Elevaktiverende undervisning

Download Report

Transcript Elevaktiverende undervisning

Elevaktiverende
undervisning
Humaniora
Heidi Andersen – Odder Gymnasium
Engelsk og dansk
Din egen bedste
undervisningsoplevelse?
 Beskriv en oplevelse med undervisning, som gjorde positivt
indtryk på dig
 Prøv at definere hvad der gjorde netop den
undervisningssituation bedre end andre? Hvad gjorde
forskellen?
Dagens oplæg…
 faglige kernebegreber og progressionen hen over lektionen
(struktur, medinddragelse)
 de sekvenser, lektionen består af (involvering)
 de arbejdsformer, der skal anvendes (elevaktiverende øvelser)
 de nødvendige instruktioner (eksplicitering)
Undervisning og læring – en og
samme ting?
Undervisning lykkes, når der sker læring…
 Læring sker bl.a. når:
 eleverne er aktive og kan se sammenhænge
 eleverne møder udfordringer, der synligt øger deres faglige niveau
(Vygotskys ”zone for nærmeste udvikling”)
 teori og praksis hænger sammen
 det er synligt for eleven selv, at der sker læring (også i den enkelte time)
Hvilke læringssituationer giver det
største læringsudbytte?
Forløb: fakta og fiktion
 Hvad er gået forud for denne lektion – hvad har de læst før
lektionen?
 De faglige mål og progression i forløbet gøres kendt for
eleverne ved forløbets start, forløbet ses på den lange bane
også af eleverne…
Forløbsintroduktion – via
studieplanen (inddragelse =
aktivering)
 I dette forløb arbejder vi med genrekoder og læserkontrakt indenfor de to hovedgenrer,
fakta og fiktion.
 Vi ser på eksempler fra mediebilledet, hvor vi kan afkode genrekarakteristika for
faktagenren og for fiktionsgenren.
 I det moderne mediebillede er billedet dog sjældent så sort/hvidt, og vi arbejder derfor
også med blandingsgenrer, hvor afsenderen bevidst leger med vores kendskab til fakta
og fiktion – og udfordrer grænserne herfor
 I krydsfeltet mellem fakta og fiktion opstår hybridformen faktion. At kunne genkende
genrerne og forstå formålet med at lege med genrerne gør en til kritisk (og kvalificeret!)
forbruger af moderne medier
 Kernebegreber: faktakoder, fiktionskoder, faktion/hybrid, læserkontrakt, stilbrud og
effekt, new journalism, selviscenesættelse, jeg-dokumentaren, front stage og back
stage
Den enkelte lektions
tilrettelæggelse – starten på timen
 Lektionsplanen gennemgås for eleverne: hvad skal vi nå og
hvorfor? Hvad skal lektien bruges til i denne time?
 Eleverne inddrages i lektionens opbygning og formålet med
de enkelte øvelser
 Tydelighed giver: Ejerskab, overblik, eksplicitering af den
faglige kode, lyst til at deltage?
Lektionsplan
Sekvens Materiale og formål
1
Introduktion – repetition af
værktøjer fra sidst
Arbejdsform
Klip fra AFR
Pararbejde
2
JP-artikel om RokokoPosten (lektie):
Pararbejde: skattejagt
Hvad er RokokoPosten? Genre?
Plenum: tavlen
3
RokokoPosten-artikel (lektie):
Kan vi finde fakta- og fiktionskoder
i autentiske tekster?
Co-operative
Learning-øvelser
4
Egen produktion – skriv for RP!
Gruppearbejde med
tekst eller film
(5)
(Opsamling på produktion)
Elevfeedback
Konstruktiv faglig
kritik
Sekvens 1: Fakta- og fiktionskoder
 Faglige mål med øvelsen
 Repetition af kernebegreber (alle kvalificeres til resten af timen). Nå frem til at fakta +
fiktion = faktion
 Fængende og aktiverende start på timen: alle lokkes med, samling om fagligt emne
 Instruktion
 Stil 4 spørgsmål til klippet, som fokuserer på brugen af fakta- og fiktionskoder.
Spørgsmålene skal kunne forstås af en klassekammerat og gerne være fagligt
udfordrende
 http://www.youtube.com/watch?v=me3Yda7UtW4
 Mulige arbejdsformer
 Skriveøvelse individuelt – tænk på åbne + lukkede spørgsmål
 Herefter interviewøvelse i par via spørgsmål-svar, evt. med optagelse
Sekvens 2: JP-artikel om
Rokokoposten
 Faglige mål for sekvensen:
 Fælles begrebsafklaring
 Genreplacering af RokokoPosten
 Tydelig kobling til den første øvelse i timen: fakta + fiktion = faktion
 Mulige arbejdsformer + instruktion
 ”Skattejagt” i teksten i grupper med lærer som coach + kort fælles opsamling:
hvor er artiklens kernesætninger, som definerer: Hvad er RokokoPosten? (kort
tid)
 I par: Find kernebegreber i teksten, skriv ned på et ark, klip i sedler, fordel på
bordet, I skiftes til at vælge en seddel og forklarer og uddyber det trukne
begreb til makkeren. Hjælp hinanden eller besøg artiklen igen, hvis I er i tvivl
(længere tid)
 http://epn.dk/medier/internet/article2652790.ece
Sekvens 3: Rokokoposten-artikel
 Faglige mål med sekvensen
 Prøve teori af i praksis
 Kan vi selv finde genrebrud og leg med genren?
 Hvordan leger RokokoPosten med emnet og med sproget? Vær kritisk (medie)forbruger
 Mulige arbejdsformer
 Cooperative Learning (CL)
 Besøg en vismand (CL): gruppearbejde med arbejdsspørgsmål. Ved tvivl sender man ”en spejder” fra egen
gruppe på besøg hos anden gruppes ”vismand” ,som forklarer eller giver eksempler. ”Spejderen” vender
retur og afgiver rapport/forklarer for resten af gruppen. Roller kan rotere
 Instruktion
 Find eksempler på faktakoder i RP-artiklen.
 Find eksempler som viser, at dette alligevel er en artikel fra RokokoPosten og ikke en traditionel
nyhedsartikel (vær sprogligt bevidste og led på ordniveau)
 http://rokokoposten.dk/2011/12/13/oppositionen-gaar-af/
Sekvens 4: Egen produktion
 Faglige mål med sekvensen




