Skelfastlæggelse

Download Report

Transcript Skelfastlæggelse

Skelfastlæggelse
Kursusoversigt
Første kursusgang
• ejendomsdannelse
• arbejdsfunktionen
• informationskilderne
Litt.: MS, s. 1-4, Skelkonstatering, s. 2-57
Anden kursusgang
• formodningsregler
• dias
Litt.: Skelkonstatering, s. 57-69
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Kursusoversigt
Tredje kursusgang
• skelkonstateringen
• anvendelse af måloplysninger
Litt.: Skelkonstatering, s. 69-76
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Kursusoversigt
Fjerde og femte kursusgang
• eksempler
• fastlæggelse af nye skel
• partsmedvirken
• skelafmærkning
• kravene til den matrikulære måling
Litt.: MS, s. 4-19
Sjette kursusgang
• den matrikulære måling i praksis (Bent Hulegaard)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Lovgrundlaget
• Matrikulære arbejder
må kun udføres af
praktiserende landinspektører med beskikkelse (LL § 4 og
UL § 13)
• Det omfatter også
afsætning (fastlæggelse) af skel (UL §
13)
Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af
praktiserende landinspektører og deres
assistenter med landinspektørbeskikkelse.
Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af
en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært
arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige
for registrering af matrikulære forandringer,
herunder fremskaffelse af den nødvendige
dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er
overholdt.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Lovgrundlaget (UL § 34)
Hovedbud
• matriklens skel skal
afsættes, men kun
• hvis det svarer til
ejendomsgrænsen
• og ikke, hvis registerdata har fejl/unøjagtigheder
§ 34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes
eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens
oplysninger om skellets beliggenhed.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en
ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen
konstateres der fejl i matriklens oplysninger
om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Ved skelafsætningen
• skal ejendomsgrænsen fastlægges
• medmindre andet specifikt aftales/præciseres
• er grænsen ændret
– må skellet ikke afmærkes, hvis grænsen ikke registreres
– den ændrede grænse kan ikke vises som skel på kort, rids
eller planer
– men nok som fysisk hegn (hæk m.v.)
• gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning (hvis det ændrede skel af afgørende for byggeriets lovlighed)
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse - nødvendig?
I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at
ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse
nybygning
afstanden mellem
bygning og hegn
> 2.5 meter
< 2.5 meter
Skal det ændrede
skel registreres?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Parternes oplysninger
• et ”must” hvis uoverensstemmelse/tvivl
• ikke kun for at få oplysning om
– baggrunden
– alder
– og beliggenhed
• men også for at få afklaret, om der er enighed om beliggenheden en af grænserne
Denne dimension kan vi ikke håndtere i projektet - drøft i stedet
problemet med vejlederen!
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Matrikulære basismateriale
Primære informationskilder
• matrikelkortet (KMS) - skal I selv downloade
• måloplysninger (KMS) - udleveres
• fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60 a/Valdemar
Sekundære informationskilder
• vurderingsoplysninger (indhentes senere over nettet)
• tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet)
• topografiske kort (skal I selv downloade)
• tekniske kort (skal I selv downloade)
• luftfotos (skal I selv downloade)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Matrikulære skel er dels
Udskiftningsskel (de færreste)
• stammer fra tiden omkring år 1800
dels
9b
Udstykningsskel
• som er opstået efterfølgende i forbindelse med matrikulære forandringer
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
7a
5b
5c
5a
Skelfastlæggelse
Det digitale matrikelkort
• er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende ofte ringe nøjagtighed)
• ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på
grundlag af foreliggende mål)
• udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige
stamnumre) ikke målsat
• ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål)
• tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed.
Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse
• er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold
• de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale,
hævd eller naturlige ændringer
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Duller på det digitale matrikelkort
Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i
kortet på grundlag af koordinater
• enten systemkoordinater
• eller efter digitalisering af målebladet
de har altså stor nøjagtighed
Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere
analoge kort i forhold til kredsede punkter.
