Transcript Slides fra undervisning

Videndeling og IPR
Livslang Læring kursus
20. August 2012
Kursusleder:
Birgitte Krejsager
Juridisk Institut,
[email protected]
Videndeling og IPR
Program
9-12 Videndeling og IPR – Hvad er IPR?
•
•
•
•
Hvad er IPR?
De immaterielle værdier?
Lovgrundlagene
Retten til ophavsretlig beskyttet viden
13-16 IPR Beskyttelsen
•
•
•
•
Beskyttelsens indhold og udstrækning
Særligt om patenter
Forskningsbaseret viden
Overdragelse af IPR
Videndeling og IPR
Program
9-12 Videndeling og IPR – Hvad er IPR
9
9.10
9.25
9.40
10
10.15
11.35
11.50
12 Frokost
Velkomst, program og målsætning
Øvelse: Præsentation, Viden jeg deler
Plenum
Hvad er immaterielle værdier?
Lovgrundlagene
Pause
Retten til ophavsretlig beskyttet viden
Øvelse: Kategorisering af viden efter lovområder
Plenum
Videndeling og IPR
Program
13-16 Beskyttelsen af IPR
13
13.20
14.15
14.30
14.45
15.
15.10
15.35
15.50
Beskyttelsens indhold
Særligt om patenter
Rettighedsoverdragelse
Pause
Øvelse Walk and Talk: Videndeling
Plenum
Forskningsbaseret viden
Open Source
Afrunding
Videndeling og IPR
Hvad er IPR?
Immaterielle rettigheder:
Ophavsrettigheder,
varemærker,
design,
patenter og
brugsmodeller
Intellectual property rights = IP(R)
Videndeling og IPR
Videnssamfundet og IPR
I videnssamfundet er forskning en stadig
vigtigere nøgle til samfundsmæssig vækst.
Det har betydet stærkt fokus på
kommercialisering af forskningsresultater
Videndeling og IPR
Immaterialrettens love
Retsbeskyttelsen af
– Litteratur og kunst
– Videnskab og teknik
– Industriel formgivning og design
– Varemærker
– O.a. beslægtede forhold
Eneretslovene
– Ophavsretsloven
– Patentloven
– Brugsmodelloven
– Designloven
– Varemærkeloven
Struktuelle fællestræk
(eneretskonstruktionen) og
praktiske berøringsflader
Videndeling og IPR
Sammenhæng med den teknologiske udvikling:
• Frem til middelalderen
• Middelalderen – opfindelsen af bogtrykkerkunsten – afgørende for
immaterialrettens udvikling
• Industrialiseringen (1700-1800-tallet)
• ’Digitaliseringen’
Immaterialrettens samfundsmæssige berettigelse
• Individualitetshensyn
• Almene samfundsinteresser
• Ad begge: Sondre mellem ophavsret og patentret
Videndeling og IPR
Samfundsmæssige afbalancering
Tidsbegrænsning
•
•
•
•
•
•
•
– Ophavsrettigheder: Hele ophavsmandens livstid + 70 år
– Rettigheder beslægtet med ophavsretten: 50 år
– Patentretten: 20 år
– Varemærkeret: ÷ tidsbegrænsning
– Særlige undtagelsesregler
– Begrænsede dispositioner over ellers retsbeskyttede
værker
Regler om tvangslicens
•
•
•
•
•
– Rettighedshaver giver anden tilladelse til at udnytte
rettigheder på nærmere angivne vilkår
• Tilladelse gives af DMS/fastsættes i lov
– Sikkerhedsventil på patenterettens område
– Nyere tid: Aftalelicens (ophavsretten)
Immaterialrettens grundstruktur
Subjekt (rettighedsindehaver)– objekt - indhold
Ensartet metode: Ved hjælpe af struktureringsbestemte sammenligningsregler
fastlægges eneretspositionernes indhold og udstrækning
Hvad er immaterialrettens genstande?
• Ikke-fysiske fænomener
• Ikke iagttages og berøres
• Ophavsret: Værket
• Patentret: Opfindelse
• Varemærkeret: Varemærke
• Designret: Ydre fremtrædelsesform
Ophavsret I – Retsgrundlaget
Princippet om
• H: Udenlandske værker
national behandling? gives samme beskyttelse,
som nationale værker
• U: Beskyttelsen afhængig
af materiel gensidighed
(eks. følgeretsvederlag og
blankbåndsvederlag samt
brugskunst)
Ophavsret I – Retserhvervelsen
Hvornår erhverves
retsbeskyttelse efter
ophavsretsloven?
