Transcript Kerneantagelse - utabornholm.dk

Kognitivt grundkursus
• Udviklet af Aron Beck sidst i 1970`erne.
• Oprindeligt til behandling af depression.
• Bruges bl.a. til behandling af lavt selvværd,
angst, spiseforstyrrelser, OCD, misbrug, PTSD.
• Er i fortsat udvikling: Mindfulness, ACT, DBT.
Kognitive principper
• Tanker påvirker følelser
• Tolkning afgørende for følelser
• To personer kan opfatte den samme situation
på forskellige måder
• Tanker, fremkalder følelser, som fremkalder adfærd
og kropsreaktion.
ABC Modellen:
A: Situation
B: Tanke
C: Respons: Følelsesmæssig og adfærd
A: Skrive navn mens andre ser på
B: Hvad hvis jeg ryster, alle vil se på mig, de vil
tænke jeg er skør, Jeg mister kontrol.
C: Angst, undgå at skrive navn, gemmer hånden,
undgår øjenkontakt, skynder sig væk.
A: Situation: Læse lektier.
B: Det er for svært jeg forstår det
aldrig. Typisk mig.
C: Håbløs følelse, lægger bogen
fra sig.
A: Sidder til undervisning midt på forreste række
B: Tanke: Jeg kan ikke komme væk herfra, jeg har
svært at trække vejret her, måske bliver jeg kvalt
eller besvimer. Så tænker de andre jeg er sindssyg.
C: Følelse: Angst. Adfærd: Næste gang sætter hun
yderst på bagerste række.
A: Sidder i klassen og lærer stiller spørgsmål.
B: Tanke: Typisk jeg kan ikke svare jeg er dum.
C: Reaktion: Følelse: Skam. Handling: Distraherer sig
selv ved at kigge på mobilen.
Negative automatiske tanker: Natter
•
•
•
•
•
•
Spontane og hurtige pop up tanker.
Billede/sætninger.
Bygger ofte ikke på fakta.
Synes sande.
Opdages ofte ikke.
Konsekvenser: Angst, skam, nedstemthed, skyld,
magtesløshed osv.
• De andre tænker jeg er dum.
• Jeg ligner en idiot.
• Det her klarer jeg ikke.
• Jeg kan ligeså godt give op.
• Jeg mister kontrollen.
• Hun kan ikke lide mig.
• Jeg falder snart død om.
Natter
Leveregel
Kerneantagelse
Leveregler
•
•
•
•
Vores erfaringer udtrykt i regelform.
Ikke situationsbunde.
Man skal/ bør….. altid/aldrig….for ellers….
Udvikles gennem hele livet – særligt i barndommen
• Jeg må aldrig vise følelser, ellers er jeg svag.
• Jeg må aldrig sige nej, for så bliver jeg afvist.
• Jeg skal altid præstere perfekt, for ellers er jeg ikke
god nok.
• Jeg må aldrig stole på andre, for så bliver jeg snydt.
• Jeg skal altid slå først, ellers får jeg ingen respekt.
• Jeg må aldrig fejle, for så er jeg en fiasko.
• Jeg skal altid sige ja, ellers ender jeg alene og ensom.
• Jeg skal se perfekt ud, ellers bliver jeg aldrig elsket
• Jeg må aldrig engagere mig og tro jeg kan opnå noget
for så bliver jeg skuffet.
• Jeg må aldrig tro, jeg kan noget, for så bliver jeg til
grin.
• Jeg må ikke vise mit behov for nærhed, for så er synes
andre, at jeg er for meget.
Kerneoverbevisning/grundskema:
• Definition: Den grundlæggende opfattelse af selv.
• Kendetegn: Vanskeligst tilgængelige og sværest
at ændre.
• Fungerer som et filter der behandler information
på en skæv og forudindtaget måde.
• Aktiveres typisk ved psykiske lidelser eller
emotionelle kriser.
• Historie: Dannes hele livet men formes særligt i
opvækst.
