Transcript Vigtige begreber i naturfag 10

Vigtige begreber i naturfag
10. del: organisk kemi
Organisk kemi beskæftiger sig med molekyler der indeholder
carbon (C, ”kulstof”) og indebærer arbejde med mange emner
som relaterer til både forsøgs- og studiearbejde i faget biologi.
For eksempel, fotosyntese, mad og ernæring, alkohol og
fossile brændstoffer. Denne gren af kemien kaldes organisk,
fordi man troede for ikke så mange årtier siden, at organiske
stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke
syntetisk i et laboratorium. Men organisk kemi indebærer
også nogle emner som ikke har så meget med biologi at gøre.
For eksempel, plast og andre kunststoffer, organiske syrer og
kovalente atombindinger.
Her har vi en model for methan, CH4, som er kovalent, fordi
hvert atom er forbundet til et eller flere andre atomer på en
måde hvor de ”deler” elektron. De deler for at fylde deres
yderste elektronskal og derefter ligne ædelgasser. I
virkeligheden, er de atomer med lige antal protoner og
elektroner, men de ”bilder sig ind” at de er ioner med flere
eller færre elektroner, end de havde før. Man siger ”i
overenstemmelse med ædelgasreglen/oktetreglen, danner
hovedgruppegrundstofferne som regel kemiske bindinger på
en sådan måde, at atomernes elektronstruktur minder om
elektronstruktur for en ædelgas”. Se flere forklaringer på
websiden her
• De tre energikilder i mad – kulhydrater, fedtstoffer og proteiner – er
alle organiske. De indeholder alle sammen C, H og O. Der er nogle
organiske forbindelser, som er mere enkle end kulhydrater – f.eks.
kulbrinter, som methan, ethan, osv. - men de mest enkle
kulhydrater er sukkerarter som glukose og fruktose – med formlen
C6H12O6.
• De enkelte sukkerarter hedder også monosaccharider, og bygger
man dem sammen, får man di- og tri-saccharider. Saccharose –
almindeligt sukker – er en disaccharide som består af glukose og
sukrose. Sukkerroer og sukkerrør kan lave denne sammenkobling. I
langt de fleste andre grønne planter, kobler de monosaccharider
der dannes under plantens fotosyntese sig sammen til meget store
kulhydrater, hvor der indgår flere hundrede monosaccharider i det
enkelte molekyle. To vigtige eksempler er stivelse (kartofler, korn og
kornprodukter) og cellulose (der indgår i de grønne planters
cellevæg). Læs mere på siden her
Noget om fedtstoffer, fra
gomorgen.tv2.dk/foedevarer/index.php/id-4077154.html
• Der findes forskellige typer fedtstoffer: smør, margarine
og olie. For meget fedt i kosten er en af grundene til
overvægt, hjertekarsygdomme, kræft og sukkersyge.
Det handler derfor om at begrænse indtaget af fedt,
men også om at vælge de fedtstoffer, der er de
sundeste. Fedt består af en blanding af triglycerider. Et
triglycerid er bygget op af en glycerol (C3H8O3, en
sukkeralkohol) og forskellige fedtsyrer (fedtsyrer er den
ældste form for sæbe).
Der findes mange forskellige fedtsyrer, som adskiller sig fra hinanden
ved at have kæder af kulbrinter af meget forskellig længde. De kan
også adskilles efter antallet af dobbeltbindinger mellem
kulstofatomerne. De lange, vedhæftede kæder kan være helt
mættede, dvs. at de udelukkende indeholder enkeltbindinger. Eller de
kan være umættede, hvilket betyder, at de har én eller flere
dobbeltbindinger. En fedtsyre med mere end én dobbeltbinding kaldes
også en flerumættet fedtsyre. De umættede fedtsyrer er meget mere
almindelige i naturen end de mættede. Fedtstoffer, der er opbygget på
grundlag af mættede fedtsyrer, er faste ved stuetemperatur. Derimod
er de umættede fedtsyrer flydende. Det er fedtsyrerne, der
bestemmer fedtstoffets konsistens og ernæringsmæssige egenskaber.
Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og
åreforkalkning, og det er således bedst at spise så
lidt som muligt af de produkter, der indeholder
meget mættet fedt. Det er de produkter, der bliver
hårde i køleskabet, som fx smør, stegemargarine,
bagemargarine og blandingsprodukter som f.eks.
Kærgården. De bløde fedtstoffer, dvs. olie og
margarine til bordbrug indeholder mindre mættet
fedt, og er derfor ikke helt så usunde.
Og meget kort om proteiner fra wikipedia:
• Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er
essentielle komponenter af alle levende organismer. De
deltager i alle cellulære processer og fungerer som
biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de
kemiske reaktioner der foregår i alle levende organismer.
Andre eksempler på proteiner er antistoffer
(immunoglobuliner) og (nogle) hormoner. Proteiner er også
energigivende næringsstoffer og den fysiologiske
brændværdi er 17kJ/g. Proteiner består af polypeptidkæder
(poly betyder mange), der er opbygget af aminosyrer.
Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes
enzymer. De er vigtige, da mængden af de enkelte
enzymer styrer, hvor hurtigt de forskellige
biokemiske reaktioner forløber. Dermed styrer de
f.eks. den enkelte celles stofskifte. Proteiner udgør
en fundamental del af de levende celler, og hvis et
protein af den ene eller den anden grund er
"beskadiget" som efter en mutation eller slet ikke
dannes, går det ud over den enkelte celles funktion.
(Husk forsøget med ”kold kogning” af et æg).