Transcript Neurologisk undersøgelse

Neurologisk undersøgelse
2010
Læsionens placering
•
•
•
•
•
•
Cortex
Hvid substans
Basalganglier
Cerebellum
Hjernestammen
Medulla
•
•
•
•
Rødder
Perifere nerver
Neuromuskulære overgang
Muskler
CNS
PNS
Læsionens placering
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Cortex
Hvid substans
Basalganglier
Cerebellum
Kranienerver
Medulla
Rødder
Perifere nerver
Neuromuskulære overgang
Muskler
Supranukleær læsion:
• 1. neuronsparese
• Ingen/let atrofi
• Øget tonus
• Hyperrefleksi
• +/- Babinski
• Klonus
Infranukleær læsion:
• 2. neuronsparese
• Atrofi
• Nedsat tonus
• Nedsatte reflekser
• - Babinski
• Fascikulationer
Ætiologi
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Traume
Metabolisk
Iskæmisk
Neoplastisk
Stråle
Infektiøst
Malformation
Hereditært
Degenerativt
Systematik og grundighed
Umiddelbare indtryk
•
•
•
•
Vågenhed
Opmærksomhed
Talen
Gangfunktionen
Neurologisk undersøgelse
•
•
•
•
•
•
Kranienerver
Motorisk (tonus, trofik, kraft)
Reflekser
Sensorisk
Koordination
Gang og stand
Kraft-forhold
•
•
•
•
•
•
•
Muskelkraft gradering
5: Normal
4+: Submaximal mod modstand – 75 %
4: Moderat mod modstand – 50 %
3: Bevæges mod tyngden, - modstand
2: Bevæges med ophævet tyngde
1: Synlig kontraktion uden bevægelse
0: Ingen reaktioner = paralyse
Mønster-genkendelse
Læsionens placering
•
•
•
•
•
•
Cortex
Hvid substans
Basalganglier
Cerebellum
Hjernestammen
Medulla
•
•
•
•
Rødder
Perifere nerver
Neuromuskulære overgang
Muskler
CNS
PNS
Muskelsygdom (myopati)
Muskelsygdom (myopati) forårsager
Proximal symmetrisk kraftnedsættelse uden
sensoriske deficits
•
•
•
•
•
•
Objektive fund:
Proximal kraftnedsættelse uden sensoriske deficits
Ingen muskelatrofi
Ingen fasikulationer
Normal muskeltonus
Normale dybe reflekser
Neuromuskulære endeplade
(f.eks. myastenia gravis)
Udtrætningsfænomener
Minder om muskulær lidelse med symmetrisk proximal
kraftnedsættelse
Ingen sensoriske deficits
Muskelsvagheden forværres ved aktivitet og bedres efter
hvile
• Objektive fund
• Repetitiv testning udtrætter musklen som genvinder
kraften efter hvile
• Muskelsvagheden inkluderer ofte muskler i ansigt og
kæbe
Perifere nerver (neuropati)
• Oftest distal kraftnedsættelse
• Symmetrisk/asymmetrisk og med muskelatrofi og
fascikulationer
• Neuropatier er næsten altid ledsaget af sensoriske
symptomer
•
•
•
•
•
Objektive fund:
Distal kraftnedsættelse
Symmetrisk/asymmetrisk følelsesløshed (nogle gange
sok- eller handskeformet)
Atrofi, fascikulationer
Normal tonus
Afsvækkede dybe reflekser
Nerverødder (radikulopati)
Hovedsymptomet er smerte
Skærende, brændende, varm, elektrisk eller stikkende
Asymmetrisk kraftnedsættelse begrænset til den gruppe af
muskler roden innerverer (ex. muskler innerveret af C5 eller L5)
Sensoriske udfald følger dermatomudbredningen
Manøvrer, som udstrækker roden, forværrer symptomerne (Laseque)
•
•
•
•
•
•
Objektive fund:
Kraftnedsættelsen kan være både distal og proximal
Atrofi og fasikulationer
Afsvækkede reflekser
Sensoriske udfald (dermatomudbredningen)
Laseque
Medulla spinalis (myelopati)
• Triade af symptomer:
– Sensorisk grænse
• Pt. beskriver et bånd/en linje hvorunder følesansen er
reduceret
– Distal, symmetrisk, spastisk kraftnedsættelse
• Næsten altid symmetrisk, og giver
• 1. neurons symptomer med øget tonus og spasticitet,
hyperrefleksi
– Symptomer fra tarm – og blære
• Pga. affektion af autonome fibre i medulla
• Både urinretention og inkontinens kan ses
• Manglende eller afsvækket analsphincter refleks
Hjernestammen
• Karakteriseret ved kranienerveudfald
• Da kranienerverne er omlejret af medulla, ses ofte
kombination af medullær affektion og kranienerveudfald.
• Hjernestammen indeholder de lange ledningsbaner
• Kranienerveudfald + langbanesymtpmer =
hjernestammesygdom
• Banerne krydser forskellige steder
– Cortikospinale baner (motorisk funktion)
– Spinothalamiske baner (smerte og temperatur til thalamus)
– Bagstrengene (vibrations- og stillilngssans)
Cerebellum
Dårlig koordination
Ataksi
Intentionstremor
Klodsethed, stivbenet, snublende gang, som en fuld mand
In- og outflow sker gennem hjernestammen og blodforsyningen til
cerebellum er fra samme kar, som forsyner hjernestammen.
Derfor ses cerebellare symptomer ofte kombineret med
hjernestammesymptomer og omvendt
• Objektive fund:
• Usikker, bredsporet ataktisk gang, som giver problemer med
liniegang.
Kan kræve støtte for ikke at falde.
• Dyskoordination
• Tremor med forværring til sidst i bevægelsen
White matter / cortex
WM-læsion kan skelnes fra cortikal læsion
ved hjælp af følgende:
• Tilstedeværelse af specifikke corticale
deficits
• Mønsteret af motoriske og sensoriske
deficits
• Karakteren af de sensoriske deficits
• Evt. visuelle deficits
Cortical dysfunktion
• Dominant hemisfære
– Afasi
• Ikke-dominant hemisfære
– Neglect, inattention, visuo-spatielle
forstyrrelser
• Epileptiske fænomener er altid cortikale
Sensoriske deficits
WM-læsion / cortikal
• De fleste sensoriske modaliteter bliver ”bevidste”
i thalamus og kræver ikke cortical funktion
• Pt. med cortikal læsion kan føle smerter,
vibration, stilling og berøring.
• Udtalt følelsesløshed tyder på subcortikal læsion
• Cortikale sensoriske symptomer er
– To-punktsdiskrimination
– Ciffersans
– stereognose