• Hjælpeløshed: Jeg er svag, jeg er ikke kompetent,
jeg duer ikke til noget. Jeg er en fiasko.
Jeg kan ikke klare mig selv.
• Uelskelighed: Ingen kan lide mig, jeg er ikke noget
værd. jeg vil aldrig være i stand til at få den
kærlighed jeg ønsker, jeg vil blive afvist, jeg bliver
forladt, jeg har ikke noget at give til andre, jeg er
ikke værd at elske.
• Dårlighed: Jeg er et ondt menneske, jeg er et
dårligt menneske. Jeg fortjener ikke noget godt.
• Overgivelse: Accepterer skema som sandt: Agerer
på måder som bekræfter skema.
• Undgåelse: Arrangerer livet så skema aldrig
aktiveres.
• Overkompensation: De prøver at tænke, agere,
relaterer som om det modsatte af skemaet er
sandt.
Historie: Forældre stiller urimeligt høje krav, straffer og afviser
ved fejltrin.
Kerneantagelser: Jeg er ikke kompetent.
Leveregel: Hvis jeg gør noget forkert er det forfærdeligt. Jeg
Må altid gøre alting rigtigt. Jeg kan aldrig regne med mig selv,
for så fejler jeg. Jeg må altid finde en anden, der kan tage over
for mig.
Strategier: Gøre alt perfekt, få andre til at tage over, holde
konstant øje med mulige fejl.
Historie: Indlæringsvanskeligheder, mobbet i mange år
skolen, søster er dygtig i skolen og får meget ros.
Kerneantagelse: Jeg passer ikke ind , jeg er en fiasko.
Leveregel: Hvis jeg bliver afvist beviser det, at jeg ikke er
god nok. Hvis tror jeg kan opnå noget, bliver jeg skuffet.
Strategier: Jeg lader være med at investere energi og kræfter
i at præstere noget. Jeg holder afstand til andre og afviser
dem, før de kan nå at afvise mig.
Kerneantagelse
Leveregel
Situation
Automatisk tanke
Følelse
Nedadgående pils teknik:
• Metode til at afdække kerneantagelse.
• Man bevæger sig med sokratiske spørgsmål nedad
fra situation til nat til leveregel til kerneantagelse.
Personlig case formulering skal indeholde:
1.Historie
2.Kerneantagelse
3.Leveregel (strategier)
4. A-B-C analyser: Sit. – Tanke - Følelse/adfærd.
• Opdage, udfordre og modificere/udskifte negative
og destruktive tankemønstre med mere
hensigtsmæssige og realistiske tanker.
• Betragte tanker og tolkninger som hypoteser der
ikke nødvendigvis er sande og som kan testes.
Trin til opgør med kritisk stemme:
1: Hør den kritiske ”stemme .”
2: Anerkend at der er et valg.
3: Tal tilbage til stemmen ud fra et støttende/
omsorgsfuldt perspektiv. (vækstalternativ)
4: Find frem til og forpligt dig på handling, som er i
overensstemmelse med vækstalternativet.
Metoder til kognitiv omstrukturering.
• Kolonne skema
• Sokratisk udspørgen.
Situation Tanke Følelse Alternativ Resultat
Situation Tanke Følelse Alternativ Resultat
Går på gaden ser Hun kan
Bekendt, som
ikke lide
ikke hilser.
mig. Jeg
har gjort
noget galt.
Nervøs
Ked af det.
Metoder til udfordring af natter:
•
•
•
•
•
•
Identifikation af kognitive forvrængninger.
Afmontering af katastrofetanker.
Reattribuering.
Konstruktion af alternative forklaringer.
Afvejning af beviser.
Fordele og ulemper.
• Overgeneralisering: Fra en til alle, fra noget til alt,
altid, aldrig, ingen.
• Katastrofetænkning: Farer læses ind i neutrale
situationer. Værst tænkelige scenarier.