• Der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter
(som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen)
• Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan være ringe
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Duller på det digitale matrikelkort
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Måleblade
Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede
skel.
Målingen har til formål at sikre data til skelpunkterne, hvilket
sker ved
• Direkte mål til nærliggende terrængenstande eller lokale
net
• Systemkoordinater
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Måloplysninger
• Før 1937 på udstykningskort
• efter 1949 på måleblade
• 1937 - 49 på udstykningskort/måleblade
• vejmålinger er altid på måleblade
Målangivelsen
• Før 1910 mål angivet i alen
• Efter 1912 mål angivet i meter
• 1910 - 12 mål angivet i alen eller meter
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Måleblade
Målingen findes anført som:
• dimensionsmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk
på udstykningskortet
• ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad
• EDM - koordinatliste
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Måleblad - dimensionsmåling
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Måleblad - ortogonalmåling
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Måleblad - EDM
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning
• Før 1937: krav om ”tydelige
og varige mærker”
• 1937 - 49:
– skelsten (natursten) ovenpå en
(omvendt) flaske eller et drænrør
– betonblokke eller armerede
betonpæle
– profiljern eller jernrør (min. 70
cm)
– doler (hedeegne)
– træpæle (eg, lærk, imprg. træ)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning
• 1949 - 76: natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træpæle begrænses.
• Gældende: se VMA afsnit 17.2.2.
• I praksis anvendes jernrør og små betonpæle (store betonpæle ved veje)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Fikspunkter
Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har
fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning
• hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater
• eller til skelafsætning
Der findes to slags fikspunkter:
• GI-punkter: 001-010 og 801-1000 (overordnede)
• MV- punkter: 011-800 og 1001-5000 (etableret af
landinspektører) - er typisk af beton
3-leddet nummerering: 61-08-033 - de to første markerer opmålingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på
matrikelkortet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Fikspunkter
Af hensyn til genfinding/genafsætning er fikspunkter anført på
en fikspunktskitse
• hvorpå der er anført mål
til faste terrængenstande
• eller til visermærker
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Afsætningsgrundlaget
Andre informationer
• tidligere - ikke registrerede - målinger (målebøger)
• kort og rids
• og navnlig flyfotos kan have interesse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal
foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret
vurdering af forholdene.
uoverensstemmelsen fjernes i sin fulde udstrækning for hele
skellet mod den berørte ejendom
ejendomsgrænse i marken
x
x
x
x
5b
2
1
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
ikke krav om,
at uoverensstemmelsen
vurderes
Skelfastlæggelse
Formålet med skelfastlæggelsen
• Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke
nødvendigvis til udtryk ved afmærkning)
• Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye
og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering
af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel
Registrering forudsætter
• at der findes mål til skellet, ligesom
• der ved registrering af nye/ændrede skel skal foreligge skelerklæring
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse (definition, jf. VMA afsn. 7.1 ~ skelafsætning)
• Fastlægge ejendomsgrænserne i marken ved afmærkning
(med autoriserede mærker) og/eller ved indmåling
• Konstatering af, at en ejendomsgrænse i marken svarer til de
registrerede oplysninger om skellets beliggenhed (altså også
uden at der afmærkes/indmåles)
Får betydning
• for hvem, der skal udføre arbejdet (lsp’ere med besikkelse)
• og for partsinddragelsen
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Naboskel - formodningsregler
Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”,
som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i
senere lovgivning.
• Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælleshegn
• gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen
Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt
• Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftningen eller før 1794
• Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Formodningsregler
• fælleshegn - midte
• egne hegn - ensidigt - NB:
mulighed for hævd
• hegn mod offentlig vej - ensidigt (?)
• hegn mod ældre hovedgårde
og skove - ensidigt (?)
• hegn mod kirkegårde - dige
eller fortovs yderside
HL § 2. Egne hegn må ikke
påføre naboen større ulemper
end fælleshegn. Som følge
heraf må egne hegn ikke have
større højde end fælleshegn
med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog må frugtplantagers
egne hegn mod syd og vest
have et tillæg svarende til 1½
gang afstanden fra hegnet til
skellinien. ….
