Transcript Cookies er slået til

Velkommen til informationsmøde
Projekt Tidlig Identifikation
Maj 2011
Program
•
•
•
•
•
•
•
•
10 00 - 10.15 Velkomst og introduktion til projektet ”Tidlig identifikation”.
10.15 . 10.50 Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifht. kriminalitet – Hvad siger
forskningen?
10.50 - 11.05 Pause
11.05 - 11.50 Identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – redskab
og proces.
11.50 - 12.20 Frokost
12.20 12.45 Processtøtte til kommuner i projektet.
12.45 - 13.00 Deltagelse i projektet.
13.00
Afslutning
Projekt tidlig identifikation
Projektet består af:
• en forskningsmæssig identifikation og indbyrdes vægtning af relevante
risikofaktorer,
• forskningsoversigt over validerede redskaber, de anvendes til identifikation
af kriminalitetstruede børn og unge,
• udarbejdelse af et redskab til identifikation af de forskningsmæssigt
identificerede og vægtede risikofaktorer hos kriminalitetstruede børn og
unge,
• afprøvning af redskabet i kommuner med løbende tilpasning af redskabet,
• videnindsamling om handlemuligheder i forhold til de enkelte identificerede
og vægtede risikofaktorer,
• udarbejdelse af katalog over handlemuligheder i forhold til risikofaktorer.
Hvor er vi i processen?
• SFI’s forskningsdel: identifikation og vægtning af
risikofaktorer samt forskningsoversigt over validerede
redskaber er næsten færdig.
• Servicestyrelsen har sammen med forskellige
fagpersoner samt Oxford og SPUK været i gang med at
udarbejde et redskab.
• Vi vil gerne invitere 4-6 kommuner til at deltage i
projektet med afprøvning af det udarbejdede redskab.
Risiko- og resiliensfaktorer
i forhold til kriminalitet
Informationsmøde om projekt ’Tidlig identifikation’
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
5
Formålet med dette oplæg:
1. Præsentere litteraturstudie af eksisterende
longitudinelle studier om risiko- og resiliensfaktorer
2. Præsentere analyser af register- og surveydata, der
omhandler risikofaktorer blandt unge i Danmark
3. Samle de vigtigste risiko- og resiliensfaktorer i
a) Høj
b) Middel
c) Lav
-effekt risikofaktorer
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
6
Definition
Kriminalitetstruede børn og unge
(version 1)
Kriminalitetstruede børn og unge defineres som:
1. Børn og unge under 14 år, der
2. ikke er blevet pågrebet i at begå kriminalitet, men
3. har en række risikofaktorer, hvorfor de menes at
være i en særlig risikogruppe, og at have særlig
risiko for at begå kriminalitet senere.
Kilde: Charlebois m.fl., 1994.
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
7
Definition
Kriminalitetstruede børn og unge
(version 2)
Unge, der er i risiko for at udøve kriminalitet, enten
• fordi de tidligere har foretaget kriminelle
handlinger,
• fordi de bevæger sig i en omgangskreds, hvor
der udøves kriminalitet, eller
• fordi de færdes på bestemte steder på bestemte
tidspunkter, hvor der hyppigt forekommer
kriminalitet.
