Transcript Document 7455814

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og
skadedyr ?
Temadag 30. nov. 2009
Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret
Planteproduktion
Relevante efterafgrøder
• Olieræddike
• Sennep
• Raps
• Græsser
• Rug
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Korsblomstrede efterafgrøder
kan opformere:
• Kålbrok.
• Roecyste-nematoder.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Kålbrok vinterraps efterår
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Fugtig plet med kålbrok
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Kålbrok på sennep i oktober
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Udvikling af kålbrok i korsblomstrede
afgrøder i marken 2002
100
Planter med kålbrok (%)
80
60
40
20
0
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Kinakål
Olieræddike
Planteproduktion
Sennep
Turnips
(DJF, 2006)
Kålbrok-angreb i korsblomstrede arter i
relation til smittetrykket
Planter med kålbroksvulster (%)
120
100
80
60
Kålbrok infesteret jord (%)
40
20
0
0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Planteproduktion
(DJF, 2006)
Modtagelighed for kålbrok
Planteart
Gul sennep (9)
Olieræddike (25)
Sarepta sennep (1)
Kålbrok, sygdomsindex
(0-100)
85,3 (var. 76,7-93,8)
3,1 (var. 0,1-17,9)
100
Hvid sennep (2)
93,9 (var. 90,4-97,3)
Vinterraps ( NB 3
resistente sorter)
10,8 (var. 5,2-15,4)
( )= antal testede sorter
(Kilde: Dienstleistungszentrum Ländlicher Raum, RBZ nr. 25/2008)
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Korsblomstrede efterafgrøder
• Opformering af kålbrok er væsentlig mindre
ved korsblomstrede efterafgrøder end ved
en rapsafgrøde (p.g.a kortere vækstsæson
og kun opformering ved jordtemperatur
over 10°C).
• Risikoen ved efterafgrøder afhængig af
smittetrykket i marken i forvejen. Af
korsblomstrede kan kun olieræddike
tolereres i sædskifter med raps.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Roecystenematoder
Tysk sortslistedata for modtagelighed mod
roecystenematoder
Karakter
1
2
3
Pf/Pi-værdi•
Under 0,1
0,1 - 0,3
0,31 - 0,5
Betydning
Resistent
Resistent
Resistent
4
5
6
7
0,51 - 1,0
1,10 - 2,0
2,1 - 3,0
3,1 - 5,0
Ikke resistent
Ikke resistent
Ikke resistent
Ikke resistent
8
9
5,1 - 8,0
Over 8 gange
Ikke resistent
Ikke resistent
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
• =Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning
Sanering roecystenematoder
med resistente sorter
OR=Olieræddike
SE=Sennep
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
PF/PI=0-1, hvor 0 er 100 procent sanering.
(Zuckerrübe nr. 4 1998)
Svampesygdomme i raps
Svampesygdom
Hæmmes eller øges
ved korsbl.
efterafgrøder
Kommentarer
Rodhalsråd
uændret
Smitte fra høstede
rapsmarker vigtig
smittekilde
Knoldbægersvamp
uændret
Ingen sammenfald
mellem spirede
frugtlegemer og
nedfaldne kronblade
Skulpesvamp
uændret
Vindsmitte og meget
klimaafhængig
Gråskimmel
uændret
Vindsmitte og meget
klimaafhængig
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Skadedyr i raps
Skadegører
Hæmmes eller øges Kommentarer
ved korsblomstrede
efterafgrøder
Rapsjordlopper
uændret
Glimmerbøsser,skulpegalmyg/-snudebiller
uændret
Kålfluer
øges måske lidt
Agersnegle
fremmes
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Nogle larver kan nok
fuldføre udviklingen.
Optræder meget i
cycler, så et øget areal
med korsbl. har nok
mindre betydning
Kun et mindre problem
i vårafgrøder, men til
tider et problem i roer,
spinat og vårsæd
Snegle
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Forskel på forfrugter
• En 4-årig engelsk undersøgelse i et
stort antal hvedemarker viste, at
risikoen for betydende angreb (over 510 procent angrebne kerner) i hvede
var 5 gange højere ved forfrugt raps
end ved forfrugt korn.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Græs og rug som efterafgrøder
• Rug giver ingen problemer.
• Græs kan give lidt hyppigere
angreb af nogle ”græsskadedyr”
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Æglægningstider for
”græsskadedyr”
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
”Biofumigation”
• Fumigation: ”desinfektion”, ”rygning”.
• Effekt mod ukrudts- og kulturfrø samt jordboende
svampe, bakterier, skadedyr og nematoder.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Ved ”biofumigation” omdannes glucosinolater til isothiocyanater
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Variabel effekt af biofumigation pga:
• Jordbundsforhold varierer (fordampning,
nedbrydning etc. af ITC).
• Klimaforhold varierer (fugt og høj temp.øger
effekt).
• Indhold af glucosinolater varierer.
• Biomasse varierer.
