Transcript Læring og motivation * i et brobygningsperspektiv

Elevaktiverende arbejdsformer
- i naturvidenskabelig (& medicinsk) undervisning
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
”Elevaktivering og dig?”
Sonderende intro.




Gå på nettet via smartphone eller pc.
Log på websiden m.socrative.com
”Join Room” 13571357
Afvent spørgsmål på næste slide. Efter dette vil der
blive mulighed for at vælge mellem forskellige
optioner.
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Deltager-baggrund
Sp.1: Hvad er din primære grund til at deltage i dette
kursus?
1: Jeg skal i gymnasiepraktik
Afslut med “Done”
2: Jeg skal ud med Det Rullende Universitet
Sp2: Hvad er din erfaring med undervisning i faget?
1. Ingen
2. En vis erfaring
3. Stor erfaring
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Spørgsmål 3:
Holdning til elevaktivering
Hvilket af følgende udsagn repræsenterer bedst din
holdning til elevaktivering?
1: Naturfagsundervisning er automatisk elevaktiverende
2: Som lærer må man sørge for elevaktivering - af hensyn til
elevmotivation
3: Elevaktivering er et pædagogisk slogan uden indhold
4: Hvis man vil gavne elevernes læring, må man sørge, at det er
dem der er på.
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Spørgsmål 4:
Umiddelbare ideer til
elevaktivering i naturfag+ ?
 Skriv (og submit) stikord for tre umiddelbare
ideer du måtte have for elevaktivering i naturfag+
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Introens didaktiske pointer
 Interesse for & indblik i
deltager/elevforudsætninger vigtigt! (”Ausubels dictum”)
 Anonymitet/”low risk” relevant for personlige spørgsmål og i
klasser, hvor nogen er skrøbelige overfor at udstille mangel
på viden
 En god intro-aktivitet trækker ”eleverne” ind i
problemstillingen og starter deres fokuserede
tænkning
 Elevaktivering er mange ting – herunder mediebårne indslag.
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Eksempel på studenteraktivering
”Inverted classroom”
aka
WIKIPEDIA:
“In flip teaching, the student first studies the
topic by himself, typically using video lessons created by the
instructor[2][3] or shared by another educator, such as those
provided by the Khan Academy. In the classroom, the pupil then
tries to apply the knowledge by solving problems and doing
practical work.[4][5][6] The role of the classroom teacher is then to
tutor the student when they become stuck, rather than to impart
the initial lesson. This allows time inside the class to be used for
additional learning-based activities,[7] including use of
differentiated instruction and project-based learning.[8]”
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Elevaktivering –
en betegnelse blandt mange
For alle praktiske formål:
 ”Elevaktiverende arbejdsformer
 =”Aktiv læring”
= ”Interactive engagement”
= ”Læringsorienteret undervisning”
= ”Konstruktivistisk inspireret undervisning”
= ……..
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Evidens for værdien af elevaktivering (Hake, 2002):
”Interactive Engagement” øger udbyttet
N>6000
(a) "Interactive
Engagement" (IE)
methods is those
designed at least in
part to promote
conceptual
understanding through
interactive engagement
of students in heads-on
(always) and hands-on
(usually)activities which
yield immediate
feedback through
discussion with peers
and/or instructors”
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Hovedtræk af konstruktivistisk læringsteori som baggrund for
Elevaktiverende arbejdsformer
Læring er
den
enkeltes
aktive
konstruktion
Transmission
virker ikke!
MAN LÆRER VED:
Minds-on!
Language-on!
Lars Brian Krogh,
Hands-on!
Kursus i formidling, E2013
Anden information
En model for aktiv læring
(Dee Fink, 2003)
ACTIVE
ACCESSING
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Elevaktiverings betydning for
Motivation og opmærksomhed
 Variation!!
 Vekslen mellem lærerstyret og elevstyret
 Vekslen mellem individuelt arbejde og samarbejde
 Vekslen mellem teoretisk og praktisk
 Elev i (passiv) modtager-rolle:
 Max Opmærksomhed: Elevens alder plus/minus 2 min!
