Transcript Det Danske Bloddonorstudie

STATUS FOR DET DANSKE BLODDONORSTUDIE – 2012
Af
Henrik Ullum
Overlæge, ph.d.
Klinisk Immunologisk Afdeling
Rigshospitalet
www.dbds.dk
Vejle, 2012
Det jeg vil tale om
• Status for DBDS
• Tidlige resultater fra spørgeskemaer og blodprøver på de
første deltagere
• Underprojekter
Det vil Christian uddybe I workshoppen
• Mulighed for diskussion af enkelt projekter
• Brugerinvolvering – jeres input
Det vi gjorde (1)…
Idé
Etableret
arkivprøve
biobank
Nedsat
styregruppe
og
bestyrelse
Etableret
relationer:
SSI
BID
Projekt
godkendelse
Formuleret
forskningsprojekt
Start
Det vi gjorde (2)…
•
DBDS blev startet op i Region Hovedstaden og Region
Midtjylland i marts 2010.
Det vi gjorde (3)…
•
I begyndelsen af 2012 blev DBDS udvidet til Region
Nordjylland og Region Sjælland:
Det vi gjorde (4)…
•
Nu deltager mere end 70.000 donorer:
Det jeg vil tale om
• Status for DBDS
• Tidlige resultater fra spørgeskemaer og blodprøver
på de første deltagere
• Underprojekter
Spørgsmål 1:
Vi ved at bloddonorers dødeligehed er mindre end en
matchet baggrundsbefolkning.
Føler bloddonorer sig sundere fysisk?
Føler bloddononorer sig sundere psykisk?
SF-12: DBDS vs. DTR
Spørgsmål 2:
Vi har brug for at bloddonorer kommer tilbage og donorer
Hvilke baggrundsfaktorer forudsiger fornyet donation?
Hvem kommer tilbage og donerer?
Ikke-justeret OR (95% CI)
Justeret‡ OR (95% CI)
BMI<22*
0,72 (0,65 – 0,80)
0,86 (0,77 – 0,96)
Kvinder
0,68 (0,62 – 0,74)
0,80 (0,71 – 0,89)
Alder<28 år*
0,61 (0,55 – 0,67)
0,66 (0,60 – 0,74)
Hb<8.4 mM*
0,77 (0,70 – 0,84)
0,94 (0,84 – 1,06)
Donationer i det
forudgående år
2,45 (2,20 – 2,73)
2,35 (2,11 – 2,62)
SF-12mcs<53*
0,71 (0,65 – 0,79)
0,78 (0,71 – 0,86)
*Under første kvartil
‡ Vitaminer, jerntilskud, diæt, alkohol, tobak, SF-12 pcs og motion er ikke associeret til
efterfølgende donation.
Prædikativ værdi?
ROC kurver – forudsigelse af efterfølgende donation (n=13,551)
Foreløbige konklusioner
- Bloddononrer har et bedre selvrapporteret psykisk
helbred end baggrundsbefolkningen. Ældre bloddonorer
har et bedre fysisk helbred end baggrundsbefolkningen.
- Bloddonation kan forudsiges af forskellige kendte
faktorer. Det nye er, at donors psykiske velbefindende
ved den sidste donation også forudsiger, om donor
kommer tilbage og donerer.
Det jeg vil tale om
• Status for DBDS
• Tidlige resultater fra spørgeskemaer og blodprøver på de
første deltagere
• Underprojekter
Undersøgelse af genetisk betinget
jernmangel hos bloddonorer
Af Erik Sørensen, RH
Vi har tidligere vist, at en genetisk variant kan øge
risikoen for lave jerndepoter hos bloddonorer med
30%. Vi vil udvide undersøgelsen til også at
inkludere andre genmarkører (SNP’s) og desuden
bruge spørgeskemadata til at korrigere for relevante
livsstilsfaktorer.
Low-grade inflammation og jernmangel hos
bloddonorer
Af Sebastian Koetzé og Christian Erikstrup, RM
Formål: At studere sammenhængen mellem
kroppens grundlæggende betændelse, jern-,
hæmoglobinniveauer og donationsfrekvens for at se
om betændelse er en risikofaktor for jernmangel
(målt som ferritin) hos donorer.
Er lave jernniveauer forbundet med sygdom?