• Grad af findeling og indarbejdning i jorden samt
”timing” varierer.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Biofumigation effekt mod:
• Ærterodråd.
• Goldfodsyge.
• Gråskimmel.
• Flere Fusarium-arter.
• Rodfiltsvamp.
• Kartoffel- og pulverskurv.
• Nematoder.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Ærterodråd (Aphanomyces euteiches)
• I markforsøg er der
opnået 32 procent
bekæmpelse ved
nedmuldning af gul
sennep.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Effekt rodbrand (Aphanomyces cochlioides) i roer
Efterafgrøde
Reduktion af
index ved
snitning og
pløjning efterår
Kontrol
Reduktion af
index ved
pløjning forår
0 (75)
0 (72)
Sareptasennep
÷2
÷7
Olieræddike
÷2
÷3
Gul sennep
÷1
÷1
Havre
÷3
÷2
LSD
5
4
( ) = rodbrandindex, 0-100
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
10 forsøg 2004-2008, NBR
Sverige, Betodlaren sept. 2009
Goldfodsyge, angrebne og uangrebne planter
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Goldfodsyge og biofumigation
• I potteforsøg i drivhus ca. 40 procent
effekt af sareptasennep.
• I markforsøg ingen eller meget lille
effekt.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Oversigt over nematoder – prioriteret efter betydning i DK
Nematoder
Latinske navne
Betydning i Danmark
1. Cystenematoder -Roecystenematoder
Et problem i roer, korn hhv.
(Heterodera schachtii)kartofler.
Havrecystenematoder
(H.avenae), Kartoffelcysenematoder (Globodera
rostochiensis)
2. Fritlevende
nematoder
Trichodorus og
Paratrichodorus (”stubby
root” nematoder),
Pratylenchus
(rodsårsnematoder),
Longidorus, Xiphinema,
Tylenchorynchus
Er polyfage. Især på let jord.
Nedbør fremmer. Især i kartofler
(kan overføre rattlevirus) og også i
vårbyg og andre afgrøder. Behov
for monitering af udbredelse i DK.
3. Stængelnematoder
Ditylenchus dipsaci
Er specialiserede. Ses sporadisk i
korn, lucerne og roer.
Meloidogyne-arter
Er polyfage. Ses nu og da i
grønsager bl.a gulerødder, men
meget sjældent i
landbrugsafgrøder.
4.
RodgallenematoDansk der
Landbrugsrådgivning
Landscentret
Råd forårsaget af stængelnematoder
• I tyske forsøg
opformerede gul
sennep
stængelnematoder i
roer, mens
olieræddike sanerede.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Rodgallenematoder i vårbyg
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Fritlevende nematoder
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Fritlevende nematoder
Foto: Lars Møller
Fritlevende nematoder i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Rodfiltsvamp
Rattlevirus i kartofler
Pct. rattle
30
25
20
15
10
Gns. 3 sorter, 2 lok. 1974
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Gul sennep
Olieræddike
Gul sennep
Brak
Vinterraps
Lupin
0
Olieræddike
5
Gns. 3 sorter, 4
lok. 1975
(Heinicke, Der Kartoffelbau 34 (9) 1983)
Rattlevirus i efterafgrøder
Pct. rattle
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Lupin
Olierøddike Rajgræs
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Vinterraps
Phacelia
Gul sennep
(Dr. Borchardt, Der Kartoffelbau 27(6) – 1976)
Efterafgrøde
Tricho.
+
Paratrichodorus.
PratyIndex
lenchus nemato
der
(0-100)
Index
rodfiltsvamp
(0-100)
Rust,
pct.
knolde
Udbytte
og
merudb
Hkg
knolde
Udbytte
og
merudb
Hkg
stivelse
Sort
jord
223
130
10
3,7
18,3
557
118
Olieræddike
244
71
7
4,1
15,3
15
0
Gul
sennep
230
112
9
5,8
29,3
4
÷3
ns
46
ns
ns
LSD
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
9 landsforsøg 2008-2009 i kartofler
Rodfiltsvamp i roer
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Effekt rodfiltsvamp roer
• I 3 års markforsøg i sukkerroer reducerede
nedmuldning af sareptasennep angrebet af
rodfiltsvamp med 43, 44 hhv. 47 procent.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Drejede stængler i sennep og
olieræddike
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Konklusion
• Gul sennep anbefales ikke i sædskifter med raps hhv.
sædskifter med kartofler, da kålbrok hhv. fritlevende
nematoder opformeres.
• Olierædikke opformerer kålbrok så lidt, at afgrøden kan
dyrkes i sædskifter med raps.
• Olieræddike kan reducere fritlevende nematoder i
kartofler.
• På ejendomme med problemer med fritlevende nematoder
i andre afgrøder kan vælges olieræddike.
• I sædskifter med roer vælges nematodresistente
efterafgrøder og gerne olieræddike for at sanere mod
roecystenematoder.
• På lerjord kan mellemafgrøder/efterafgrøder fremme
snegle.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret