Transcript 22. Produktionsstyring

VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstrategi
 Produktionsfunktionens hovedopgave
– Omdanne råvarer til færdigvarer:
 I de rigtige mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige
omkostninger
 Produktionsstrategi
– Udspringer af virksomhedsstrategien, herunder konkurrencestrategi
– Eksempler på konkurrenceparametres indflydelse:
Konkurrenceparametre
Produktionsmål
Hvis kunderne lægger vægt på:
Leveringsevne
Lave priser
Høj kvalitet
Miljørigtige produkter
Fleksibilitet
Så skal produktionsfunktionen:
Være pålidelig og driftssikker
Kunne producere med lave omkostninger
Kunne producere med høj, ensartet kvalitet
Være miljøvenlig
Kunne reagere hurtigt på ændringer i efterspørgslen
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsformer
 Produktionsformer
–
–
–
–
Styk- og projektproduktion
Serieproduktion
Masse- og procesproduktion
Kundetilpasset masseproduktion
Produktvariation
Styk- og projektproduktion
Kundetilpasset
masseproduktion
Serieproduktion
Masse- og
procesproduktion
Produktionsomfang
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Igangsætning af produktionen
Ordre
Leverandører
Ordre
Leverandører
Ordre
Produktion
Leveringstid
Leverandører
Kunde
Ordre
Produktion
Ordre
Ordre
FVL
Kunde
b.
Lagerstyret
produktion
Leveringstid
Ordre
Ordre
RVL
a.
Ordrestyret
produktion
Produktion
Leveringstid
Kunde
c.
Kombination
af ordre- og
lagerstyret
produktion
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout
 Produktionslayout
–
–
–
–
Positionslayout
Funktionslayout
Linjelayout
Gruppelayout
 Positionslayout
– Flytter materialer, maskiner og arbejdspladser hen til det sted,
hvor produktet fremstilles f.eks. bygning af en ny bro
 Fordele
– Skræddersyes til opgaven
– Fleksible enheder
 Ulemper
– Lange transportafstande for materiale mv.
– Involvere mange forskellige fagfolk
– Kompliceret styring
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout
 Funktionslayout
– Samler alle opgaver af samme art på samme sted. Materialer
passerer de forskellige arbejdssteder alt efter, hvilken
bearbejdning der skal foregå.
 Fordele
–
–
–
–
Høj udnyttelse af kapaciteten f.eks. maskiner
Fleksibilitet
Ikke følsom overfor maskinnedbrud
Let at erstatte medarbejdere ved ferie og sygdom
 Ulemper
– Flaskehalse og kødannelser – længere gennemløbstid, større
kapitalbinding og store transportomkostninger
– Kræver planlægning
– Ansvaret for produktionsgennemløbet er delt ud på flere
afdelinger
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout - funktionslayout
2
Råvare
1
4
3
6
5
Færdigvare
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout
 Linjelayout
– Arbejdspladserne indrettes og forbindes efter det enkelte
produkt. Hvert produkt har sin egen bestemte
produktionslinje.
 Fordele
– Høj produktivitet og kort gennemløbstid
– Lille kapitalbinding i lagre
– Ansvaret samlet hos lederen af den pågældende linje
 Ulemper
–
–
–
–
Investeres i flere maskiner mv.
Rutinepræget arbejde
Sårbar overfor nedbrud
Ufleksibelt
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout - linjelayout
1
2
3
4
5A
6A
Råvare
Færdigvare
1
2
3
4
5B
6B
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout
 Gruppelayout
– Kombination af funktionslayout og linjelayout. En
eller flere grupper af medarbejdere står for
fremstillingen af et eller flere produkter
 Fordele
– Jobudvidelse og jobberigelse medfører øget motivation og
ansvarsfølelse
– Fleksibelt og let at overskue
– Korte transportafstande og gennemløbstider
 Ulemper
– Ikke alle er indstillet på at påtage sig et kollektivt ansvar
– Svært at bruge individuelle aflønningsformer som f.eks.
akkord.
