Transcript Læsning der lykkes

Læsning der
lykkes
Inklusion af elever med
opmærksomhedsforstyrrelser i
almenundervisningen
Lektor: Sofia Esmann, UC Sjælland
Dansklærerens observationer:






Svært ved at holde koncentrationen så
længe som en læseproces varer
Svært ved at overskue alle de læse- og
afkodningsstrategier, der findes
Er meget let afledelige
Svært ved at danne inferenser og danne
indre forestillingsbilleder – komponenter i
læseforståelsen
Svært ved sprogforståelsen
Skærmlæsning – PISA – markant dårligt
resultat
 Forstå
skriveopgaver
 Forstå og overskue opgaver i almindelige
lærebøger
 Koncentrationen – opgiver på halvvejen
 Overskue en skriveproces – (visuel støtte)
 Genkalde – genkende ord
 Have noget at skrive om – noget på
hjerte…….
Generelle observationer









Elever, der aldrig kommer i gang
Elever, der får tingene frem, men går i stå
Elever, der har alt for mange ideer til løsninger
Elever, der ingen ideer har
Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal
Elever, der har glemt, hvad de skal
Elever, der forstyrrer
Elever, der får skæld ud
Elever, der sidder i dvale
Professionsforskning
 Tager
udgangspunkt i den
”afdækningsforskning” universiteterne
producerer
 Er handlingsorienteret
 Retter sig mod hvad der giver mening i
praksisfeltet
 Har fokus rettet mod de opgaver, som
eleverne bliver stillet
Udgangspunktet
 For
mange elever præsterer for dårligt i
læse- og skriveundervisningen i forhold til
deres potentiale
 Kan et tværfagligt perspektiv på læse- og
skriveundervisningen nuancere
problemstillingen?
 Hvordan kan en lærer inkludere elever
med opmærksomhedsforstyrrelser i læseog skriveundervisningen?
Eksekutive funktioner
 Ide
 Planlægning
 Udførsel
 Evaluering
 VANSKELIGHEDER
FUNKTIONER
MED EKSEKUTIVE
SKEMA 1:
 Skema
til at afdække vanskeligheder
med de eksekutive funktioner
Idé og initiativ
Kan
Går eleven i gang, når han får en opgave?
Har eleven ideer til løsning af opgaven?
Har eleven mange ideer til løsning af opgaven – og
er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens
karakter?
Kan eleven få ideer ved visuel støtte?
Kan eleven få ideer ved verbal støtte?
Kan eleven få ideer, hvis han får støtte til struktur?
Kan eleven sammen med andre få ideer til løsning af
opgaven?
Kan næsten
Kan ikke
Kommentarer
Planlægning
Kan
Kan eleven selvstændigt planlægge
opgaveløsningen?
Kan eleven planlægge opgaveløsningen
med en anden elev?
Kan eleven planlægge opgaven ved verbal
støtte?
Kan eleven planlægge opgaven ved
praktisk støtte?
Kan eleven planlægge opgaven ved visuel
støtte?
Kan næsten
Kan ikke
Kommentarer
Udførelse
Kan
Kan næsten
Kan ikke
Kan eleven selvstændigt gennemføre opgaven?
Udførelse
Kan eleven gennemføre opgaven ved lærerstøtte?
Kan eleven selvstændigt gennemføre
opgaven?
Kan eleven gennemføre opgaven ved verbal støtte?
Kan eleven gennemføre opgaven ved
lærerstøtte?
Kan eleven opgaven
gennemføre
ved
Kan eleven gennemføre
vedopgaven
visuel støtte?
verbal støtte?
Kan eleven gennemføre opgaven ved
visuel støtte?
Kan eleven gennemføre opgaven med praktisk støtte?
Kan eleven gennemføre opgaven med
praktisk støtte?
Er elevenunder
let afledelig
under
Er eleven let afledelig
gennemførelsen
af
opgaven?
gennemførelsen af opgaven?
Kan eleven fastholde koncentrationen?
Kan eleven fastholde koncentrationen?
Kan
Kan næsten
Kan ikke
Kommentarer
Kommentarer
Vurdering og justering
Kan
Kan eleven vurdere, om resultatet er i
overensstemmelse med den stillede
opgave?
Ser eleven det færdige arbejde igennem
og retter eventuelle fejl?
Kan eleven modtage mundtlig feedback
og justere opgaven i forhold hertil?
Har eleven en realistisk vurdering af eget
arbejde?
Kan næsten
Kan ikke
Kommentarer
Elever med eksekutive
vanskeligheder





