Transcript 10. kursusgang prm analyse af kvalitativ data 11.04.11 upload

10. kursusgang
Analyse og fortolkning
1
Projekt-opgave
• Vejledning: Status på projektet
- Opdateret problemformulering – hvis det er
nødvendigt
- Udkast til analyse af indsamlede data
- Tanker om analyseformer af kvalitative data
- Evt. spørgeguider til interview
• 15.04.10 kl. 16, hvor det sendes til begge
mine mailadresser: [email protected]
og [email protected]
2
Interview – brush up
• Optageudstyr – med backup?
• Styr på jeres roller
• Moderator skal – helst – ikke kende
deltagerne eller være involveret i
”dimsen”
• Gå fra generelt til mere spcifikt –
tragtmodellen!
• Undersøger I det I vil undersøge?
• Udnytter I interaktionen?
3
Kvales syv stadier – du
er her…!
• Tematisering
• Design
• Interview
• Transskribering
• Analyse
• Validering
• Rapportering
Hvordan laver man en
analyse?
• Længde?
• Opbygning?
• Brug af teori?
• Transskribering helt
eller delvist?
5
Fortolkning af en
kvalitativ undersøgelse
1: Det umiddelbare og
intuitive:
- Indtryk
- Fornemmelser
- Undren
Noter dem ned og brug
dem, det er tit der de
største indsigter kommer
6
Der er forskel på
analyse og fortolkning
2: Analyse (ordne)
• Bruger distance og kritisk sans
• Søger at systematisere og rationalisere
meningsindholdet
3: Fortolkning (forstå)
• Fordrer indlevelse
• Søger at forstå mening og dybere
betydning
• Teori bruges ofte her
7
Bearbejdelse af empiri
• Optag det helst på diktafon eller video, næstbedst
skriv noter.
• Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter
interviewet. Her har man interviewet frisk i
erindring og kan allerede drage nogle væsentlige
konklusioner.
• Transskriber helt eller delvist
• Brug f.eks. en eller flere af Kvales
kategoriseringsformer - afhængigt af formålet.
• Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er
midt i interviewfasen.
8
Transskribering
• Fordel med et stort overblik
• Men kræver mange kræfter
• Afhængigt af emnet
• Husmandsløsning - Kombiner med
udvalg af citater og henvisning til
tidskoder på video eller
lydoptagelse
9
Kvales 5 analyseformer
1. Meningskondensering
• Ved meningskondensering sammenfattes
essensen af betydningerne i de interviewedes
udtalelser.
• De mest betydningsfulde citater transskriberes
evt.
2. Meningskategorisering
• Meningskategorisering er en form for
kvantificering af interviewteksten.
• Man prøver på at registrere, hvorvidt
bestemte parametre eksisterer og med
hvilken vægt.
10
Kvales 5 analyseformer
3. Narrativ strukturering
"Narrativ strukturering indebærer, at det er
tekstens tidslige og sociale organisation, der
får meningen frem. Denne metode fokuserer
på de historier, der fortælles under
interviewet, og udarbejder deres strukturer og
plots."
(Kvale, s. 191)
• Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at
afdække deres IT-vaner.
11
Kvales 5 analyseformer
Meningsfortolkning (Hvad de ikke
selv ved)
• Meningsfortolkning, søger efter de
dybere meningslag i interviewteksten.
Ad hoc-metoder
• Hvor man kobler flere af metoderne.
• Kort sagt mange andre forskellige
måder at analysere på afhængigt af
materiale og hensigter
12
Hvordan analyse i
praksis?
Analysemetoder
• Tematiser
• Hvad er væsentligt
• Hvad skal udelades? (Vær varsom her - gem
gamle resultater)
• Hvilke mønstre viser sig f.eks. lokalt aktive
læsere af nyhedsbrev
• Forskelle og modsigelser f.eks. ”Jeg kører
sikkert” - ”Fart betyder ikke noget”
• Hvilke forhold er redundante
• Nyopdagelser?
13
Hvad skal man ikke
gøre?
Hvad skal man ikke gøre
• Lade forskellige udsagn udligne hinanden
– Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside =
OK hjemmeside
– Begge udsagn er interessante og kan bruges i
analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel på
relevans, andet informationsbehov, etc.
