP
I
to
DP
V
the-students all understand
53
CP
DP
Ø
d-structure
C´
C
do
IP
DP
Ø
I´
I
IP
I´
seem DP
Ø
VP
I
to
DP
V
the-students all understand
54
CP
DP
Ø
s-structure (1)
-eller all the students
C´
C
do
IP
DP
t
I´
I
IP
I´
seem DP
t
VP
I
to
DP
V
the-students
t all understand
55
CP
DP
Ø
s-structure (2)
C´
C
do
IP
DP
t
I´
I
IP
I´
seem DP
t
VP
I
to
DP
V
the-students
all all understand
56
CP
DP
Ø
s-structure (3)
C´
C
do
IP
DP
t
I´
I
IP
I´
seem DP
VP
I
to
DP
V
the-students
t all understand
57
CP
DP
Ø
s-structure (4)
C´
C
do
IP
DP
I´
I
IP
I´
seem DP
t
VP
I
to
DP
V
the-students
t all understand
58
SLUT - OG SÅ HAR VI
ENDDA IKKE
SAGT NOGET OM
SEMANTIKKEN!
59