Det moderne gennembrud 1870-1920 Hvorfra alting startede…

   

Danmark- et forarmet land i krise

1813: Danmark går konkurs efter Napoleonskrigene 1814: Danmark taber Norge til Sverige 1864: Sidste krig i Danmark, hvor Sønderjylland bliver en del af Tyskland 1849: Den enevældige konge afgiver noget sin magt og underskriver den danske grundlov  Romantikken

  

Et nyt verdensbillede

”Dødsfald” og nyskabt liv – ny kultur vokser frem Tre vigtige samfundsproblemer sættes til debat:

KKK

  

K

irke,

K

øn og Klasse  og samfundssyn Et opgør med traditioner, normer

K

irken: Opgør med den traditionelle tænkning: Er mennesket herre over sit eget liv? Sin egen lykkes smed?

K

øn: Fokus på kvindernes stilling i samfundet. 1871: Stiftelse af Dansk Kvindesamfund.

I Danmark fik kvinder valgret til menighedsråd i 1903, til kommunale råd i 1908 og til parlamentet i 1915.

Klasse: Samfundet inddelt i et klassesamfund. Skæbnen bestemmende for menneskets lod.

Erik Henningsen, Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886



Industrialisering og udvikling af ny teknologi

Danmark var tidligere et landbrugssamfund, og muskelkraft var den vigtigste energikilde.

 Industrialiseringen var baggrund for moderniseringen.

 Dampmaskiner, elektricitet, motoren, bil, telefon, damplokomotiv, etc.

 Fabrikker kunne masseproducere  og billigere priser kortere produktionstid  Mindske omkostninger  lavere løn



Urbanisering

Naturlig udvikling: fra land til by  Indbyggertallet i København: begyndelsen af 1800 tallet= 120.000

omkring år 1900= 350.000

 Ny samfundsklasse: Arbejderklassen  Svære vilkår  Fagforeninger  1871: Socialdemokratiet (Louis Pio). I 1913 var partiet landets største.

Erik Henningsen: Sat ud (1892)

Med kuffert, drømme og håb…

   300.000 danskere udvandrede i perioden (hovedparten til USA) Danmarks befolkning i samme periode voksede fra knap 1 mio. til 2,7 mio. Drømmen om et bedre liv (”nemt” at rejse pga. dampskibe, arbejdsløshed herhjemme, mulighed for at få egen bedrift, brug for arbejdskraft i USA)

Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens Plads (1890)

Georg Brandes

(1842-1927) • • • • • • Dansk kritiker, forfatter og litteraturforsker.

Kritiserede samfunds- og kulturlivet.

Virkeligheden skulle gengives

realistisk.

Litteraturen skulle sætte problemer under debat.

Den ny tids ideer og spørgsmål: religion, det enkelte menneskes frihed, ægteskabet og kvindens stilling i samfundet.

Fortalte den kulturelle elite om Darwin, Nietzsche og de nye retninger.

Realisme

 Man vil genskabe tingene, som de er. Intet skal skjules, og forfatteren skal være neutral.

    Realisme er en social holdningsbetonet

virkelighedsskildring

Autentisk Vigtige temaer: levevilkår og samfundsklasser. Man interesserede sig for almindelig mennesker og deres liv.

I forhold til naturalismens fokus på arv og miljø, koncentrerede man sig her om samspillet mellem individ og samfund altså samfundsmæssige emner sættes under debat, f.eks. den sociale undertrykkelse på landet

Friedrich Nietsche (1844-1900) •

Revolutionerende tanker

”Gud er død”!

• Slavemoralen • Herremoralen: Det var de stærke, overmenneskene, der bestemte verdensordenen.

Charles Darwin (1809-1892) • • •

Vi var engang aber…

Mennesket stammer fra aben.

Mennesket som et biologisk væsen, hvis biologiske og psykologiske reaktioner man ville kunne iagttage og analysere De individer, der ikke kan tilpasse sig vil dø – ”survival of the fittest”

Naturalisme

 Naturalismens grundfilosofi: Mennesket er et stykke natur og derfor underlagt naturens love.

      I litteraturen bliver mennesket ofte kun beskrevet ud fra det, der kan sanses.

Man forsøger at gengive virkeligheden- det man kan registrere, objektivt, neutralt og observerende.

Tænk over den meget brugte formulering ”det ligger i hans natur at handle sådan” eller ”hun følger sin natur” Det helt store spørgsmål for naturalisterne gjaldt den biologiske arv og det sociale miljø Eksempler: Amalie Skram er naturalist og interesseret i at finde frem til de årsagssammenhænge, som styrer individernes skæbne. Hun skildrer kvindens kår i et patriarkalsk samfund (mandsherredømme).

Henrik Pontoppidan hører også hjemme under denne genre.

Impressionisme

     Impressionisme = indtryk At gengive virkeligheden uden at fortolke og analysere Korte penselstrøg: Når man så det tæt på, var det flimrende og uklart- men dannede helhed på afstand  øjebliksbilleder.

De første impressionister var Monet, Renoir og Degas.

I Danmark inspirerede impressionisterne Skagensmalere som P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher.

Anna Ancher: Fru Ane Brøndum i den blå stue, 1913 P.S. Krøyer 1851-1909. Måneskinsaften på Skagen Strand

 Inden for litteraturen er særligt Herman Bang og J.P. Jakobsen kendte for deres impressionistiske skrivestil udsnit af virkeligheden.

 benyttede en scenisk fremstilling, hvor replikker, miljø- og handlingsbeskrivelser tilsammen dannede et  Bang skildrede dels stille eksistenser (oversete hverdagsmennesker) fra provinsen og dels exentrikere (særlinge) i storbyerne, der levede og åndede for deres lidenskab, fx musik, kunst, penge eller sex.

      

Nøgleord for perioden

Industrialisering, urbanisering og udvikling inden for teknologi og naturvidenskab Udvandring til hovedsageligt USA KKK  Kirke, Køn og klasse  traditioner Fokus på realisme opgør med normer og Naturalisme Impressionisme Det moderne gennembrud: grundstenen for måden hvorpå vi lever i dag…groft sagt!