Transcript Filmanalyse - Rasmus-Fink

Metodiske tilgange og filmiske virkemidler
FILMANALYSE
Hvor er udgangspunktet?
 Reader-response metode  oplevelsen er
udgangspunktet
 Biografisk metode  sammenhængen ml.
instruktør og film er udgangspunktet
 Nykritisk metode  det autonome værk er
udgangspunktet
 Sociologisk metode  samfundet/tiden er
udgangspunktet
En film kan analyseres i to
planer
 Handlingsplanet (indhold/plot) – Det fiktive
univers, handling, miljø, dialog m.m.
 Fortælleplanet (form/stil) – score, klipning,
kameravinkler og – bevægelser
 De to planer belyser hinanden og spiller
løbende sammen
Komposition
 Den indre komposition (det dramaturgiske
niveau: filmens handling) kan beskrives fx
vha. berettermodellen
 Den ydre komposition: filmens opdeling i
indstillinger, scener og sekvenser
Andre væsentlige elementer for
en filmisk analyse:
 Personkarakteristik (filmens hvem og deres
projekt)
 Miljø/location (filmens hvor)
Filmens fortæller
 Den alvidende fortæller (kan se alt)
 Den registrerende fortæller (er objektiv, ’fluenpå-væggen’)
 Personalfortælleren (begrænset til én person –
dog ikke altid konsekvent som i litteraturen!)
 Jegfortælleren (meget begrænset fortælleform,
ses i Drengen der gik baglæns)
Vurder altid om filmen primært er fortalt
subjektivt eller objektivt
Kameraføring
 Distance: Supertotal, total, halvtotal,
halvnær, nær, supernær, ultranær (close-up)
 Kameravinkel: frø-, fugle- el.
normalperspektiv
 Kameraets bevægelser: Fx panorering,
tiltning, håndholdt kamera, zoom, travelling,
steadycam…
Eksempler på beskæring
 Ultratotal
Beskæring
 total
Beskæring
 halvtotal
Beskæring
 Halvnær
Beskæring
 nær
Beskæring
 ultranær
Forskellige vinkler
 Normal
 Frø
 Fugl
Klipning
 Er klipningen en del af handlings- eller
fortælleplanet? (indhold/form)





Kontinuitetsklipning
Eliptisk klipning (billeder blænder over hinanden)
Montageklipning (sammenhæng dog ikke i tid)
Krydsklipning (klipning ml. to handlinger som mødes)
Parallelklipning (klipning ml. to handling som ikke
mødes)
 Match cut (overensstemmelse ml. to klip)
 Lydbro (når lyden til nyt klip begynder før klippet)
 Hvordan er rytmen og intensiteten i filmen?
 Lys og farve
 Lyd: der skelnes ml. effektlyd og synkronlyd også filmmusikken (scoren) på fortælleplanet
hører under ’lyd’
Husk at tænke selv…
 Filmanalyse er ligesom en litterær analyse et
spørgsmål om at vurdere relevante elementer
ud fra filmen selv og de spørgsmål den stiller.
Tænk fx også på:
 Intertekstualitet
 Hvordan I udfylder filmens tomme pladser og
hvad der får jer til det…
 Filmens genre
 Husk: Se filmen så mange gange som muligt
ANALYSE: KOM
4:12, NORGE 1995
 Metodisk tilgang:
nykritisk/receptionsæstetisk fordi jeg vil have
fat på forholdet mellem filmen, dens mange
tomme pladser og modtageren
 Genre: kortfilm dvs.:
 Kort, komprimeret fortælling
 Kan sammenlignes med et digt
 Anden fortællemåde end mainstreamfilm
 Få replikker
 Derudover Richard Raskins (lektor, dr. phil. i
medievidenskab, Århus Universitet) 7 parametre
Raskins 7 parametre
1. Skildret fra en primær persons vinkel
2. Som træffer et vigtigt valg (stjæler uret)
3. Indeholder et element af overraskelse
4.
5.
6.
7.
(valget udbredes til udsigelsestidspunktet)
Lyden er vigtig
En central rekvisit (uret)
Plads til modtagerens deltagelse (tomme
pladser)
Filmen afsluttes som en helhed
 Indre komposition (det som foregår på
handlingsplanet):
 Protagonisten tænker tilbage (flash back)
 Der trækkes en forbindelse mellem fortid og nutid
 Berettermodel?
 Ydre komposition:
 3 sekvenser:
 Udsigelsestidspunkt (en scene + syv klip)
 Flash back (tre scener + 39 klip)
 Udsigelsestidspunktet igen (to scener + seks klip)
 Aktantmodel?
Manden  Manden/kærligheden  Kvinden
(giver)
(objekt)
(modtager)
?  Kvinden  ?
(hjælper) (subjekt) (modstander)
 Personkarakteristik:
 Flade personer. Personerne er typer (gammel,
ung) som kun karakteriseres vha. udseende og
enkelte handlinger
 Miljø
 To enkle locations
 Fortæller:
 Personalfortæller, knyttet til protagonisten
 En indstilling viser endda protagonisten indefra
(1:08). Bemærk også brugen af effekt på lydsiden
(rumklang)
 Filmen er altså overvejende fortalt subjektivt
 Kamera:
 Distance: Filmen åbner med nærbillede
(intimiteten skabes med det samme)
 Vinkel:
 Bevægelser: håndholdt kamera (1:08) viser
protagonistens point of view
 Klipning:
 Rolig klipning, bruges til at sammentrække tiden
 I filmens mest afgørende øjeblik klippes der
hurtigt (og modtageren danner inferenser).
Gense: 1:10 – 1:21
 Lys, farve:
 Jordfarver der signalerer varme, autencitet og
glød.
 Lyd:
 I starten kun synkronlyd (fx harmonika), senere
effektlyd (underlægningsmusik som beskriver
følelserne i scenen). Musikken bruges således
både på handlingsplanet og fortælleplanet
 Filmens temaer:
 Ungdom > < alderdom
(filmen får sagt noget om livet)
 Kærlighed > < fraværet af kærlighed (negationen)
Hvad kan filmen?
 Det er kunst at kunne binde et helt livsforløb
sammen uden at det bliver en kliché
 Filmens kunstneriske højdepunkt er 2:40 hvor
der klippes fra ungdom til alderdom med
hovedpersonens suk. Sml. med Stanley
Kubricks berømte klip i Rumrejsen 2001 hvor
der klippes direkte fra en abe i stenalderen til
et rumskib i 2001:
http://www.youtube.com/watch?v=ML1OZC
HixR0 (6:44)
Hvorfor filmanalyse?
 Fordi det skaber et udblik til andre medietekster
som også trækker på intertekstualitet,
genrekendskab og filmiske virkemidler.
 Se fx: LIT:
http://www.youtube.com/watch?v=6wXjObmziE
k&list=WLA40393A8AE385DF2
 Og sammenlign med:
http://www.youtube.com/watch?v=oJDO2uc8ZE
k&list=WLA40393A8AE385DF2
Litteratur
 Pilegaard Larsen (2007): Medier og
medieundervisning, Gyldendal
 Gissel, S.T.(2011): Mediedidaktik, Academica
 http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID
=leksikon1&menuID=m_2
 www.emu.dk/tema/medier/gymnasiale/organ
isering/analysestrategier/index.html#indhold
14658992 Lokaliseret 03.05.11