Læring bliver synlig for eleven selv
De kreative elever får mulighed for at komme på banen
Eleverne skal selv omsætte teori til praksis (eleven som producent)
Selvevaluering: har jeg forstået kernebegreberne godt nok til at kunne
anvende dem?
 Instruktion
 Skriv eller film et indlæg, som kunne optræde i RokokoPosten. Du skal ramme
genren både ift. emnet OG det sproglige udtryk
 http://www.youtube.com/watch?v=v1Lmhz5P2E0&feature=related
Sekvens 5: Opfølgning på produktion
 Faglige mål
 Hvad er konstruktiv kritik?
 Hvornår er noget fagligt af god kvalitet?
 Hvilke fakta- og fiktionskoder er bragt i spil i elevernes egenproduktioner?
 Mulige arbejdsformer
 Elevfeedback (eleverne har ansvaret for en faglig efterbehandling af
produktionerne. Dialog mellem elever – ikke mellem lærer-elev)
 Instruktion:
Observer på to faste parametre:
 Fagligt indhold (fakta- og fiktionskoder)
 Teknisk/sproglig side af produktionen: bidrager den positivt eller stjæler den
opmærksomheden fra det faglige? Fagfaktor >< fnisefaktor
En udfordring…
 I skal undervise en 1g klasse i fx oplysningstiden, fredag i 5.blok
 Hvordan griber man et svært fagligt stof an på en måde, så
arbejdet (dvs. læringen) starter og slutter hos eleverne – ikke
hos læreren?
 Hvordan undgår man, at det bliver uforpligtende leg – på
bekostning af faglig tyngde og fordybelse?
 Brug løs af de redskaber, I er blevet præsenteret for på dagens
kursus
Opsamling og konklusion
Formålet med den elevaktiverende undervisning?
- At der opstår læring!
 Inddrage eleven – medansvar for læring og timens afvikling
 Elevaktivering – læring gennem aktivitet
 Eksplicitering af den faglige kode: intet skal være indforstået, jf.
den gymnasiefremmede elev, differentiering
 Læring er synlig: der sker læring i hver time. Det nytter noget!