• Sort/hvid tænkning: Enten/ eller, unanceret.
• Forudsigelsestænkning: Ser ind i fremtiden.
• Følelsestænking: Fordi jeg føler det, må det være
sandt.
• Fejlattribuering: Hændelse tilskrives den forkerte
årsag.
• Personalisering: Hændelse tolkes med en selv i
centrum.
• Tankelæsning: Tror man kan læse andres tanker.
Dominerende tankemåder: Samlet tendens,
eller kognitivt finger aftryk i retning af
fastholdelse, manglende udvikling og
undgåelse, som over tid kan føre til angst,
depression, lavt selvværd, manglende
motivation og modstand mod ændring.
Konstruktion af alternative forklaringer:
Man forkaster ikke den oprindelige nat men
konstruerer derudover en liste med
alternative forklaringer.
Eks. Ansat bliver ikke inviteret med til et møde og
tænker min holdning betyder ikke noget.
Hvad er alternative forklaringer?
•
•
•
•
•
•
•
•
Afvejning af beviser.
Konstruktion af alternative forklaringer.
Identifikation af kognitive forvrængninger.
Fordele og ulemper ved at holde fast i tanke.
Reattribuering.
Udforskning af dobbeltnormer.
Definition af begreber.
Afmontering af katastrofetanker.
Spørgsmål til natter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad er beviser, som støtter tanken?
Hvad er beviser, som ikke støtter tanken?
Er der en mulig alternativ forklaring?
Hvad er det værste der kan ske? Kunne jeg leve igennem
det?
Hvad er det bedste der kan ske?
Hvad er mest realistisk at der sker?
Hvad er konsekvenserne, hvis jeg tror på min automatiske
tanke?
Hvad kunne være effekten, hvis jeg ændrede min
tænkning?
Hvad ville jeg sige til en ven i samme situation?
Hvad ville en ven sige til mig, hvis hun viste, hvad jeg
tænkte?
Gå sammen i grupper på 3: En er patient, 2 er terapeuter, en skriver ned.
Vælg en klientproblematik f.eks.:
1. Angst for at sige noget højt i klassen, og siger ingenting , for hun tror,
de andre vil tænke, at hun er mærkelig , og det vil bekræfte hendes
kerneantagelse om, at der er noget helt galt med hende.
2. Har lav selvtillid og tænker, at hun er dum, fordi hun svarede forkert
på spørgsmål fra lærer, og det bekræftede kerneantagelsen om, at hun
ikke er kompetent, og derfor lige så godt kan lade være med at forsøge at
lære sig noget for så bliver hun bare skuffet når hun fejler.
3. Veninde har aflyst aftale og klienten, tænker at veninde ikke kan li
hende og det bekræfter kerneantagelse om at hun ikke er værd at kunne
lide og derfor ligeså godt kan trække sig fra andre mennesker for hun
bliver alligevel afvist.
Udfyld kolonne skema
Husk specifik situation, specifik nat
Brug spørgsmål til udfordring af natter.
De to terapeuter hjælpes ad med at stille spørgsmål.
Øve svar til demotiverende tanker fra kritisk del:
Situation: Nærmer sig en udfordring:
• Er du sikker på at du kan klare det, måske har du ikke talentet?
• Hvad nu hvis du fejler så er du en fiasko
• Hvis du helt lader være med at prøve, kan du beskytte dig selv mod
ydmygelse og bevare din værdihed.
Situation: En opgave du er i gang med er vanskelig:
• Dette have været let hvis du have haft talentet, det betyder, du ikke har
evnerne, du kan lige så godt give op med det samme.
Situation: Du får kritisk feedback fra andre:
• Jeg kan ikke holde kritikken ud, den betyder at, jeg er håbløs.
Interventionskategorier:
A: Tanke: Kognitiv omstrukturering.
B: Følelse: Eksponering.
C: Adfærd: Respons-prævention
Eksponering.