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet
• jernbanehegn sat med forsiden (af stolper) i skel
• hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt
står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet
• skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast (hævdsregel
suspenderet)
• skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis
midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Hegn mod vej
§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for
almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt
matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal
rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan
afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan
holdes inden for skellinien. Hegnets højde fastsættes om
fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3 og § 6. Grundejeren kan ikke over for det
offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften
eller arbejdet ved hegnets rejsning.
Stk. 2. ..
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet
• kirkegårde (uden for diget
kan der være
et ”fortorv” der typisk
fremstår som
et grus- eller
græsareal)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Eget hegn
Ofte omkring helårsgrunde
mod dyrkede arealer
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.)
Søterritoriet
ejendomsgrænse
land
højeste daglige vandstand (flod)
strandbred
middelvandstand
havstok
laveste dagl. vandst. (ebbe)
forstrand
lavest mulige vandstand
søterritoriet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Tidevand ved
Grenå: ca. 30 cm
Korsør: ca. 15 cm
Ærø: < 10 cm
Aabenraa: få cm
Skelfastlæggelse
Grænsen mod
søterritoriet
land
hdv: ejendomsgrænsen
forstranden
havstokken
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
strandbred
Skelfastlæggelse
Ejendomsgrænsen mod søer
Umatrikulerede søer
Søen tilhører bredejerne, delt
efter midtlinjeprincippet (VL §
19, stk. 1)
§ 19, stk. 1 Arealer, som fremkommer ved sænkning af vandstanden i en sø eller ved tilvækst,
tilhører ejerne af de tilstødende
ejendomme, således at enhver af
disse ejer det areal, der ligger
vedkommende ejendom nærmest.
7a
9f
13c
NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Ejendomsgrænsen mod søer
Matrikulerede søer - er i særskilt eje
Ejendomsgrænsen ligger
fast
• søen uforandret:
søgrænsen i marken
• søgrænsen forandret:
matriklens skel
VL § 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de
tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der
fremkommer ved sænkning af vandstanden eller
ved tilvækst inden for søens grænser, dennes
ejer.
søgrænse
enggræsser/tørbundsplanter
siv tagrør m.v.
matriklens skel er ejendomsgrænse medmindre der er vundet hævd
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Nærhedsprincippet
fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af
linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1).
• Mod søterritoriet
11c
7m
• I vandløb
13b
afsnøret meander
følger midtstrømslinjen
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Nærhedsprincippet
gælder kun naturlig
tilvækst, hvorfor ejendomsretten til menneskeskabte landdannelser
afhænger af de omstændigheder, hvorved de er
skabt.
opfyldt bassin
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Hvorfor fastlægge skellene?
Vi ønsker:
• et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne
(som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser)
Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære
grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af målebladet
- hvis transformationsgrundlaget er i orden
- målebladet skal have den fornødne nøjagtighed
Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel
Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for
den matrikulære sag.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering
og forholdene i marken:
• uberettiget råden (kan betinge hævd) (1)
• uberigtigede overdragelser (2)
• naturlige ændringer (labile grænser) (3)
• fejl/unøjagtigheder (4)
Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse
skyldes (4), eller at skellet er forandret.
Matriklens skel skal som udgangspunkt fastholdes, dog ikke
• hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4)
• hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i
marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere
• skellets art og alder
• kvaliteten af matriklens oplysninger
• forholdene i marken
– skelmærkers art og placering
– hegns art, placering og fysiske alder
– besiddelsesforhold
• uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens
kræfter)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets
fysiske grænser
• udstykningen 31 år
gammel
• hæk plantet umiddelbart
efter første salg
Er det midten af hækken
eller matriklens skel, der
er ejendomsgrænse?
hæk
9 bd
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
9 be
Skelfastlæggelse
Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets
fysiske grænser
• udstykningen 31 år
gammel
• hæk plantet umiddelbart
efter første salg
Er det midten af hækken
eller matriklens skel, der
er ejendomsgrænse?
hæk
9 bd
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
9 be
Skelfastlæggelse
Eksempel
Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling
Hækken er oprindelig plantet mellem
skelmærkerne
Er det målene eller
mærket, der repræsenterer skellet?
