Transcript oplæg vejledage oktober 2013 27.10.13

Tolkninger af nye social- og
beskæftigelsespolitiske reformer
- og et lille blik på den politiske forståelse af socialrådgiverprofessionens funktioner og rolle…
Eller: ”hvad fanden er det, der
foregår?”
Jens Eistrup
Udgangspunkter
1. Mit videnscenterprojekt om velfærdsdiskurser og deres
betydning som politisk ramme om
socialrådgiverprofessionens praksis.
2. Løbende diskussioner i bl.a. team C og VO4 om de
seneste reformer i social- og beskæftigelsespolitikken –
’Hvad fanden er det, der foregår?’
1 + 2 = følgende spørgsmål, som forfølges i dette oplæg:
- kunne mine ’velfærdsdiskurser’ bruges som
forståelsesramme omkring den nyeste reformbølge?
- Hvad betyder den politisk kamp om velfærdsdiskursen
for socialrådgiverprofessionen?
Oversigt
1. Afsæt
1. En politologisk model til lejligheden
2. Velfærdsdiskurser og socialt arbejde – inspireret af Healy
2. Nedslag i reformkompleks: Kontanthjælpsreformen – en
symptomatisk, underlig fisk?
1. Hvad er egentlig det sociale problem?
2. Medborgerskab, ret og pligt
3. … og hvordan stiller det socialrådgiveren?
3. Velfærdsteoretiske tolkninger
1. En ‘klassisk’ velfærdspolitisk tolkning
2. Tolkning med afsæt i en typologi om velfærdsdiskurser
4. Konklusion og perspektiver
En selvbygget politologisk model
DEMOKRATISK
DISKURSIV
LEGITIMERING
semantik
AKTØRER
INTERESSER
struktur
POLITISKE
HANDLINGER
SAMFUNDSSTRUKTURELLE
FORHOLD
Videnscenterprojektets fokus – 1.del
DEMOKRATISK
DISKURSIV
LEGITIMERING
semantik
AKTØRER
INTERESSER
struktur
POLITISKE
BESLUTN.
SAMFUNDSSTRUKTURELLE
FORHOLD
En kontekstualiseret model – inspireret af Healy:
fokus på omgivende diskursers betydning for socialt arbejde
Competing discourses of welfare
Dominant
discourses
Professional
purpose
Behavioural
and social
science
Neuroscience:
Brain development
discourse
(Environmental
social work)
Alternative
discourses
(Citizens’ rights)
Welfare
discourses
Law
biomedical
Social work
practices
Kontanthjælpsreform – politiske hovedpointer
- Nedsatte ydelser til unge (< 30) uden uddannelse (”udd.hjælp”)
- Nyt visitationssystem - afgør ydelsesniveau!
- ”jobparat” – ”uddannelsesparat” – ”aktivitetsparat”
- Sondring mellem
- ”dem der kan” = skal arbejde/uddanne sig (≈
beskæftigelsespolitik).
- ”dem der ikke kan – endnu” = helhedsorienteret indsats (≈
socialpolitik).
- Gensidig forsørgerpligt til samlevende
- ”Nyttejobs”/”Nytteindsats” - krav om arbejde for kontanthjælpen
for ’jobparate’.
Kontanthjælpsreform (1)
Problemforståelse 1:
”Regeringen vil skabe et nyt kontanthjælpssystem. Målet er, at unge
får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af
arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle
mennesker har.” (Reformudspil, regeringen februar 2013, s7)
”Vi opgiver ingen :
Alle skal mødes med en forventning om, at de med den rette hjælp kan
udvikle sig. Derfor skal alle have mulighed for at realisere deres
potentiale og blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.” (ibid.)
DVS: ledighed som borgeres afskårethed eller ’deprivation’ (Halvorsen)
ift. selvrealisering i arbejdsfællesskabet.
Kontanthjælpsreform (2)
Problemforståelse 2
”Enlige mødre, der er låst fast i en tilværelse med offentlig forsørgelse – og hvor der er
stor risiko for, at deres børn også får et liv uden ret mange muligheder.” (udspil, s7)
”Og det er udsatte unge og voksne med store sociale og psykiske problemer, der aldrig
har fået hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen.” (ibid.)