Kilde: Skovbo Christensen, 2005
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
8
Definition
Risikofaktorer er…
1. faktorer, der har en statistisk sammenhæng med
outcome (som her er lovovertrædelser)
2. faktorer, der er tidsfæstet til at finde sted, før
outcome finder sted
3. faktorer, der kan ’forudsige’ outcome, når der er
kontrolleret for andre relevante baggrundsfaktorer
Kilde: Farrington & Welsh, 2007
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
9
Definition
Resiliensfaktorer er…
1. faktorer, der modificerer, forbedrer eller forandrer
barnets reaktion på en risiko
2. en buffer, der beskytter mod den risiko, en
bestemt gruppe ellers kan være udsat for
3. sommetider er risiko- og resiliensfaktorer
defineret som ’hinandens modsætninger’,
(den anden ende af skalaen… )
Kilde: Farrington & Welsh, 2007
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
10
Risiko- og resiliensfaktorer opdelt
1. Individuelle faktorer
Forklaring på kriminel adfærd kan findes blandt
individets ressourcer – eller mangel på samme
2. Familiefaktorer
Familieforhold og ressourcer – eller mangel på samme –
kan forklare kriminel adfærd
3. Miljøfaktorer
Boligområde, omgangskreds, miljø kan forklare
kriminel adfærd
4. Strukturelle faktorer
Faktorer, den enkelte ikke selv er herre over, kan
forklare kriminel adfærd
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
11
Individuelle faktorer
Risikofaktorer
Lav intelligens
Dårlige sociale egenskaber
Mangel på uddannelse
Pjækker
Risikovillighed
Høj impulsivitet
Dårlig koncentrationsevne
Dristighed
Rastløshed
Lav involvering i familieaktiviteter
Fattigdom
Arbejdsløshed
Aggressiv adfærd
At lyve
Lav empati
Fjendtlighed
Temperament
Hyperaktivitet
Dårlig kontakt til jævnaldrende
Resiliensfaktorer
Gennemsnitlig intelligens eller derover
Fungerer i sociale sammenhænge
Uddannelse
Er motiveret for at gå i skole
Målrettet
Kan kontrollere egne impulser
Fleksibel
Førstefødte
Fysisk aktiv som baby
Udviser hengivenhed
Positiv selvopfattelse
Besidder gode verbale færdigheder
Realistisk omkring egne evner
Evner at planlægge ud i fremtiden
Formår at løse problemer
Er i stand til at føle skyld
Undgår euforiserende stoffer
Arbejde med faste rammer og støtte
Arbejde, der understøtter skolen
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
12
Familiefaktorer
Risikofaktorer
Lav indkomst
Stor familie
Inkonsekvent opdragelse
Manglende opsyn og støtte
Forældre/søskende kriminel baggrund
Dårlige forældreevner
Forældres manglende tid med børn
Afhængig af indkomstoverførsler
Forældre med stofmisbrug
Arbejdsløse forældre
Teenagemødre
Problematiske forældreroller
Skilte forældre
Anti-sociale
Konflikter mellem forældrene
Konflikter ml. forældre og barn
Vold i hjemmet
Børnemishandling
Og mange, mange flere…
Resiliensfaktorer
Indkomststabilitet
Lille familiestørrelse
Fælles værdier i hjemmet
Struktur og regler i hjemmet
Maksimum fire søskende
To års mellemrum mellem søskende
Opmærksomhed fra forældre
Positivt forhold ml. forældre og barn
Omsorg fra søskende/bedsteforældre
Mor har fast arbejde
Mor har uddannelse
Positive rollemodeller
Middel socioøkonomisk status
Et hjem med stor fysisk plads
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
13
Miljøfaktorer
Risikofaktorer
Bor i belastet boligområde
Dårlig indflydelse fra jævnaldrende
Går på skoler med høj rate af
kriminalitet
Skoler med stor social belastning
Resiliensfaktorer
Ekstra omsorgspersoner ud over mor
(venner, naboer, bedsteforældre)
Nære og ikke-kriminelle venner
Støtte fra lærer
Adgang til offentlige institutioner og
offentlig støtte
Prosocial partner
Positive rollemodeller
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
14
Strukturelle faktorer
Risikofaktorer
Resiliensfaktorer
Fattigdom
Relativ fattigdom
Ungdomsarbejdsløshed
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
15
Tungtvejende risikofaktorer,
der kan forudsige kriminel adfærd:
Individuelle faktorer:
•
•
•
•
Lav intelligens
Lav selvkontrol
Høj impulsivitet
Manglende empati
Miljøfaktorer:
•
•
•
•
Familiefaktorer:
•
•
•
•
•
•
Kriminelle forældre
Anti-sociale forældre
Stor familiestørrelse
Dårlige forældreevner
Forældre-konflikter
Skilte forældre
Lav socioøkonomi
Kriminelle venner
Skole med høj rate af kriminalitet
Bor i fattigt område
Kilde: Farrington & Welsh, 2007
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
16
Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge
13. maj 2011
17
Danske data
Registerdata og Surveydata:
1. Registerdata på Danmarks Statistik:
a) Data på alle født i 1984
b) Data om deres forældre
c) Alle tænkelige former for data fra DS
d) POLSAS
2. Survey data:
a) Repræsentativ stikprøve af årgang 1984
b) 3.000 unge
c) Interviewet som 24-25-årige
d) Registerdata + POLSAS
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
18
Risiko for senere kriminalitet (1)
Individuelle faktorer
Justeret model
Antal i pct.