Elever med opmærksomhedsforstyrrelser – særligt
tydeligt: ADHD og autisme +
opmærksomhedsproblemer af mere mild karakter
(eksekutive vanskeligheder)
Eksekutive funktioner – pragmatisk samlebegreb: et
adfærdsmæssigt udtryk, der bringes i spil, når der stilles
krav om: selvorganisering og problemløsning: målrettet
planlægning – strategi - organisation
Idé – planlægning – adfærd – arbejdshukommelse –
organisering
Afhænger af træning og modning – tiden er en faktor.
Hænger ikke sammen med intelligens, men ofte lav
præstation
Mig selv …………
 Hvor
har jeg min stærkeste/svageste
eksekutive funktion på
metakognitionsplan?
 Ide
– planlægning – udførsel - vurdering
Er det ikke et problem med
kategorisering?
 Hvis
de bruges til at forklare, hvorfor vi ikke
kan undervise ham eller hende eller at
den pågældende elever ikke er i stand til
at lære
I
stedet bør det være udgangspunktet for
undervisningen - ikke grunden til at lade
være
Inklusion
 Inklusion
– fire aspekter: tilstedeværelse –
accept – aktiv deltagelse – præstation (
Peter Farrell)
 Er det muligt gennem faglig inklusion at
reducere i problem adfærd?
 Et skift i fokuspunkt fra social- til faglig
inklusion (ex-bus 2013, Hattie, 2013)
Hvordan inklusion?
 Observation
i forhold til kategorierne: ide
og initiativ, planlægning, udførelse,
vurdering og justering
 Systematisering af differentiering
 Redidaktisering af opgaver
 Muliggør faglig deltagelse
 Tydelig feedback
Observation
 Observation:
Opmærksom iagttagelse.
Man forsøger på koncentreret vis at
observere noget, der har pædagogisk
betydning.
 Observation i en pædagogisk praksis
kræver knager og strukturer at anbringe
observationer på
 Afgræns fokus til det, du observerer en/få ting
Hvordan
 Observation
i forhold til kategorierne: ide
og initiativ, planlægning, udførelse,
vurdering og justering
 Systematisering af differentiering
 Redidaktisering af opgaver
 Muliggør faglig deltagelse
 Tydelig feedback
Vores bud på observation






Skema 1: de eksekutive funktioner (ide og
initiativ/planlægning/udførelse/vurdering/justering)
Skema 2 og 3: læsning og skrivning i forhold til de
eksekutive funktioner.
Kan – kan næsten – kan ikke kategorier – (subjektiv
tolkende)
Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen boksen med kommentarer
Pointen er, at mange observationer har vist, at
eleverne ikke deltager i læringsaktiviteter og derved
ikke opnår faglig progression
Giver et blik på, hvor der opstår barrierer for læring
Forberedelse og gennemførsel
af observation:
 Hvem
skal observere? 1. eller 2. orden?
 I hvilken grad skal man som observatør
involvere sig i dem man observerer?
 Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2
eller 3
 Observationsskemaernes indhold er
struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA
1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til
læsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3
21
Uddrag skema 2, ide
Skrivning
I hvor høj grad kan eleven selv gå i gang
med at skrive? Kan eleven stave til
lydrette og hyppige ord?
I hvor høj grad kan eleven selv få ideer til
at skrive/tegne tekster?
Kan eleven selv begynde at skrive/tegne?
I hvor høj grad kan eleven vælge
kvalificerende ideer til fx indholdet i en
fiktionstekst?
Kan eleven få ideer til en tekst, hvis
læreren fx har vist eleven en serie med
nogle billeder af et muligt indhold?
Kan
Kan næsten
Kan ikke
Kommentarer
Uddrag skema 2, idé
Læsning
I hvor høj grad kan eleven gå i gang med
de læseopgaver, som læreren stiller? Det
kan være at lydere, finde ord med
bestemte bogstaver osv.
Kan eleven selv finde egnede
frilæsningsbøger?
I hvor høj grad er eleven bevidst om,
hvordan man læser en tekst? Er grafemfonem-forbindelsen automatiseret?
I hvor høj grad har eleven strategier til at
afkode ordene?
I hvor høj grad kan eleven vælge
relevante læsestrategier til læsningen af
en tekst?
Kan
Kan næsten
Kan ikke
Kommentarer
Differentiering