Af Andreas S. Rigas og Henrik Ullum, RH
Vi ved fra tidlige DBDS data og andre
undersøgelser, at bloddonorer har lave
jernniveauer. Det er dog uvist, om lave
jernniveauer i sig selv (dvs. uden anæmi) er
forbundet med sygdom. Vi vil i DBDS undersøge,
om lavt ferritin niveau er forbundet med sygdom
(defineret som indlæggelser / receptudskrivninger)
Inflammation som risikofaktor ved
depression
Af Lise Wegner Thørner og Henrik Ullum, RH
Da livstidsrisikoen for depression er ca. 10%
vil vi se på, om kronisk betændelse hos
bloddonorer (målt som hsCRP og SuPAR)
kan forudsige udviklingen af depression.
Tidlig kræftdiagnostik hos bloddonorer
Af Ole B. V. Pedersen, RS & Christian Erikstrup, RM
Donorer udvikler kræft næsten lige så ofte som i den
øvrige danske befolkning. Da vi her ved udgangen af
2012 har ca. 100.000 personårs opfølgning af DBDS
donorerne forventer vi at finde ca. 17 tilfælde af
lymfom eller leukæmi og det samme antal tilfælde af
tyktarmskræft. Vi vil se, om man i plasma fra donorer
som udvikler disse kræftformer kan finde miRNA,
som kan stille diagnosen allerede inden at
sygdommene giver symptomer.
Sammenhæng mellem HRQL og hsCRP
Cecilie Juul Sørensen og Christian
Erikstrup, RM
På de data vi allerede har, kan vi se, at
hsCRP > 3 mg/L er forbundet med dårligere
fysisk helbred (målt udfra SF-12 pcs) (OR:
0,94 (95% CI: 0,93 – 0,95) men det ser ikke
ud til at have betydning for det psykiske
helbred. Cecilie skal se på, hvorfor vi ser
denne sammenhæng.
Identifikation og karakterisering af risikodonorer
Af Henrik Hjalgrim, SSI og SCANDAT
Da der i Danmark gives ca. 450.000 transfusioner
årligt, vil vi se på, om spørgeskema-, registerdata
og analyser I blodprøver fra donor kan forklare,
hvorfor nogle donorer er “risikodonorer” – dvs.
donorer, som giver immunreaktioner hos recipienter.
Spørgsmål 3:
Hvor mange her har forældre, søskende eller et børn der
også donorer?
Spørgsmål 3:
Hvor mange her har forældre, søskende eller børn der også
donorer?
Hvordan kan det være?
Er bloddonation arveligt?
Af Henrik Hjalgrim, SSI og SCANDAT, Ole B. V. Pedersen, RS og
Henrik ullum, RH
Ved at samkøre data fra Det Danske Tvillingregister, SCANDAT og
DBDS er det muligt at afklare, både om det er arveligt at ville
donere blod, og om det er arveligt at blive ved med at donere.
Motivation
Tradition
Moral
Tilladelse
Vedholdenhed
Helbred Seksualitet Karakter
Helbred
Er det sundt at donere blod?
Af Andreas S. Rigas,Henrik Hjalgrim og Henrik
Ullum, RH
Et lodtræknings forsøg om at fortsætte med at
donere blandt 67-70 årige bloddonorer
iPSYCH samarbejdet
Thomas Werge, Sankt Hans Hospital:
DBDS er kontrolgruppe dels for et antropometrisk
projekt, som skal afklare om der er sammenhæng
mellem ansigtstræk og psykisk sygdom, og dels for
en genetisk undersøgelse af, om antallet af kopier
af udvalgte gener (CNV) disponerer for psykisk
sygdom (skizofreni).
Genetiske og miljørmæssige årsager til
Multibel Sclerose
Af Annette Bang Oturai
Danmark har en af verdens højeste forekomster af
multibel sclerose – en ofte invaliderende neurologisk
autoimmun sygdom. Årsagerne til multibel sclerose
er kun delvist afklarede. 5000 bloddonorer fra Region
Hovedstaden vil blive bedt om at fungere som
kontrolmateriale.
Andre samarbejder
•
Lundbeckfondcenteret for neurovaskulær singalering:
Undersøgelse af arvelige faktorers betydning for migræne.
•
The Novo Nordisk Foundation Center for Metabolic
research: Betydning af IL-6 antistoffer for udvikling af type 2
sukkersyge.
Tak til:
DBDS: Ole Birger Pedersen, Christian Erikstrup, Sebastian
Kotzé, Mikkel S. Petersen, Erik Sørensen, Kaspar R.
Nielsen, Lise W. Thørner, Cecilie Juul Sørensen og Andreas
S. Rigas.
SCANDAT: Katrine Grau og Henrik Hjalgrim.
DTR: Kirsten O. Kyvik.
Alle danske blodbanker
Bloddonorerne i Danmark
Danske Regioner