Kvalitetssikring og – udvikling
Download
Report
Transcript Kvalitetssikring og – udvikling
LiF Temadag 2014
Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj?
Oplæg ved
Birgit Klausen - Souschef, tandlæge
Henning Tønning - overtandlæge, MPM
Center for Tandpleje
Odense Kommune
Center for Tandpleje i Odense Kommune
Nøgletal:
Børne unge tandplejen 38.800 patienter under 18 år
Omsorgstandplejen 1.400 patienter
Specialiserede tandpleje - Entreprenør på Fyn 1.800
patienter
Tandreguleringscenter Fyn, 67.000 patienter
155 ansatte
Budget på 56 mio. kr.
www.odensetandpleje.dk
Organisationsdiagram – Center for Tandpleje i Odense Kommune
Overtandlæge
Abildgård
Tandklinik
Grønløkke
Tandklinik
Højme
Tandklinik
Pårup
Tandklinik
Rosengård
Tandklinik
Økonomi,
Administration,
HR & Indkøb
Kvalitetsudvalg
Hjælpefunktioner
Arbejdsmiljøgrupper
Skt.Hans
Tandklinik
- Surveygruppen
Søhus
Tandklinik
Afd. for broer
og kroner
Afd. for kirurgi,
narkose og oral
fysiologi
Ortodontisk
afdeling
Omsorgstandplejen
Specialtandplejen
Hvad er akkreditering?
DDKM er en akkrediteringsmodel
Akkreditering kan defineres som:
”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer,
hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et
sæt af fælles standarder” (Det Nationale Begrebsråd for
Sundhedsvæsenet, 2006)
”Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at
personer eller organisationer er kompetente til at udføre
sine opgaver” (Dansk Selskab Kvalitet i Sundhedsvæsenet,
2003)
Akkreditering er et udtryk for, at man kan have
tillid til en organisation
En uafhængig vurdering af indsatsen for
kvalitetsudvikling, baseret på objektive kriterier
Organisationen har ”det, der skal til”
Organisationen er i stand til at fremlægge sine resultater
Organisationens ledelse står til ansvar for organisationens
præstationer
Hvorfor akkreditering i Danmark?
Lang tradition for ekstern kvalitetskontrol i USA. Indført på
initiativ af klinikere ca. 1917
Lang tradition i Danmark for, at kvalitetsudvikling er et fagligt
ansvar på afdelings- eller individniveau
Forskel nok bl.a. pga. forskellig struktur – integreret
sundhedsvæsen i Danmark, og fragmenteret sundhedsvæsen i
USA
6
Baggrund for indførelse af akkreditering
Kvalitetsudviklingen tog form i 1990erne
Konkret indhold af Sundhedsstyrelsens strategi fra 1993
(princip: ”Lad de tusind blomster blomstre”):
”Kvalitetsudvikling…
Bør være systematisk integreret i daglige rutiner
Er et kombineret ledelsesansvar og fagligt ansvar
Bør inddrage alle relevante personalegrupper
Bør inddrage brugernes erfaringer, behov og mål”
Fokus på konsensus og på at komme i gang (uanset hvordan)
7
Kvalitetsudvikling i Danmark før og nu
– ansvar, styring og metodevalg i 20 år
Før - til 1990erne:
• Fagligt ansvar
• Tillid
• Metodefrihed
• Fortrolighed om data fra de
enkelte afdelinger
(i håb om interesse og høj
reliabilitet)
Nu (og fremover):
• Ledelsesansvar
• Krav og opfølgning –
mål- og resultatstyring
• Obligatorisk model
• Krav om offentliggørelse af
data (i håb om effekt på
patienters valg – og motivation
af sygehusene)
8
Hvorfor disse ændringer?
Generel tendens til mindre autoritetstro?
Bedre informerede borgere?
Nyt mediebillede + større medieinteresse?
Folketinget: Større ressourcer (sekretariater), færre
opgaver (EU)?
Større tillid til kontrol fra centralt hold?
Konkrete sager om patientforløb?
Patientorganisationerne stiller krav om kvalitet
9
Formål og baggrund for implementering af DDKM i
Odense Tandpleje
Ledelsen havde ambitioner om:
At skabe et kvalitetsudviklingsprojekt –bedre kvalitet for
patienterne
At sætte fokus på kvalitets forbedringer i tandplejen
At understøtte daglig praksis, ajourføre
retningslinjer/procedurer
At sikre mere ensartet og effektiv tandpleje
At sætte fælles tilgang- og kvalitetsmål for tandplejen
At sikre løbende læring og kvalitetsudvikling i tandplejen
At få løbende inddragelse af ny viden
Hensigt med Den Danske Kvalitetsmodel
2
Er et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt
Er resultatet af en bred, national aftale
Skal omfatte alle sundhedsydelser, som er helt eller
delvist offentlig finansierede
Har fokus på kvalitetsforbedringer inden for den enkelte
sektor og på sammenhængen mellem sektorerne
At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet
OM DDKM
IKKE et nyt kontrolsystem – tilsyn ligger hos
Sundhedsstyrelsen
IKKE et nyt sæt ”regler til overholdelse” – regler udsendes
af Sundhedsstyrelsen m.fl.
MEN
En model, der skal understøtte kvalitetsudvikling i det
samlede sundhedsvæsen ud fra
fælles
kvalitetsmål
fælles
tilgang til kvalitetsudvikling
Hvad går det ud på – helt konkret
DDKM består af akkrediteringsstandarder, der indeholder helt
konkrete kvalitetskrav til tandplejens retningslinjer,
organisation, procedurer m.m.
