Transcript advokat Tine B. Skyum - Dansk Forening for Arbejdsret

EU-Domstolens dom af 11. april 2013 i de
forenede sager C-335/11 og C-337/11
Hvad mente EU-Domstolen så om handicapbegrebet og de
andre spørgsmål?
Faktum i de underliggende sager
Lone S. Werge mod Pro Display A/S u. konkurs
• LSW blev ansat i PD i 1998 som sekretær
• I december 2003 var LSW udsat for et færdselsuheld og fik
en piskesmældsskade
• LSW var efterfølgende sygemeldt i ca. 3 uger
• LSW blev sygemeldt på deltid primo november 2004
• LSW blev sygemeldt på fuld tid i januar 2005
• LSW blev opsagt d. 21. april 2005 med henvisning til 120
dages reglen
• Afklaringsforløb i 2005/2006 viste, at LSW’s arbejdsevne
svarede til 8 timer om ugen i langsomt tempo
• LSW fik tilkendt førtidspension fra 1. juni 2006
3/2 2006
24/8 2009
25/2 2008
7/5 2010
26/10 2009
23/6 2009
Sag anlagt v. Formalitetspro- Hovedfor- Kendelse fra
S&H-retten cedure om
handling i S&H-retten
forelæggelse
S&H-retten
for EUdomstolen
Kæreskrift
HR eft.
tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet
11/4 2013
18/10 2012
6/12 2012
Mundtlig for- Generaladvokatens
handling for
udtalelse
EU-Domstolen
8.-9/10 2013
EU-domstolens Ny hoved
dom
forhandling i S&Hretten
29/6 2011
Kendelse fra
HR
November
2013
Dom fra S&Hretten
Forelæggelseskendelse
fra S&Hretten
2014??
Højesteret??
Faktum i de underliggende sager
Jette Ring mod Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB)
• JR blev ansat i DAB i 1996 som kontormedarbejder
• JR lider af konstante lændesmerter pga. slidgigt i ryggen
• JR var fraværende pga sygdom i flere perioder mellem 6.6. og
24.11.2005
• JR drøftede med flere overordnede hos DAB sit ønske om fleksjob
på nedsat tid, hvilket blev afvist 15.11.2005 og fastholdt
23.11.2005
• Kommunen indstillede JR til fleksjob 10.11.2005
• JR blev opsagt 24.11.2005 med henvisning til 120 dages reglen
• Umiddelbart efter opsigelsen opslog DAB en deltidsstilling som
kontorassistent (22 timer)
• JR tiltrådte et fleksjob hos en anden arbejdsgiver som receptionist
1.2.2006 med en arbejdstid på 20 timer ugentligt
•
Hovedspørgsmål i sagerne
Er LSW/JR handicappet?
Har virksomheden opfyldt sin
kompensationsforpligtelse?
Er LSW/JR opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven, herunder om opsigelse
efter 120-dages reglen var berettiget?
Forbud mod forskelsbehandling
• Rådets direktiv 2000/78/EF (beskæftigelsesdirektivet)
• Forskelsbehandlingsloven af 2004 (FBL)
• Forskelsbehandling = enhver direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af race, hudfarve,
religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel
orientering, alder, handicap eller social eller etnisk
oprindelse, jf. FBL § 1
• En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle
lønmodtagere eller ansøgere ved ansættelse,
afskedigelse, ….., jf. FBL § 2
• Arbejdsgiveren skal træffe hensigtsmæssige
foranstaltninger ift til en handicappet, jf. FBL § 2a
Forbud mod forskelsbehandling (forts.)
• Direkte forskelsbehandling er altid forbudt
• Indirekte forskelsbehandling er forbudt,
medmindre der er et legitimt/sagligt mål, og
midlet (regel, praksis m.v.) er hensigtsmæssigt
og nødvendigt
Hvad vidste vi i forvejen om begrebet handicap?
Direktivet indeholder ingen definition
Forarbejderne til FBL:
– Det er i forbindelse med implementeringen i første
omgang op til medlemsstaterne at definere begrebet i
overensstemmelse med national praksis
– Fastlægges i sidste instans af EU-Domstolen
– Ingen formel definition i dansk lov, men en ”relativt
præcis opfattelse” i praksis
– Ikke afgørende for beskyttelse efter lovforslaget, at der
er et konkret behov for kompensation
– Årsagen til funktionsnedsættelsen er uden betydning for
beskyttelsen
Hvad vidste vi i forvejen… (forts.)
EU-domstolens dom af 11. juni 2006 i sag C13/05 (Navas):
Præmis 43:
”…. skal begrebet ”handicap” forstås således, at det
omfatter en begrænsning bl.a. som følge af fysiske,
mentale eller psykiske skader, der hindrer, at
vedkommende kan deltage i erhvervslivet.”
Præmis 44:
”Lovgiver har dog, ved anvendelsen af begrebet
”handicap” i direktivets artikel 1, bevidst valgt et udtryk,
der adskiller sig fra ”sygdom”. En umiddelbar sidestilling
af de to begreber er derfor udelukket.”
Hvad vidste vi i forvejen…. (forts.)
Præmis 45:
”…., at lovgiver har tænkt på situationer, hvor
vedkommende er forhindret i at deltage i erhvervslivet i en lang periode. For at være omfattet af
begrebet ”handicap” skal begrænsningen muligvis
være af lang varighed.”
Hvad vidste vi i forvejen…. (forts.)
FN-konvention af 13. december 2006 om
rettigheder for personer med handicap (tiltrådt
af EU og Danmark i 2009):
§ 1, stk. 2:
”Personer med handicap omfatter personer, der har en
langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige
barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i
samfundslivet på lige fod med andre.”
Spørgsmål til EU-Domstolen og de svar, vi fik
Spørgsmål 1:
a) Vil enhver person, som på grund af fysiske, mentale eller
psykiske skader ikke kan eller kun i begrænset omfang
kan udføre sit arbejde i en periode, der opfylder kravet til
længden af perioden som anført i præmis 45 i [Chacòn
Navas-dommen], være omfattet af begrebet ”handicap” i
[direktiv 2000/78’s] forstand?
b) Kan en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt
diagnosticeret uhelbredelig sygdom, være omfattet af
begrebet handicap i direktivets forstand?
c) Kan en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt
diagnosticeret forbigående sygdom, være omfattet af
begrebet handicap i direktivets forstand?
Spørgsmål 1 og 2 til EU-Domstolen
Spørgsmål 2:
Skal en varig funktionsnedsættelse, som ikke afføder behov
for særlige hjælpemidler el. lign., som alene eller i det
væsentlige består i, at den pågældende person ikke er i stand
til at arbejde på fuld tid, anses for et handicap i den forstand,
hvori dette udtryk er anvendt i [direktiv 2000/78]?
Spørgsmål til EU-Domstolen og svar (forts.)
EU-Domstolens svar på spsm. 1 og 2:
Begrebet ”handicap” i [direktiv 2000/78] skal fortolkes
således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af
en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig
sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning
som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader,
som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den
berørte person i fuldt og effektivt at deltage i
arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og
denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af
de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke
afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses
for omfattet af dette begreb.