Odds
ratio
p
EF
2,3
1,5
***
1,1
16,0
1,1
*
1,6
Fattig (<50% af median)
9,6
1,2
***
1,9
Arbejdsløshed
1,1
1,5
***
0,5
67,4
1,8
***
35,0
Børnesag
7,6
1,5
***
3,7
Selvmordsforsøg
1,0
1,6
***
0,6
Narkotika misbrug
0,2
2,0
***
0,2
Alkohol misbrug
1,8
1,9
***
1,6
Psykisk lidelse
3,6
1,1
*
0,4
49,4
3,9
***
58,9
Risiko faktor
Droppet ud
Ikke i gang med uddannelse
Ingen studentereksamen
Køn (dreng=1)
Kilde: Egne beregninger, Registerdata
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
19
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Risiko for senere kriminalitet (2)
Forældre-faktorer
Justeret model
Antal i pct.
Odds
ratio
p
EF
7,2
ns
-
-
Mentale lidelser
11,8
ns
-
-
Vold i hjemmet
8,9
1,5
***
4,3
Ikke dansk statsborger
6,1
1,5
***
3,0
Mor ikke erhvervsuddannelse
70,5
1,2
**
12,4
Far ikke erhvervsuddannelse
77,0
1,2
***
13,3
Arbejdsløshed
61,7
1,5
***
23,6
4,0
2,0
***
3,9
38,3
1,6
***
18,7
Teenage-mor
3,9
1,2
***
0,8
Mor straffet
0,3
1,5
***
0,1
Far straffet
0,7
ns
-
-
Risiko faktor
Misbrug
Voldsramte børn
Separation
Kilde: Egne beregninger, Registerdata
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
20
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Risiko for senere kriminalitet (3)
Miljø faktorer
Justeret model
Risiko faktor
Lejerbolig
Udsat boligområde
Antal i pct.
Odds
ratio
p
EF
30,7
1,2
***
5,8
2,1
1,4
***
0,8
Kilde: Egne beregninger, Registerdata
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
21
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Risiko opdelt på køn (1)
Individuelle faktorer
Piger
Antal i Odds
pct. ratio
Risiko faktor
Droppet ud
Drenge
p
EF
Antal i
pct.
Odds
ratio
P
EF
1,8
ns
-
-
2,8
1,7
***
1,9
Ikke i gang med uddannelse
15,7
1,4
***
5,9
16,3
ns
-
-
Fattig (<50% af median)
11,5
1,4
***
4,4
7,6
1,2
**
1,5
1,4
1,6
***
0,8
0,9
1,5
**
0,4
30,5
1,5
***
13,2
48,1
1,8
***
27,8
Børnesag
7,6
1,5
***
3,7
7,7
1,6
***
4,4
Selvmordsforsøg
1,3
1,7
**
0,9
0,7
1,4
*
0,3
Narkotika misbrug
0,2
2,0
**
0,2
0,2
1,9
**
0,2
Alkohol misbrug
1,7
2,3
***
2,2
1,9
1,8
***
1,5
Psykisk lidelse
4,3
1,5
**
2,1
3,0
ns
-
-
Arbejdsløshed
Ingen studentereksamen
Kilde: Egne beregninger, Registerdata
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
22
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Risiko opdelt på køn (2)
Forældre-faktorer
Piger
Antal i Odds
pct. ratio
Risiko faktor
Misbrug
Drenge
p
EF
Antal i
pct.