5m
5n
j
5s
Hvordan rettes
uoverensstemmelsen?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
5t
Skelfastlæggelse
Hvad repræsenterer skellet?
Uoverensstemmelse mellem:
i marken
- grænser og mål/afm.
x o
- mål og afm./grænser
x
o
j
xo
j
skal mål holdes?
(ja)
nej
o x
Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages.
Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt
at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse”
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling
Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes,
men her er der modstrid. Praktiske hensyn taler for
• at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne
tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel
• at afmærkningen derfor fastholdes,
• således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem de faktiske grænser eller afmærkning
• hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet
• som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk
ændring)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Der findes måloplysninger
• hvordan er målingens kvalitet?
• hvis afmærkning: er mærkerne uberørt?
• ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale?
• kan målingen udnyttes
– transformation mulig (se senere)?
– genafsætning nødvendig?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skal matriklens mål holdes?
Som udgangspunkt: JA (UL § 34)
§ 34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde: 1) Skelafsætningen sker som led i
en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens
oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler land-inspektøren at indberette
fejlen til matrikelmyndigheden.
Er der uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og ældre
mål (f.eks. målangivelse i halve alen), kan målene forkastes,
SÅFREMT FORHOLDENE I MARKEN ER UFORANDREDE.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skal mål holdes?
Er der uoverensstemmelse mellem mål
• har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan
repræsentere forholdene i marken
• dog har EDM/GPS-målinger lige præference
• ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i
marken
… men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præferenceregler fraviges.
Er der uoverensstemmelse mellem mål og et uforandret og
skarpt hegn, må der ses bort fra målene.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Modstridende måloplysninger
Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod matr.nr. 6 eh
afsat. I marken består grænsen mellem de to ejendomme af et
bredt krat.
Ved undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet mod h.h.v.
matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og svarer til matriklens oplysninger, men at afstanden mellem disse to skel kun er 48.85 m.
Kan skellet fastlægges på grundlag af matriklens måloplysninger?
Hvordan kan modstriden mellem måloplysningerne tænkes at
være opstået?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Transformation af måleblade
Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen
repræsenterer de gældende ejendomsgrænser
• Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale
• I så fald opsøges et transformationsgrundlag
– bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter
– som ligger passende spredt
• Fællespunkterne indmåles
• Og den foreliggende måling kan transformeres
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Transformationspunkter
Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er
originale/uberørte
• er bygningen genopført?
• eller der skalmuret?
• står skelrøret korrekt?
• er fikspunktet uberørt?
• er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket,
lille, runde skilt, der angiver imprægneringsårstallet)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Vejskel
• Ved udskillelse fastlægges vejskellet i
dyrkningsgrænsen
(NB! pløjegrænsen)
• Er vejen udskilt, er
der ikke den aktuelle
dyrkningsgrænse,
men den registrerede,
udskilte vejgrænse,
der fastlægger skellet.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling
- 138
- 137
vejskel
sideskel
indmålt punkt
Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel
fastholdes ved skelfastlæggelse
• idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988
• mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Vejmålinger
Målingen knyttet til fikspunkter og faste terrængenstande
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Problemer i forbindelse med vejmålinger
Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal
fastholdes, når skellet fastlægges.