14
Bente Halkiers tre
kategorier
• Kodning - opdeling i
”betydningsblokke”
• Kategorisering - opstilling af
kategorier
• Begrebsliggørelse - i forhold til en
teori(Freud, Rogers eller Sepstrup) 15
Din baggrund for
fortolkning
Forhold jer til fortolkningskonteksten
• Få gjort klart hvordan og på hvilken
baggrund du foretager din fortolkning.
– Eksempelvis, hvad din egne forforståelser til
området er og hvilke teoretiske vinkler, du
finder frugtbare.
• Vær flere om at fortolke for at undgå
ensidig subjektivitet. (Kriteriet er
intersubjektivitet)
16
Analysestruktur i
praksis
Overordnet to måder at strukturere
analysen på:
1. Følger
interviewguidens/forskningss
pørgsmålenes struktur
2. Følger teoriens struktur
17
Brug af interviewguidens
struktur
• Strukturer analysen efter de temaer
interviewguiden er bygget op over:
• Eksempel fra projekt om podcast i toget
–
–
–
–
–
–
–
Behov for og lyst til underholdning i toget
Interesse for DR’s programmer
Interesse og mentalt IT-overskud
Innovationsinteresse
Kendskab til podcast
Brug af podcast
Potentielle brugere af podcast blandt folk der kører i
tog
18
Husk
• Husk at være opmærksomme på om
interviewguidens struktur bliver for lukket.
• Vær åben over for de evt. nye temaer og
vinkler der kunne dukke op.
• Fokuser både på redundans/sammenfald
samt variation i analysen.
• Husk at bruge teorien i analysen
19
Analyse og fortolkning
med teori
Behov for og lyst til underholdning i toget
Ren analyse(Systematisering)
A bruger for det meste tiden i toget til at løse en sudoku eller kryds og tværs,
og hun læser også gratisaviserne Urban og Metroexpress. Desuden bruger A
tiden til at slappe af før og efter arbejde. B er glad for sin tid i toget og siger
bl.a. at tiden i toget er afslappende - et frirum". B lægger vægt på, at togturens
længde har indflydelse på, hvordan hun forbereder turen. Der er forskel på,
hvordan jeg organiserer det, inden jeg tager toget. Hvis jeg ved, at jeg skal
sidde der i en halv time, så planlægger jeg det lidt bedre... tager noget med".
Teorien bruges til fortolkning - Rogers
Især for B, synes podcast at være en relativ fordel, idet hun allerede har lyttet
til radio i toget. Samtidig kan man sige, at podcast er kompatibelt for begge
respondenter idet. de i forvejen benytter sig af andre medier i toget, og man
kan derfor sige, at de har et stykke tid i toget, som de ønsker at udfylde med
noget. På den anden side kan man sige, at de begge to allerede er gode til at
udnytte tiden. Og især A giver udtryk for, at hun er godt tilfreds med sin
sudoko, hvilket kunne konkurrere med muligheden for at høre podcast.
B
er på baggrund af informationerne i denne dimension den man bedst
kunne forestille sig som bruger af podcast.
20
Analyse og fortolkning med teori
Interesse for DRs programmer
Ren Analyse(Systematisering)
B kender mange af DRs programmer, og hører flere af dem jævnligt. A
derimod kender nogle af de podcastede programmer, men lytter
sjældent til DRs radioprogrammer. B lytter ofte til P1 og siger om sig
selv: "Jeg er storforbruger af DRs programmer". Hun bruger også DRs
netradio meget, fordi hun kan høre programmerne, når hun vil. Hun
synes godt nok, at netradioen er noget uoverskuelig. A nævner, at
hun hører andre programmer end DRs radioprogrammer - hun hører
mest Københavns Radio……
Teorien bruges til fortolkning - Rogers
På baggrund af spørgsmålene om interessen for DR, er det tydeligt, at
B er den der bruger DRs programmer mest. Hun hører
mange programmer fra DR, hvoraf en del findes,som podcast. Dette
peger også på Rogers kompatibilitets faktor – podcast passer fint i
B's verden.
A bruger forvejen ikke de af DRs programmer, der bliver podcastede i
særlig stort omfang, så det kan være svært at se hende som bruger
af DRs podcast - For A ville DRs podcast derfor hverken være en
21
relativ fordel eller kompatibelt med hendes nuværende forbrug af
radio/ tv.