Odds
ratio
P
EF
7,3
ns
-
-
7,1
ns
-
-
Mentale lidelser
11,9
1,3
**
3,4
11,7
ns
-
-
Vold i hjemmet
9,2
1,4
***
3,5
8,7
1,6
***
5,0
Ikke dansk statsborger
6,5
1,4
**
2,5
5,7
1,5
***
2,8
Mor ikke erhvervsuddannelse
71,0
ns
-
-
70,1
1,2
***
12,3
Far ikke erhvervsuddannelse
77,4
1,3
*
18,8
76,7
1,3
***
18,7
Arbejdsløshed
61,9
1,4
***
19,8
61,4
1,5
***
23,5
2,6
1,9
***
2,3
5,4
2,0
***
5,1
39,0
1,7
***
21,4
37,6
1,5
***
15,8
Teenage-mor
4,0
1,2
*
0,8
3,7
1,2
***
0,7
Mor straffet
0,3
1,8
*
0,2
0,3
1,4
*
0,1
Far straffet
0,8
ns
-
-
0,7
ns
-
-
Voldsramte børn
Separation
Kilde: Egne beregninger, Registerdata
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
23
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Risiko opdelt på køn (3)
Miljø faktorer
Piger
Antal i Odds
pct. ratio
Risiko faktor
Lejerbolig
Udsat boligområde
Drenge
p
EF
Antal i
pct.
Odds
ratio
P
EF
32,7
1,2
*
6,1
28,7
1,2
***
5,4
2,1
1,3
*
0,6
2,0
1,4
***
0,8
Kilde: Egne beregninger, Registerdata
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
24
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Survey data
Selvrapporteret kriminalitet
Procent
Har du nogensinde lavet butikstyveri?
20,8
Har du nogensinde stjålet en cykel?
24,8
Har du nogensinde stjålet en bil?
2,3
Har du nogensinde lavet indbrud?
3,6
Har du nogensinde begået hærværk?
22,3
Har du nogensinde begået vold?
8,9
Har du nogensinde fået en dom?
5,4
Enkeltgangskriminalitetstype
21,2
Flere kriminalitetstyper
22,5
Mindst en alvorlig kriminalitets type
12,7
Procent-grundlag
2.980
Kilde: Egne beregninger, Survey data
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
25
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Subjektive svar fra Surveydata (1)
Forældre-faktorer
Justeret model
Antal i pct.
Odds
ratio
p
5,6
1,8
***
Psykisk mishandling (6 spørgsmål)
22,7
2,5
***
Vanrøgt (7 spørgsmål)
14,9
-
-
ADHD symptomer (6 spørgsmål)
12,1
1,8
***
1,1
-
-
52,2
4,2
***
6,2
1,5
***
Mobbet i skolen
15,1
-
-
Ikke studentereksamen
35,5
1,5
***
Kun grundskolen
12,5
1,3
*
Ringe social støtte fra andre
23,1
-
-
Forældre konflikt
12,4
1,4
***
Risiko faktor
Fysisk mishandling (8 spørgsmål)
Seksuelt overgreb
Køn (dreng = 1)
Omfattet af børnesag
Beregnings-grundlag
2.980
Kilde: Egne beregninger, Survey data
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
26
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Subjektive svar fra Surveydata (2)
Mindst 2 typer
kriminalitet
Forældre-faktorer
Antal i pct.