”Mennesker, som lige nu ikke har en plads i arbejdsfællesskabet, som bliver fastholdt i
passivitet og får slukket deres drømme.” (ibid.)
”Hverken som medmenneske eller som samfund kan vi acceptere, at mennesker bliver
overladt til sig selv og en passiv hverdag.” (ibid.)
”Med et nyt kontanthjælpssystem ønsker regeringen at flytte mennesker væk fra
passiv forsørgelse, fordi det er et liv, der kan have store konsekvenser.” (ibid.)
DVS: offentlig forsørgelse træder frem som socialt problem i sig selv pga. dens
’passiviserende’ virkninger.
Kontanthjælpsreform (3)
En tolkning mht problemforståelse:
Overordnet set båret af en ’deprivations’-forståelse af ledigheden:
den, der er udenfor arbejdsmarkedet, er afskåret fra et centralt
samfundsmæssigt felt eller gode, og har derfor krav på samfundets
(solidariske) hjælp mht. at få adgang til dette felt.
Kontanthjælpsmodtageren = et ufuldbyrdet medborgerskab .
MEN:
Der opstår en særlig cocktail af hårdt og blødt sprog når man ser på,
hvilke barrierer samfundet skal hjælpe borgeren med at overkomme:
- komplekse sociale problemer som barriere (for aktivitetsparate)
- manglende kvalifikationer som barriere (for uddannelsesparate)
- selve forsørgelsen som barriere (for jobparate og uddannelsesparate)
Kontanthjælpsreform (4)
Set i et medborgerperspektiv:
Forskydning i rettighedsbegrebet:
Svækkelse af rettigheder ift. forsørgelse italesættes som en
nødvendighed for at styrke arbejdsmarkedsaspektet af
medborgerskabet. (velfærdsstaten som ’trampolin’ snarere
end ’sikkerhedsnet’, jf. Astrid Krag 2012)
De ’bløde’ mål (selvrealisering, fællesskabsdeltagelse)
fremmet med ’hårde’ midler (økonomiske incitamenter og
rådighedskontrol) medfører forskydning i pligtbegreb:
Pligt til arbejde → pligt til rådighed → pligt til udvikling
Kontanthjælpsreformen (5)
Summen af denne cocktail af forskydninger i ret/pligt ses i
formuleringer som:
”Den enkelte skal tage ejerskab for egen indsats. Alle skal
mødes med tillid og klare rettigheder. Den enkelte skal
understøttes i selv at gøre en aktiv indsats for at
komme i job eller uddannelse.” (Reformudspil s.13)
”Et nyt kontanthjælpssystem skal have fokus på at
mobilisere den enkeltes egne ressourcer, så han eller
hun får bedre mulighed for at tage ejerskab og handle i
eget liv. Nye rettigheder, flere valgmuligheder og mere
medindflydelse skal understøtte det.” (ibid.)
Kritiske perspektiver for socialt arbejde (1)
• Kontrast mellem omsorgsfulde, mobiliserende og
inddragende formuleringer ↔ klare mål om
arbejde/uddannelse og kontante metoder mht. sanktioner
og ydelsesniveau.
• Reformen intensiverer det pædagogiske ved ret og pligt:
at forsørge borgeren giver staten retten til at underkaste borgeren
et omformningsprogram, der skal gøre borgeren ‘fri’ af den
afhængighed, der ligger i at være på forsørgelsesydelser.
• Det relationelle aspekt af ledighedsproblematikken skjules
(f.eks. efterspørgselsaspekt ift. rummelighed, kvalifikationspres,
effektivitetspres, forskydninger i erhvervsstruktur, outsourcing
m.m.) → pres på socialt arbejde for at forankre problemstillingen på
individniveau.
Velfærdstolkninger - classic
I et ‘klassisk’ velfærdsteoretisk perspektiv:
• Set regimeperspektiv/velfærdstrekants-perspektiv
– Universalisme under pres som følge af kombi af (1) nedsatte ydelser og
skrappere krav/sanktioner og hermed forbundet (2) stigning i
selvforsikring ift. ledighed, sygdom, alderdom.