Indebærer man går ind i situationer, som normalt
undgås med det formål at enten “afsløre” sin egen
tænkning eller desentisisere sig for det, der frygtes.
Eksempler:
• Løbe på stedet
• Dreje rundt i en stol
• Hyperventilere
• Sige noget højt i en forsamling.
• Gå ind i en elevator
Princip: Begynd hvor du er, og ikke hvor du ønsker at
være.
1) Hierarki udformes.
2) Mindst angstprovokerende nederst og trinvist
øgende.
3) Eventuelle forudsigelser skrives ned.
4) Testes: Eksponering udføres.
5) Forudsigelser vurderes op imod resultat.
Øvelse
• Gå sammen to og to.
• Udform et forslag til et eksponerings hireraki
for noget en af jer er angste for/har fobi for.
• Alternativ, tag udgang i case i arbejder med.
1. Opdag den kritiske del
2. Anerkend at du har et valg: Lig dig flad eller svar igen.
3. Svar igen fra konstruktiv vækstside med alternativ.
4. Foretag handling i overensstemmelse med konstruktiv
vækstside.
Zig – zag metoden:
Negativ tanke
konstruktiv tanke
Negativ tanke
Konstruktiv tanke
Du kan sikkert ikke klare det.
Det ved jeg ikke før jeg prøver.
Hvis du fejler er, du en fiasko.
Nogle gange skal man fejle for at lykkes.
Opgiv inden det er for sent og
Bevar værdigheden.
Hvis jeg opgiver, har jeg taget chancen fra mig
selv, hvor er værdigheden i det.
Del 2
Motivation
&
Ændring
• Der er altid en årsag til, at folk gør som de gør,
også selvom det de gør ikke virker.
• Ændring er angstfremkaldende.
Eks. På cases som illustrerer , hvordan leveregler og kerneantagelser kan
påvirke motivation for skolegang i negativ retning.
• Susanne: Mobbet, Jeg er ikke god nok, jeg fortjener ikke noget godt.
Ingen må nogensinde kunne udsætte noget
på mig: Strategi: Overforberedelse: Konsekvens: Angst, manglende
glæde ved læring. (Ændringstanke: Jeg vil ikke fortsætte med at
mobbe i mig selv, som mine klassekammerater gjorde)
• Jakob: Læsevanskeligheder, manglende støtte: Jeg er dum og en fiasko.
Jeg må aldrig tro, at jeg kan opnå noget for så bliver jeg til grin.
Strategi: Agerer som om skolen er ligegyldig. Konsekvens
underpræstation på uddannelse. (Ændringstanke: Jeg fortjener
chancen, det skal ikke være mig selv, der berøver mig muligheden for
at opnå det jeg gerne vil).
• Mark: Kritik ved fejl, Jeg er ikke kompetent: Jeg må ikke lave fejl.
Strategi: Undgå situationer hvor jeg er jer er usikker, udsættelser.
Starter ikke på uddannelse. (Ændringstanke; Jeg er villig til at udholde
angsten for kun, hvis jeg tillader mig selv at være nybegynder kommer
jeg videre:
”Hvis jeg ikke går fuldt ind i ( ……………………..) klarer
jeg den, men hvis jeg går fuldt ind i
(………………………), hvilke forfærdelige ting kan så
ske?
• Jeg vil alligevel ikke få det bedre så der er ingen grund til at få håbet op, jeg bliver bare skuffe
• Jeg spilder min tid, for jeg har slet ikke et problem.
• Det bliver ubehageligt for mig for så skal jeg gå ind i risiko situationer, som jeg gerne vil undgå
• Jeg mister min identitet, for hvis min antagelse om, at jeg er en fiasko ( er hjælpeløs) ikke er
sand, hvem er jeg så)
• Jeg kan ikke fortsætte hos min behandler.
• Jeg risikerer at blive følelsesmæssigt oprørt/ få stærke ubehagelige følelser, og så mister jeg
kontrol og bliver skør og må inddækkes på lukket afdeling.