Odds
ratio
5,6
Psykisk mishandling (6 spørgsmål)
Mindst 3 typer
kriminalitet
p
Odds
ratio
p
1,6
*
1,9
***
22,7
2,4
***
2,8
***
Vanrøgt (7 spørgsmål)
14,9
1,4
*
ns
-
ADHD symptomer (6 spørgsmål)
12,1
1,5
**
1,7
***
1,1
ns
-
ns
-
52,2
4,9
***
7,0
***
6,2
1,5
***
2,0
***
Mobbet i skolen
15,1
ns
-
0,7
*
Ikke studentereksamen
35,5
1,6
***
2,1
***
Kun grundskolen
12,5
ns
-
ns
-
Ringe social støtte fra andre
23,1
ns
-
ns
-
Forældre konflikt
12,4
1,3
*
1,6
**
Risiko faktor
Fysisk mishandling (8 spørgsmål)
Seksuelt overgreb
Køn (dreng = 1)
Omfattet af børnesag
Beregnings-grundlag
2.980
Kilde: Egne beregninger, Survey data
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
27
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
Opdeling af risikofaktorer
Individuelle
Høj
Middel
Lav
Familie
Miljø
Køn
ADHD symptomer
Narkotika misbrug
Alkohol misbrug
Ingen studentereksamen
Lav selvkontrol
Høj impulsivitet
Psykisk mishandling
Fysisk mishandling
Antisociale forældre
Antisociale venner
Kriminelle venner
Børnesag
Selvmordsforsøg
Arbejdsløs
Droppet ud af skolen
Kun grundskolen
Lav intelligens
Manglende empati
Vold i hjemmet
Ikke-dansk statsborger
Forældre arbejdsløse
Forældre straffet
Forældrekonflikter
Dårlige forældre-evner
Skilte forældre
Udsat boligområde
Ikke i gang med udd.
Fattig (< 50% af median)
Psykisk lidelse
Mor ingen erhvervsudd.
Far ingen erhvervsudd.
Teenage mor
Lejebolig
Kilde: Farrington & Welch, 2007 & egne beregninger
Risiko- og resiliensfaktorer
Risiko- og til
resiliensfaktorer
tidlig identifikation
ift. kriminalitet
af kriminalitetstruede unge
Mette Lausten,
13. maj
SFI 2011
– 13. maj 2011
28
Formål med et redskab til identifikation af
kriminalitetstruede børn og unge
•
Det skal kunne angive, hvilke børn og unge. vi skal være bekymret for,
ender i kriminalitet
•
Det skal kunne identificere deres problemstillinger, og dermed være
retningsgivende for den indsats, der bør iværksættes
Målgruppe – Hvem og hvor mange?
Udviklingen i Børne- og ungdomskriminaliteten
Justitsministeriets Forskningsenhed, 2011.
Målgruppe – hvem og hvor mange?
•
•
Flemming Balvig 2011:
2010
48,3
45,7
4,5
1,6
•
•
•
•
De lovlydige
Flertallet
De erfarne
Gengangerne
•
Med en årgangs størrelse på godt 70.000 betyder det:
– At godt 4200 børn på en årgang hører til de erfarne og gengangerne,
– At gengangerne heraf udgør godt 1000 børn
Identifikation og indsats
Identifikation og indsats social udsathed
Problematiske
familieforhold
Identifikation og indsats –
kriminalitetstruet
Ingen væsentlige
sociale eller
psykiske problemer
Adfærdsproblemer
Problematiske
forældreroller
og -evne
Identitetsproblemer
Manglende
kompetencer
Graviditet Fødsel Spædbarns- De første
og småbarns- skoleår
alder
Andre væsentlige
psykiske eller
sociale problemer
Kriminel adfærd
”Betweens” Teenager
Voksen
Målgruppe for identifikation – hvornår?
•
En tidlig indsats mod eksempelvis styrkelse af forældrekompetencer
forebygger kriminalitet fordi
– den reducerer risikofaktorer som adfærds- og identitetsproblemer og
styrker barnets kompetencer.
•
Betyder det, at vi skal starte med at screene for kriminalitet i graviditeten? I
vuggestue og dagpleje?
Målgruppe for identifikation - hvem?
• Børn og unge fra ca. 10 årsalderen.
• Hvor der er en eller anden form for bekymring for deres
udvikling, adfærd eller forhold i øvrigt.