DDKM er ikke normativ. Akkrediteringsstandarderne siger ikke
noget om, hvordan tandplejen skal udføre en bestemt
behandling eller ydelse. Standarderne stiller derimod krav til,
at vi i tandplejen har retningslinjer for, hvordan vi gør – og at
medarbejderne kender og anvender disse.
Tænk kvalitetsudvikling (DDKM) ind i jeres daglige opgaver.
DDKM er ikke et parallelt system.
En kulturændring frem mod en kvalitetskultur
Den uafhængige vurdering skal stimulere læring i
sundhedsvæsenet
Men den væsentligste læring sker under
implementeringen af standarderne
MEN
Det er jer selv, der skaber læring
Kvalitetssikring og – udvikling - et
ledelsesværktøj?
Historik
Aug. 2011, Opstartsmøde med IKAS, aftalt, at processen måtte
tage et år
Sept. 2011, P-møde - hvor alle blev orienteret om processen
Nov. 2012, Akkrediteringen viste mangler
Feb. 2013, Akkrediteret uden bemærkninger
Juni 2014, Midtvejsevaluering - uden bemærkninger
Implementering
og
kvalitetsarbejde
17
Implementering
Plan
Do
Act
Study
Kvalitetscirklen
Trin 1- Planlægge
Planlægge: Udarbejdelse af retningslinjer:
Krav til indhold for at nå kvalitetsmålene
Overordnede retningsgivende dokumenter
Faglige vejledninger
Instrukser
Planer
Mv.- afhængig af standardens fokusområde
Trin 2 - Udføre
Er indholdet i retningslinjerne blevet implementeret?
Målgruppen kender og anvender retningslinjerne
Ledere og medarbejdere kender deres arbejdsopgaver
Ledere og medarbejdere kender deres ansvar i forhold til
daglige arbejdsopgaver
Understøttelse af implementering
Trin 3 - Undersøge
Kvalitetsovervågning:
Er indholdet i standarden blevet implementeret?
Indikatorer
Datakilder:
Audit
Journalaudit
Evaluering
Overvågning
Data, analyse og vurdering → Fund-rapport
Trin 4 - Handling
Kvalitetsforbedring:
Vurdering af kvalitetsniveau
Ledelsesprioritering af kvalitetsforbedrende tiltag →
Handleplan
Eksempel på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen
Specifik akkrediteringsstandard/tema
Specifikke standarder belyser krav vedr. tandsygdomme og
kliniske tilstande
Tandpleje
Diagnostik
Formålet er at kvalitetssikre diagnostikken → sikre korrekt
behandling
Klinisk
diagnostik
Dokumentation
Eksempel på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen
Generel akkrediteringsstandard/tema
Generelle standarder belyser krav til patientforløb
Borgerinddragelse
Informeret samtykke
Patientinddragelse
Risikostyring
Patient-sikkerhedsrundering
Hvordan er det at være patient i tandplejen set med
patientens øjne?
Fysisk sikkerhed
Psykisk sikkerhed
Patientoplevelse af besøget
Input fra patienter til planlægning, forbedringer og udvikling
Eksempel på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen
Generel akkrediteringsstandard/tema
Sundhedsfremme og forebyggelse
Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
(Lighed i tandsundhed)
Centrale standarder – tandplejens kerneopgave
Eksempler på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen
Organisatoriske standarder/temaer
Belyser krav til tandplejen som organisation
Risikostyring
Utilsigtede hændelser
Lov om utilsigtede hændelser 1. sep. 2010; 1. sep. 2011
Ledelsesinformationssystem
Læring og forbedring af patientsikkerheden
Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser
Ledelsesperspektivet
Ledelsens rolle
Det er Overtandlægens opgave at sikre en kulturændring, der
skaber en ”kvalitetskultur”.
Overtandlægen har det ultimative ansvar for tandplejens
implementering af DDKM og præstationer i øvrigt.
Ledelsesperspektivet
DDKM´s betydning for tandplejen i Odense kommune
Styrket tandplejens organisation
Et styringsinstrument, der sikrer faglig forankring
Medarbejderne har fået en faglig forankring, læring og
målrettet kompetenceudvikling
Borgerne har fået en ”Patientsikker tandpleje i Odense
kommune”, fået øget medindflydelse, bedre service, bedre
behandling med høj faglig kvalitet
Ledelsesperspektivet - Effekt af DDKM
Vi har ”styr på butikken”
Vi har en ”klar ansvarsfordeling”
Vi har ”overblik over, hvad der fungerer – og hvor,
der er brug for udvikling og forbedring, fx
kompetenceudvikling”
Vi har ”systematik og struktur”
Styring - og baggrund for Den Danske Kvalitetsmodel
Hvordan skal vi udvikle kvaliteten fremover?
Hvad er sammenhængen mellem Den Danske
Kvalitetsmodel og styringen af den offentlige sektor?
Hypotese:
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et redskab til
sikring (styring) af kvalitet – der er uafhængigt af den
overordnede styring af sundhedsvæsenet
Hvis det er korrekt?:
Den danske Kvalitetsmodel kan/vil også være relevant
ved skift af styringsparadigme – f.eks. Fra New Public
Management til New Public Governance
44
Hvordan hænger styring og akkreditering (DDKM)
sammen
Akkreditering blev indført i USA som redskab for
professionerne til at styre sig selv – et eksempel på
indførelse under professionsstyring. Videreført konsekvent
under forskellige styringsparadigmer
Akkreditering indført i Danmark (DDKM) under en
kombination af traditionelt bureaukrati og NPM
Konklusion: Ingen direkte sammenhæng mellem
overordnet styringsparadigme og brug (eller manglende
brug) af akkreditering
Dvs. det er andre rammer end styringsparadigmet, der
afgør valget af metode til kvalitetsudvikling
45