Transcript Maleri

Kirsten Hyldahl 26.D
Farvelære
 Primærfarver: Blå, Gul,
Rød
 Sekunderfarver: Grøn,
Orange, Lilla
 Teritærfarver:
Gulorange, Rødorange,
Rødviolet, Blåviolet,
Blågrøn, Gulgrøn.
 Komplementærfarver:
Grøn – Rød, Orange-Blå,
Violet - Gul
Farver

- komplementærfarve: En farve der anbragt over for en anden, blandet af to primærfarver på farvecirklen,
fremtræder kraftigere eller lysere. Rød og grøn, blå og orange samt gul og violet er komplementærfarver.

- lokalfarve: En bestemt genstands farve, set i dagslys og mod en hvid baggrund, uden omgivelsernes
påvirkninger, som skygger og reflekser.

- nuance: Den dominerende farve i en farveblanding eller i en blanding af en farve og hvidt, f.eks. "en blå
nuanve" eller en "blålig hvid".

- primærfarve: Blå, gul og rød. Farverne, hvoraf alle andre er frembragt, og som ikke kan blive opløst i andre
farver.

- sekundærfarve: En farve frembragt ved at blande lige dele fra to primærfarver. Blå og gul danner grøn, blå og
rød violet og gul og rød orange.

- signalfarve: Kraftig, iøjnefaldende farve, der danner stor kontrast til omgivende farvenuancer.

- tone: 1) Den dominerende farve i et billede. 2) Denne farves forholdsmæssige lysstyrke eller mathed.

- valør: Forholdet i et maleri mellem de tonale værdier, mellem farverne og mellem disse to elementer
tilsammen.

Nonfigurativt maleri
 Det konkrete maleri:



Ikke referende
Stemning: farver som virkemiddel
Individuelt hvad billedet kommunikere
 Det abstrakte maleri:



Referende
”Titel”
Kommunikere noget bestemt
 Symboler i abstrakt kunst:






Dybde
Tynde/lethed
Balance
Linjer – stram/blød
Statisk/dynamisk bevægelse
Spændinger mellem flader
Øvelser i 3-lags nonfigurativt maleri
Mini-serie 1
Øvelser i 3-lags nonfigurativt maleri
Miniserie 2
Øvelser i nonfigurativt maleri
Miniserie 2
Nonfigurativt maleri
Nonfigurativt maleri med gouache
og Neopastel
Vrede
Glæde
Nonfigurativt maleri med gouache
og Neopastel
Tristhed
Popart
 Enkelthed.
 Fokus på forbrugeren og samfundets udvikling



Realistisk
Reklamer
Kultur
 Skildre befolkningens dagligdag og en hyldest til
forbruger-livet
 Modernismens formsprog er enkelt og har ingen
dybde.

Lenografi
Erfaringer med forskellige former
for fedtfarve
Opgave i Pop art
Stil: Pop art – stiliseret maleri
Emne: Transportmiddel
Intro til pop art, visning af
kunstens billeder
4. Fotografere eller finde billede
af transportmiddel
5. Metode: overføre billedet på
transparent
6. Farvevalg – får givet
overordnet palet – farveprøve
7. Skitse – valg af egen palet
8. Maleri på plade
9. Fremlæggelse
10. Ophængning - udstilling
1.
2.
3.
Farveprøver til maleri
Maleri af fotografi
Kunstens billeder: Andy Warhol
Warhol bevægede sig fra reklame- og
modeverdenen over i kunstverdenen i slutningen
af 1950'erne. Gennem 1960'erne begyndte han at
male berømte amerikanske produkter - herunder
produkter fra Coca-Cola, samt suppeæsker fra
Campbell. Han gik efterfølgende over til
silketryk, idet han havde et ønske om ikke bare at
afbilde masseproducerede genstande, men også
at masseproducere kunsten i sig selv. Han lejede
en hel stab for at kunne producere kunsten i The
Factory. Warhol producerede desuden portrætter
og reklamer på bestilling fra andre. Hans billeder
har en klar inspiration fra reklame og tegneserier.
Mange af hans værker drejer sig om USA og
amerikansk kultur. Han malede penge,
dollartegn, madvarer, kvindesko, kendte og
avisudklip. Et kendetegn for Warhols malerier
gennem 60'erne var repetition af motiver på store
lærreder. Hans silketryk af Marilyn Monroe er et
andet af hans mest kendte værker.
Eksempler på Andy Warhols værker
Elektronisk billedmanipulation,
Popart – Photo Booth
Modeller: Kirsen Hyldahl og Tore Mortensen
Skitsen til farveøvelser.
Øvelser med farver
 Valørmaleri
 Varm kold
 4 klang
Valør
4 klang
Varm - kold
Ekspressionistisk Maleri
 Inspiration: Skriget af
Edvard Munch 1893.
 Størrelse: 91 x 74 cm.
Figurativt ekspressionistisk maleri
 Titel: ”Glæde”, 2009,
 Akrylfarver og neocolor
 Motiv: Figuren i
forgrunden udtrykker
glæde gennem sin
dansende bevægelse
 Farvevalg: Jeg har brugt
glade farver i de følelser
som stråler ud af figuren.
 I baggrunden er der
benyttet nogle lidt mørkere
farver for at sætte fokus på
personens ”udstråling.
Blomstermaleri - Iagttagelsesmaleri
 Mal et lille maleri af en blomst