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionslayout - gruppelayout
Råvare
Færdigvare
1
2
3
6
5
4
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer
 Produktionsstyringssystemer
– MRP I (Materials Requirements Planning)
 Prognosestyret
– MRP II (Manufacturing Ressource Planning
 Prognosestyret
– JIT (Just in time)
 Ordrestyret
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer
 MRP I
– Formål
 Styring af materialer og komponenter
– Systemet kan beregne
 Hvilke materialer og komponenter man skal bruge
 Hvor mange materialer og komponenter man skal bruge af hver slags
 Hvornår man skal bruge de forskellige materialer og komponenter
– Fordele
 Forbedre leveringsevnen
 Begrænset kapitalbinding
 Godt grundlag for kapacitetsstyring
– Ulemper
 Manglende fleksibilitet
 Kræver stor datadisciplin
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer - MRP I
Kundeordre
Salgsprognose
Produktionsplan
Styklister
Bruttobehov
Lagerbeholdninger
Planlagte
ordrer
Nettobehov
Indkøbsordrer
Produktionsordrer
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer
 MRP II
 Videreudvikling af MRP I
 Koordinere materialeplanlægningen med planlægningen
af kapacitetsudnyttelsen på afdelinger, maskiner og
arbejdssteder
 Sikre en optimal kapacitetsudnyttelse
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer - MRP II
Kundeordre
Salgsprognose
Hovedplanlægning
Styklister
Lagerbeholdninger
Materialestyring
Nej
Kapacitetsstyring
Realistisk
Ja
Indkøbsordrer
Produktionsordrer
Nye
produkter
Operationsstruktur
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Optimal seriestørrelse
 Omstillingsomkostninger
–
Løn- og maskinomkostninger, rengøring af arbejdspladsen samt
prøvekøring af maskinerne
 Lageromkostninger
–
–
Rente af investeret kapital
Løn til lagerpersonale, lokaleomkostninger samt svind
 Optimal seriestørrelse
–
Den mængde, hvor summen af omstillingsomkostninger og
lageromkostninger pr. år er lavest.
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Optimal seriestørrelse
Eksempel:
12.000 stk.
Årligt salg (forbrug)
Kr. 10
Variable enhedsomkostninger (VE)
Kr. 1.000
Omstillingsomkostninger pr. serie
20%
Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
48.000 stk.
Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
Lagerstørrelse
i 1.000 stk.
10
Lagerstørrelse
i 1.000 stk.
10
Maksimumlager =
9.000 stk. (12.000 stk. x 0,75)
8
6
8
Gennemsnits
lager = 4.500 stk.
4
Der
produceres
12.000
stk.
pr.
pr.
Lageret
tømmes6.000
i løbetstk.
af de
serie.
er
50
25
næste Produktionstiden
150dage
75
dage( (4.500
9.000stk.
stk.
dage
(12.000/240).
(6.000/240).
: 60 stk.
pr. dag)
I løbet af de 25
50 dage er brugt
50 x 60 (12.000/200) = 1.500
25
3.000
stk. Derfor er lageret på 4.500
9.000
stk. (6.000
(12.000stk.
stk.- -1.500
3.000stk.)
stk.)
2
6
Maksimumlager =
4.500 stk. (6.000 stk. x 0,75)
Gennemsnits
lager = 2.250 stk.
4
2
Dage
0
50
1 serie pr. år
200
Dage
0
25
100 125
2 serier pr. år
12.000
Lagerstigningstakt = (1 - f ) = (1 ) = 0,75
48.000
p
200
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Optimal seriestørrelse - tabelløsning
Eksempel:
Årligt salg (forbrug)
Variable enhedsomkostninger (VE)
Omstillingsomkostninger pr. serie
Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
12.000 stk.
Kr. 10
Kr. 1.000
20%
48.000 stk.
Omstillingsomkostninger
= Seriestørrelse
Gennemsnitslager
i stk
: 2iår
xserier
(1Seriestørrelse
Lageromkostninger
i stk.
kr.
== 20%
==
Årligt
Gennemsnitslager
af
Antal
forbrug
gennemsnitslagerets
serier
: antal
pr.
stk.
x 1.000
x(12.000/48.000))
10
værdi
pr. år
Antal serier pr. år
Seriestørrelse i stk.
Gennemsnitslager i stk.
Gennemsnitslager i kr.
Årlige omkostninger:
Lageromkostninger i kr.
Omstillingsomk. i kr.
I alt i kr.