• Formløs
• I og med værket
bliver skabt
• Manifesteret
• Skitser,forarbejder
mv. kan også opnå
beskyttelse
Ophavsret I – Beskyttelsens objekt
Sondringen
Værker >< andre beskyttede produkter
Ophavsretsloven kap 1
• Originale litterære værker
• Originale kunstneriske værker
Ophavsretsloven kap 5
Naborettigheder:
Udøvende kunstneres
fremførelser af værker
Producentbeskyttelse
Fotografiske billeder
Kompilationer
Pressemeddelelser
Titler, pseudonymer
og mærker
Editio princeps
Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelsens objekt
Litterære værker, jf § 1
• Sprogværker,
jf. § 1,stk. 1
• Beskrivende værker,
jf. § 1, stk. 2
• Edb-programmer
jf. § 1, stk. 3
Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelsens objekt
Kunstneriske værker?
• Kunstværker, ren og
anvendt kunst:
billedkunst, brugskunst,
bygningskunst
fotografiske værker og
billeder
• Kunstneriske værker, der
ikke er kunstværker
Musikværker
Sceneværker
Filmværker, tvudsendelser og tvformater
Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelse af
fotografiske værker og billeder?
Fotografisk værk
Fotografisk billede
Yves Klein:
International Klein Blue 191,
1962
Joseph Marioni,
Blue Painting
2002
Ophavsret – Beskyttelsens objekt
Litterære og kunstneriske værker?
• Kompilationer
• Bearbejdelser
Ophavsret
Beskyttelsesværdigt?
Nyskabelse
individualitet
registreret litterært/kunstnerisk
bevidst skabelse
værkshøjde
Kreativ skabelse
personlig skabende indsats
opfindelse
Subjektivt nyhedskrav
formkrav
nøjagtig reproduktion
Objektivt nyhedskrav
håndværksmæssigt
særpræg
Originalt
selvstændig indsats
Dobbeltskabelse
kunstnerisk kvalitet
ophavsmandens egen
intellektuelle frembringelse
Ophavsret –
Litterære værker?
betænkning
forvaltningsafgørelse journalistik
pressemeddelelse digt vittighedstegning
domssamling
landkort
skønlitteratur
telefonbog
paradigme
ingeniørtegning
forretningsbreve
patentansøgning
reklamer
interview
ugebladsartikler patentdokument
oversættelse e-mail enkelte sætninger edb-program
notits
menukort enkelt ord globus
faglitteratur skelet
oprethavsloven responsa
programkode skærmbillede
Ophavsret – Kunstneriske værker?
statue
tv-programformat maleri
layout
billedkunst farver abstrakt idé
pengesedler
duft
musikværk
reklame monokromer
smag
tegneseriefigur
udsmykninger på brugskunst
brugskunst bygningskunst
logo
webdesign af hjemmeside sportspræstation
kompilation
bronzeafstøbning film
Fotografiske værker
sceneværk
Ophavsret – Beskyttelsens subjekt
Ophavsmand
Rettighedshaver:
Det menneske,
der skaber værket på
en original måde
Ejer af ophavsrettighed
Kan enten være
ophavsmanden selv
eller andre, fx juridisk
person, der har fået
overdraget
ophavsretten
Ophavsret
• Når ophavsmanden er ukendt?
§ 7, stk. 1
Formodningsreglen:
”den hvis navn eller alment kendte
pseudonym /mærke på sædvanlig
måde er påført ex af værket
/opgives, når det gøres
tilgængeligt for almenheden”
Hvor opstår ophavsrettighederne?
Ophavsretsloven kap 1
Originale litterære
værker og
kunstneriske værker:
Rettigheder opstår altid
hos ophavsmanden
Ophavsretsloven kap 5
Naborettigheder:
Udøvende kunstneres
fremførelser af værker
Producentbeskyttelse
Fotografiske billeder
Kompilationer
Pressemeddelelser
Titler, pseudonymer og
mærker
Editio princeps
Ophavsret
Kan alle ophavsrettigheder overdrages ?
