Transcript Velfærdskapitalisme

Velfærdskapitalisme
Uge 12 Almen statskundskab
v/ Peter Nedergaard
1
Dagsorden for dagens
holdundervisning
1.Det teoretiske grundlag for velfærdsstaten
2. Velfærdsstatens politiske økonomi
3. Velfærdsstaten som resultatet af
klassemobilisering?
4. Poulantzas’ analyse af ”senkapitalismen”
5. Tre velfærdsstatsmodeller
6. Den nordiske velfærdsstat som resultatet af
klassealliancer
7. Konklusioner
2
Velfærdsstatens signalord:
tryghed!
3
Er velfærdsstatens tryghedsmani lig
med småborgerlig hygge-nygge?
4
Den faglige debat om velfærdsstaten er styret af to
spørgsmål:
1) Vil socialpolitikken i velfærdsstaten mindske
klassemodsætningerne?
2) Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling?
Klassiske spørgsmål stillet af den politiske
økonomi i de sidste hundrede år – uanset, om de
har været liberale, konservative eller marxister.
5
Velfærdsstaten og de teoretiske skoler
Den liberale skole:
1) De liberale frygtede det meget udbredte
demokrati.
2) Frygtede, at det ville forvride markedet og
politisere fordelingskampen.
3) Den frygt er accentueret med velfærdsstaten.
4) Markedet kan i stedet potentielt afskaffe
klassedelingssamfundet.
6
Tyske historiske skole:
1) Friedrich List, Gustav Schmoller. Benægtede,
at markedet sikrede økonomisk effektivitet.
2) Staten skulle være en patriark for borgerne.
3) En ”monarkistisk” velfærdsstat skulle sikre
social velfærd og klasseharmoni.
4) For enhver pris undgå, at den sociale orden
kollapsede.
7
Marxisterne/ socialisterne:
1) Som den konservative skole: markedet var
økonomisk ineffektivitet og medførte langt
skarpere klasseskel.
2) Den liberale stat bliver undertrykkende, når
den vil forsvare disse.
3) Det afgørende spørgsmål: Kan et
parlamentarisk demokrati rette op på de stadig
skarpere klasseskel via skabelsen af en
velfærdsstat?
8
Socialisternes svar på, om velfærdsstaten kan
rette op på klasseskel
1) Yderliggående socialister: Lenin: parlamentarisk demokrati kan
ikke rette op på klasseskævhederne. ”Snakkeklubber”.
2) Socialdemokraterne omfavnede den parlamentariske
reformisme for lighed og socialisme baseret på to argumenter:
I) Sociale ressourcer, sundhed og uddannelse giver socialistiske
medborgere.
II) Socialpolitikken gør arbejdskraften mere effektiv.
9
Velfærdsstatens politiske økonomi
To vinkler har domineret forklaringerne på
velfærdsstaterne i moderne politisk økonomi:
1. Funktionalistisk forklaring: Én understreger
velfærdsstatens strukturer og velfærdsstaten som
system.
2. Aktørforklaring: En anden understreger
velfærdsstatens aktører.
10
Funktionalistisk forklaring
1) Fx strukturmarxistisk forklaring: En funktionel
nødvendighed for reproduktion af samfund og
økonomi.
2) Tesen er, at industrialiseringen har gjort
socialpolitikken både nødvendig (gamle netværk er
væk) og mulig (rationelt bureaukrati / økonomisk
overskud).
3) Problemet med tesen: hvorfor kom velfærdsstaten
først 50-100 år efter, at det traditionelle samfund
forsvandt?
11
Liberale skoles forklaring på velfærdsstaten (J.S.
Mill, Tocqueville etc.):
- Flertallet vil sørge for en social omfordeling via det politiske
system for at kompensere for deres svaghed på markedet:
Minimumslønninger, told, beskyttelse, subsidier = rent-seeking.
Tesen om en kraftigt omfordelende velfærdsstat som følge af
demokratiet løber imidlertid ind i problemer med kronologien:
1) Velfærdsstaterne kom FØR demokratiet i lande som Tyskland
(under Bismarck), Frankrig (Napoleon III) og Østrig.
2) Demokratiet kom før velfærdsstaten i USA, Australien og
Schweiz.
