Transcript BUS Status Quo Jesper Kragh 2012

Build Up Skills
Status Quo rapporten
Workshop på Teknologisk Institut
22. marts 2012
Jesper Kragh
Statens Byggeforskningsinstitut
AALBORG UNIVERSITTET
Status Quo rapporten
Indhold
Den danske bygningsmasse
Nationale politikker og strategier frem mod 2020
Statistik for energiforbrug og arbejdskraft
Scenarier for nødvendige energibesparelsestiltag
Eksisterende byggeuddannelser
Erhvervsuddannelser
Videregående uddannelser
Efter- og videreuddannelser
Uddannelsesmæssige mangler og behov frem mod 2020
Uddannelsesmæssige barrierer
Konklusion
Energistatistik 2010
Endeligt korriget energiforbrug
Endeligt energiforbrug [TJ]
700 000
600 000
500 000
Husholdninger
400 000
Handels- og serviceerhverv
300 000
Produktionserhverv
200 000
Transport
100 000
Ikke energiformål
1990
1995
2000
2005
2010
Energiforbruget anvendt i bygninger (husholdninger og handels- og
serviceerhverv) har i alle årene ligget på lidt over 40 % af det samlede
korrigerede forbrug.
Energistatistik 2010 (2)
Siden 1990 er energiforbruget til opvarmning steget med ca. 3 %, hvilket
skal ses i sammenhæng med at det opvarmede bygningsareal tilsvarende
er steget med ca. 19 %.
Det opvarmede areal 2012
BBR anvendelseskode
110
120
130
140
150
160
190
210
220
230
290
310
320
330
390
410
420
430
440
490
510
520
530
540
590
Stuehus
Enfamiliehus (Parcelhus)
Række/kædehus
Etagebolig
Kollegium
Døgninstitution
And. helårsbolig
Erhverv/landbrug**
Erhverv/industri**
Forsyningsanlæg**
And. produktions bygning**
Transportanlæg
Kontor/handel
Hotel og service
And. handel/service
Kulturbygning
Undervisning
Sygehus
Daginstitution
And. institution
Sommerhus
Feriebygning
Sportsanlæg
Kolonihavehus
And. fritidsbygninger
Antal
[-]
121.250
1.092.810
237.321
90.163
1.818
4.503
5.953
481.358
71.012
19.346
15.669
15.815
78.720
14.735
4.994
11.603
19.404
2.444
8.905
3.462
223.090
4.415
9.174
16.266
16.046
Opvarmet areal*
[m²]
22.671.509
158.204.680
35.815.094
83.700.924
1.421.596
4.532.201
742.474
6.537.379
68.913.696
6.700.658
1.432.460
5.098.278
22.684.382
4.608.629
3.576.547
1.577.815
16.244.161
896.456
6.487.790
552.166
1.881.555
Areal andel
[%]
5,0
34,8
7,9
18,4
0,3
1,0
0,2
1,4
15,2
1,5
0,3
1,1
5,0
1,0
0,8
0,3
3,6
0,2
1,4
0,1
0,4
Bygningsmassens alder
Bygningsmassen opvarmede areal efter alder
100
Opvarmet areal [mio. m²]
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Før 1930
1931 - 1950 1951 - 1960 1961 - 1972 1973 - 1978 1979 - 1998
Efter 1998
Nybyggeri
Den årlige gennemsnitlige stigning for den samlede opvarmede
bygningsmasse er ca. 1 % - men der er store udsving.
Enfamiliehuse (120) - årligt opført opvarmet areal
1,800,000
Opvarmet areal [m²]
1,600,000
1,400,000
1,200,000
1,000,000
800,000
600,000
400,000
200,000
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Fredet og bevaringsværdige
bygninger
Anvendelseskode
110
120
130
140
150
160
190
310
320
330
390
410
420
430
440
490
510
520
530
540
590
Total
Stuehus
Parcelhus
Række/kædehus
Etagebolig
Kollegium
Døgninstitution
And. helårsbolig
Transportanlæg
Kontor/handel
Hotel og service
And. hand/serv.
