Transcript Do Jang

Adfærd i Dojang
Adfærd i Dojang
• Vi har forskellige måder at opføre os på i
en træningssal, i vores tilfælde kalder vi
det en Do Jang.
• Hvad betyder egentlig Do Jang?
Opgave
Gruppearbejde i ca. 20 - 30 min.
• Hvilken adfærd/opførsel kræves i Do Jangen i
jeres klub/forening?
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
•
Herunder overfor salen og i salen
Overfor instruktøren
Overfor de andre elever
Forholdet mellem instruktør - eleven
Forholdet eleverne i mellem
Forholdet instruktørerne imellem
Hvordan ser man ud - beklædning m.m.
Tyggegummi, vandpause
Hvilke ritualer findes der i Jeres klub/forening?
Findes der elevregler og hvordan bliver de efterlevet?
Terminologi
i
Taekwondo
Terminologi - historie
• 1910-1945 Japanske besættelse - Enhver form for træning af
koreanske kampsystemer var forbudt.
• 1945 Korea blev atter frit, og hæren begyndte igen at undervise i
koreansk kampkunst. Der åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do
Kwan og Moo Duk Kwan. I årene efter fulgte flere skoler.
• 1955. Lederne af de store skoler mødtes d. 11. april med det formål
at samle de forskellige stilarter til ét stort system. De enedes om at
gøre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til
TAEKWONDO, som bedre beskrev kunsten og mindede mere om
det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for Taekwondo.
Terminologi - historie
• 1963. General Choi Hong Hee, 9. dan, International Taekwondo
Federation (ITF). Han var en af hovedmændene bag
sammenslutningen til et system.
• 1968 Choi Hong Hee udvist af Sydkorea efter mislykket statskup.
• 1972 Kukkiwon blev indviet.
• 1973 Den 28. maj World Taekwondo Federation (WTF) stiftet, Dr.
Un Young Kim som præsident.
• 1973-1975 e.kr. Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad
karate, erstattedes i WTF af Taegeuk’er og poomse’er. Taegeuk
poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester
Song Dok Gi og Taekwondo mestre.
Terminologi - historie
• Fra gammel tid var betegnelserne
anderledes end de er i dag.
• Høj sektion
- Sang dan
• Mellem sektion - Tjund dan
• Lav sektion
- Ha dan
Terminologi - Knytte næve
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Knytte næve
- Jumeok
Overside af knyttet næve - Deung-jumeok
Yderside ag knyttet næve- Me-jumeok
Kattenæve
- Pyeon-jumeok
Kastanjenæve
- Bam-jumeok
Pincetnæve
- Jibge-jumeok
Terminologi - Hånd
•
•
•
•
•
•
•
Knivhånd
Modsat knivhånd
Håndryggen
Bjørnehånd
Håndroden
Håndryggen
Rundingen
- Son
- Sonnal-deung
- Son-deung
- Gomson
- Batangson
- Gubhin-sonmok
- Agwison
Terminologi - Hånd
•
•
•
•
•
•
Fingerstik
Sakse-fingerstik
Enkelt-fingerstik
Dobbelt-fingerstik
Trefingerstik
Femfingerstik
- Pyeonson-keut
- Gawison-keut
- Hanson-keut
- Moeun-dooson-keut
- Moeun-seson-keut
- Modeumson-keut
Terminologi - Arm
• Arm
• Albue
• Håndled
– Ydersiden
– Indersiden
– Oversiden
– Undersiden
- Pal
- Palkoop
- Palmok
- Bakat-Palmok
- An-Palmok
- Deung-Palmok
- Me-Palmok
Terminologi - Blokeringer
Forsvarspunkt + sektion + metode = terminologi
Eksempel:
• Bakatpalmok + eolgul + bakatmakki = lang navn
• Eolgul bakatmakki = kortere navn
• Eolgulmakki = daglig navn
Terminologi – Angrebsteknikker m/hånd
1.Lige slag
2.Lige stik
3.Slag
4.Hugge stik
5.Rive
- Jireugi (lukket hånd + lige linje mod målet)
- Chireugi
- Chigi ( lukket/åben hånd + cirkelbevægelse)
- Jiiki
- Hoolgi
Terminologi – Lige slag (jireugi) metoden
1. Modstanderens punkter
– Eolgul
– Momtong
– Arae
2. Jumeok lige fra hoften + lige linje
3. Baro jireugi = Bagerste (modsatte) hånd
4. Bandae jireugi = Forreste (samme) hånd
Terminologi – jireugi (normale)
Jireugi punkt + jireugi metode = terminologi
Eksempel:
• Eolgul baro-jireugi
• Momtong bandae-jireugi
Terminologi – jireugi (andre)
•
•
•
•
•
•
Yeop-jireugi
Naeryo-jireugi
Seweo-jireugi
Dollyo-jireugi
Chi-jireugi
Jeochyo-jireugi
- slag til siden
- slag nedad
- lodret håndstand
- cirkel slag
- opad slag
- omvendt håndstand
Terminologi – jireugi (andre)
Mål + metode + forskellige slag = terminologi
Eksempel:
• Momtong + baro + seweo + jireugi
• Eolgul + yeop + jireugi
• Momtong + bandae + dollyo + jireugi
• Momtong + baro + jeochuo + jireugi
Terminologi – Slag (Chigi)
Angribende kropsdel + navn på mål +
betegnelsen på chigi = termiologi
Eksempel:
•Sonnal + eoulgul + bakat + chigi
•Sonnal-deung + momtong + an-chigi
Chireugi - Lige stik
Udføres på samme måde som jireugi.
Pyeonson-keut og alle fingerstikkene: Gawisonkeut, Hanson-keut, Moeun-dooson-keut Moeunseson-keut og Modeumson-keut +
Håndens stilling (seweo, eopeo, og jeocheo)
Eksempel:
• Pyeonson.kurt + seweo + chreugi
Spark
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Momdollyo-chagi – baglæns cirkelspark
Geodeup-chagi – to samme spark med samme ben
Sokeo-chagi – blandet spark med samme ben
Ieo-chagi - samme to spark lige efter hinanden
Ieo seokeo-chagi- forskellige to spark lige efter hinanden
Twieo- chagi- springspark
Twieo neomeo-chagi- springspark over forhindring
Ilga-chagi (gawi-chagi)- samtidig flyvende dobbeltspark
Da bang hyang chagi – tre eller flere flyvende spark
mod forskellige mål
Spark
Angrebspunkt på foden + sparketeknik
Eksempel:
• Apchook + dollyo-chagi
• Twieo + dwichook + yeop-chagi
Grundbevægelserne - begynder
1.
2.
3.
4.
5.
Gibon joonbi-seogi
Joochoom-seogi momtong-jireugi
Arae-makki
Momtong bandae-jireugi
Ap-chagi
Grundbevægelserne - mellem
6. Sonnal bakat-chigi
7. Momtongmakki
8. Yeop-chagi
Grundbevægelserne –
Viderkommende
9. Sonnalmakki
10.Eolgulmakki
11.Sonnal mok-chigi
12.Dollyo-chagi
13.Momtong baro-jireugi
Grundbevægelserne - samlet
1.Gibon joonbi-seogi
2.Joochoom-seogi
momtong-jireugi
3.Arae-makki
4.Momtong bandae-jireugi
5.Ap-chagi
6. Sonnal bakat-chigi
7. Momtongmakki
8. Yeop-chagi
9. Sonnalmakki
10. Eolgulmakki
11. Sonnal mok-chigi
12. Dollyo-chagi
13. Momtong baro-jireugi