Transcript Et øjeblik så skal jeg være der!

Stress, tid og psykisk nedslidning
- Temporalitet
og social acceleration i det
moderne højhastighedssamfund
Lektor, Henrik L. Lund
Center for Arbejdslivsforskning,
Roskilde universitet
Det frie og autonome individ
Ny dagsorden for det moderne samfunds
tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det
faktisk skidt:
Overvinder tradition, kedsomhed og tvang, men
disponerer samtidig for psykisk sygdom
-
Dilemmaet sat på spidsen:
Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra
och mått så dåligt”
Hvad er stress?
Det kommer an på hvem du spørger
 I stressforskningen er der stor uenighed
om hvad stress er for en størrelse
 Forslag til hvad der skal gøres stritter i
alle mulige retninger
 Litteraturen er fuld af indre
modsætninger

Stressforskningens paradigmer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Belastningsparadigmet
Copingparadigmet
Personlighedsparadigmet
Det psykofysiologiske paradigme
Det anerkendende paradigme
Det konstruktisvistiske paradigme
Det benægtende paradigme
Det der stort set er enighed om
Stress er ikke en sygdom, men en naturlig
fysiologiske reaktion på stressorer
 Stressorernes intensitet og varighed er
den afgørende faktor for om stress fører
til sygdom
 Den menneskelige organisme har
begrænset kapacitet til at håndtere stress
– derfor kan særlig intensiv eller langvarig
stress fører til døden

Stressreaktionernes faser
-
-
Første fase: Alarmstadiet = overlevelse og er
hverken skadeligt eller belastende
Anden fase: Modstandsstadiet = En masse
kropslige gener, ændret personlighed,
koncentrations- og hukommelsesproblemer
Tredje face: Udmattelsesstadiet = lavere
selvværd, angst, ængstelse, depression, tab af
kontrol, apatisk adfærd, øget blodtryk, fare
for blodpropper, mavesår og psykosomatiske
smerter
En anderkendt dansk stressmodel
Stress og tidens betydning
Tid er afgørende for at forstå stress
 Tiden er formbar og interventioner i
tiden kan reducere stress
 Tiden som indgangsvinkel til
stresshåndtering ændrer fokus fra
individet til et kollektivt anlæggende
 Ændrede måder at relatere sig til tiden
handler både om at passe på sig selv og på
hinanden – være opmærksom på
hinanden

Social acceleration som samtidsdiagnose
Tidssociologerne siger:
- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er
blevet frihedens fjende nummer 1
- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for
samfundets acceleration – travlhed er blevet
egen kontrollens fjende nummer 1
Behov for at forstå hvordan det moderne
arbejds- og familieliv gør os fattige på tid,
og hvordan vi skaber livskvalitet gennem
formning af tiden
Tidssociologiske begreber og nedslag
 Lineær
tid og cyklisk tid
 Hurtig tid og langsom tid
 ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og
udvidet nutid
 Fragmenteret tid og
sammenhængende tid
 Mellemrumstid
 Polykron tid – flere ting på én gang
 Flow
12
Samtidens tid som form og
oplevelse ifølge tidssociologerne
Social acceleration gennem
 Konstant øjebliksorientering
 Polykronitet
 Kompression af tiden
 Desynkronisering
 Fragmentering af tiden
Disponerer for stress
Acceleration skaber
fremmedgørelse fra eget liv
Når vi overskrider vores naturlige rytme så
føler man sig ikke hjemme i eget liv
 Vi fremmedgøres fra vores egne handlinger
 Fremmedgørelse gennem forbrug
 Acceleration af social forandring overstiger
vores mentale kapacitet
 Søger evigt liv ved at udleve flere liv i livet
før døden
 Vi tror vi opnår kontrol og selvbestemmelse
gennem hastighed

Acceleration forandrer vores
perception af omgivelserne
Accelereret forbrug
- Accelereret kommunikation
- Accelereret transport
- Accelereret produktion og arbejde
- Accelerationen forandrer vores måde at
forholde os til andre mennesker, ting, kroppen
og os selv
- Gennem langsom tid får vi en mere
meningsfuld relation til verden – resonans og
stressbuffer gennem dybe og nære relationer
-
Tidsmiljø – hva’ snakker du om?

