Et øjeblik så skal jeg være der!
Download
Report
Transcript Et øjeblik så skal jeg være der!
Stress, tid og psykisk nedslidning
- Temporalitet
og social acceleration i det
moderne højhastighedssamfund
Lektor, Henrik L. Lund
Center for Arbejdslivsforskning,
Roskilde universitet
Det frie og autonome individ
Ny dagsorden for det moderne samfunds
tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det
faktisk skidt:
Overvinder tradition, kedsomhed og tvang, men
disponerer samtidig for psykisk sygdom
-
Dilemmaet sat på spidsen:
Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra
och mått så dåligt”
Hvad er stress?
Det kommer an på hvem du spørger
I stressforskningen er der stor uenighed
om hvad stress er for en størrelse
Forslag til hvad der skal gøres stritter i
alle mulige retninger
Litteraturen er fuld af indre
modsætninger
Stressforskningens paradigmer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Belastningsparadigmet
Copingparadigmet
Personlighedsparadigmet
Det psykofysiologiske paradigme
Det anerkendende paradigme
Det konstruktisvistiske paradigme
Det benægtende paradigme
Det der stort set er enighed om
Stress er ikke en sygdom, men en naturlig
fysiologiske reaktion på stressorer
Stressorernes intensitet og varighed er
den afgørende faktor for om stress fører
til sygdom
Den menneskelige organisme har
begrænset kapacitet til at håndtere stress
– derfor kan særlig intensiv eller langvarig
stress fører til døden
Stressreaktionernes faser
-
-
Første fase: Alarmstadiet = overlevelse og er
hverken skadeligt eller belastende
Anden fase: Modstandsstadiet = En masse
kropslige gener, ændret personlighed,
koncentrations- og hukommelsesproblemer
Tredje face: Udmattelsesstadiet = lavere
selvværd, angst, ængstelse, depression, tab af
kontrol, apatisk adfærd, øget blodtryk, fare
for blodpropper, mavesår og psykosomatiske
smerter
En anderkendt dansk stressmodel
Stress og tidens betydning
Tid er afgørende for at forstå stress
Tiden er formbar og interventioner i
tiden kan reducere stress
Tiden som indgangsvinkel til
stresshåndtering ændrer fokus fra
individet til et kollektivt anlæggende
Ændrede måder at relatere sig til tiden
handler både om at passe på sig selv og på
hinanden – være opmærksom på
hinanden
Social acceleration som samtidsdiagnose
Tidssociologerne siger:
- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er
blevet frihedens fjende nummer 1
- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for
samfundets acceleration – travlhed er blevet
egen kontrollens fjende nummer 1
Behov for at forstå hvordan det moderne
arbejds- og familieliv gør os fattige på tid,
og hvordan vi skaber livskvalitet gennem
formning af tiden
Tidssociologiske begreber og nedslag
Lineær
tid og cyklisk tid
Hurtig tid og langsom tid
‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og
udvidet nutid
Fragmenteret tid og
sammenhængende tid
Mellemrumstid
Polykron tid – flere ting på én gang
Flow
12
Samtidens tid som form og
oplevelse ifølge tidssociologerne
Social acceleration gennem
Konstant øjebliksorientering
Polykronitet
Kompression af tiden
Desynkronisering
Fragmentering af tiden
Disponerer for stress
Acceleration skaber
fremmedgørelse fra eget liv
Når vi overskrider vores naturlige rytme så
føler man sig ikke hjemme i eget liv
Vi fremmedgøres fra vores egne handlinger
Fremmedgørelse gennem forbrug
Acceleration af social forandring overstiger
vores mentale kapacitet
Søger evigt liv ved at udleve flere liv i livet
før døden
Vi tror vi opnår kontrol og selvbestemmelse
gennem hastighed
Acceleration forandrer vores
perception af omgivelserne
Accelereret forbrug
- Accelereret kommunikation
- Accelereret transport
- Accelereret produktion og arbejde
- Accelerationen forandrer vores måde at
forholde os til andre mennesker, ting, kroppen
og os selv
- Gennem langsom tid får vi en mere
meningsfuld relation til verden – resonans og
stressbuffer gennem dybe og nære relationer
-
Tidsmiljø – hva’ snakker du om?
