Transcript A nationwide study of immunomodulatory treatment of multiple

Forskningsudvalget og forskningen
Finn Sellebjerg
Københavns Universitet og
Dansk Multipel Sclerose Center,
Rigshospitalet, København
Hovedmål
Forskningsudvalget er af Scleroseforeningen bemyndiget
til at bevilge økonomisk støtte til lødig dansk basal og
klinisk forskning med relation til sklerosesygdommen.
Ved lødig forskning forstår udvalget forskning baseret
på rationelt funderede og klart udformede hypoteser,
der foreslås afprøvet med videnskabeligt anerkendte
metoder, der egner sig til at afgive nye og utvetydige
resultater af afgørende betydning for forståelse af
sklerosesygdommens årsag, forebyggelse, opståen, forløb
eller behandling.
Medlemmer og støtteområder
 5 skleroseforskere og 6 ikke-skleroseforskere
 Der ydes primært støtte til følgende områder







Basalforskning
Klinisk forskning
Epidemiologisk og integreret MS forskning
International forskning
Alternativ og komplementær forskning
Forskerrekruttering
Rejsebevillinger
Støtte 2012
 I alt 33 ansøgninger
 I alt uddelt kr. 7.243.600 til 17 projekter
 Bedømmelse
 Videnskabelig kvalitet
 Ansøgerens kvalifikationer
 Den superviserende forskergruppes
gennemslagskraft
 Projektets skleroserelevans
Basalforskning
 Professor Trevor Owens, Medicinsk Bioteknologisk Center,
Syddansk Universitet
 Kr. 605.000 til forskning i antistoffer og T celler
 Professor Lars Fugger, Århus Universitet og University of
Oxford
 Kr. 250.000 til forskning i NK celler
 Professor Shohreh Issazadeh-Navikas, BRIC, Københavns
Universitet
 Kr. 784.000 til forskning i regulatoriske NK T celler
 Professor Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin,
Syddansk Universitet
 Kr. 598.600 til forskning i remyelinisering
 Adjunkt Lisbeth Schmidt Laursen, Molekylærbiologisk
Institut, Århus Universitet
 Kr. 300.000 til forskning i remyelinisering
Epidemiologi og integreret MS forskning
 Overlæge Thor Petersen, Neurologisk Afdeling, Århus
Sygehus
 Kr. 500.000 til undersøgelse af Epstein-Barr virus
 Læge Annette Oturai, Dansk Multipel Sclerose Center,
Rigshospitalet
 Kr. 514.000 til forskning i effekten af D-vitamin
 Læge Finn Sellebjerg, Dansk Multipel Sclerose Center,
Rigshospitalet
 Kr. 877.000 til forskning i mekanismer ved
sygdomsprogression (bl.a. rygning)
Immunologi
 Professor Per Höllsberg, Medicinsk Mikrobiologi og
Immunologi, Århus Universitet
 Kr. 465.000 til forskning i immunregulering
 Læge Lars Börnsen, Dansk Multipel Sclerose Center,
Rigshospitalet
 Kr. 590.000 til undersøgelse af stamcellers effekt
 Postdoc Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel Sclerose
Center, Rigshospitalet
 Kr. 100.000 til undersøgelse af kønshormoner og
graviditet
 Lektor Thomas Vorup-Jensen, Institut for Medicinsk
Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet
 Kr. 200.000 til undersøgelse af adhæsionsmolekyler
 Postdoc Marie Klinge Brimnes, Institut for
Inflammationsforskning, Rigshospitalet
 Kr. 120.000 til forskning i autoimmune T celler
Klinisk forskning
 Professor Hartwig Siebner, Dansk Videncenter for Magnetisk
Resonans, Hvidovre Hospital
 Kr. 520.000 til forskning i motorisk udtrætning
 Postdoc Kristoffer Hougaard Madsen, Dansk Videncenter for
Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital
 Kr. 120.000 til forskning i hjernens netværk
 Professor Zsolt Illes, Neurologisk Afdeling, Odense
Universitets Hospital
 Kr. 250.000 til forskning i biomarkører ved NMO og MS
 Læge Morten Blaabjerg, Neurologisk Afdeling, Odense
Universitets Hospital
 Kr. 450.000 til undersøgelse af rituximab ved sekundær
progressiv MS
Internationale satsningsområder
 Multiple Sclerosis International Federation
(MSIF)
 International Medical and Scientific Board
 3 strategiske områder
 Stamceller
 Børn og MS
 Progressiv MS
Centralnervesystemet rammes ved sklerose
Storhjerne
Øje
Lillehjerne
Synsnerve
Hjernestamme
Rygmarv
Undertyper af MS
Demyelinisering og eventuelt axontab
Oligodendrocyt
Nervecelle (neuron)
Dendrit
Nervecelleudløber (axon) med
isolerende fedtskede (myelin)
Hjernebarken rammes også ved MS
Hjernehinde
Oligodendrocyt
Nervecelle
Nervecelleudløber (axon) med
isolerende fedtskede (myelin)
En model for udvikling af MS
Behandling af primær progressiv MS?