Tiden som form og oplevelse skabt af:
Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder,
normer, mellemmenneskelige interaktioner
samt ekstraordinære begivenheder
Vi skal forme vores tidsmiljøer i det omfang
det er muligt
Typiske træk ved værdierne i det moderne liv
Social og humanistisk orientering – dårlig
samvittighed over ikke at gøre nok for
andre
 Høje ambitioner for såvel personlig som
fagligt udvikling
 Vi omgives af stærke udviklingskulturer
 Krav om selvrealisering, sundhed,
samarbejdsevne, humor mm
 Selvledende og selvforvaltende mennesker
 Idealisering af passionerede
overskudsmennsker

Typiske træk ved hverdagslivet indhold og
organisering
Mange ’kerneopgaver’og mange
forståelser af disse
 Mange sfærer og dialog med mange
aktører
 Løbende planlægning
 Jonglering med tiden

Typisk udsagn
”Der er mange facetter i arbejdet og i det
øvrige liv. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan
altid gøre det bedre”
Tidspuslespillet
Familie-arbejdslivs balance
 Familie-arbejdslivs interaktion
 Dobbeltoptimerings strategier
 Følelser af altid at være det forkerte sted
på det forkerte tidspunkt

Typisk udsagn om WLB
”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele
familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne
timer.”
Typiske træk ved ad-hoc relationernes
formning af tidsmiløet
 Antallet
af interpersonelle
kommunikationsrelationer på en
almindelig dag er ekstremt højt
(afbrydelser og forstyrrelser)
 Ujævne rytmer, øjebliksorientering
og stor intensitet (akkumulerende
over dagen)
Typisk udsagn om overload
”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig
normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal
jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige
trække stikket ud, før jeg kan køre videre”
Dårlige overgange
Typiske problemer med håndtering af tid
og tidens kvalitet
Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’
og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver
en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og
længere tidshorisonter
 Tiden forhandles, planlægges og allokeres som
normer, men håndteres i praksis som en elastisk
størrelse

Typiske træk ved selvledelsens
formning af tidsmiljøet
 Ujævne
rytmer og lange arbejdsdage pga.
situationsbestemt tilpasning
 Pres for engagement og involvering i nye
ideer og projekter
 Vekslen mellem at bruge for meget tid på
nogle opgaver mens andre opgaver
skydes til hjørne
 Kronisk dårlig samvittighed over uløste
opgaver
Typiske træk ved IKTs formning af tiden
Tilgængelighed øges
 Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres
 Relationsarbejdet og koordineringen flytter
med alle vegne
 Opgaver med længere tidshorisonter skubbes
foran
 Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde,
familieliv og underholdning blandes sammen
 Produktionsmidler eller legetøj –
arbejdsudvidende teknologier
Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet
sammenfattende
Kontinuitet og længere tidshorisonter trues og udfordres af:
 Social acceleration gennem eksplosion i antallet af
interpersonelle relationer, herunder afbrydelser
 Kompression af hverdagen og dermed mangel på mellemrum
hvor der er tid og overskud til refleksion
 Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc
koordination og presserende opgaver
 Tiden fragmenteres
 Stigende uforudsigelighed
 Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer
= Hverdagslivet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger
behovet for relationel koordinering
Tiden som kerne i det moderne liv
Håndtering af tiden bliver en kernekompetence:
- At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give
beskeder, tage notater, sms’e, interagere og
facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at
opnå:
 Overholdelse af deadline
 Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver
 Koordinering og planlægning under
uforudsigelighed
 At bruge tiden på det vigtigste (selvom det
vigtigste ikke altid tæller mest)
Kravene til den moderne medarbejder og
familiemenneske
Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at
arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv
bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder.
 Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug
gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat
og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien
kommer i anden række.
 Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk
mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed,
skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre
udenom

Løsninger i spændingsfeltet
mellem beskyttelses- og
udviklingsparadigmet
Beskyttelsesparadigmet
 Større regelmæssighed i mødetider og
steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen –
familielivet i hjemmet)
 Hver ting til sin tid
 Reducere tilgængelighed
 Restituerende og reelle mellemrum og
pauser (kollektive)
 Pålægge kolleger og familiemedlemmer at
sænke ambitionerne
 Genstrukturering af tidsanvendelsen
 Udvikling og fastholde fælles tidsstruktur
Udviklingsparadigmet
Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet
 En hverdag med mange fælles rytmer og møder med
uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner
 Supervision på håndteringen af tidsrøvere
• Plads til mere langsom tid
• Plads til temporal diversitet
• Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af
til langsigtet udvikling og fælles horisonter
• Social praksis omkring brug af IKT som ikke
fragmenterer og skaber acceleration
• Balance mellem kerneopgave og biopgaver

På samfundsniveau
Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de
forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov
 Mulighed for temporal diversitet uden
stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning
baseret på mistillid
 Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og
fokus på velstand - Alternative forståelser af
rigdom
 Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og
rolle i forhold til det hele liv
 Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer –
simpel living, Svanholm, bofællesskaber
 Reembedding af psykosociale eksternaliteter