•
Jeg fejler, og min inkompetence bliver tydelig.
•
Så mister jeg dramaet, og det bliver kedeligt.
Forudsætninger for motivation og personligt ansvar
for ændring.
Motivation består af: Vigtighed og selvtillid.
2 kerneprocesser må aktiveres.
1: Personlig værdi: Jeg vil gerne opnå.
2: Troen på evnen til at opnå værdien: Jeg kan.
Af 1 plus 2 følger: Viljen til at acceptere risikoen:
Jeg er villig til at udholde ubehag/ gøre en indsats.
Hvad gør vi hvis:
1.Vil ikke noget.
2.Er i tvivl om de vil.
3.Er usikker på om de kan og hvordan.
4.Vil og kan, skal have hjælp til at komme i gang og
holde fokus.
Afklar balancen mellem vigtighed og selvtillid og
Tilpas intervention efter det.
Ingrediens 1: Selvtillid /tro på egen evne til mestring.
Selvtillid: Troen på jeg kan gennemføre det, der er vigtigt for
mig.
Jf. Jeg er sku ligeglad, det betyder ikke noget for mig.
(Forsvar)
Hvis vi har fornemmelsen af, at selvtilliden er problemet,
hvad kan vi så gøre?
Stil dig selv spørgsmålet hvad opretholder hans lave selvtillid?
• Urimelige mål f.eks. Jeg burde også kunne ……. Jeg burde
også kunne ….selvom jeg ikke har lært det.( jf. folk som
ikke kan holde ud at være i en læringskurve) (Eks. Jakob)
• Underminerer han vigtigheden af egne succeser. (det var
da ingenting, det var held, det ville andre også ha gjort)
(Eks. Sara)
• Konstant selvkritisk: F.eks. Overgeneralisering: Jeg gør
aldrig noget rigtigt.
• Undgår han ting pga. frygt for nederlag. (Jakob, Mark)
Ingrediens 2: Vigtighed.
Teknikker fra mi er velegnede til at øge
oplevelsen af vigtighed.
Metoder fra motiverende interview:
•
•
•
•
Opdag modstand.
Ændring er et kontinuum: Ikke nødv. – Jeg vil.
Stop, drop, rul.
Mød modstand på transformerende måde: Mi
metoder: Udvikle diskrepans, fremkald
ændringssnak: Kan, vil, grunde, ønsker.
6 mi metoder til at fremkalde vigtighed.
• Graderingsmetoden:
• I tale sæt ambivalens som et personligt dilemma for
klienten: Ansvarliggørelse.
• Fordele og ulemper ved både ændring og ikke
ændring.
• Se fremad metoden.
• Se tilbage metoden.
• Se for sig metoden.
Graderingsmetoden
”Hvor vigtigt er det for dig at …….på en skala fra 0 til 10. Hvor
10 er ekstremt vigtigt, og 0 er slet ikke vigtigt?
”Hvis du virkelig besluttede dig for…..hvor sikker føler du dig
så på, at du vil kunne gennemføre det? Hvor 0 er slet ikke
sikker og 10 er ekstremt sikker?
”Hvorfor er du på ….og ikke 0”
”Hvad ville det kræve for dig at gå fra …..til (et højere tal)
Obs: Ikke f.eks. ”hvorfor er du 3 og ikke på 10”
Italesættelse som personligt dilemma:
Ansvarliggørelse/konsekvens.
Det er en beslutning, som kun du kan træffe, det er helt op til
dig, men jeg vil gerne hjælpe dig med at hitte rede i dine
tanker og følelser omkring det hvis du vil? Så kan du måske
Komme frem til, hvad der er den bedste løsning for dig?
Så det lyder som om der er en konflikt i dig for på den ene
side …….og på den anden side…..
Så der er to dele i dig og de siger noget forskelligt her den ene
siger… og den anden siger…
Hvilken af de to dele har mest omsorg for dig?