– Forrykkelse af ansvarsgrænser ml. stat og civilsamfund pga.
samlevendes gensidige forsørgelsespligt.
– Medborgerskabsstatus for ikke-selvforsørgende redefineres
• Pres på ‘flexicurity’: når ledighedsperspektivet bliver mere truende
(økonomisk, moralsk, socialt) opstår lønmodtager-pres for
ansættelsessikkerhed.
• Fra de- til rekommodificering som følge af det økonomiske og
moralske ideal om selvforsørgelse på markedspræmisser.
Udgangspunkter for min tilgang til
‘velfærd’ i projekt (1)
To citater til illustration:
1. Velfærdsstaten som samfundsstruktur:
”The welfare state is an essential institution in any modern society.” (Goul
Andersen 2013, s4) dvs. velfærdsstaten/velfærdssystemerne som det
moderne samfunds uundværlige ’bindevæv’.
2. Velfærdsstaten som politisk semantik i dansk kontekst:
velfærdsstaten som hegemonisk ”social imaginary - en absolut horisont for
social orientering og politisk handling.” (Torfing 1999, s6) dvs.
velfærdsstaten/velfærdsbegrebet spiller historisk set i DK en særlig
identitetspolitisk rolle.
Udgangspunkter for min tilgang til
‘velfærd’ i projekt (2)
Velfærd – identitetspolitisk set:
• Historisk præmis:
– at ’velfærdsstaten’ siden 2. verdenskrig er blevet en central del af
fortællingen om, hvad Danmark er og hvor Danmark skal hen → et
identitetspolitisk begreb.
– Dvs. at ’velfærd’ fungerer som samlende overskrift for et bredt felt af
politikområder (uddannelse, økonomi, bolig, social, sundhed, skat mm.)
• Demokratiteoretisk præmis: at politiske projekter skaffer sig
demokratisk legitimitet ved at:
– kunne redegøre for forbindelsen mellem fortid/nutid/fremtid på
samfundets/folkets vegne (i tid)
– kunne redegøre for forholdet mellem samfundet selv og dets omverden (i
rum)
– kunne redegøre for samfundets symbolske enhed
Diskursive spilleregler i demokratisk politik
ENHED
RUM
DEMOKRATISK
DISKURSIV
LEGITIMERING
semantik
AKTØRER
INTERESSER
struktur
TID
POLITISKE
BESLUTN.
SAMFUNDSSTRUKTURELLE
FORHOLD
Velfærdsbegrebet i et kampfelt
kulturvelfærd
socialvelfærd
konkurrencevelfærd
Idealtypiske velfærdsdiskurser
Socialvelfærd:
”DK’s fremtid som samfund skal skabes igennem en omfordelende politik, der
sikrer (1) inklusion gennem udbredt medborgerskab, (2) minimale sociale
og politiske spændinger og (3) social og politisk opbakning til
velfærdsordninger gennem universalisering.”
Kulturvelfærd:
”Dk’s fremtid som nationalt fællesskab afhænger af, at det kulturelle
fællesskab fastholdes. Velfærdsordningernes omfang kan aldrig overstige
det kulturelle fællesskabs styrke/tæthed”
Konkurrencevelfærd:
”DK’s fremtid afhænger af Dk’s evne til, som en virksomhed på det globale
marked, at optimere sin økonomiske konkurrenceevne gennem politiske
initiativer. Konkurrencehensynet skal derfor have policy-primat i social- og
beskæftigelsespolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik, forskningspolitik
m.m.”
”Kulturvelfærd”
”Socialvelfærd”
Problemer vedr.
- ulige fordeling af
ressourcer og
livsmuligheder
Sociale
problemer?
[hypoteser!
]
- individers og
gruppers udelukkelse
fra det fulde
medborgerskab
(f.eks. misbrug,
fattigdom, ledighed,
sygdom,
diskrimination,
fordomme, stempling,
social arv, udstødning
m.m.)