Nej
§ 3 Retten til at blive navngivet på eksemplarer eller at værket
ikke må krænke ophavsmandens litterære/kunstneriske
interesser kan ophavsmanden ikke frafalde.
§7
Retten til at fremstå som anonym ophavsmand indtil
anonymiteten opgives i forbindelse med fx et nyt oplag
§ 38
Retten til følgeretsvederlag er personlig og uoverdragelig.
Ved dødsfald tilfalder følgeretsvederlag afdødes
ægtefælle/livsarvinger.
Hvordan overdrages en partiel immaterialret?
H: Ved aftale
Fx en forlagsaftale, der giver ret til at udgive
ophavsmandens kommende værk i bogform
på papir og som e-bog i Danmark.
Ved immaterialretlige aftaler gælder de alm.
aftaleretlige biforpligtelser
som loyalitetspligt.
Kan en immaterialret videreoverdrages?
Kun hvor sædvanligt eller åbenbart forudsat
Specialitetsgrundsætningen i ophavsretsloven:
§ 53, stk 3: Har ophavsmanden overdraget en ret til
at udnytte værket på en bestemt måde eller ved
bestemte midler, giver overdragelsen ikke
erhververen ret til at udnytte værket på andre
måder eller ved andre midler”
Aftalefortolkning → så den bliver bedst mulig for
ophavsmanden.
Arbejdstagers ophavsret?
H: Med mindre andet er aftalt, får arbejdsgiveren kun de dele af den
ansattes ophavsret, som var nødvendige for arbejdsgiverens
sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte lavede
værket
U1: Edb-programmer: Alle rettigheder tilhører arbejdsgiver
U2: Den ansatte har ikke som en del af sine arbejdsopgaver skabt
værket
Indholdet af de
Økonomiske rettigheder
i ophavsretslovens § 2?
Indholdet af de ideelle
rettigheder i
ophavsretsloven § 3?
Eksemplarfremstilling
Eksemplarspredning
Eksemplarvisning
Offentlig fremførelse
Paternitetsretten
Respektretten
Hvad skal der til for at et værk krænker et
andet værk ?
1. Identitetsoplevelse
2. Værk 2 er en efterligning af værk 1
3. Ligheden skal vedrøre selvstændigt,
beskyttede, originale aspekter
4. Det som værk 2 har overtaget fra værk
1 skal være konkretiseret og mere end
en abstrakt idé.
Ophavsretlig beskyttelse af historien om
Blekingegadebanden ?
Ophavsretlig beskyttelse af historien om Blekingegadebanden ?
Faktuelle oplysninger er ikke ophavsretligt beskyttet
Øvig Knudsen udgiver Blekingegade banden I-II
Jørn Moos bog om arbejdet med at optrevle Blekingegadebanden
Zentropa vil ikke betale Øvig Knudsen 1,9 mio kr. som konsulent på en film
om Blekingegadebanden. Indgår i stedet aftale med Jørn Moos.
Øvig Knudsen indgår samarbejde med selskabet Yellow Bird om at
filmatisere historien, som sendes på DR.
Bastard Film laver Anders Riis Hansens’ dokumentarfilm om banden
Indskrænkninger i ophavsretten
Fribrugsret
privat eksemplarfremstilling,
§ 12 og § 22
Tvangslicens
begrænset benyttelsesadgang
mod vederlag) §§ 17-18
Uenighed om vederlagets
størrelse → Ophavsretslicensnævnet
Aftalelicens
jf, § 50 (kollektiv aftale tillægges
virkning for udenforstående)
jf. §§ 13, 14, 30 og 35
Indskrænkninger i ophavsretsloven
§ 12
Eksemplarfremstilling
til privat brug –
Hvad må man?
Stk. 1:
H: Af et offentliggjort værk
må enhver fremstille
eller lade fremstille
enkelte eksemplarer til
sin private brug, såfremt
det ikke sker i
erhvervsøjemed.
