Transcript N-kvoter - Danmarks Naturfredningsforening

1
Kunsten at finde 10.000 tons
kvælstof
Thyge Nygaard
Landbrugsmedarbejder, agronom
2
En kort opsummering:
•
•
•
•
•
•
Indgrebene mod landbrugets udledning af kvælstof begyndte
for alvor for 25 år siden
N overskuddet toppede i 1992 med 425.600 tons
N overskuddet var i 2010 reduceret med 54,4 % til 193.800
tons
I 1987 var N-udledningen 135.000 tons
I 2010 var N-udledningen reduceret til 65.000 tons
Naturstyrelsen har opgjort, at udledningen skal reduceres til
ca. 33.000 tons for at leve op til VRD
De lavthængende frugter er
plukket:
3
De lavthængende frugter er
plukket:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Krav til opbevaringskapacitet af husdyrgødning
Harmonikrav til husdyrproduktion
Krav til mark- og ensilagestakke
Forbud mod efterårs- og vinterudbringning af
husdyrgødning
Obligatoriske gødnings og sædskifteplaner
Krav til vintergrønne marker og efterafgrøder
Bindende gødningsnormer og udnyttelseskrav til
husdyrgødning
Vådområder
Skovrejsning
Krav til udbringningmåde af husdyrgødning
4
De mere sure frugter er også
brugt
5
De mere sure frugter er også
brugt
•
•
•
•
Øgede krav til efterafgrøder
Suboptimale kvælstofnormer
Randzoner langs søer og vandløb
Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret
6
7
8
Grøn Vækst og kvælstof
•
•
•
Indsatsbehov opgjort til 19.000 tons N
9.000 tons N anvist gennem:
– 10 meter dyrkningsfri randzoner
– 10.000 ha vådområder
– 14.000 ha efterafgrøder
– 100 % vintergrønne marker kan ikke erstatte
efterafgrøder
– N-kvote fra arealer til natur og byudvikling kan ikke
overføres
– Regler for jordbearbejdning i efteråret
10.000 ton N findes gennem omsættelige kvælstofkvoter
Hvorfor omsættelige
kvælstofkvoter?
•
•
•
•
9
Grøn Vækst forhandlingerne var gået i hårdknude, især på
grund af prisen for den nødvendige indsats
Omsættelige N-kvoter skulle være et forsøg på at hugge den
Gordiske Knude over
Skal markedskræfterne virke, skal markedet være åbent og
markedsbetingelserne være ensartede
Omsættelige kvoter giver ingen sikkerhed for tilstrækkelig
effekt på udledningen, da N-udledningen varierer fra mark til
mark
Landbrugsjord er ikke bare
landbrugsjord
10
Landbrugsjord er ikke bare
landbrugsjord
11
12
Målretning er nødvendig
• Når retentionen i Limfjordsoplandet svinger
mellem 25 og 100, er det ikke ligegyldigt
hvor indsatsen placeres
• Hvis ikke indsatsen målrettes, kan der ikke
opnås sikkerhed for at målsætningen
opnås
• Omsættelige kvælstofkvoter har ingen
gang på jord
ConTerra analysen: Ekstensivering af
lavbundsarealer – effekt på N-tabet
• Samkøring af lavbundsareal og forskellige
•
•
•
•
landbrugsdata (GLR 2009)
Beregning af N-overskud på markblokniveau.
Ekstensive arealer taget ud af analysen
(overskud<15 kg N/ha)
Ekstensiveringspotentiale =N-overskud − 10 kg N
Beregning for hvert hovedvandopland
13
14
15
Hovedvandopland 1.2 Limfjorden
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ansøgt landbrugsareal 513.533 ha – heraf 47.938 ha
ekstensivt drevet
107.359 ha lavbund i intensiv drift
581.863 DE – 1,25 DE/ha
N-norm 74.249.026 kg – 147 kg/ha
Nuværende påvirkning: 12.671 tons N (2001-2005)
Målsat påvirkning: 4.820 tons N
Indsats i vandplan: 2.075 tons N
N-kvoter: 2.525 - 3.770 tons N
Ekstensiveringspotentiale af lavbundsjord 7.061 tons N –
65,8 kg N/ha
N-kvotemål kan nås ved ekstensivering af 39.000 – 57.000
ha lavbundsareal, 8,3-12,5 % af det intensive
landbrugsareal
16
Hvad koster det så?
•
•
•
•
•
•
Ingen løsninger er uden omkostninger!
N-kvoter:
– sænkning af dækningsbidraget :2.000 – 3.000 kr. pr. ha
– 66.000 - 117.800 færre DE i oplandet á 7.600 kr.
– Samlet tab i DB: 930 - 1.832 mio. kr. pr. år.
Ekstensivering af 39.000 - 57.000 ha:
– Intet dækningsbidrag á 4.000 kr. pr. ha
– Uændret dyrehold
– Samlet tab i dækningsbidrag: 156 - 229 mio. kr. pr. år.
Difference: 1.282 – 2.069 mio. kr. pr. år.
Kvoter koster pr. år ca. 10 gange så meget som målrettet
udtagning, målt i tab af dækningsbidrag
Og så har vi ikke medregnet andre positive effekter af
ekstensivering
ConTerra analysen – hele
landet:
•
•
•
17
Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de 10.000
tons N.
Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum
Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg,
Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen,
Bornholm og Vidå/Kruså
Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland,
Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav
og Smålandsfarvandet
ConTerra analysen – hele
landet:
•
•
•
•
18
Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de 10.000
tons N.
Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum
Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg,
Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen,
Bornholm og Vidå/Kruså
Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland,
Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav
og Smålandsfarvandet
Arealbehov:
– 110.500 ha lavbund
– 103.500 – 146.800 ha højbund, afhængig af målretning
19
Ekstensivering er et KINDERÆG+
• Opfyldelse af VRD – N og P reduktion
• Skaber sammenhæng i naturen - opfylder
biodiversitetsmål og Natura 2000
• Lagrer CO2 i jorden og kan producere
biomasse – opfylder klimamål
• Ekstensiverede arealer binder vand –
mindsker effekt af klimaforandringerne
20
Hvad venter vi på?
•
•
•
•
Jordfordeling er nøglen
Kan løse flere problemer for landbruget
Vi skal også bruge de ekstensiverede arealer til noget
– Afgræsning – produktion af naturkød
– Produktion af biomasse
– Skovrejsning
Hvordan gør vi det bedst?
21
Vi har behov for at komme i gang med det samme!
Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening
et pilotprojekt
22
Tak for
opmærksomheden