1
2
3
12.000
4.500
45.000
6.000
2.250
22.500
4.000
1.500
15.000
4
5
6
3.000
1.125
11.250
2.400
900
9.000
2.000
750
7.500
9.000
1.000
4.500
2.000
3.000
3.000
2.250
4.000
1.800
5.000
1.500
6.000
10.000
6.500
6.000
6.250
6.800
7.500
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Optimal seriestørrelse - tabelløsning
Eksempel:
Årligt salg (forbrug)
Variable enhedsomkostninger (VE)
Omstillingsomkostninger pr. serie
Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
kr.
12.000
10.000
12.000 stk.
Kr. 10
Kr. 1.000
20%
48.000 stk.
Lageromkostninger
8.000
6.000
4.000
2.000
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
Seriestørrelse
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Optimal seriestørrelse - matematisk løsning
 Wilsons formel
Optimal seriestørrelse Q =
2xFxO
.
P x R x (1-f/p)
 Forudsætninger
–
–
–
–
Jævnt fordelt salg (ingen sæsonudsving) og produktion
Konstante omstillingsomkostninger (uafhængig af seriestørrelse)
Konstante VE (ingen kvantumsrabat ved indkøb af råvarer)
Proportionale lageromkostninger
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Optimal seriestørrelse - matematisk løsning
Eksempel:
Årligt salg (forbrug)
Variable enhedsomkostninger (VE)
Omstillingsomkostninger pr. serie
Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi
Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage
Optimal indkøbsstørrelse Q =
2xFxO
.=
P x R x (1-f/P)
Optimal antal serier = Årligt forbrug
Q
=
12.0000
4.000
12.000 stk.
Kr. 10
Kr. 1.000
20%
48.000 stk.
2 x 12.000 x 1.000
= 4.000 stk.
10 x 0,2 x (1-12/48)
=3
4.000 x 0,75 x 10 x 0,15 = kr. 3.000
Lageromkostninger = Q x (1-f/p) X VE x lagerrente =
2
2
Omstillingsomkostninger = Årligt forbrug x omstillingsomk. = 12.000 x 1.000 = kr. 3.000
Q
4.000
= kr. 6.000
I alt
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer
 Just in Time - JIT
– Formål
 Producere varerne
– I det nødvendige antal
– I den rigtige kvalitet
– I rette tid
– Systemet er især udviklet med henblik på at
 Tilpasse produktionen til ændringer i efterspørgslen
 Reducere varelagrene
– Idealmål for JIT:
 Intet spild/Ingen lagre/Ingen fejl/Ingen maskinnedbrud
 Ingen omstillingstid (SMED)
 Kort leveringstid/seriestørrelse på 1 stk.
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyring – Push og Pull
A. Push- princippet
Planlægningsafdeling
Afkortning
og høvlning
MVL
Boring
MVL
Pudsning
B. Pull- princippet
Afkortning
og høvlning
Boring
Materialestrøm
Pudsning
Informationsstrøm
MVL
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer
Sammenligning mellem typiske MRP- og JIT-systemer
MRP-systemer
Levering fra et færdigvarelager
Accept af fejl
Store lagerbeholdninger
Der lægges vægt på kapacitetsudnyttelse
Lange produktionsserier
Lange omstillingstider
Lange gennemløbstider
Specialiserede medarbejdere
Funktionslayout
Store indkøb ad gangen
Push
Mange leverandører
Normale handelsrelationer til kunder og
leverandører (forhandling)
JIT-systemer
Levering direkte fra en montageafdeling
Ingen fejl
Ingen eller små lagerbeholdninger
Der lægges vægt på fleksibilitet
Korte produktionsserier
Korte omstillingstider
Korte gennemløbstider
Multifunktionelle medarbejdere
Gruppelayout
Små indkøb ad gangen
Pull
Få leverandører
Tæt samarbejde med kunder og
leverandører (netværk)
VIRKSOMHEDSØKONOMI
HH NIVEAU A 2.DEL
22. Produktionsstyring
Produktionsstyringssystemer
Fordele ved JIT-systemer i forhold til MRP-systemer er, at det giver:
-
færre varer under produktion
mindre varelagre
færre ukurante varer
en kortere gennemløbstid
en hurtigere opdagelse af flaskehalse og kvalitetsproblemer
en mere enkel driftsledelse