12
Demokrati og velfærdsstat
Demokrati uden velfærdsstat
Velfærdsstat uden demokrati
13
Alternativet til den liberale skoles forklaringer
på velfærdsstaten:
1) Marxistisk forklaring ud fra sociale klasser og den
sociale struktur.
2) De tidlige demokratier var præget af landbrug og
spredt ejendomsret.
3) Det gjorde det sværere at opkræve skatter til
velfærdsordningerne end under autoritære styreformer.
4) Hermed forklares, hvorfor velfærdsstaten kom før i
Tyskland end i USA.
14
Sociale klasser som politisk aktør i velfærdsstaterne
Den socialdemokratiske tese: parlamenterne er effektive
institutioner m.h.t. at omsætte de mobiliserede magt i
de ønskede velfærdspolitikker.
1) Det betyder blot, at parlamentarisk demokrati er i
stand til at tjene interesser, som er antagonistiske i f.t.
kapitalen.
2) Sociale rettigheder vil med andre ord flytte
kapitalmagtens grænser.
15
Mobilisering for sociale ændringer
16
Hvorfor er velfærdsstaten en magtressource for
lønmodtagerne – argumentationen:
Overladt til markedet er lønmodtagerne atomiserede og opdelte.
1) Men sociale rettigheder fremme den enhed blandt
lønmodtagerne = magtmobilisering.
2) Den største vanskelighed i den socialdemokratiske tese: Hvad
kræver magtmobiliseringen?
3) Svar: Magten stammer fra fagforeningernes organisationsgrad,
antal pladser til venstresiden i parlamenterne osv.
4) Modsvar: Men venstreorienterede har altid været i mindretal.
4) Konklusion: Lønmodtagernes alliancer med andre grupper er
17
afgørende.
En valgplakat med henblik på
klassealliance
18
Poulantzas’ ny-marxistiske analyse af
”senkapitalismen”
Marxisme/nymarxisme – skel:
1. Fra konkurrencekapitalisme til monopolkapitalisme
2. Fra ”proletariatets diktatur” til ”demokratisk
socialisme”
3. Fra ”økonomisme” til det politiskes og ideologiskes
relative autonomi
4. Fra nationalstat til ”imperialistisk” kædeøkonomi
19
Poulantzas’ ny-marxistiske analyse af
”senkapitalismen”
Staten:
1. Borgerskabet kan ikke på egen hånd organisere en enhedslig
politisk struktur
2. Staten træder til som samfundsformationens
sammenholdsfaktor
3. Giver den relativ autonomi
4. Den kapitalistiske stats politiske funktion er stadig at
organisere de hegemoniske klasser
5. Skelne mellem samfundsformationens økonomiske, politiske
og ideologiske niveau
20
Poulantzas’ ny-marxistiske analyse af
”senkapitalismen”
Klasserne:
1. Borgerskabet – monopolkapitalismen domineret af
finanskapitalen (= industri- og bankkapitalen)
2. Arbejderklassen
3. Gamle småborgerskab – handlende etc.
4. Nye småborgerskab – ”åndsarbejdere” – regnskab,
undervisning, salg osv.
5. Småborgerskabet: Herom står kampen. Er
ideologisk statsdyrkende, labilt.
21
Esping-Andersens specifikation af velfærdsstaten
- Tildeling af sociale rettigheder er nøgleindikatoren:
1)Er de sociale rettigheder lovbaserede og tildelt alene
på baggrund af statsborgerskab?
2)Man kan måle velfærdssystemerne efter, hvor meget
de frigør borgeren fra markedets krav, dvs., i hvilken
grad de forhindrer, at lønmodtagerne bliver en vare på
markedet (= grad af decommodification).
3)Nye modifikationer: Optjeningsprincipper. ”Det skal
kunne betale sig at arbejde”.
22
Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer
(idealtyper)
A) Liberale velfærdsstat.
1)Beskedent universalistisk bidragssystem.
2) Modtagerne er især lavindkomstpersoner fra
arbejderklassen.
3) Stor afhængighed af markedet m.h.t. salg af
arbejdskraft. USA, Canada, Australien.
4) Arbejderbevægelsen var kritisk.