Ønsker til redskabet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skal indeholde både risiko- og beskyttende faktorer
Egnet til en dansk kontekst, bl.a. ifht. § 50 undersøgelse
Let at anvende
Begrænset ressourceforbrug
Begrænset oplæring
Skal bl.a. kunne anvendes af sagsbehandlere
Gerne et afprøvet, valideret redskab
Oversat og kendt i Danmark
Gratis at anvende
Brugervenligt
Identifikationsredskab
Alle børn og unge
Bekymring
For-screening
Redskab
Screening og
identifikation af
risikofaktorer
Identifikationsredskab
•
Redskabet består af:
– En procesbeskrivelse
– Et ressource- og risikoskema til for-screening
– Et § 50-støtte redskab
Anvendelse af ressource- og risikoskema
samt § 50 støtte-redskab
Bekymring for barnet
eller den unge
Underretning fra
politiet
SSP- samarbejde
(§ 115)
Ressource- og
risikoskema
Underretning
SSD samarbejde
Ressource- og
risikoskema
Sagsbehandler
Ressource- og
risikoskema
Børnesag/oprettelse af
børnesag
§ 50-undersøgelse/
supplement
§ 50 støtteredskab
Indsats
Redskabets indhold
•
•
•
Ressource- og risikoskema
– Et ressource- og risikoskema med angivelse af beskyttelses- og risikofaktorer
struktureret efter:
• Seks områder: Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold,
sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre forhold.
• Risikofaktorernes tyngde.
– Samt med mulighed for at angive ”Ja”, Nej”, ”Ved ikke” samt kommentarer.
§ 50 støtte-redskab
– Ressource- og risikoskemaet
– SDQ (Strength & Difficulties Questionnaire)
– Oversigter over, hvilke redskaber der afdækker hvilke risiko- og
beskyttelsesfaktorer:
• Redskaber, der er oversat til dansk og anvendes i Danmark
• Andre redskaber:
Procesbeskrivelse, med vejledende retningslinjer for anvendelse af ressource- og
risikoskema og § 50 støtte-redskab.
Ressource- og risikoskema
Faktorerne er inddelt efter fire kategorier:
v
Ressourcer/beskyttelsesfaktorer
Faktorer med lav risiko
Faktorer med middel risiko
Faktorer med høj risiko
Ressource- og risikoskema – eksempel
(foreløbig og reduceret udgave)
8
7
6
5
4
3
2
1
0
d
ol
r
rh
fo
be
ka
re
ns
nd
e
A
v
d
og
ol
d
rh
iti
fo
Fr
ds
he
nd
ld
Su
ho
or
ef
d
l
ol
ho
Sk
rd
or
ef
fæ
ili
ad
m
og
Fa
g
lin
ik
dv
U
Oversigt over redskaber i dansk version i
forhold til risiko- og beskyttelsesfaktorer
Eksempel reduceret udgave
Oversigter over redskaber til afdækning af
faktorer
•
Danske versioner
– SDQ (Strength and & Difficulties Questionnaire)
– CBCL (Child Behavior Checklist )
– HoNOSCA (The Health of the Nation Outcome Scales for Children and
Adolescents)
– YLS/CMI (Youth Level of Service – Case Management Inventory )
•
Internationale ikke-oversatte redskaber
– BASC-2 / BESS (Behavioral and Emotional Screening System)
– EARL-20B / EARL-21G (Early Assessment Risk List for Boys/Girls)
– POSIT (Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers)
– SBQ (Social Behavior Questionnaire)
– SBARA (The Santa Barbara Assets and Risks Assessment)
Hvorfor denne udformning af redskabet?
• Det bygger på forskningsmæssige identificerede og vægtede
faktorer
• Det er tilpasset en dansk kontekst og sagsbehandlingen i børne- og
ungesager
• Det giver mulighed for en valideret screening for psykiske og
adfærdsmæssige problemer
• Der er ikke udgifter til licens
• Redskabet har et begrænset omfang
• Redskabet kan anvendes af sagsbehandlere, lærere, sspmedarbejdere, pædagoger og lignede faggrupper
• Kræver begrænset oplæring.
Kommunernes deltagelse i projektet
•
Vi vil gerne have 4-6 kommuner til at deltage i afprøvningen af redskabet.
•
Primo juni offentliggøres ansøgningsmateriale med beskrivelse af redskab
og proces.
•
22. august er der ansøgningsfrist.
•
Projektopstart 15. september.
•
Påbegyndelse af afprøvning fra 1. oktober.
Kriterier for udvælgelse af kommuner
• Kommuner af forskellig størrelse
• Forskellig organisering
• Forholdsvis høj kriminalitetsrate for børn og unge enten i kommunen
eller i et eller flere lokalområder
• At mindst to af kommunerne ønsker at anvende SDQ i forbindelse
med ressource- og risikoskemaet ved en § 50-undersøgelse.