(international tommelfingerregel)
 Første 10 min: op til 70 % kan genkaldes
 Sidste 10 min: kun ca. 20% genkaldes
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Didaktiske principper og foci for
Elevmotiverende elevaktivering (Perry, Deci &
Ryan)
HOLD
CATCH
 Communication: The visitor/student engages in meaningful
social interaction
 Confidence: The visitor/student has a sense of competence
 Control: The visitor/student has a sense of Self-determination
and control (autonomy)
 Challenge: The visitor/student perceives that there is
something to work towards
 Curiosity : The visitor/student is surprised and intrigued
 Play : The visitor/student experiences sensory enjoyment and
playfulness
Man er nødt til at tænke i både
CATCH og HOLD
– indenfor den enkelte time!
Begrænset hvor
godt disse
udfoldes i
lærerstyret
undervisning!
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Opsummering
Hvorfor elevaktiverende
arbejdsformer?
 Eleverne lærer mere af det!
 i henhold til den samlede sum af empiri på området
(”evidens”)
 i henhold til tidens ”konstruktivistiske” læringsteori
 Eleverne bliver mere motiverede!
 Værdien af breaks & variation
 Elevaktiviteter kan spille på/trigge mange
motivationsmæssige aspekter – på godt og ondt!
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Konkrete bud på
hvordan man kan
indføre active
learning i
undervisning i
naturfag+
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Elevaktiverende twists på
traditionel opgaveregning
 Vægt på at eleverne skal forklare, fremfor at
beregne/følge beregningsprocedurer
 Lad eleverne forklare og diskutere deres forklaringer
i grupper – minimér brugen af elevtavleregning
 Lad eleverne formulere spørgsmål – evt. byttes de
med naboen, som så besvarer
 Lad eleverne give feedback på hinandens
besvarelser
 …
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Elevaktiverende twists på
traditionelt eksperimentelt
arbejde
 Indfør frihedsgrader: ud med ”cookbook-science” og
”eftervisning” af allerede gennemgået stof
 Eleverne agerer videnskabsmænd i små videnskabelige
grupper/samfund
 Åbne & autentiske spørgsmål – opsummering på
posterform – minikonference – indblik i Nature of Science
 En del eksperimenter kan laves virtuelt & m. apps
 Eleverne arbejder kun på udvalgte dele (design/redesign,
empiri-konklusion/concepts of evidence)
”Inquiry Based
….
Science Education”
(IBSE)
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Bungyjumping i
fysiklokale
t
Intro: I fysik forsøger man ofte at blive klog på fænomener fra den virkelige verden
via “kunstige”, kontrollerede laboratorieforsøg. Som et eksempel på dette vil vi her
forsøge at blive kloge på bungy-jumping via modelforsøg.
Virkeligt problem:
Nogle steder i verden udføres bungy-jump, så den der hopper akkurat rører en
vandoverflade (eller praktisk taget når jorden). Elastikken skal altså give sig et helt
bestemt stykke. Men: faktisk vil elastikken give sig forskelligt afhængigt af, hvor
meget personen vejer. Derfor er det kritisk at vide, hvordan afhænger elastiklængden
af massen af den der hopper?
Laboratorie-undersøgelsen:
Lav en model-undersøgelse af ovenstående problem - med følgende materialer
$
stativmateriale (fx en A-fod eller tilsvarende)
$
5 sammenbundne elastikker
$
lodder (med påtrykt masse, evt. vejes disse)
$
meterstok eller målebånd
I forbindelse med Jeres laboratorieundersøgelse skal I:
$
skrive alle overvejelser, opstillinger og data omhyggeligt ned (data gerne i en
tabel). I får brug for dem, når I efterfølgende skal fortælle andre om Jeres
forsøg.
$
diskutere og arbejde, så forsøget bliver “bedst muligt”. I kan fx overveje (og
notere overvejelserne) følgende punkter:
 hvad vil I holde styr på & hvad vil I ændre fra gang til gang?
 hvor mange målinger skal der til?
 hvordan sikrer man sig bedst muligt at dataene er uden usikkerhed og
fejl?
Til næste gang skal I have forberedt, så I kan fortælle andre, hvad I lavede - og
selvfølgelig argumentere for at I gjorde det på netop den måde.
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
http://virtualurchin.stanford.edu/specimencompare.htm
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Predict-observe-explain (POE)
- fx via demonstrationseksperiment
 Predict: hvad
sker der?