Men man må da være opmærksom på:
• at skelafmærkning normalt ikke kan forventes
• om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres
• om målingen kan retableres
• at der kan være netspændinger
• om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold
• kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordinater lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overensstemmelse)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Vejmåling
Traditionelt måleblad for en
vejudskillelse
• Er der ingen faste genstande
indmålt, kan genafsætning
være umulig
• men matrikelkortets koordinater kan da - efter kontrol bruges til skelafsætning
• hvis de passer med forholdene
i marken
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Sideskel til udskilte veje
Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev
udskilt
• men på målebladet er sideskellet anført
som et alm. skelpunkt
• i så fald kan koordinaterne kun fastholdes som grundlag for fastlæggelse af
vejskellet
• mens sideskellet må fastlægges i marken
• og sideskelpunktet fastlægges enten i
marken eller beregningsmæssigt (efter
indmåling af sideskellet)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Sideskelspunktet
Grænser i marken
Skelfastlæggelse
Sideskel til udskilte veje
B
J
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret
• afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da
der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er
registreret mål - ikke mere muligt)
• er skellet skarpt?
– brug formodningsregler
• er skellet uskarpt eller blindt?
– matrikelkortet (analoge og digitale)
NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er
usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der
er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
God
• hvis skellet er
uoverskueligt
• ingen (anvendelige) mål
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Situationsplan
vandløb
levende hegn
længdeprofil:
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
1. Punktvalg
vandløb
levende hegn
x
x
x
x
Punkterne vælges i hegnets fysiske midte
med ”passende afstand”
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
x
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
2. Forskydning
vandløb
levende hegn
o
o
o
o
o
l = f.eks. 5 m
x
x
x
x
Parallelforskydning så der opnås frit sigte
(afhængigt af terrænet, bevoksning og
bebyggelse)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
x
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
2. Forskydning
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
3. Udjævning
vandløb
levende hegn
o
o
o
o
Justering, så punkterne kommer på linje
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
o
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
3. Udjævning
Billedet er taget i den udjævnede linje
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
4. Tilbageføring
vandløb
levende hegn
Parallelforskydning med den valgte
udflytningsafstand
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
kan anvendes både ved
• rette skel
• krumme forløb
x
o
o
x
d
For opretningen gælder følgende principper:
• den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse
• differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte):
max. ca. 40 cm
• ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x)
– hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring
– hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
x
o
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Skellet er ret
I så fald kan man i
stedet foretage udjævningen og beregningen på grundlag
af en GPS-opmåling
• af enten midtpunkter i skellet
(ingen skygge)
• eller af den udflyttede (og udjævnede) linje
(skygge)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af:
• de matrikulære oplysninger og deres kvalitet
• skellets alder
• forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.)
• parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl
Tekniske problemer
• måloplysningernes kvalitet og anvendelighed
• usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken
Formelle problemer
• uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile
grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Blinde skel
Et skel er blindt, når det ikke
fremtræder fysisk i marken typisk fordi skellet afgrænser
arealer under samme ejendom
(a) eller arealer, som drives
sammen (landbrug) (b)
• ad (a) - normalt ikke nødvendigt at fastlægge (skellet
slettes i den matrikulære sag)
• ad (b) - kan kun fastlægges
på grundlag af de registrerede oplysninger
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelser
Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken
og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene undersøges med henblik på at undersøge, hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen
Vurdér uoverensstemmelsens karakter
• hvordan er uoverensstemmelsen opstået?
• hvor længe har uoverensstemmelsen bestået?
• hvordan fremtræder grænsen i marken?
Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelser
Vær opmærksom på
• at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse
• om ønsker at fastholde den faktiske grænse
• at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet
• at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en
skelforretning
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre forhold kan spille ind)
1
2
3
4
5
6
7
Afmærkning?
+
o
+
+
o
+
o
Mål?
+
+
o
+
o
o
o
Skarpt hegn?
+
+
+
o
+
o
o
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?
• fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder
• vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.)
• vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder
• eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande
• vurdere hegnene i marken (originalitet og alder)
• fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er
nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der
savnes brugbare mål)
• etablere opmålingsnet og foretage opmåling
• beregne koordinater skel, som er fastlagt
– ved transformation
– efter afsætning/opmåling i marken
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelsen i marken
Der er i princippet kun tre muligheder:
1.
2.
3.
Der findes anvendelige måloplysninger: transformation
hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at
grænserne er uforandrede).