efter iagttagelse.
Vælg en blomst, din synsvinkel
og beskæring.
Skitsér med let hånd og
akvarelkridt blomsten op på
pladen.
Vælg jeres naturalistiske
blomsterpalet.
Mal alle billedfladerne op:
baggrund ogblomsten
forskellige farveflader.
Præcisér og nuancér dernæst de
forskellige flader.
Mal til sidst detaljer på maleriet.
Blomstermaleri - Iagttagelsesmaleri
Blomstermaleriets historie
 Blomstermaleriet har en interessant forhistorie. I
guldaldertiden optog man ikke kvinder på
kunstakademiet. Det var i udpræget grad en uddannelse for
mænd, hvilket sandsynligvis skyldtes, at man ikke ville
udsætte kvinder for nøgne mandlige modeller.
Ville kvinder lære at male, var de henvist til at betale for
privat undervisning hos en mandlig maler. Det benyttede
mange kvinder fra adelen og borgerskabet sig af. Og
motivet ved denne undervisning kunne så være noget
uskyldigt såsom blomster.
Efterhånden droslede mændene i øvrigt så deres interesse
for blomstermaleriet ned, hvorefter kvinderne tog over, og
den tradition er forsat.
Kunstens blomsterbilleder
 Vincent Van Gogh
 Blomster i en blå vase,
1887.
 24 x 15 inches
Forenklet blomstermaleri – frit.
(Non)figurativt Ekspressionistisk
Maleri
 OPGAVE: INDIVIDUEL
OPGAVE
 Maleri i serie på 2
plader/ lærreder eller på
stor plade/ lærred
 Ekspressivt
(non)figurativt maleri –
evt. som combinemaleri
 Inspiration: Robert
Storm Petersen: ”Kultur”
Lidt om den ekspressive malemåde













Opgør med den traditionelle akademiske skoling
Det inspirerede øjeblik blev grundlaget for malernes skaben
Impulsive forsøg, - resulterede i serier med samme motiv
Voldsomme modsætninger
Beskuer chokeres gennem farver og former
Rene spektralfarver, fortrinsvis sat op som kontraster
Fortrak de kraftige farver pga. disses styrke og intensitet
Farverne bruges ikke naturalistisk, men er valgt efter deres følelsesmæssige og
stemningsskabende effekter
Bred penselføring, spatel, tyk lag maling – temperament kommer til udtryk i
pinselføringen
Figurernes former er stærkt forenklede
Enkelthed og abstraktion – nødvendig konsekvens ny holdning til maleriet som
følelsesmæssigt udtryk
Billeder præget af dynamik, der forhindrede gentagelse af små detaljer
Ekspressionisternes billeder er meget udtryksfulde pga. de slagkraftige virkemidler
Step by step - Processen
Step by step - Processen
Overvejelser over forløbet –
Figurativt maleri
 Jeg har forsøgt at skildre Ensomhed gennem mit
ekspressive maleri
 Baggrunden: Himlen, er der brugt en farvepalet med 6
forskellige farver, for at give billedet en stemningseffekt.
 Mellemgrunden er udarbejdet med udgangspunkt i
perspektivtegningens regler og vinduerne er lavet via
diagonalteknikken. Derefter har jeg forsøgt at lave nogle
lidt skæve linjer for at give billedet dynamik.
 Farverne er ikke naturalistiske, bygningerne er sorte og
vinduerne er helt gule, komplementært til den gule har jeg
brugt lidt violet i himlens rum.
Overvejelser over forløbet –
Figurativt maleri
 I forgrunden har jeg skildret en figur/ person, der ligesom