Indskrænkninger i ophavsretten:
§ 12
Eksemplarfremstilling til privat brug –
Hvad må man?
offentliggjort: Ikke udkast, manuskripter,
færdige men endnu ikke udstillede eller
afleverede/ stjålne værker
enhver: fysiske personer
enkelte eksemplarer: Varierer fra
værkstype til værkstype, størrelse og
omfang
Stk. 1:
H: Af et offentliggjort værk må enhver
fremstille eller lade fremstille
enkelte eksemplarer til sin private
brug, såfremt det ikke sker i
erhvervsøjemed.
privat brug sig selv/nogen knyttet
til ved personlige bånd –
(restriktiv)
ikke i erhvervsøjemed ikke for at
genere overskud,
mod symbolsk
betaling, ok for at
bruge på sit arbejde
Indskrænkninger efter ophavsretsloven
Digital eksemplarfremstilling til privat
brug –
Hvad må man?
§ 11 a:
H: Aldrig kopiere ulovlige versioner (fx
ulovlige musikfiler downloadet via
piratebay.org)
Man må gerne på egen pc afspille
cd /dvd man har købt
§ 12, stk. 3
H: Ikke kopiere lejede/ lånte (fx
fra AUB eller en kollega)
eksemplarer
U: lån fra nogen i husstanden
§ 12, stk.2, nr. 3 Ikke ret til at
kopiere edb-programmer og
databaser (ex.
Computerspil)
Indskrænkninger efter ophavsretsloven
Digital eksemplarfremstilling til
privat brug –
Hvad må man?
§ 12, stk.2, nr. 5 :
Ikke ret til at fremstille
enkelte eksemplarer i
digital form af
andre værker end edbprogrammer,
med mindre det
udelukkende sker til
personlig brug
for fremstilleren eller
dennes husstand
Patentret
Grundprincipper for retserhvervelsen:
Formbunden retserhvervelse / prioritetsret:
• Dansk patentansøgning – via Patent- og Varemærkestyrelsen
• National patent i alle enkeltlande
• International patentansøgning via PCT
• Europæisk patentansøgning via EPO
Ansøgning skal indeholde:
• Beskrivelse af patentet § 8, stk.2
• Patentkravene § 8, stk. 2
• Resume / sammendrag af beskrivelse og patentkravene § 8, stk. 3
Patentret
Grundprincipper for retserhvervelsen
Nyhedskravet er objektivt og globalt
Offentliggørelse af opfindelse i patenteringsproceduren
(datoer)
• 12 mdr. fra ansøgningsdato – Ansøgerens stillingtagen
til patentets videreførsel i udlandet for at undgå
nyhedsskadelighed
• 18 mdr. fra ansøgningsdato – ansøgningen bliver
offentlig tilgængelig
39
Indskrænkninger i patentbeskyttelsen
• Ikke-erhvervsmæssige handlinger PTL § 3, stk.
3, nr. 1
• Forsøgsøjemed PTL § 3, stk. 3, nr. 3
• Markedsføringstilladelse, PTL § 3, stk. 3, nr. 4
• Magistrel Ordination PTL § 3, stk. 3, nr. 5
• Samfærdselsmidler PTL § 5
Patentret
Alternativer til patent:
– Brugsmodelbeskyttelse
– Patentprofylakse (Bevidst nyhedsskade gennem
offentliggørelse)
– Hemmeligholdelse
– Teknisk knowhow
Arbejdstagers opfindelser
– Lov om arbejdstagers opfindelser (patenter og brugsmodeller jf. LAO § 1)
HR: Arbejdstager har retten til opfindelsen
U: Arbejdsgiver berettiget til at kræve retten overdraget, hvis:
– nået til opfindelsen gennem tjenesten og
– falder ind under virksomheds arbejdsområde eller
– angår en konkret stillet opgave
•
•
•
•
Arbejdstagers underretningspligt – uden ugrundet ophold
Arbejdsgiver har 4 måneders frist
Rimelig godtgørelse, medmindre dette med rimelighed svarer til lønnen
Fratræden (6 mdr. frist) og aftale i ansættelseskontrakter
Forskerpatentsloven om arbejdstagers opfindelser
Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutter
(ikrafttræden 1/1-2000)
– Loven gælder for opfindelser, der er gjort af en arbejdstager (TAP
og VIP) som led i arbejdet ved en forskningsinstitution samt
ophavsrettigheder til edb-programmer med henblik på
erhvervsmæssig nyttiggørelse
HR: Ansatte § 7
U: Institutionen krav på overdragelse hvis gjort som led i
arbejdet § 8
Forskerpatentsloven om arbejdstagers opfindelser
Ved opfindelse forstås en opfindelse eller frembringelse, der vil
kunne patenteres efter patentloven eller registreres som
brugsmodel efter brugsmodelloven.