Der findes måloplysninger, men transformation er ikke
mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra de anvendelige
data kombineret med forholdene i marken.
Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust)
skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er
skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i marken og parternes oplysninger.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling
Formål: skaffe skelpunktskoordinater til de skel, der registreres
ved mål i den matrikulære sag
Måledata må kun bruges, hvis de repræsenterer de gældende
ejendomsgrænser
• Måleblade med systemkoordinater: bruges direkte
• Målebladet i lokale systemer transformeres hvis muligt
• Måloplysninger på måleblade, der ikke kan transformeres,
kan (skal) i øvrigt bruges sammen med forholdene i marken
• Ingen mål, skelpunkterne fastlægges i marken
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling - yderskel
Skelfastlæggelsen i projekt indebærer, at I skal kunne præstere
skelpunktskoordinater til skellene.
I behøver altså ikke at afmærke skellene i marken (f.eks. i overensstemmelse med et måleblad).
Det gælder for så vidt også selv om der ikke er måloplysninger
til skellet, nemlig hvis/når skelpunktet fastlægges i marken – og
straks indmåles med GPS.
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling
Formål: skaffe skelpunktskoordinater til de skel, der registreres
ved mål i den matrikulære sag
Måledata må kun bruges, hvis de repræsenterer de gældende
ejendomsgrænser
• Måleblade med systemkoordinater: bruges direkte
• Målebladet i lokale systemer transformeres hvis muligt
• Måloplysninger på måleblade, der ikke kan transformeres,
kan (skal) i øvrigt bruges sammen med forholdene i marken
• Ingen mål, skelpunkterne fastlægges i marken
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Afrapportering I
Fokuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger
Hvad var formålet?
• både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket
ærinde I er ude i
Generel karakteristik af situationen
• informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed
• skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v.
• gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Afrapportering II
Uddybning af særlige situationer
• hvordan var forholdene?
• uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos,
kort og skitser)
• hvordan mener I, at problemet er opstået?
• hvordan løses problemet?
• hvordan vurderer I resultatet?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Lovregler af betydning for placering af nye skel
• bebyggelsesregulerende bestemmelser i
– bygge- og planlovgivningen
– planer
– servitutter
1
2
• UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb)
• VMA afsn. 7.2.1. (ikke på langs i private veje)
2 m br. pr. fl. vej
4 m br. pr. fl. vej
2 m br. pr. fl. vej
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Lovregler af betydning for placering anlæg i forhold til skel
• stalde og møddinger (§ 6 i bkg. nr. 604 af 15. juni 2002)
• pelsdyrfarme (§ 3 i bkg. nr. 607 af 15. juni 2002)
• jordvarmeanlæg (§ 7, stk. 2 i bkg. nr. 522 af 2. dec. 1980)
• samletanke (§ 37, stk. 2 og 5 i bkg. nr. 501 af 21. juni 1999)
• nedsivningsanlæg ( vejledende regler i afsn. 12.3.19 i
vejledning af 1. jan 1999)
Gælder kun fastlæggelse af nye skel, hvis kommunen stiller
krav herom (jf. VKT afsn. 4.5.)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning (BMA § 27, VMA afsn. 17.1. og 2.)