5) Status: Konkurrencedygtig. Breder sig.
23
B) Konservative velfærdsstat
1) Korporatistiske politiske systemer.
2) Velfærdsstaten differentierer i forsvaret for stands- og
statusforskelle.
3) Bygger på familien som enhed ved at udelukke ikkearbejdende kvinder fra ydelse, pensioner m.v. Østrig,
Frankrig, Tyskland, Italien.
4) Arbejderbevægelsen var kritisk.
5) Status: Er for dyr. Er under gradvis afvikling.
24
C) Socialdemokratiske velfærdsstat
1) Universalismen udvidet til også at dække lighed på
højere niveau end i de liberale velfærdsstater.
2) Alle får fordele, hvilket gør alle villige til at betale.
Bygger på individet som enhed.
3) Omkostningerne ved at have familie socialiseres. En
særlig fusion af liberalismen og socialismen.
4) Skandinaviske lande.
5) Arbejderbevægelsen bakkede op.
6) Status: Er for dyr. Under gradvis afvikling
25
For og imod folkepension i Sverige
26
Årsagerne til velfærdsregimerne ifølge EspingAndersen
Tre faktorer er vigtige m.h.t. at finde årsagerne til de
forskellige velfærdsregimer:
1) Karakteren af klassemobiliseringen (især af
arbejderklassen) – marxistisk?
2) Klassepolitiske koalitionsstrukturer – rational
choice/downsk? VIGTIGST!
3) Den historiske institutionalisering af
velfærdsregimerne – historisk institutionel?
27
Socialdemokratiets alliance med husmændene
og tjenestemændene
28
Uddybning af pkt. 2) Klassepolitiske
koalitionsstrukturer:
Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og landbruget er helt
central op til 2. verdenskrig:
1) I de skandinaviske lande var landbruget præget af ikkearbejdskraftintensive familiebrug med velorganiserede landmænd.
2) Her etableredes særlige landbrugspartier (Venstre). Arbejderbonde alliancer for fuldt beskæftigelsesvelfærdsstater til gengæld
for statsstøtte til landbruget.
3) I USA var samme udvikling på vej, men bremsedes af Syden
med de arbejdskraftintensive landbrug, som ville undgå støtten til
arbejderne.
4) Også i Tyskland og Italien var landbruget arbejdskraftintensivt.
29
Fagforeninger og venstrepartier sås som en trussel.
Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og
middelklassen var helt central efter 2. verdenskrig:
Socialdemokratiske model: Middelklassen er blevet
integreret i velfærdsstatsprojektet. Bevarede
universalismen, men tog hensyn til middelklassens
behov. – Er middelklassens støtte ved at bortvitre?
Angelsaksiske model: Velfærdsstatsordninger primært
for arbejderklassen og de fattige. Middelklassen ikke
med i projektet. De støtter sig til private forsikringer.
Kontinentale model: Velfærdsstaten er udviklet af
konservative kræfter, som har integreret middelklassen
ved at give den til en privilegeret status. Eurokrisen har
30
gjort indhug i privilegierne.
Konklusioner vedr. velfærdsstaten i en
demokratisk kontekst
1) To fagligt vigtige spørgsmål om
velfærdsstaten:
a) Vil socialpolitikken mindske
klassemodsætningerne?
b) Hvordan forklares velfærdsstatens
udvikling?
31
Konklusioner - fortsat
2) Tre teoretiske skoler giver forskellige svar:
a) Liberale skole: Frygter ineffektivitet p.g.a.
politiseirng af omfordelingskampen.
b) Tyske historiske skole: Velfærdsstaten kan
agere patriark for borgerne og dermed sikre
den sociale orden.
c) Marxisterne/socialisterne: Nogle mener
velfærdsstaten er effektløs/ren legitimering.
Andre at den har stor effekt p.g.a.
klassemobilisering (socialdemokraterne)
32
Konklusioner - fortsat
3) Esping-Andersens forklaring:
Velfærdsstaten er især et resultat af
klassealliancer. Især mellem arbejdere og
bønder (før 2. verdenskrig) samt mellem
arbejdere og offentligt ansatte (efter 2.
verdenskrig). Går imod både forklaring a),
b) og c).