• I ansøgningen skal endvidere beskrives, hvorledes redskabet
ønskes anvendt i projektperioden. Hvilke fora, geografiske områder
mv.
Processtøtte til kommuner
Projekt Tidlig Identifikation
Oxford Research A/S
Falkoner Allé 20, 4. sal
2000 Frederiksberg C
Danmark
Oxford Research AB
Box 7578
103 93 Stockholm
Sverige
Oxford Research AS
Kjøita 42
4630 Kristiansand
Norge
Oxford Research
Oxford Research A/S:
•
•
•
Skandinavisk konsulentfirma
30 ansatte i DK
Specialister inden for analyser, evaluering
og udviklingsprojekter i den offentlige sektor
Nina Middelboe
•
•
•
Chefanalytiker, uddannet fra RUC i
socialvidenskab og offentlig forvaltning
Fokusområde Velfærd
Ex. på projekter:
- ”Evaluering af forsøg med fritidspas til
udsatte børn og unge”
- ”Evaluering af Unges Misbrug”
Socialt og Pædagogisk Udviklings- og
Kursuscenter
SPUK arbejder for at kvalificere og udvikle de pædagogiske og sociale
indsatser overfor udsatte børn og unge.
SPUK’s kerneydelse er konsulentstøtte, uddannelse af personale og
metodeudvikling indenfor det socialpædagogiske felt med særligt
henblik på arbejdet med udsatte børn og unge.
Klaus Goldschmidt Henriksen
Chefkonsulent, Socialpædagog
Erfaringer fra bl.a.:
• Kontaktpersonsprojektet (4 kommuner 2008-2011)
• Klubudviklingspuljen (11 kommuner 2000-2004)
• Udannelse af ledere og medarbejdere på døgninstitutioner,
opholdssteder, gadeplan, kontaktpersoner, socialforvaltninger
Oversigt over processtøtte
Fælles del
Projektledermøde
Fælles temadage
Individuel del
Besøg i kommunerne
Løbende ad hoc støtte
Fælles del
Projektledermøde
Afdække vigtige kontekstfaktorer i
hver kommune:
• Organisering og samarbejde
• Politisk opmærksomhed
• Beslutningsproces bag deltagelse i
projektet
• Særlige ”drivere” for udvikling på
området
Afklaring af tids- og procesplan
Fælles del
Tre fælles temadage i løbet af
projektperioden
 Temadag 1: ”Kick-off” med grundig
introduktion til redskab
 Temadag 2: Erfaringer med brug af
redskab
 Temadag 3: Evt. justeringer af redskab
og præsentation af udkast
til handlekatalog
Fælles del
Fælles for alle temadage
• Korte oplæg fra Oxford/SPUK
• Mulighed for at deltagerne aktivt kan
involvere sig i gruppearbejde, øvelser
og dialog i mindre grupper og plenum
• Varighed af ca. 6 timer
• Afholdes hos Servicestyrelsen i Odense
Individuel del
Målrettet individuel processtøtte:
 Besøg i hver kommune
• Status og fremdrift
• Coaching og rådgivning af ledere
• Train-the-trainer-støtte
 Løbende ad hoc støtte
• Faste kontaktpersoner i Oxford/SPUK
• Status pr. telefon min. hver anden
måned
Individuel del
Fokus på:
• Processen omkring brug af redskab
• Kommunikationen mellem de involverede
• Fælles forståelse for elementerne i
redskabet
• Implementeringen af redskabet i
kommunens praksis
• Ledelsesmæssige udfordringer
Nina Middelboe
E: [email protected]
T: 29 16 17 73
Klaus Goldschmidt Henriksen
E: [email protected]
T: 26 18 26 84
Oxford Research A/S
Falkoner Allé 20, 4. sal
2000 Frederiksberg C
Danmark
Oxford Research AB
Box 7578
103 93 Stockholm
Sverige
Oxford Research AS
Kjøita 42
4630 Kristiansand
Norge