baggrunden, skal udtrykke ensomhed. Der har jeg, inspireret af
Storm P., malet personen således at hovedet hviler på hans hånd.
Således udtrykker personen en negativ sindstilstand.
Kroppen er malet i en violet, komplementært hertil er den
nederste del af håndfladen malet gul.
Ansigtet er malet en blanding af gul og grøn og skyggerne ved
øjnene og læberne er malet komplementært til den grønne via
den røde farve.
Håret er malet orange som skulle stå komplementært til himlen
som primært er blå.
Grunden til at har brugt komplementærfarver i så vid
udstrækning er blandt andet pga. genren og at jeg er inspireret at
Storm P’s brug af disse farveholdninger.
Didaktiske overvejelser: Arbejde
med ekspressionistisk maleri i FS.
 Figurativt maleri: Eleverne kan have svært ved at
skulle male forvrængede ansigter og forholde sig ikke
naturalistisk til maleriet. Det stemmer ikke overens
med hvad eleverne umiddelbart synes er flot
malerarbejde.
 Nonfigurativt maleri: Eleverne kan have svært ved at
male noget der ikke symbolisere temaet, f.eks. Hjerter
i forbindelse med kærlighed. Men at de skal udtrykke
sig kun via farver og pinselstrøg. Det kan være en god
ide at arbejde med strøgenes betydning i forhold tilat
udtrykke en følelese.
Eksempel på undervisningsforløb











Første gang: Dobbelt lektion
Indhold: Induktiv fase: nonfigurativt maleri
Øvelser med goache og farvekridt.
Opgaven: 1. Male 4 farver; varm, kold, lys, mørk. 2. Tegn med farvekridt ovenpå
bunde, mal følelserne; vrede, glæde, afslappethed og tristhed.
Fokus på farverlære og linjernes udtryk
Deduktiv fase: Sammenkobling med nonfigurative ekspressionistiske værker.
Evt. Per Kirkeby, Kandinsky og Klee
Kobling med figurativ ekspressionisme: Louis Soutler og Jon Gislason
Kunsthistorie med fokus på den samfundsmæssige grund for
ekspressionismens fremkomst
Sammenligner ekspressionismen med andre stilarter, herunder naturalisme
(komparativ metode)
Mål: anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i
billeder
anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
Eksempel på undervisningsforløb
 Anden gang: Dobbelt lektion
 Indhold:Introduktion til billedarbejde med figurativ ekspressionisme (Louis
Soutler)
 Tema: ”Glæde kontra Vrede” (eleverne vælger selv hvilken af følelserne de til
arbejde med)
 Øvelse: krøltegning.
 Eleverne starter på at udarbejde skitser og farveprøver til deres maleri(er)
 Udarbejdelse af maleri(er)
 Eleverne må bruge akrylmaling, goache og farvekridt til udarbejdelsen
 Mål: fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger
 anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
 genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og
kulturer
 kommunikere i forskellige billedformer herunder maleri,….
 anvende billedet som kommunikationsmiddel
Eksempel på undervisningsforløb