Brug af teoriens
struktur
Man kan også strukturere analysen
udfra den struktur teorien giver:
Sepstrups begreber:
• Livssituation
• Sociale netværk
• Relevans
• Informationsbehov
• Informationsprocess
en
Rogers begreber:
• Relativ fordel
• Kompatibilitet
• Kompleksitet
• Innovationsprocesse
n
22
Teoristruktureret analyseEgenskaber ved innovationen
Relativ fordel
I forhold til fordelene ved at have en DAB radio synes Katja at det er en
god ide at man kan vælge hvilken genre man vil høre. I forhold til
almindelig radiolytning mener Katja at det er et plus at man kan vælge
noget fra, og man kan vælge noget til.
Derudover fremhæver hun en anden fordel ved DAB radio som er at det
kører via et digitalt signal, i stedet for via et FM sendenet. Et digitalt
signal kradser ikke i lyden, og hun synes det er en fordel med et klart
signal. Den vigtigste fordel er dog kontinuiteten i musikken, indenfor
samme genre.
Kompatibilitet
Hun mener ikke en DAB radio på nuværende tidspunkt vil kunne dække
alle hendes radiobehov, hun vil stadig gerne have mulighed for at kunne
lytte til FM radio.
23
Teoristruktureret analyseEgenskaber ved innovationen
Kompleksitet
Hun synes at det ikke virker nemt at programmere kanalerne ind på faste
stationer på en DAB radio, ellers synes hun at det .er meget logisk at
bruge en DAB radio.
Testbarhed
Den DAB radio som vi har medbragt til interviewet er den første DAS
radio Katja nogensinde har prøvet.
The Innovation Decision Process
Ud fra ovenstående oplysninger ses det at Katja allerede har dannet sig
en mening om DAB radio teknologien, men har ikke meget kendskab
til det.
Ud fra Rogers "The Innovation-Decision Process" mener vi at hun i
forhold til at ville tage DAB radio mediet til sig, befinder sig på det 3
stadie, som er beslutningsstadiet. Hun forventer at anskaffe sig sin
første DAB radio indenfor det næste år.
24
Proces og blanding
1.Step
2.step
3.step
• Analyse - systematisering
• Teoristrukturering begrebsliggørelse
• Overblik – Syntese – Nirvana…
25
Slut for i dag
26
Kvantitativ analyse
27
Datamatricen
• Indledningsvis samles de 3 begreber: enhed, variabel
og værdi i en datamatrice.
• Enhed: F.eks. person
• Variabel: F.eks. hvor mange biografbesøg
• Værdi: Det enkelte svar fra hver enhed og på den
enkelte variable.
• Datamatricen sammenfatter hele undersøgelsens
datamateriale og danner grundlag for analysen.
• Man kan enten have datamatricen i papirformat eller
digitalt i dag ofte et Excel-ark
28
3 typer af kvantitativ
analyse
Man skelner imellem 3 typer af
kvantitativ analyse afhængigt af, hvor
mange variabler, der indgår i
analysen:
1) Univariat analyse - en og en f.eks. ved
valg
2) Bivariat analyse - to og to f.eks.
partivalg og økologiske grønsager
3) Multivariat analyse - mange faktorer
29
f.eks. Minervas segmenter
Univariat analyse
1) Univariat analyse
• Univariat analyse er analyse af variablenes
værdi, hver for sig (en og en).
• Univariat analyse foretager man ved at lave
optællinger, og opgørelser af procentsatser.
30
Procentsatser
”Det er tvilsomt å berekne prosenttal på grunnlag av
svært få enheter, f.eks. under 10 eller 20.”
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 166)
Min tommelfingerregel: Mindst 100 enheder...
• Når man beregner procentsatser er det vigtigt at skelne
imellem de afhængige og uafhængige variabler.
• Afhængig: Biografbesøg eller tv-seening
• Uafhængig: Alder
• Så vi får fordelingen af børns mediebrug afhængigt af alder og
ikke omvendt.
• Men i andre tilfælde kan der være andre sammenhænge f.eks.
biografbesøg som uafhængig og uddannelses som afhængig.
31
Uafhængig/afhængig
variabel
For at afgøre den afhængige varibel, ses på,
hvad der kommer først. Hellevik foreslår
denne 3-deling:
• Baggrundsvariable  Køn, alder,
fødested(forandres ikke meget)
• Personlighedsvarible  Personlighedstype, tro
• Holdnings og adfærdsvarible f.eks. holdning til
abort, brug af sele, valg parti,..