Tiden som form og oplevelse skabt af:
Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder,
normer, mellemmenneskelige interaktioner
samt ekstraordinære begivenheder
Vi skal forme vores tidsmiljøer i det omfang
det er muligt
Typiske træk ved værdierne i det moderne liv
Social og humanistisk orientering – dårlig
samvittighed over ikke at gøre nok for
andre
Høje ambitioner for såvel personlig som
fagligt udvikling
Vi omgives af stærke udviklingskulturer
Krav om selvrealisering, sundhed,
samarbejdsevne, humor mm
Selvledende og selvforvaltende mennesker
Idealisering af passionerede
overskudsmennsker
Typiske træk ved hverdagslivet indhold og
organisering
Mange ’kerneopgaver’og mange
forståelser af disse
Mange sfærer og dialog med mange
aktører
Løbende planlægning
Jonglering med tiden
Typisk udsagn
”Der er mange facetter i arbejdet og i det
øvrige liv. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan
altid gøre det bedre”
Tidspuslespillet
Familie-arbejdslivs balance
Familie-arbejdslivs interaktion
Dobbeltoptimerings strategier
Følelser af altid at være det forkerte sted
på det forkerte tidspunkt
Typisk udsagn om WLB
”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele
familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne
timer.”
Typiske træk ved ad-hoc relationernes
formning af tidsmiløet
Antallet
af interpersonelle
kommunikationsrelationer på en
almindelig dag er ekstremt højt
(afbrydelser og forstyrrelser)
Ujævne rytmer, øjebliksorientering
og stor intensitet (akkumulerende
over dagen)
Typisk udsagn om overload
”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig
normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal
jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige
trække stikket ud, før jeg kan køre videre”
Dårlige overgange
Typiske problemer med håndtering af tid
og tidens kvalitet
Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’
og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver
en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og
længere tidshorisonter
Tiden forhandles, planlægges og allokeres som
normer, men håndteres i praksis som en elastisk
størrelse
Typiske træk ved selvledelsens
formning af tidsmiljøet
Ujævne
rytmer og lange arbejdsdage pga.
situationsbestemt tilpasning
Pres for engagement og involvering i nye
ideer og projekter
Vekslen mellem at bruge for meget tid på
nogle opgaver mens andre opgaver
skydes til hjørne
Kronisk dårlig samvittighed over uløste
opgaver
Typiske træk ved IKTs formning af tiden
Tilgængelighed øges
Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres
Relationsarbejdet og koordineringen flytter
med alle vegne
Opgaver med længere tidshorisonter skubbes
foran
Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde,
familieliv og underholdning blandes sammen
Produktionsmidler eller legetøj –
arbejdsudvidende teknologier
Resultat: No time i stedet for Itime
Typiske træk ved tidsmiljøet
sammenfattende
Kontinuitet og længere tidshorisonter trues og udfordres af:
Social acceleration gennem eksplosion i antallet af
interpersonelle relationer, herunder afbrydelser
Kompression af hverdagen og dermed mangel på mellemrum
hvor der er tid og overskud til refleksion
Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc
koordination og presserende opgaver
Tiden fragmenteres
Stigende uforudsigelighed
Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer
= Hverdagslivet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger
behovet for relationel koordinering
Tiden som kerne i det moderne liv
Håndtering af tiden bliver en kernekompetence:
- At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give
beskeder, tage notater, sms’e, interagere og
facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at
opnå:
Overholdelse af deadline
Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver
Koordinering og planlægning under
uforudsigelighed
At bruge tiden på det vigtigste (selvom det
vigtigste ikke altid tæller mest)
Kravene til den moderne medarbejder og
familiemenneske
Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at
arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv
bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder.
Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug
gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat
og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien
kommer i anden række.
Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk
mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed,
skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre
udenom
Løsninger i spændingsfeltet
mellem beskyttelses- og
udviklingsparadigmet
Beskyttelsesparadigmet
Større regelmæssighed i mødetider og
steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen –
familielivet i hjemmet)
Hver ting til sin tid
Reducere tilgængelighed
Restituerende og reelle mellemrum og
pauser (kollektive)
Pålægge kolleger og familiemedlemmer at
sænke ambitionerne
Genstrukturering af tidsanvendelsen
Udvikling og fastholde fælles tidsstruktur
Udviklingsparadigmet
Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet
En hverdag med mange fælles rytmer og møder med
uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner
Supervision på håndteringen af tidsrøvere
• Plads til mere langsom tid
• Plads til temporal diversitet
• Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af
til langsigtet udvikling og fælles horisonter
• Social praksis omkring brug af IKT som ikke
fragmenterer og skaber acceleration
• Balance mellem kerneopgave og biopgaver
På samfundsniveau
Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de
forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov
Mulighed for temporal diversitet uden
stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning
baseret på mistillid
Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og
fokus på velstand - Alternative forståelser af
rigdom
Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og
rolle i forhold til det hele liv
Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer –
simpel living, Svanholm, bofællesskaber
Reembedding af psykosociale eksternaliteter