Tredje gang: Dobbelt lektion
Indhold: Udarbejdelse af maleri
Mål: kommunikere i forskellige billedformer herunder maleri,….
anvende billedet som kommunikationsmiddel
Fjerde gang: Dobbelt lektion
Indhold: Udarbejdelse af maleri(er)
Evaluering:
Ophængning og individuelle præsentationer af refleksioner over
billedarbejdet
 Feed back
 Mål : undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres
billedsproglige udtryk
 anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
Kirsten Hyldahl Pedersen
Opgaveformulering
 Med udgangspunkt i analyse af det valgte billede, at
identificere og sætte begreb på de anvendte
formsproglige virkemidler i billedet
Lidt om engle
 Juleengle er yndige, men de er i absolut mindretal blandt alle de
stærke og dynamiske engle der findes i verdens religioner. Inden
for buddhismen findes de åndelige væsener devaer, der støtter alt
godt der gøres i verden.
Hinduismen har ligeledes åndelige væsener.
 I islam spiller engle en betydelig rolle som budbringere fra Allah.
Alle har to skytsengle der følger dem og optegner alt hvad de gør.
 For jøderne er engle Guds budbringere og hjælpere, der beskytter
og straffer Israel. Også for mormonerne er engle Guds
budbringere, men bl.a. profeten Mormon blev en engel efter sin
død.
 Alle kristne kirker anerkender engle med baggrund i englene i
Bibelen, men de opfattes forskelligt.
Lidt om engle
 Den romersk-katolske kirke har en udbygget teologi om engle.
De er åndelige væsener skabt af Gud før menneskene og opdelt i
De ni englekor. Her findes de syv ærkeengle Michael, Gabriel,
Rafael, Uriel, Raguel, Sarakael og Remiel. De mest kendte udover
dem er keruber og serafer. Alle mennesker har deres egen
skytsengel. Engle er budbringere og hjælpere. En engel
bebudede Jesu fødsel, engle beskyttede ham i ørkenen og engle
kæmper mod satan i Johannes Åbenbaring. Men deres vigtigste
opgave er at lovprise Gud. - Esajas' bog 6,1-4.Satan eller Lucifer er
en falden engel der gjorde oprør mod Gud og blev forvist fra
himlen. Derfor fristede han Adam og Eva i paradisets have.
 De ortodokse kirkers opfattelse er tilsvarende. De protestantiske
kirker ser engle som Guds budbringere der kendes fra Bibelen og
lægger ikke megen vægt på begrebet skytsengle.
Lidt om engle
 New Age opfatter begrebet engle helt anderledes. Her
ses de som vejledere i personlig udvikling
 Der er mange berømte engle i kunsthistorien. I
litteraturen er de berømteste John Miltons Det tabte
paradis og Dantes Den guddommelige komedie.
 I ældre dansk litteratur optræder der mange engle. De
er med i hele 12 af H.C. Andersens eventyr.
 I salmebogen findes englene ikke mindst i Martin
Luthers Fra himlen kom en engel klar, Ingemanns
lysets engel går med glans og i Grundtvigs Velkommen
igen guds engle små.
Opgaveformulering
 Farvepalet:
 Baggrund – blå
 Engel  gul, rød, orange og hvid
 Blå må indgå i englen hvis maleriet bliver for lag på lag
agtig..
Overvejelser inden arbejdet
 Kulturens billeder:
 Denne Engel er malet af
Colleen Lane.
 Jeg vil i min fortolkning
sætte fokus på det
klassiske englebillede.
Dvs. en meget let,
lysende og hvid engel.
Processen
Min fortolkning af Colleen Lane’s
engel
Maling benyttet til englemaleri
 Engel.
 Cadmium orange
 Process yellow
 Kaminrød
 Titanium white
 Baggrund:
 Process Cyan
 Titanium white
Frit efter van Gogh
 Kunstens billeder:
 Vincent van Gogh 1876
 Størrelse: 21,125 in x
18,875 in
 Titel: ”Der Engel der
liebe”
Frit efter Van Gogh
 Engel:
 Cadmium orange
 Process yellow
 Kaminrød
 Titanium white
 Mars black
 Baggrund:
 Process Cyan
 Titanium white
Didaktiske Overvejelser
 I denne opgave tages der udgangspunkt i kunstens
billeder, hvilket gør at eleverne nemt kommer til at
arbejde med kunstens billeder. (perspektiv)
 I forhold til at fortolke billedet og male det med en
begrænset farvepalet, får eleverne øjnene op for
kunstnerens penselstrøg, samt farvebrug og
kombination af farver. (udtryk)
 Forløbet ligger ligeledes op til undervisning om
englenes rolle i forskellige historiske og kunstneriske
sammenhænge. (indhold)
Udarbejdet ved hjælp af kompendiet:
DE BILLEDSPROGLIGE VIRKEMIDLER
David Schnell’s Thermik
Komposition
 Komposition betyder at
ordne dvs. det er et
ordningsprincip, hvor
der tages hensyn til de
enkelte billedelementer,
men hvor målet er at
skabe harmoni. Dette vil
ske i det følgende:
Aksesystemet
 Hvis man inddeler
billedfladen, kan man se
at maleriet er malet med
udgangspunkt i
aksesystemet. Her er det
de diagonale akser som
særligt skaber harmoni i
billedet via modvægt.
Balance
 Balancepunktet skal
være centrum, således
afvejes masserne
indbyrdes. I dette billede
er der balance, da der på
begge sider af den
vertikale midterakse er
brugt billedelementer
som afvejer hinanden.
Rummet
Rummet
 Rummet er malet med udgangspunkt i øjenhøjden
som dog ligger meget lavt, da vi står for enden af noget
der minder om en vej.
 Thermik har benyttet sig af perspektivtegningens
matematiske regler
 Ligeledes er der brugt gradienter for at give billedet
dybe. Dette gælder bl.a. de grønne stilke, de røde og
gule plamager i de øverste hjørner, samt de røde
rektangler i høre side
Genkendelige former
 De genkendelige former
som associere til
virkelighedens verden er
her de grønne græsstrå,
blomsterne i himlen. Af
geometriske former er der
det vertikale rektangler i
højre side, samt de
horisontale rektangler for
enden af vejen, hvilke
associerer til bygninger
Bevægelse
 Billedet opfattes meget
dynamisk, hvilket skyldes
bevægelsen i billedet.
Dette skyldes især at
billedelementerne trækkes
mod billedets
forsvindingspunkt. Rette
linjer og blomsternes
enkelte hvirvelende
placering skaber denne
dynamik
Farver
 Thermik har benyttet sig af
de 3 grundfarver, samt
sekunderfarver. Således
arbejder han med
komplimentærfarver og
disse har der specielt været
fokus på. Yderligere er der
og benyttet tertiær
farverne og forskellige
nuancer. Han har et vidt
farvespil, hvilket også er
med til at skabe
dynamikken i hans billede.
Ekspressionistisk og
Impressionistisk landskabsmaleri
Den komparative analysemetode
Impressionisme
Ekspressionisme
 Impressionisme stammer
 Ekspressionisme stammer
fra det franske ord:
impression og betyder
indtryk
 Følelsesmæssigt indtryk
fra det latinske ord expression
og betyder udtryk
 Følelsesmæssigt udtryk
Den komparative analysemetode
Impressionisme
Ekspressionisme
 Malemåde og farver:
 Malemåde og farver:
 Rene spartelfarver fortrinvis sat
 Benytter blandede og
ublandede farver
 Skildre lys - skygge
 Tæt på er malerierne slørede
og flimrende, derfor skal de
ses lidt på afstand
 Tydelige og ufærdige
penselstrøg






