Transcript Kronologi
Kronologi Fra Antik til Pop Art Perioden op til 1400 - skulptur Marmor eller bronze Menneskefiguren som motiv - atleter Kontraposto – dynamisk ligevægt Ophøjet ro – ingen følelsesudtryk Udtryk for frihed, glæde ved nuet, demokratiet som styreform Antikken kaldes perioden fra 750476 f.v.t. i Grækenland og Rom Høj grad af naturalisme i menneskefremstillingen Dog i idealiseret form = gud Polyklet: Spydbæreren – ca 450 Myron: Diskoskasteren - ca. 450 f. kr. Akropolis i Athen Doriske marmorsøjler omkring det største rum, der indeholdt en kæmpestatue af gudinden Athene. Taget har trekantgavle Det er et tempel, en helligdom, for Athene. Ofringer og tilbedelse af gudinden. Rundt omkring ligger mindre templer. Sejrsmonument Matematisk præcision Harmoni, regelmæssighed, (447-432 f.v.t.) Arkitektur i antikken Renæssance Ca.1400 og 1500-tallet Antikkens genfødsel Opdagelsen af centralperspektivet Religiøse verdslige motiver, portrætter Humanismens ånd, interesse for mennesket Vægt på naturtro menneskeskildring Ro og harmoni i billedopbygning Michelangelo, Leonardo da Vinci Michelangelo, Den hellige familie, 1503-06 Michelangelo: David, 1501-04 Klassisk ro Kontraposto Nøgenhed Naturalisme Menneskelighed Frihedssymbol Barok: 1600-tallet Italien: Den katolske kirke Pragt, følelser, svulmende former og bevægelser Dramatiske højdepunkter i fx religiøse motiver Clair-obscure: lys-mørke kontrast Slyngede linier, kurver, dynamisk komposition OBS: mere afdæmpet i Holland: Borgerlig kultur, hverdagsskildringer Jan Vermeer, 1665-67 Rubens, Rembrandt, Vermeer Rubens, Bortførelsen af Leukippos’ døtre, 1617 Perioden efter 1750: Romantik 1750-1850 Harmonisk komposition og farveholdning - varm Idealisering af menneske og natur Realisme 1840-1880 Tiden omkring den industrielle revolution og 1848-rev. Naturalistisk gengivelse af naturen, friluftsmaleri Nøgtern virkelighedsgengivelse som ”øjenåbner” for virkeligheden realisme Motiver fra dagligdagen, arbejdet, uden forskønnelse og idyl Social stillingtagen og kritik Millet, van Gogh Van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885 Impressionisme 1860-1900 Paris bliver moderne storby Indtryk! Motiver i naturen, storbymylder, samtiden Realister, men ikke politiske Lysfyldt friluftsmaleri Luft og atmosfære skildres med lys og farve, farvede skygger Uden omrids, detaljer forsvinder, rene farver i løse penselstrøg, skitsepræg Inspiration fra foto i beskæring, øjebliksbilleder Degas, Monet, Renoir, Manet, (Skagensmalerne) Monet, Sunrise, 1874 Symbolisme 1880-1900 Afstand fra naturalisme, ydre virkelighed og objektivitet Motiver ofte religiøse eller mytiske, død og tungsind Det indre, følelser, sjæl, angst, drømme, det alment menneskelige Stillestående liv, fortættet stemning, isolerede mennesker Ingen fælles stil; kontrastrige rene farver / gråtoner Banebrydere for ekspressionisme Munch Edvard Munch: Selvportræt med cigaret Ekspressionisme Ca.1900-1920 Modernitet, dynamik Udtryk for malerens ”jeg” Motiver fra både natur og storby, subjektivt udtrykt Ensomhed, angst og fremmedgjorthed Sjælelige processer, psykiske tilstande, følelsesmæssige udbrud Stærke, voldsomme farver, kontraster, kraftig penselføring Optrukne konturlinier, forenklet form, store farveflader Mod abstraktion Munch, Nolde, Emil Nolde: Dansen omkring guldkalven, 1919 Kubisme 1907-1925 Splittet, krakeleret verdensbillede i industrisamfund Motiver i natur, masker, mennesker, stilleben Geometriske figurer, grundformer Gengivelse af bevægelse eller flere sider af motivet på én gang Male det man ved om ting, frem for det man ser Rum er ikke-perspektivisk, overlappende flader Jordfarver. Collage introduceres Picasso, Braque, Lundstrøm, Giersing Picasso,, Portræt af Dora Maar,1937 Futurisme 1910-1920 Tekniske fornyelser, maskinalder Begejstring for teknik, fremskridtstro Fartens skønhed, motiverne er bevægelse i sig selv, mennesker, dyr, byliv, maskiner Dynamisk komposition, flimrende bevægelse, billedflade i facetlignende fragmenter Jais Nielsen: Afgang, 1918 Surrealisme 1924-1945 ”Over-virkelighed” Motiver fra det ubevidste, drøm, instinkt. Freud: Male id’et, det fortrængte Drømmeagtige universer eller golde, øde landskaber Chokerende sammenstillinger af realistiske enkeltelementer Erotiske motiver og kritik af den borgerlige undertrykkelse af seksualitet Naturalistisk tegning, farve, skygge, perspektiv Præcise detaljer Dali, Freddie Salvador Dale: Soft Selfportrait Freddie: Verdenskrigens faldne, Efter 2.verdenskrig søges en ny begyndelse. Kold krig, angst, Hiroshima Figurativt maleri belastet af nazismens (mis)brug Abstrakt maleri passer sig for et frit vesten Abstrakt kunst dominerer efter 1950 Kunstneren er fri for æstetiske konventioner, mønstre, regler Beskueren læser sin egen tolkning ind i billedet, bliver tvunget til at tænke over sig selv og sin verden Også skulptur – rene former Abstrakt kunst - Cobra Fra 1945 fx Asger Jorn: Det store relief og ”Den lange rejse” på ÅSG Asger Jorn: Det store relief, 1958 Per Kirkeby: Mild Vinter II (1989) Philip Pearlstein: Mr. Og Mrs. Edmund Pillsbury, 1973 Fotografisk lighed: afslørende Ofte kølig og saglig i farvevalg og rum Naturalistisk, men med ekstremt billedudsnit og disharmonisk komposition Michael Bevilacqua, Zero, 2002 Motiver fra massemedierne og forbrugersamfundet Tegneseriestil Kunsten til folk Banal, Ikke ophøjet stil Mange og klare farver Umiddelbart glad og ukritisk Fotorealisme og Popkunst Samtidskunst - 2000 → Postmodernismen bruges om perioden efter modernismen i 1900-tallet Relationel æstetik fx installationer, hvor beskueren interagerer med kunstværket, Felix Gonzalez Torres portræt af Ross og værkerne på ENTER ACTION, Guldfisk i blender Vigtigt er forholdet mellem værk og tilskuer. Værket eksisterer først/især, når tilskueren tager aktivt del i det Samfundsmæssige og politiske emner Street Art: Søren Bencke/Papfar Huskmitnavn Udspiller sig i det offentlige rum – ikke på museer og gallerier Også en slags relationel æstetik Relationen mellem værk og beskuer er central