Indberetningspligt og pligt til evt. overdragelse af
rettigheder mod kompensation ved kommercialisering
– Arbejdstager skal give meddelelse § 10 – formkrav!
– Arbejdsgiver har 2 mdr. til at give svar tilbage
– Godtgørelse, hvis opfindelsen udnyttes erhvervsmæssigt
Rettigheder til forskningsresultater
• Ansatte forskere ved universiteter og andre højere
læreranstalter bevarer normalt retten til
forskningsmateriale.
• Det hører ikke til disse institutioners “sædvanlige
virksomhed” at udgive lærebøger, afhandlinger m.v. eller
publicere tidsskriftsartikler.
Udgangspunktet er:
• at forskningsresultater i form af artikler og lignende er
ophavsretligt beskyttet,
• at retten tilkommer den ansatte og
• at den ansatte kan overdrage den fulde ophavsret.
• Der skal indgås aftaler med de ansatte forskere om
udnyttelse af materiale i forbindelse med techtrans
Forskningsbaseret viden i
samarbejdsaftaler
Forsker
Institution
Virksomhed
Overdrages jf.
forskerpatentloven →
Overdrages ved aftale
→
Opfindelser
(patent/brugsmodelbeskyttet)
Edb-programmer
→ Overdraget
ophavsretligt
beskyttet værk
Egen skabelse af
ophavsretligt beskyttet
værk
Ikke overdragne patent/brugsmodelrettigheder
Ophavsretligt beskyttet værk
Registrerede plantenyheder,
design- og varemærke
rettigheder overdrages ved
aftale
Hemmeligholdelse af forskningsbaseret
viden
Konkrete erhvervshemmeligheder
(beskyttelse efter MFL § 19)
Know how
(Ej beskyttelse efter MFL § 19)
Forskningshemmeligheder
(Ej beskyttelse efter MFL § 19)
→ Beskyttelse i form af hemmeligholdelseserklæring (NDA),
Offentlighedsloven
Undtagelse fra aktindsigt
• § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
• 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,
• 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen
angår, at begæringen ikke imødekommes.
• Stk. 2. Omfattes kun en de af et dokument af bestemmelsen i stk. 1,
skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige
indhold.
Offentlighedsloven
Undtagelse fra aktindsigt
• § 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang,
det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
• …
• 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder
udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller
• 6) private og offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet.
• Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende
for en del af et dokument, skal den
pågældende gøres bekendt med dokumentets
øvrige indhold.
Erhvervshemmeligheder
Markedsføringsloven § 19
• § 19. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en
virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig
måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed
over virksomhedens erhvervshemmeligheder.
• Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed
over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde,
må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte
sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter
tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.
• Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til
virksomheden.
Erhvervshemmeligheder
Markedsføringsloven § 19
• Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i
erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser,
opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant
materiale eller sætte andre i stand hertil.
• Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed,
såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de
ovenfor nævnte bestemmelser
Hemmeligholdelse - retshåndhævelse
”Når
det gælder muligheden for at straffe for brud på en
hemmeligholdelsesforpligtelse er muligheden for at domstolene
kan slutte "analogt" mindre. Den type retsbrud kan derfor ikke
straffes efter markedsføringslovens § 19. Derimod kan den
berettigede få dom for, at aftalen skal overholdes, og denne dom
kan gennemtvinges, f.eks. ved tvangsbøder, jf. nærmere reglerne i
retsplejelovens kapitel 48.
Der findes ingen regler, der specifikt tager sigte på "tyveri" af
videnskabelige forskningsresultater. Sker tyveriet i forbindelse
med et aftalebrud, kan forholdet muligvis rammes efter en
analogi af reglerne i markedsføringsloven om
erhvervshemmeligheder.”.Mads Bryde Andersen og
Eva Hau: Rettighedsproblemer i forskningssamarbejder
- en vejledning fra UBVA, 1998
Open Source Videndeling
Open source
•
en række softwarelicenser, der har dét til fælles, at de giver brugeren af softwaren lov til at få
adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev).
ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet. samt videregive
programmet og/eller din nye version af programmet. Desuden må man ikke diskriminere personer,
grupper, systemer eller brugen af programmet.
Free software. Software udgivet under en fri software-licens giver brugeren mulighed for at
redistribuere og ændre softwaren.
Freeware kan benyttes lovligt uden, at der skal betales for det. Megen kendt software, specielt
med forbindelse til internettet er freeware f.eks. Adobes Reader, eller Microsofts internetbrowser
Internet Explorer. En slags underkategori af freeware er adware, hvor noget software er gratis at
benytte, men som indeholder reklamer fra 3. part. Andre, mere eksotiske varianter findes også,
f.eks. postcardware, hvor brugeren skal sende et postkort fra sin hjemegn/hjemby til skaberen af
den pågældende software. Ofte kan man donere penge eller udstyr til mennesker som laver
freeware, men det er valgfrit (ellers var det ikke freeware).
Creative Commons Videndeling
grundlagt i 2001. Almennyttig organisation der tilbyder en række simple
værktøjer der giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller
delvis – at dele sit værk med andre.Med en Creative Commons licens kan
rettighedshaver skræddersy sin ophavsret efter behov, og derved give
brugeren en række friheder i forhold til gældende ophavsret, uden at skulle
indgå en individuel aftale
I Danmark er der fx lavet en formel aftale mellem Creative Commons og KODA
(komponisternes indsamlingsfirma) om, at man som KODA-medlem frit kan
vælge at bruge Creative Commons-licens og frigive sine non-kommercielle
rettigheder, mens man bibeholder sine kommercielle rettigheder, som
KODA fortsat vil indsamle på éns vegne. Med andre ord kan man lade
brugere dele sin musik lovligt og gratis, så længe de ikke tjener penge på
det – mens man stadigvæk tjener penge på kommerciel anvendelse, såsom
for eksempel radio airplay og udnyttelse i reklame, film og tv.
Creative Commons - Videndeling
•
•
Valg af licens og vilkår - http://creativecommons.org/choose/?lang=da
En række vilkår sammensættes til en licens:
•
Navngivelse .
Giver ret til at kopiere, distribuere, vise og udøve
værket – og afledte værker baseret på det – men brugeren skal kreditere
værket på den måde, rettighedshaver har angivet.
•
Ikke-Kommerciel.
Giver ret til at kopiere, distribuere, vise og udøve
værket – og afledte værker baseret på det – men brugeren må kun bruge
værket til ikke-kommercielle formål.
•
Ingen bearbejdelser.
Giver andre ret til at kopiere, distribuere, vise og
udøve værket, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre
på det.
•
Del På Samme Vilkår.
Giver andre ret til at ændre,
bearbejde eller bygge videre på dette værk, må brugeren kun
videresprede det resulterende værk under en identisk licens.
Patentret
Hvordan stiftes retten og hvor længe varer den?
Enerettens Stiftelse
Indhold
Formkrav
Varighed
Opfindelse:
Et produkt, stof,
apparat,
fremgangsmåder
(metoder) eller
anvendelser
Skriftlighed
Max 20 år fra
Indleveringsdato
Ansøgning
Prøvning
Meddelelse
Gennemsnitligt 10
år
Årsafgift
1)
2)
En praktisk nyskabelse – dvs. man skal kunne præsentere eller forklare en praktisk gennemførelse af en idé –
og altså ikke blot idéen i sig selv.
opfindelsen skal være ny – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Opfindelsen må altså ikke være kendt af en
ubestemt kreds af mennesker. Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra den kendte teknik på området.
Ophavsret,
Hvordan stiftes retten og hvor længe varer den?
Stiftelse
Ophavsrettigheder
§1
Naborettigheder
Ideelle rettigheder
Formkrav
Varighed
Viden jeg deler
Kollega
Ekstern
Samarbejdspartner
Uformelt
fagligt
netværk
Offentliggørelse Sociale
ex. publicering
netværk,
blogs mv
Viden jeg deler
Ophavsret
Patent/Brugsmodel
Erhvervshemmelighed
ForskningsOmfattet af
hemmelighed undtagelser
til
aktindsigt?