Transcript studiestøttende samtaler - oplæg

Studiestøttende samtaler på
Læreruddannelsen i Århus
Dorthe Lau, lektor og autoriseret psykolog
[email protected]
Program
•
•
•
•
•
•
•
•
Kort præsentation
Procedure for studiestøttende samtaler
Hvilke problematikker er i spil?
Hvordan anvendes studiestøtten?
Eksempler på studiestøtte
Kognitiv adfærdsterapi
Hvad siger de studerende?
Erfaringsudveksling og videndeling blandt
deltagerne
Procedure for studiestøttende
samtaler
• Start : Januar 2009
• Den studerende henvender sig til den SPSansvarlige, eller behovet bliver kendt via
studievejlederen eller en underviser
• SPS ansvarlig ansøger SU – styrelsen om
bevilling
• Henvendelse til undertegnede
• Skriftlig aftale om første samtale
• Det enkelte forløb aftales individuelt
Faglig studiestøtte
• Målet med den faglige studiestøtte er at
kompensere for de specifikke studiemæssige
vanskeligheder, som den psykiske lidelse
indebærer. Det gælder især vanskeligheder
med udholdenhed, struktur, planlægning,
overblik, hukommelse og koncentration.
Samtidig vil den faglige studiestøtte kunne
have en positiv indvirkning på vanskeligheder
med eksamensangst, præstationskrav og
tilknytning til uddannelsen (Håndbog for SPS-ansvarlige,
2010).
Specialpædagogisk støtte
• SPS gives til studerende med læse-, skriveog talevanskeligheder, til hørehæmmede og
døve, til synshæmmede og blinde og til
studerende med fysiske, psykiske og
neurologiske funktionsnedsættelser.
Forudsætningerne for SPS er, at den skal
være nødvendig for at gennemføre
uddannelsen, og at det er muligt at
kompensere for funktionsnedsættelsen.
• SPS kan gives til studerende på en SUberettiget uddannelse
Karakteristik af studerende med psykiske
funktionsnedsættelser
•
Vanskeligheder med udholdenhed, struktur, planlægning, overblik, opmærksomhed,
hukommelse og koncentration
•
Vanskeligheder med eksamensangst og præstationskrav
•
Vanskeligheder med egne, familiens og andres forventninger
•
Vanskeligheder med bedømmelse af egne evner og begrænsninger
•
Vanskeligheder med idealer, identitet og selvværd
•
Vanskeligheder med sociale relationer til medstuderende, lærere og andet personale
•
Vanskeligheder med at blive set og hørt i undervisningssammenhænge
•
Vanskeligheder med ikke at kunne få opmærksomhed nok
Problematikker
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Lavt selvværd
Eksamensangst / præstationsangst
Angst
Depression
Stress , mavesår
ADHD
Ordblindhed
Hjerneskade
Spiseforstyrrelse
Støtteforanstaltninger
•
•
•
•
•
•
•
•
Hjælp til planlægning,struktur,overblik
Ugeskema, dagsskema etc.
Elementer fra kognitiv adfærdsterapi
Bevidst opmærksomhed på positive
situationer (forsk. øvelser)
Skriftlige refleksioner
Mail / sms korrespondance
Reducering af præstationskrav
Information til kolleger og studerende
Kognitiv adfærdsterapi
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fokuserer på aktuelle problemstillinger
Åben samarbejdende relation
Information om behandlingens formål og metoder
Problemorienteret
Indsigtsgivende
Psykoedukativ
Struktureret
Direktiv
Effektorienteret
Lægger vægt på hjemmearbejde
Mennesket plages ikke af tingene som de er, men
af måder de opfatter dem på
•
Situation: Det er nat og Lise er alene hjemme. Vågner ved at telefonen
ringer. Da hun tager telefonen er der ingen i den anden ende, - kun en
underlig lyd.
•
Tænkning 1: der står en mand uden for vinduet med en mobiltelefon, han
tjekker om jeg er hjemme. Om lidt bryder han ind og voldtager mig.
Reaktion 1: bliver angst, står op og tjekker alle døre og vinduer. Er mange
timer om at falde i søvn igen
•
•
•
Tænkning 2: Det må være en der har fået forkert nummer
Reaktion 2: vender sig om og falder hurtigt i søvn igen.
Tænkning er styrende for følelser og adfærd
Den kognitive model
Mestrings-strategier
• Kognitive strategier: fx alternative tanker,
selvinstruktioner, huskekort, sætte ord på
emotioner
• Adfærdsstrategier: fx forøgelse/formindskelse
af aktiviteter, gradueret eksponering,
gradueret opgaveløsning, problemløsning,
distraktionsteknikker
• Fysiologiske strategier: fx afslapning,
åndedrætsøvelser, grounding, fysisk aktivitet
• Sensoriske aktiviteter: se TV, lytte til musik,
lydbøger, fysisk kontakt.
Hjælpestrategier til emotionsregulering
• Distraktionsstrategier: fx trække 3 fra 100,
tælle til 10
• Mindfulness øvelser. Træning i at kunne
rumme emotioner m.m
• Afspænding: fx åndedræt, afspænding,
lytte til musik
• Huskekort med alternative tanker: fx ”det
er ubehageligt men ikke farligt”.