Kulturbygning
Undervisning
Sygehus
Daginstitution
And. institution
Sommerhus
Feriebygning
Sportsanlæg
Kolonihavehus
And. fritidsbygn
Opvarmet fredet eller
bevaringsværdigt areal
[m²]
Andel
254.019
565.921
343.509
1.359.608
13.613
78.338
32.663
53.127
1.483.315
228.673
25.420
519.795
301.406
79.380
25.830
89.711
20.166
9.576
43.148
866
14.116
5.542.200
1,1
0,4
1,0
1,6
1,0
1,7
4,4
0,8
2,2
3,4
1,8
10,2
1,3
1,7
0,7
5,7
0,1
1,1
0,7
0,2
0,8
1,2
Samlet udgør fredet og bevaringsværdige bygninger ca. 1%
[%]
Energimærkning af bygninger
Før 1979
Efter 1979
A1/A2/B/C
A1/A2/B/C
15%
D/E/F/G
85%
D/E/F/G
23%
77%
Energibesparelsespotentialer (1)
Tag/loft areal [mio. m²]
Isoleringsniveau for lofter i den danske bygningsmasse
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
-
54 %
Stuehuse
36 %
Enfamiliehuse
Rækkehuse
Etageboligbyggeri
Kontor og handel
10 %
< 100
100 - 200
Isoleringstykkelse [mm]
> 200
Energibesparelsespotentialer (2)
Facadevinduer og døre i den danske bygningsmasse
24
59 %
Vindues- og dørareal [mio. m²]
22
20
18
16
Stuehuse
38 %
Enfamiliehuse
14
12
Rækkehuse
10
Etageboligbyggeri
8
Kontor og handel
6
4
3%
2
< 2,0
(Energirude)
2,0 - 3,5
(Termorude)
U-værdi for vinduet [W/m²K]
> 3,5
(Et lag glas)
Energibesparelsespotentialer (3)
Oliekedler i den danske bygningsmasse
200,000
180,000
160,000
Stuehuse
Antal [-]
140,000
Enfamiliehuse
120,000
Rækkehuse
100,000
Etagebolig
80,000
Kontor og handel
60,000
40,000
20,000
< 88
88 - 95
Virkningsgrad ved dellast [%]
> 95
Vores Energi –
Målsætninger for 2020
- mens vi venter på den Energiaftale 2012
Frem mod 2020 reduceres bruttoenergiforbruget med 8 pct. i
forhold til 2010.
Den styrkede energispareindsats, der følger med udspillet,
forventes at medføre, at den gennemsnitlige husstand
reducerer energiforbruget med 8 - 10 pct. i 2020.
Energibesparelser kan fx opnås gennem bedre isolering af
tag/loft, gulv og vægge og ved skift til mere energieffektive
vinduer eller mere effektive apparater.
Scenarier for nødvendige
energibesparelsestiltag
Scenarie A
Det optimistiske, hvor forhold der kan have en positiv
indflydelse medregnes
Scenarie B
Det konservative, hvor forhold der kan have en negativ
indflydelse medregnes
Scenarier - antagelser
Periode for gennemførelse af fremtidige energibesparelsestiltag
2015 - 2020 (begge år. inkl.)
Hvordan vil det gå fra 2012 – 2014 ?
Scenarie A
Energiforbruget til opvarmning reduceres med 1 % pr. år i årene 2012 – 2014
Scenarie B
Der antages uændret energiforbrug til opvarmning frem til 2015
”Gør-det-selv” arbejde
Scenarie A:
Der medregnes tiltag svarende til 10 % af den samlede besparelse
Scenarie B:
Effekten af ”gør-det-selv” arbejde medregnes ikke
Scenarier - antagelser (2)
Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse
Scenarie A
Tiltagenes effekt reduceres ikke
Scenarie B
Tiltagenes effekt reduceres med 10 %
(1 °C højere rumtemperatur)
Reduktion af elforbrug
For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper
vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod
i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på
samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres
derfor separat.
Scenarier - antagelser (3)
Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse
Scenarie A
Tiltagenes effekt reduceres ikke
Scenarie B
Tiltagenes effekt reduceres med 10 %
(1 °C højere rumtemperatur)
Reduktion af elforbrug
For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper
vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod
i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på
samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres
derfor separat.