Olympus studiet (rituximab)
Andre progressiv MS studier
 Lars Fugger
 Amilorid blokerer skadelig effekt af
syreophobning i MS læsioner
 Gavnlig effekt på MR-scanning hos 17 med PPMS
 Engelsk studie – 140 med SPMS
 Simvastatin 80 mg daglig
 Mindre udvikling af MR-forandringer og mindre
udvikling af sygdommens sværhedsgrad
 Engelsk studie – progressiv MS
 Tetrahydrocannabinol (cannabis)
 Ingen effekt på sygdomsudviklingen
Tysabri ved progressiv MS
Resultat: primære effektmål
Nervefiberskade og myelinskade
Effekt på MR-scanning (MTR)
Jeppe Romme Christensen og Rikke Ratzer
Prøvehåndtering og analyser
• Joy Mendel-Hartvig
• Michael Kolbjørn
Jensen
• Vibeke Fuglholt
• Rikke Larsen
• Sidsel Nielsen
• Lars Börnsen
• Poul Erik Jensen
Patientundersøgelser
• Sidsel Nielsen
• Joan Pietrasziek
• Vibeke Jespersen
• Rikke Ratzer
• Julie Hejgaard
• Annette Larsen
Yderligere progressiv MS studier
 Fingolimod (Gilenya) ved PPMS
 Alle patienter er inkluderet
 Natalizumab (Tysabri) ved SPMS
 Patientrekruttering i gang
 EPO ved PPMS og SPMS
 Afsluttes sommeren 2013
 Methylprednisolon ved PPMS og SPMS
 Afsluttes sommeren 2013
 Nyt engelsk studie: amilorid, ibudilast, riluzol
 Andre…. ????
CCSVI 2012
 Dansk CCXVI undersøgelse
 Ikke CCSVI forandringer ved ultraundersøgelse eller MR-scanning
 Italiensk undersøgelse af CCSVI
 Ingen forskel mellem 376 raske,
1.165 MS’ere og 226 med andre
sygdomme (2.1-3.3% i grupperne)
 Italiensk undersøgelse 462 før og
efter behandling
 Ca. 50% oplever bedring, 10%
forværring
 Lægelig vurdering: <10% bedre, ca.
25% dårligere
Behandling af attakvis MS fra 2013
 1. valgsbehandling (30%-behandlinger)
 Interferon (Avonex, Betaferon, Extavia, Rebif)
 Glatiramer acetat (Copaxone)
 2. valgsbehandling (50-70% behandlinger)
 Gilenya, Tysabri
 3. valgsbehandling og eksperimentel behandling
 Mitoxantron, treosulfan, rituximab, intens
immunsuppression med stamcellestøtte
 Nye behandlinger i 2013?
 Tabletbehandling (dimethylfumarat, laquinimod,
teriflunomid)
 Infusionsbehandling (alemtuzumab)
Laquinimod: Allegro (n=1.106) og Bravo (n=1.331)
Dimethylfumarat
Define (n=1.234) og Confirm (n=1.417)
Teriflunomid: TEMSO (n=1.086)
 TENERE (n=324), ikke forskel mod Rebif
 TOWER (n=1.169), 36% attakreduktion
 TOPIC (tidlig MS), TERACLES (IFN-kombination)
Alemtuzumab: Care-MS 1 og 2
Anden forskning
 Sygdomsudvikling
 Genetik og miljøfaktorer
 Behandlingsforsøg
 Mesenchymale stamceller: MESIMS
 Flere forsøg med nye behandlingsformer
 Daclizumab, ocrelizumab, ofatumumab
 Andre tabletbehandlinger, ex. masitinib og
fingolimod-analoger
 Remyelinisering: anti-LINGO
Remyelinisering
Oligodendrocyt
Nervecelle (neuron)
Anti-LINGO
Dendrit
Konklusioner
 Fremskridt inden for sygdomsforståelse
 Nye behandlinger til attakvis MS
 Valg af behandling? Økonomi? Patentudløb?
 Udsigt til behandlinger til både primær og
sekundær progressiv MS
 Regenerative behandlinger?
 Sygdomskontrol en nødvendig forudsætning?
 Del af effekten af de kendte behandlinger?
 Alemtuzumab, Copaxone, dimethylfumarat,
Gilenya, laquinimod