Problemer, vedr. :
- konsekvenser af
opløsning af
kerneværdier (f.eks.
ensomhed, opløste
familier, uansvarlige
forældre, egoisme,
adfærdsvanskeligheder,
kriminalitet, misbrug
m.m.m )
- mangelfuld
overlevering og
indoptagelse af kulturelle
normer og værdier
- mangelfuld
integration/assimilation
”Konkurrencevelfærd”
Problemer vedr.:
- individers manglende
arbejdsmarkedsdeltagelse
(pga. helbredsproblemer,
psykiske lidelser, manglende
motivation, kvalifikationer,
netværk m.m.)
- konsekvenserne af for
langs passivitet og
inaktivitet på arbejdsmark.
- individers fastlåsthed i et
problemfokus frem for et
ressourcefokus.
Socialrådgive
rs rolle?
[hypoteser!]
”Socialvelfærd”
”Kulturvelfærd”
Socialt arbejde
et nødvendigt korrektiv til
det moderne
(markeds)samfunds
eksklusions- og
ulighedskabende
mekanismer
Socialt arbejde
et integreret element i
det kulturelle
fællesskabs selvomsorg
Social praksis
- understøtter
civilsamfundets
Social praksis
værdibærende
- afsøger og afhjælper
institutioner - familie,
uligheder i medborgerfrivillige, kirkelige org.
skabsstatus - herunder
- understøtter inkludiskrimination pga. race,
sion/integration i et
køn, religion osv.
kulturfællesskab (fx
- bekæmper ulighed i
arbejdsetik, sprog,
livsmuligheder og
kønsroller m.m.)
forsørgelsesgrundlag
- skelner mellem
Sociale indsatser tilfører
medlemmer-/ikkeressourcer til defavorimedlemmer udfra
serede grupper og individer kulturelle kriterier.
”Konkurrencevelfærd”
Socialt arbejde
et element i den løbende vedligeholdelse af et
stort, motiveret og omstillingsparat arb.udbud
Social praksis
- fokuserer på
beskæftigelsesmulighed
er (som mål og som
middel)
- bidrager til dannelse af
sunde, præstationsorienterede,
omstillingsduelige
borgere
Socialarbejderen som
’beskæftigelsesrådgiver’
eller kvalifikations og
motivationsorienteret
coach
Kontanthjælpsreform i dette lys? (1)
- Incitamentlogik bag ydelsesudmåling (ikke f.eks. begreber
som ’fattigdom’, ’levevilkår’ eller ’lighed’)
- fokus på arbejdsmarkedsintegration og begrebet ’nytte’
som solidaritetens kilde
- Fokus på uddannelse som den enkeltes vej tilbage i
selvforsørgelse
- Fokus på ’passiv forsørgelse’ som en barriere
Markante træk af en konkurrence-diskurs:
’passivitet’ og nytte-løshed som trusler mod den sociale orden
– økonomiske midler centralt i kampen mod dette.
Kontanthjælpsreform i dette lys? (2)
- Omsorgs- og hjælpe-sprog står centralt, især ift. ’de, der
ikke kan – endnu’
- Anerkendelse af de sociale problemstillingers primat – for
’de allermest udsatte’.
- Anerkendelse alle medborgeres ret til og behov for at gøre
nytte, udvikle sig og realisere sig selv på arbejdsmarkedet.
Træk af en socialvelfærdsdiskurs:
betoning af statens politisk-institutionelle ansvar for
inklusion af alle borgere [i et arbejdsfællesskab…] som
modgift mod den sociale deroute og dens truende
konsekvenser for den enkelte og for samfundet.
Kontanthjælpsreform i dette lys? (3)
”Tentative konklusioner”
- en legering af et socialt omsorgssprog og et sprog, der
betoner selvansvar og udvikling af
arbejdsmarkedsrelevante kompetencer
- et led i en bredere bevægelse mod en politisk
samfundsforståelse, hvor den økonomiske og
arbejdsmarkedsmæssige performance har primat
- individets selvrealisering, social inklusion og
samfundets overlevelse knyttet til kombi af økonomisk
effektivitet og arbejdsmarkedsmæssig integration.