Scenarier - antagelser (4)
Hovedtyper af energibesparelsestiltag
Baseret på Energiløsninger fra Videncenter for
energibesparelser i bygninger
Klimaskærm
Varmeinstallation og ventilation
Vedvarende energikilder
Efterisolering af loft/tag
Efterisolering af facade
Efterisolering af gulve
Udskiftning af gaskedel
Udskiftning af fjernvarmeveksler
Udskiftning af varmtvandsbeholder
Udskiftning af oliekedel?
Jordvarmeanlæg
Luftvarmepumpe
Solvarmeanlæg
Solcelleanlæg
Hulmursisolering
Udskiftning af vinduer og døre
Udskiftning af ovenlysvinduer
Udskiftning af ruder
Varmekonvertering
Fra olie til fjernvarme
Fra olie til naturgas
Fra olie til varmepumpe
Fra el til varmepumpe
El-besparende tiltag
Udskiftning af pumper
Udskiftning af ventilatorer
Tætning af klimaskærm?
Ventilation med varmegenvinding
Supplerende tiltag:
Eftersyn af ventilationsanlæg og varmeanlæg
Belysningsanlæg
Mindre tiltag:
Scenarie A: Mindre tiltag udgør 10%
Scenarie B: Mindre tiltag medregnes ikke
Scenarie A – det optimistiske
Omfang for nødvendige årlige tiltag for enfamiliehuse
Stuehuse, enfamiliehuse og rækkehuse (ca. 1.450.000 bygninger)
Energirenoveringstiltag
Klimaskærm
Installationer
Efterisolering af loft/skunk/skråvægge
Facade efterisolering
Hulmursisolering
Efterisolering af gulve/terrændæk
Udskiftning af vinduer og døre
Udskiftning af ovenlysvinduer
Udskiftning af fjernvarmevekslere
Udskiftning af gaskedel
Konvertering fra olie til VP
Konvertering fra olie til fjernvarme
Udskiftning af varmtvandsbeholdere
Eftersyn af varmeanlæg
Ventilation med VGV
Solvarmeanlæg (8 m²)
Solcelleanlæg (36 m²)
Udskiftning af cirkulationspumper
Årlig enhedsbesparelse
Omfang for tiltag
pr. år
Årlig besparelse
[kWh/m²] / [kWh/stk.]
[m²] / [stk.]
[kWh]
15
2.000.000
30.000.000
100
90
20
110
90
1.500
5.000
13.500
4.300
180
500
6.000
4.000
4.000
350
300.000
200.000
500.000
1.000.000
100.000
20.000
15.000
10.000
10.000
20.000
25.000
5.000
5.000
5.000
20.000
30.000.000
18.000.000
10.000.000
110.000.000
9.000.000
30.000.000
75.000.000
135.000.000
43.000.000
3.600.000
12.500.000
30.000.000
20.000.000
(20.000.000)
(7.000.000)
Hvad er realistisk ?
Implementering af EPBD recast
og RES-direktivet
Formålet med bestemmelserne i direktivet er at de skal bidrage til at
EU når 2020-målene:
20 % reduktion i energiforbruget,
20 % reduktion af de samlede udledninger af drivhusgasser
20 % mere brug af energi fra vedvarende energikilder
I Danmark implementeres direktivets bestemmelser hovedsageligt
gennem:
• Bygningsreglementet
• Loven om fremme af energibesparelser i bygninger
Energimærkning af bygninger, energieftersyn af ventilations- og
klimaanlæg samt eftersyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg
Beregningsmodel (Sbi)
Fordeling af netto-energiforbrug [%]
Bygge
periode
Stuehuse
Enfamiliehuse
Rækkehuse
Etageboliger
Handel &
Service
Total
Før 1850
1
1
0,1
0,2
0,6
1850-1930
4
11
1
7
4
27
1931-1950
1
6
1
5
2
14
1951-1960
0,2
5
1
2
2
9
1961-1972
0,2
10
1
3
5
20
1973-1978
0,1
5
1
1
2
9
1979-1998
0,1
3
2
2
5
12
1999-2006
0,1
1
0
1
2
4
2007-
0,0
0,4
0,2
0,2
0,8
2
Total
6
42
7
21
23
2
100