Visualisering
•
•
•
•
Afkatastrofering v.h.a. visualisering
Gå situationen igennem på fantasiplan
Identificer den centrale katastrofeforestilling
Fantasien stopper ofte ved det værst
tænkelige
• Gør fantasien færdig…hvad sker så.
• Aktiver ansatser til alternativ tænkning &
handling
• Gå situationen igennem igen på fantasiplan
med de nye tanker og handlinger
Problemløsningsskema
• Mit mål på kort sigt:
Genoptage daglige rutiner (komme op, gå i bad, vaske op, læse)
• Bestemte trin for at opnå målet:
Et trin ad gangen, dele op i overkommelige delmål, starte med den
letteste og mest lystgivende aktivitet.
• Mulige hindringer eller vanskeligheder:
Depressive tanker, mister overblikket, opgivenhed, manglende lyst.
• Måder at overvinde hindringer på:
Stoppe negative tanker, komme op og i gang, ikke vente til jeg får
lyst.
Eksempel på studiestøtte i
forbindelse med angst
•
•
•
•
•
•
•
Kognitiv adfærdsterapi (elementer derfra)
Udfoldelse af historien (nedadgående pils teknik)
Omstrukturering af leveregler
Mindfulness (3 min åndedrætsmeditation)
Tankeregistrering
Huskekort
Visualisering
Nedadgående pils teknik
Udforskning af forventningsangst om en forestående fest
 Jeg klarer det ikke. Det er pinligt hvis jeg ryster på hænderne.
- Hvordan bliver det pinligt hvis du ryster på hænderne?
 De andre vil se at jeg er nervøs og usikker.
- og hvis de så det, hvad ville så ske?
 Det ville være forfærdeligt, de vil tænke: ”Sikke et nervevrag.”
- og hvis de tænkte sådan, hvad ville så ske?
 Så gider de ikke være sammen med mig. Det ville være frygteligt.
- så hvis de ser du er nervøs bliver du afvist og forkastet?
 Ja, der er da ingen der gider være sammen med et nervevrag (græder)
- nu kan jeg bedre forstå hvorfor du er så bange for den fest.
Øvelse i forbindelse med
eksamenslæsning og præstationsangst
• ”Jeg har holdt flere pauser end normalt”
• ”Jeg tilvalgte at deltage i sidste skoledag”
• ”Jeg har læst på et mere ”fornuftigt”
niveau, dvs. max til kl. 23.00”
• ”Jeg har gået ture hver dag”
• ”Jeg gik til eksamen uden at have læst det
hele flere gange – og jeg fik 12”
(4. årg studerende i forbindelse med eksamenslæsning)
Øvelser
(i forbindelse med lavt selvværd)
•
•
•
•
Lav en liste over alt det du er god til
Lav en liste over alt det der gør dig glad
Registrer gode oplevelser
Send en mail til x antal venner / familie, og
bed dem beskrive:
1) hvad det er de godt kan lide ved dig,
2) alt det de synes du er god til / sætter pris
på ved dig…
Øvelser
• Tankeregistreringsskema formål: at undersøge
om de automatiske tanker er realistiske og arbejde
med at finde mere positive alternativer
• Huskekort formål: hjælp til at bryde dårlige
vaner/dårlige mønstre
• Positiv selvopfattelse formål: udfordre den
negative selvopfattelse og dårlige selvtillid
• Mine positive leveregler formål: at bearbejde
sine egne forventninger og krav til sig selv
• Positiv dagbog formål: at fastholde de positive
situationer og tankemønstre
Udtalelser fra studerende
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jeg har brug for en struktur, og at tingene ikke hele tiden ændres
Jeg har dårlig samvittighed, når jeg ikke får læst til timerne
Jeg er bange for hvad de andre på holdet tænker om mig
Jeg vil ikke have at min underviser tror, at jeg er doven
Jeg vil ikke være til besvær for min studiegruppe / svigte dem
Det er ikke så slemt i historietimerne – det er et venligt miljø
Jeg vil gerne lave mere end de andre i studiegruppen – så synes jeg det er
godt nok
Jeg har det altid skidt inden jeg skal fremlægge
Jeg føler, at jeg skal bevise, at jeg er berettiget til støtten
Når jeg er under pres, har jeg svært ved at finde de rigtige ord og begreber
Jeg bryder mig ikke om at være til besvær
Jeg har brug for fastholdelse og struktur
Det hjælper mig at fokusere på det der går godt
Erfaringsudveksling
• Fortæl om en positiv erfaring med
studiestøttende samtaler
• Hvad er udfordringen for dig?
• Hvilke ideer har I til at kvalificere de
studiestøttende samtaler?
• Ideer til at kvalificere det studiestøttende
miljø?
• Gå sammen med et andet par og del jeres
erfaringer
• Noter gode erfaringer / ideer på planchen
Litteratur
• Kognitiv terapi i en nøddeskal. Michael Neenan, 2006,
Dansk Psykologisk Forlag.
• Håndbog for SPS – ansvarlige. For
uddannelsesinstitutioner der rekvirerer SPS-forløb fra
RSC, 2010. www.dpu.dk/rsc
• Slip anerkendelsen løs. Appreciative Inquiry i
organisationsudvikling. Mads Ole Dall & Solveig Hansen
(red.), 2001, Frydenlund.
• Børne – og Ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og
uanede muligheder. Søren Hertz, Akademisk Forlag,
2008.