- en aktiv, støttende og disciplinerende stat understøtter
dette med løbende reformer af offentlige systemer
Kontanthjælpsreform i dette lys? (4)
Kritiske perspektiver:
• Jo tykkere politisk streg under (det ordinære) arbejdets
lyksagelighed for samfund og for borgere – jo hårdere et
socialt pres på de ikke-arbejdende.
• Den samlede reformtendens (dagpenge, førtid/fleksjob,
kontanthjælp):
– et fremskridt mht. at betone arbejdsaspektet i medborgerskabet
– et tilbageskridt både i et socialt lighedsperspektiv (ang.
omfordeling og ydelsesniveau) og
– et tilbageskridt i et liberalt frihedsperspektiv (ang. statens
interventionsmuligheder overfor borgeren)
Nyere reformer plottet i kampfeltet
kulturvelfærd
Udviklling 2001-2013
socialvelfærd
konkurrencevelfærd
Under indtryk heraf: Hvor peger pilen
hen for socialt arbejde?
Welfare
discourses
Law
biomedical
Social work
practices
Nyt politisk-diskursivt pres på socialt arbejde?
Hvad betyder forskydninger i diskursen egentlig for socialt
arbejde? Nogle betragtninger med afsæt i bl.a. Healy:
1. Politisk diskurs sætter præg på juridiske, økonomiske og
organisatoriske rammer.
2. Forandringer i politiske problemforståelser → forandringer i
legitimeringssproget for praksis (EX ’uddannelse og arbejde’
på individniveau de legitime mål)
3. Politisk diskurs sætter betingelser for, hvordan
socialrådgivere kan agere som ’socialpolitiske aktører’.
4. Særlig finte med seneste reformer: skarpt definerede
politiske mål med indsatsen serveres delvist pakket ind i
socialt arbejdes egne kernebegreber.
’Beskæftigelsesrådgiveren’ sneget ind af bagvejen?
Konklusioner og perspektiver
Kan velfærdsdiskurs-tilgangen kaste nyt lys over hvad f….. det egentlig
er, der foregår?
Det er et ufuldstændigt og ufærdigt – men forsøgsvis og til nærmere
efterprøvning:
1. Den politiske kamp om velfærdsstaten står ikke primært som et
for/imod – men om at definere velfærdsbegrebets betydning og i
forlængelse heraf velfærdsinstitutionernes formål - skal dette
forstås ud fra økonomiske, kulturelle eller sociale termer?
2. Udfaldet af denne kamp har afgørende betydning for
socialrådgiverprofessionens status og funktion – sætter rammer
om de mulige og legitime problemforståelser i socialt arbejde.
3. ’Trenden’ i aktuelle reformer peger primært mod
konkurrencevelfærdens syn på borgeren, sociale
problemforståelse og opfattelse af socialrådgiveren – spændende,
hvordan socialrådgiverprofessionen vil gribe det an…
”Solidaritet”
”Globalisering”
(verdensbillede)
Socialvelfærd
Kulturvelfærd
Konkurrencevelfærd
Skabes gn. udsoning af
sociale forskelle &
etablering af socialt
medborgerskab for alle
Bygger på fælles kulturelle
værdier, normer samt
anerkendelse af fælles
historie og identitet
Skabes af den fælles samling om
den fælles, nationale opgave: at
strenge os an i konkurrencen.
Solidaritet bundet til performativitet.
Global kapitalisme som
trussel
Migrationsstrømme som
trussel mod national enhed
Danmark/Norden som
foregangsland?
Alliancer med kulturelt
beslægtede nationer som
forsvar
”Integration”
Knyttet til inklusion i
medborgerskabet &
fravær af diskrimination
Knyttet til tillæring af majoritetssamfundet kulturelle
normer og værdier (assimilation)
Suveræne domæne
Det sociale
Det kulturelle
Global konkurrence som et spil
med fastdefineret målestok for
succes og fiasko
Spillet udråber på baggrund heraf
tabere og vindere
National opgave = at gøre sig til en
vinder gn. institutionelle reformer
Knyttet til arbejdsmarkedsinklusion og –relevans. Måles på indvandreres beskæftigelsesfrekvens og
nettobidrag til BNP
Det økonomiske
Akademiske discipliner
Levevilkårssociologi
Socialforskning
Kulturhistorie
Nyklassisk økonomi
Fremtidsforskning
Hvad er velfærd?