Princip for undervisningens tilrettelæggelse
Samme mål – samme slags materialer –
differentiere opgaverne
Præcise mål – kernepunkter – centrale begreber –
færdigheder – principper
Målet kan mødes med forskellig tyngde i bredde
og dybde
Ud fra målet reflekterer læreren over hvilken
organisationsform/arbejdsform, der skal vælges
Konkret arbejde planlægges i forskellige niveauer
Andre mulige definitioner


Princippet om undervisningsdifferentiering
indebærer en undervisning, der såvel i tid, rum,
organisation, metode og indhold på samme tid
søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs
forudsætninger, potentialer, behov og interesser
samt ud fra en hensigt om at udvikle det samlede
læringsfællesskab. (Susan Tetler)
Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er
meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever
når lektionens eller lektionernes læringsmål
(Hattie, 2013)
Model over undervisningsdifferentiering
Indholdsområde
Fælles Mål
Kernepunkter
Centrale begreber
Færdigheder
Principper
Organisation (arbejdsform og struktur)
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
Opgaven:
Se på billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad
han har lavet den dag og berette om det.
Indholdsområde
Skrive forskellige berettende tekster for at samle dem i en samling, der viser klassens samlede prduktion.
Fælles Mål
“Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål”
Læringsmål: Eleverne skal kunne skrive en berettende tekst, hvor de demonstrerer at de kan anvende genrekravene
Kernepunkter
Skrive berettende med fokus
på struktur
Centrale begreber
Orientering, hændelse og
kommentar
Færdigheder
Vælge korrekte sproglige
formuleringer
Principper
The teaching learning cycle
Organisation (arbejdsform og struktur)
Læreren anvender The teaching learning cycle som organisationsform, hvilket betyder, at arbejdsformen er deduktiv
Gruppe 1
Eleverne begynder
selvstændigt på opgaven.
Kravene er at strukturen er
meget præcis og det
skriftlige produkt udfordres
sprogligt af læreren
Gruppe 2
Eleverne begynder
selvstændigt at skrive med
angivelse af en stram
stuktur
Gruppe 3
Eleverne skriver den
berettende tekst på et
“skriv for ark”, hvor
stukturen er tydelig
Gruppe 4
Elevernes skriver
beretningen med et “skriv
forark”, der tydeligt viser
stukturen + forslag til
sproglige formuleringer
Redidaktisering af opgaven:
–start på struktur
Da jeg fik min hest
Orientering
Det var i foråret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min
hest, som jeg havde fået af mine forældre. Jeg var spændt for
jeg havde ønsket mig en hest i mange år.
Hændelsen
Da vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten.
Min mor blev gal og skældte ud. Hun spurgte hestehandleren
om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom
hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille
hest i deres have. Det viste sig at være min hest.
Kommentar
Sikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren
og blev kørt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.
Ide og initiativ - en
håndsrækning


Kik på billedet
Hvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er
han?, hvilken dag er det? Hvilken årstid er det?
Hvor er han henne?

Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel kører
han på? Hvorfor kører han gennem en vandpyt?
Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny,
en gave eller stjålet?

Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte – har
det været en god dag for drengen?
Opgaven – måske til at løse
1. Skriv orienteringen
 Du kan skrive: Det var en torsdag i Jons
efterårsferie…
2. Skriv hændelsen:
 Du kan skrive: Jon havde glædet sig
meget til at køre en tur…
3. Skriv kommentaren
 Du kan skrive: sikke en dag, men Jon
glemmer den aldrig…
Redidaktisering af opgaver
Spot på sprog
Tal sammen om:
Hvilke af nedenstående sætninger lyder
mest poetiske? Hvorfor gør de det?
Sommer var det – det var sommer
Hun var nydelig var hun – hun var nydelig
Hvornår bruger du poetisk sprog?
Yderligere refleksioner over
udgangspunktet:




Vækstpunkter i forhold til at organisere og
tilrettelægge undervisningen differentieret i
folkeskolens læse- og skriveundervisning
Vækstpunkter i forhold til at skabe nye tværfaglige
sammenhænge, hvor deres skabes nye
læringsmuligheder for eleverne
Vækstpunkter i forhold til konkret at inkludere
elever fagligt og socialt i skolens læringsmiljø
Tendens til at reducere problemadfærd gennem
inklusion i det faglige læringsfælleskab