 Observe
 Explain
Og det er altså
eleverne, som skal
prøve at forklare!
sugerør
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Concept Cartoon-ideen
1. Individuel
refleksion &
markering
2. Nabodiskussion
3. Evt. ny
markering og
opsamling
Lars Brian Krogh,
Concept cartoons på norsk = ”gruble-tegninger”
Kursus
i
formidling, E2013
Se samling på http://www.naturfag.no/artikkel/vis.html?tid=1250350&within_tid=1233983
Anden information
Pædagogiske begrundelser for
skrive-aktiviteter
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Hurtigskrivning som intro
Ex: Intro-skrivninger, som bl.a. afdækker
elevforudsætninger
 Ex1: Udlever et ark med følgende spørgsmål og plads til åbne
responser
 Ting jeg er sikker på at vide om XX?
 Ting jeg er usikker på mht. XX
 Ting jeg gerne vil vide mere om mht. XX
 Ex2: Kreative varianter, fx. Skriv Brevkassesvar:
”Min kæreste snakker en masse om Gensplejsning – og jeg aner simpelt
hen ikke, hvad det er. Jeg vil imidlertid nødig fremstå helt dum. Kan du ikke
give mig en simpel forklaring, som er til at forstå?
Kærlig hilsen
Børge”
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Refleksions-skrivning til
opsamling
 Hvordan hænger dagens oplæg sammen med, hvad
I ellers har lært i faget/med Jeres hverdag…?
 ”Ting jeg har lært i dag”
 ”Ting jeg har lyst til/behov for at følge op på”
 Mind-map
 Begrebs-kort
 ”Abstract”
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Begrebs-kort
begreberne som
strukturerende
element
Pædagogiske fordele:
1. Bearbejdning af stoffet
(relativ vigtighed,
relationer, overblik)
2. Forudgående viden
synlig for læreren
3. Evaluering
• 6-10 centrale begreber
– findes eller gives
• Elektronisk map – eller
A3+post-it-lapper?
E.g. VUE,
Cmap
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Konkrete eksempler
What if?
 Hvad nu, hvis Darwin aldrig nåede frem til Galapagos?
 Hvad hvis Jordens oliebeholdning slap op i morgen?
 Hvad nu, hvis denne meteorsten kunne tale? Hvad ville den
fortælle?
 Hvad nu, hvis alle ”tog sol” (i Solcenter) 1 time om dagen?
 Hvad nu, hvis man kunne screene fostres (potentielle) IQ via
DNA-analyse?
 …
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Konkrete eksempler
How do we know?
- vidensprocesser i fokus
 At Jorden er rund?
 At der ikke har levet dinosaurer samtidig med mennesker?
 At evolution er en bedre forklaring end den creationisterne
kan præstere?
 At det er usundt at spise slik?
 At mavesår skyldes bakterier?
 At entropien vokser samlet set?
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Arbejdsopgave:
 Formulér 2 konkrete eksempler på What if? eller
How do we know? –spørgsmål med udgangspunkt i
din påtænkte undervisning (5 min).
 Fortæl dem til din sidem/k – og diskutér
anvendeligheden af sådanne spørgsmålstyper i den
undervisning I påtænker (3 min).
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
TEGN & GÆT med begreber
m.m.
TEGN & GÆT med udgangspunkt i
oplægget/lektien/teksten…:
 Læringsrettet:
 Fx med kategorier som Fænomener, Begreber/ideer, Processer…
 Motivationsrettet:
 Hold-spil
 Konkurrence m. tilfældighed, alternative kompetencer & kreativitet
 Simpelt setup
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
”Flerstemmighed” ”kontrolleret kontrovers”
Stemme 2:
”Varme er bevægelse”
Stemme 1:
JIG-SAW
organisering:
Trin1:
”Varme er partikler”





Caloric kan ikke laves eller
”forsvindes”
Caloric kan forekomme frit inde i
stoffet eller bundet (”latent”). På
bundet form kan det ikke måles
med termometer.