Selve limen i samfundets
konstruktion.
Udtryk for social retfærdighed og
midlet til at bekæmpe social
opløsning
Et udtryk for den omsorg, der finder
sted imellem mennesker, der deler
en fælles historie og fælles værdier.
Velfærdsordninger kun mulige pga.
det før-velfærdsstatslige fællesskab.
Fremtidigt: belønning for
konkurrencedygtighed og
institutionel omstillings-parathed i
nationernes økonomiske kapløb
Nutidigt: investering i at skabe
institutionel konkurrencedygtighed.
Syn på borgeren
Behovsvæsen (?) og
rettighedsbærer, der tænkes både
dekommodificeret, myndiggjort og
inkluderet i kraft af
velfærdsrettigheder
Kulturbundet væsen, der for at
begå sig i samfundet må være
bærer af bestemte, kulturelle
værdier
Præstationsmenneske, som dannes
til at forfølge incitamenter i egen og
samfundets interesse.
Tidssemantik
Progressivt progressiv:
”Frem til fremtiden”
Reaktionært progressiv: ”Frem til
fortiden”
Tidsskemaet suspenderet:
”Fremtiden manifesteret i nutiden”
’Kulturvelfærd’ - citater
”Kun ved at styrke civilsamfundet og inddæmme
velfærdsstaten får vi også åndeligt set råd til den
velfærd, der i sin oprindelige form vidner om noget
positivt, nemlig en stærk kulturelt forankret solidaritet.
For denne solidaritet er hverken skabt eller
vedligeholdt af velfærdsstaten.”
”Det er kort sagt den kulturelt baserede sociale
sammenhængskraft, der tillader opbygning og
vedligeholdelse af omfattende velfærdssystemer; det er
ikke velfærdsstaten, der skaber tillidskulturen.”
(Kasper Støvring, 2010)
’socialvelfærd’ – citater??
Her har jeg ikke kunnet se et enkelt træ for bare
skov – leder stadig efter en tale/tekst, der
præsenterer en idealtype…
’Konkurrencevelfærd’ – citater (1)
Her fra Løkkes ’drømmetale’ i 2009:
”Jo mere vi arbejder, jo rigere bliver vi. Jo flere, der arbejder, jo
færre skal forsørges. Jo flere, der arbejder, jo færre føler sig
overflødige. Et højt arbejdsudbud er både et bidrag til
velstanden og et bidrag til en succesrig socialpolitik. Det er
også en forudsætning for at finansiere velfærden samtidig
med at skatterne holdes i ro.”
”Vækst og velstand. Det er de byggesten, vi skal bygge vores
velfærdssamfund med. Det er i virkeligheden ret enkelt: Vi
skal fortsat være et af de rigeste lande i verden for at kunne
fastholde og finansiere et af verdens bedste
velfærdssamfund.”
’Konkurrencevelfærd’ – citater (2)
”Drømmen - den danske drøm - er vokset i takt
med udviklingen af det åbne, frie, socialt
retfærdige og liberale Danmark, vi kender i
dag.”
”Vi har et stærkt udgangspunkt, men det skal
forsvares. Der skal kæmpes for det.”
”Fremtiden står for døren. Den er mere
udfordrende end i årtier.”
’Konkurrencevelfærd’ - citater (3)
”Man kan sammenligne det lidt med tv-serien
Matador. I gamle dage skulle "Damernes
Magasin" nok klare sig, selvom priserne var høje
og servicen var så som så. Kunderne havde ikke så
mange andre steder at gå hen. Men i moderne
tider er der en Mads Skjern overalt i verden, som
lokker med gode tilbud. I globaliseringens
tidsalder er verden blevet til ét stort Korsbæk.
Derfor nytter det ikke at drive Danmark, som om
vi var "Damernes Magasin."