op som kontraster
Fortrækker kraftige farve
Farverne bruges ikke
naturalistisk
Farverne er valgt efter stemnings
og følelsesmæssige effekter
Bred penselføring, spatel, tykt
lag maling
Figurernes former er stærkt
forenklede
Dynamisk og udtryksfulde
Ekspressionisme, Emil Nolde,
”Efterårshav” 1910
 Farve: Her benyttes
komplementærfarver til at
give maleriet styrke og
intensitet.
 Penselføring: Brede
penselstrøg, hvorigennem
temperamentet kommer til
udtryk
 Virkning: Voldsomme
modsætninger – beskueren
chokeres gennem farver og
former
Impressionisme; Claude Monet,
”Åkanderne”,
 Farve: Forskellige
dæmpede nuancer, samt
komplementærfarverne
gul –violet og hvid til at
skildre lysets glimmeren
 Penselføring: Tydelige
strøg, hvilke underbygger
kunstnerens ideer om at
vise her og nu indtryk og
effekter af virkeligheden
 Virkning: Umiddelbar
sansning, idyllisk, roligt og
skitseret
Impressionisme
Impressionisterne var ofte ikke specielt
interesseret i motivet, men mere i at skildre lyset
forskellige tidspunkter på dagen, derfor malede
Monet hans have mange gange, hvilket resulterede
i en hel del ”åkandemalerier”.
Ekspressionisme
Ekspressionistiske malere
lavede ofte mange impulsive
forsøg hvilket ofte
resulterede i serier med
samme motiv, f.eks. Edward
Munchs, Skriget 1893.
Komparativ analysemetode
Impressionisme
Ekspressionisme
 Poul Gauguin, Have i sne,
 Jens Søndergaard, Vinterdag
1891
1926,
Hans Andersen Brendekilde
Biografi
 1857-1942
 Han hed oprindelig Hans Andersen, men tog navn
efter sin fødeby, Brændekilde på Fyn i 1884.
 Han er uddannet stenhugger, senere uddannet på
kunstakademiet, 1877-81.
 På kunstakademiet mødte han L.A. Ring. I
begyndelsen af 1880’erne malede de sammen på Fyn.
Akssamlerne 1883
Han fandt sine billeder blandt landsbyens lavestestillede.
 Hans far var fattig husmand.
 Han var selv en fattig kunstner i starten af sin karriere,
men han kommer i kontakt med en gårdejer fra
Rågelund.
 Han invitere Brendekilde til at bo på gården,
sommeren 1882. I den periode boede der også andre
kunstner på gården. De boede alle sammen så de
kunne male realistiske billeder fra landet.
 I løbet af 1880’erne bliver han en kendt kunstner.
 Han får sine billeder med på store og vigtige
udstillinger.
 Han udstiller bl.a. på verdensudstillingen i Paris med
udslidt.
Udslidt 1889
Socialrealismen
 Tager parti for de svage i samfundet, de fattige, de
udstøtte, syge og gamle.
 Socialrealisme ses i både 1500-tallet, 1700-tallet og i
1800-tallet. Den har størst betydning i 1800-tallet, hvor
også Brendekilde maler.
 Man tillagde de udsatte en vis form for medlidenhed.