Se fremad metoden:
• Hvordan vil du gerne have, at det ser ud for dig 10 år fra nu?
• Lad os sige at du ikke foretager nogle ændringer men
forsætter som hidtil, hvordan tror du så, dit liv ser ud om
10 år?
• Hvis du tage udgangspunkt i, hvad der er sket i så langt i dit
liv, hvad tror du så der vil ske 5 år fra nu, hvis du ikke
foretager nogle ændringer?
Fordele og ulempe metoden:
Fordele og ulemper: Gennemgås hver for sig ved både
ikke ændring og ændring. Dvs. 4 spørgsmål besvares.
Start med fordele ved ikke at ændre sig.
Slut med fordele ved ændring.
Se det for dig metoden
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan vil du vide at du har opnået x?
Hvordan ville andre lægge mærke til det?
Hvordan ville din bedste ven opdage det?
Hvad vil du gøre, som du ikke gør nu, når du har opnået x?
Når du gør det, hvad vil det så ske?
Hvad vil det betyde, hvad vil du opnå med det?
Hvilken betydning vil det have for dit liv?
Hvilken betydning vil det have for dem du elsker?
Hvad vil være det bedste ved det?
Ændringsplan skal indeholde svar på:
• De vigtigste grunde til at jeg vil foretage ændring er?
• Mit mål for mig selv ved at lave denne ændring er?
• Jeg vil gøre disse ting for at opnå mit mål: Hvad og hvornår?
• Andre mennesker kan hjælpe mig med ændringen på disse
måder: Hvem og hvordan?
• De mulige hindringer for ændring er….og jeg kan håndtere
disse hindringer ved?
• Jeg ved at min plan virker, når jeg ser disse resultater?
Ændringsfaser:
1.
2.
3.
4.
Ser ikke behov for ændring:
Ambivalens.
Beslutter sig for ændring.
Forpligtiger sig på ændringsplan.
Interventioner afhængig af fase:
1: Aktiver indre motivation ved at finde frem til personlig værdi og
udvikle diskrepans mellem værdi/drømme og aktuel adfærd.
Se fremadmetoden.
2: udforsk ambivalens i talesæt som personligt dilemma, fordele og
ulemper: Se frem og se tilbage metoden. Afklar om største hindring er
manglende vigtighed eller manglende selvtillid.
3: Se det for dig metoden.
4: Lav ændringsplan.
Gå sammen i grupper på 3: 1 klient, 2 terapeuter. Skift
roller. Så alle får prøvet.
Klienten skal vælge noget som de gerne vil ændre.
Terapeuter skal rate motivation og tro på at det kan
lade sig gøre samt stille ændringsskabende spørgsmål
og holde gang i ”ændringssnak”.
Obs: hvis I går i stå og ikke har et ændringsspørgsmål,
ta´ time out og tal sammen indtil I finder på noget.
Øvelse: Samme grupper som før.
Lav ændringsplan.
Lav modsvar til tilladelsestanker: Zig –Zag
Brug skemaer.
Del 3
Kognitive teknikker til at hindre udbrændthed og
stress.
Symptomer på udbrændthed:
• Følelsesmæssig udmattelse.
• Mindre engagement i andre.
• Nedsat præstation/effektivitet.
Faser
1.Entusiastisk startfase.
2.Stagnationsfase.
3.Frustrationsfase.
4.Apatisk fase.
Behandling:
1: Strukturelle ændringer på arbejdsplads.
2: Bedre kommunikation på arbejdsplads bl.a.
vedr.
- Krav og ressourcer.
- Klar støtte fra ledere i vanskelige sager.
3: Samtaleterapi: Fokus på fastholdende
leveregler og negative kerneantagelser vedr.
ansvar, forventninger til selv og personlig værdi.
4: Afspænding: Mindfulness.
Øvelse:
Reflekter med sidemanden: Hvilke leveregler kan
være med til at øge risikoen for udbrændthed?