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 163)
32
3 formål med univariat
analyse
Der kan være forskellige formål med
at lave en univariat analyse:
1) Frekvensfordeling
Er en opgørelse over, hvor mange
enheder, der er i hver kategori, ex.
hvilket parti vil de adspurgte
stemme på – en af de mest
brugte.
33
Centraltendens og
spredning
2) Centraltendens
Her er man interesseret i at få indsigt i det typiske, ex.
gennemsnittet for hvor hyppigt folk har støttet
nødhjælpsorganisationer, og det gennemsnitlige beløb de
donerer.
– Typetal (hyppigst forkomne tal)(F.eks. stemmer på Venstre eller
ingen(0) biografbesøg)
– Median (midterste værdi, deler materialet i 2)(1-2 biografbesøg
pr år)
– Gennemsnit (OBS:påvirkes af ekstreme værdier)(Hvor mange
biobesøg pr. indbygger i et år)
3) Spredning
Hvorledes fordeler materialet sig. Samler det sig om nogle få
værdier, eller der stor spredning. (F.eks. ingen biobesøg, 1-2
og 3-10 pr. år)
34
Bivariat analyse
2) Bivariat analyse
• Ved bivariate analyser søger man efter
sammenhænge imellem to og to variabler.
• Er der f.eks. sammenhæng imellem hvilket
parti folk vil stemme på, og om de abonnerer
på årstidernes grøntsagskasse, ryger eller vil
have en højere U-landsbistand?
35
Multivariat analyse
3) Multivariat analyse
Multivariat analyser bruges til at
udlede større sammenhænge og
mønstre, ex. Minervas værdikort.
36
Forbehold!
Vi kan ikke tillade os at lave
bivariat og multivariat analyser,
hvis ikke undersøgelsen er
repræsentativ.
Så tag forbehold – for det, hvis I
alligevel forsøger.
37
Summeøvelse
Hvordan analyserer man projektive
teknikker?
Hvad ville I lægge vægt på, hvis I har vist
gymnasieelever 20 forskellige billeder
omhandlende humor, med det formål at
undersøge, hvad de finder sjovt?
• Det de siger?
• Måden de siger det på?
• Andre forhold?
38
Kvantitativ analyse
”Det virker som om kvantitative beskrivelser blir
stadig viktigere i den offentlige diskjusjonen. Skal
en underbygge et resonement, kreves det ofte at
en gjør det i form av en eller annen form for
tallfestning.”
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137)
”Kvantitativ analyse betyr analyse av et materiale
som enten består av enheter, egenskaber eller
kategorier som lar seg behandle som tall eller lar
sig telle. Målet er å finne strukturer eller teste på
forhånd oppstilte hypoteser om strukturer i
materialet.”
(Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137)
39
Fortolkningsniveau
Ifølge Kvale kan man tolke på 3
niveauer:
Fortolkningskontekster
Valideringsfællesskab
Selvforståelse(den interviewede)
Interviewpersonen
Kritisk common sense-forståelse
Offentligheden(f.eks.
en jury)
Teoretisk forståelse
40
Interviewfortolkning
Hvad kendetegner
fortolkningsprocessen?
Den hermeneutiske cirkel
"...den kontinuerlige proces frem og
tilbage mellem delene og helheden, der
er en følge af den hermeneutiske cirkel.
Med udgangspunkt i en ofte uklar og
intuitiv forståelse af teksten som helhed
fortolkes dens forskellige dele, og ud fra
disse fortolkninger sættes delene på ny41
i relation til helheden osv."
Afrunding
En afrunding på analysen kunne
indeholde:
• Hvem er målgruppen?
– Evt. Hvilke faktorer kendetegner
målgruppen – evt beskrivelse af en eller
flere personaer?
– Herunder evt. afgrænsning – hvem er ikke
målgruppen?
– (Tilhører interviewpersonerne målgruppen?)
42
Endvidere
• Hvorledes forholder
målgruppen sig til
innovationen/sitet/konceptet?
– Evt. hvordan placerer
interviewpersonerne sig i
adopterkategorier mm.
– Herunder evt. en præcisering af
balancen imellem relevans/barrierer
43