Jo mere fri caloric der er, desto
varmere
Caloric-partikler frastøder
hinanden
Stoffers evne til at rumme caloric
ændres, når det skifter tilstand
Trin2:
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Rollespil –
med kontrolleret kontrovers
HURTIGT ROLLESPIL:
•Afsæt i forberedt tekst, oplæg, internetlink etc.
•Klart formuleret ”Driving question”, gerne med
holdningsmæssigt islæt
•Max 4 klart skelnelige roller
•Udlever gamekort med rollebeskrivelse til hver
enkelt
•Jig-saw-organisering
•Trin 1: Rolle-forberedelse i Expert-gruppe
(samme rolle)
•Trin 2: Rollespil i Matrix-gruppe (alle roller)
Ex: Scene: Borgermøde
”Driving question”:
2. Investoren
”Er store vindmøller
1. ”Den bekymrede
der tænker i 3.”Miljø- 4.”(Lokal)vejen frem for DK?” ROLLE- nabo”
forrentning” aktivisten” politikeDu har betænkeligheder ved at
KORT: bo for tæt på en stor vindmølle.
ren”
Find info og argumenter til støtte
for dit synspunkt
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Fortællinger om
naturvidenskab+
 I er selv
førstehåndsvidner!
 Der er fine cases på
nettet (fx
 http://www.storybehindthescien
ce.org/pdf/mendel.pdf )
 Youtube m.m. videoer (e.g.
http://www.youtube.com/watch?
v=EZRTzOMHQ4s eller
http://galathea3.emu.dk/oversig
ter/videoindex.html eller
http://www.youtube.com/watch?
v=6UhfAX3RusE )
 Citizenscience (e.g. Foldit)
Videoer – ”almost like being there”:
•Autentiske video-clip af fænomenet,
genstanden, forskningsarbejdet/-teamet..
•Stil skarpt, samstil evt. klip – kort er godt!
(Max 15 min!)
•Frame elevernes opmærksomhed forlods –
fokusér deres faglige refleksion
•Indbyg aktiv læring: Stop undervejs – for
spørgsmål, begrebsafklaringer, review…Evt.
replay. Evt. ark med spørgsmål m.m.
•Link: Forbind video eksplicit med oplæg og
Lars Brian Krogh,
elevernes forudgående viden
Kursus i formidling, E2013
Anden information
The birth of a research group
(Bergen fMRI Group)
http://www.youtube.com/watch?v=6UhfAX3RusE
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Naturalistiske
beskrivelser
af den sociale
praksis
OPGAVE:
• Forestil dig, at du er
naturvidenskabsm/k.
Skriv på
dagbogsform om en
typisk dag i dit
arbejdsliv.
• Gå derefter ind på
hjemmesiden. Er du
overrasket over, hvad
denne person bruger
tiden på?
21 November 2011, 6.22am AEST
Tweed or speed … a day in the life of a
modern scientist
http://theconversation.edu.au/tweed-or-speeda-day-in-the-life-of-a-modern-scientist-4349
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Opsummering og Zoom Out
 mål-formulér: hvad skal eleverne gerne have ud af det hele?
Af den enkelte aktivitet?
 Tænk undervisning i sekvenser
 Lærerstyrede sekvenser < 20 min
 Overvægt af active learning fremfor lærerstyring
 Undgå tom ”activimania” – sørg for at elevaktiviteterne knytter
an til læringsmål
 Minds-on & talks on kræver tid/tasks/rammesætning og støtte
 Sørg for variation i arbejdsformer og sammenhæng
 Overvej fx om linieføringen for den enkelte time kan bygges
op omkring ”5E”-læringscyklen.
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Lærings-cykler –
med ”indbygget” linieføring
Ex BYBEE’S 5E CYCLE:





Engagement
Exploration
Explanation
Elaboration
Evaluation
•Læs arket med beskrivelse
af faserne i 5E-cyklusen.
•Diskutér, hvilke
linieføringer I ser i Bybee’s
meget brugte bud på en
læringscyklus
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Bilagsark
til diskussion
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information
Elevaktivering og lærerroller?
(Refleksion ud fra I. Bjørgen’s forskellige lærerroller)
OPGAVE (5 min):
• Diskutér, hvilke(n) af
disse roller der mon
passer bedst til et
klasserum m. ”active
learning”
Lars Brian Krogh,
Kursus i formidling, E2013
Anden information