Skelafmærkningen skal foretages med godkendte skelmærker
• armerede betonpæle (min. 6x6x60 cm)
• betonblokke med hul (min. 12x12x50 cm)
• jernrør (min. lysning 2 cm, godstykkelse 2.5 mm, længde
60 cm)
• træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. (min. 8x8x80
cm) - begrænset anvendelse
• bolt eller plade med skeltegn (til mur og befæstede arealer)
Alle skelmærker skal være forsynet med påskriften: ”SKEL”
og (under) en krone
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Krav om skelafmærkning
* når skel registreres (§ 27, stk. 1)
• nye skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering,
arealoverførsel eller ved tildeling af matr.nr. til brugsretsarealer
• ændrede skel, der fremkommer ved ejendomsberigtigelse,
arealoverførsel eller ved skelforretning - bortset fra tekniske ændringer
* når ikke tidligere målsatte skel fastlægges ved mål (§ 28,
stk. 2) - gælder også, hvis de foreliggende måledata er
utilstrækkelige (unøjagtige eller ikke kan udnyttes): målene
fastlægger i så fald ikke skellet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Afmærkning af eksisterende skel kræves
* omkring nye ejendomme til intensiv anvendelse (§ 27, stk. 3)
• også eksisterende skel (omkring nye ejendomme)
• men man skal ikke afmærke eksisterende ejendomme,
f.eks. omkring en parcelhusgrund, som er berørt af en
skelændring mod naboejendommen
• omfatter ikke restejendommen, f.eks. bygningslodden på
en landbrugsejendom
• kan der ikke identificeres en restejendom, afmærkes alle
skak om alle ejendomme
men der kan naturligvis - om ønsket - også foretages afmærkning af tabtgåede eller ikke tidligere afmærkede skelpunkter
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - partsindragelse
BMA § 4
§ 4. Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejendomsgrænsen på
stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.
Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt
kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte
ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter
tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning.
Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne
om skelafmærkningen.
ikke nødvendigvis samtale
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Partsinddragelse skal altid ske inden skelfastlæggelsen, når der
er
• uoverensstemmelse (grænsen er forandret) eller
• usikkerhed (diffus grænse og utilstrækkelige mål) eller
• fejl eller unøjagtigheder i matriklens registrering
• ingen formkrav!
OBS!
Ikke foreløbig afmærkning - indsigelsesfrist - endelig afmærkning
Ikke henvise til skelforretning, hvis et foreløbigt skel ikke kan
godkendes (true)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
”Ikke overensstemmelse” omfatter situationer
• hvor grænsen i marken ikke svarer til den registrerede grænse
• hvor der ikke er nogen grænse i marken
• men er der en tydelig, uforandret grænse i marken, er det ikke
afgørende, at der ikke findes (brugbare) mål.*)
*) selv om man i disse situationer kan hævde, at ingen mål udelukker, at man kan tale om overensstemmelse med matriklens
registrering - men man har jo altid matrikelkortet!
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skal der ske partsinddragelse, hvis der ikke er nogen fysisk
grænse, men der er tilstrækkelige mål, som tillader afsætning?
VMA afsn. 7.3.4.
…
Selvom der ikke er uoverensstemmelse, kan der alligevel være
tvivl om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl kan
navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige mål til afsætning
af skellet, og skellet heller ikke er tydeligt på stedet.
Ingen eller diffus grænse
OBS!
Ikke uoverensstemmelse =
overensstemmelse
partsinddragelse (fordi der
ikke er nogen grænse på
stedet jf. § 4, stk. 1 altså uanset måloplysninger)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Partsmedvirken
Skal der ske forlods inddragelse
• fordi der ikke er overensstemmelse (grænse forandret)/tvivl
• kan der foretages foreløbig afmærkning af det registrerede
skel (f.eks. med træpinde)
• som så må forklares for parterne (brev/situationsplan)
• anmode om meninger/accept
• men ikke sætte frist
• kan derfor ikke henvise til skelforretning, hvis det foreløbige
skel ikke kan godkendes
• fordi lsp. i så fald da har taget stilling
• men godt oplyse, at skelforretning kan være nødvendig, hvis
parterne ikke kan blive enige
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Partsinddragelse
Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages.
Forudgående:
• Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før parterne har
været inddraget
• Inddragelse bør ske personligt (”skelmøde”) eller telefonisk;
skriftlig inddragelse mulig, men mindre hensigtsmæssig
• Skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspektørs tilsyn, men
• da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet,
som genoptages, når parterne har været inddraget,
• bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Orientering - efterfølgende
• forudsætter overensstemmelse mellem registreret grænse og
grænsen i marken
• når der sættes mærker i registrerede skel
– ikke kun, hvor skelmærket er forsvundet
– men også nye i bestående skel (treskelpunkter)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Efterfølgende orientering
• kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i
sagen skal kontaktes
• gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksisterende som nye skelpunkter
• inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes
til orientering
• der bør ikke lægges op til reaktion
• naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre
gang)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Partsmedvirken
Bestemmelserne om partsmedvirken gælder i ikke kun, når
skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag,
men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere,
hvor skellet ligger.
VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID
MEDVIRKE PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - partsindragelse
Eksempel
Ø
c
b
9k
j
1
S
10 år gl. udstykningsskel
j
j
2
K
uskarpt
udskiftningsskel
j
d
a
N
hvis intensiv benyttelse: afmærkning (j) således
S og K skal afgive skelerklæring for de nye skel a-b-c
Ø (og S) skal inddrages før afmærkning af c og d
N skal orienteres efter afmærkning af a og d
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Partsinddragelse
Hvem skal inddrages?
- ejerne
- købere
- flg. aftale (ejeren må spørges)
- iflg. foreløbigt skøde
NE/NK
E/K
dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er
forandret: tiltræde skelerklæring)
• salg fremgår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvorfor byrderubrikken må checkes
• også for naboejendommen (i orienteringssituationer)?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en bygning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden.
79 r
77 m
77 h
I den forbindelse konstateres det, at der mod vest er opsat et
fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m fra et bygningshjørne.
Kan bygningen afsættes?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse vedr. 77 m
Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de faktiske oplysninger, hvorfor skellet ikke kan fastlægges før naboen har været inddraget
Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke fastlægges afvigende
fra det, der er registreret.
Derimod kan skellet fastlægges, som det er registreret. Men
landinspektøren skal da være helt sikker på, at skellet ikke er
ændret - i hvilken henseende skellets alder er væsentlig.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning
kan undlades jf. BMA § 27, stk. 5
• når hegnet er varigt (murværk, støbt fundament eller lign.)
• mod søterritoriet
• i vandløb og vandarealer (søer)
og er heller ikke nødvendig
• når skel bortfalder (VMA afsn. 17.1.)
• i skel ved udskilt vej mod landbrug eller skov (VMA afsn.
17.2.2.)
• når skel indmåles til brug for indlægning (støttemål)
• når gamle mål ”genanvendes” (f.eks. ved transformation)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Afmærkning - hvordan?
K
1. Knækpunkter
K
K
K
2. mellempunkter
hvis l > 100 meter
<---------------- l ----------------->
M
3. Tangentpunkter
T
4. Cirkelbuer
pilhøjde (p) max. 10 cm
T
C
5. Kuperet terræn
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
p
korde
C
Skelfastlæggelse
Skelpunkter i kurver
Kurven er skel
• de afmærkede punkter har status som
mellempunkter
• arealet beregnes til
kurven
j
j
j
j
j
j
De afmærkede punkter er skel
j
• arealet bregnes til
skelpunkterne
j
j
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
j
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA)
I forbindelse med matrikulære forandringer håndteres overflødiggjorte skelmærker således
• mærket skal fjernes, hvis skellet ikke mere markerer et
(knæk- eller mellem)punkt i et skel
• mærket kan (og bør?) bevares, såfremt skelmærket markerer et punkt i et lige skel, der opretholdes
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA)
• mærket må ikke fjernes, hvis der på det nye måleblad anføres
mål til punktet, eller hvis det markerer et knækpunkt i skellet
gl. j
23
Der er ikke i BMA krav om, at fjernede skelmærker skal indberettes til KMS eller regler om naboinddragelse
Hvis et skelmærke er placeret forkert, bør det ikke flyttes uden
partsinddragelse og -accept, ligesom de kollegiale regler evt.
må iagttages
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring
om skellet, når skel registreres i matriklen.
Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17,
stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk.
2), nemlig hvor
• der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v.
• bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og arealoverførsel
Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det
• er afmærket og påvist i marken
• er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret …
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen (nye og forandrede skel)
Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af eksisterende skel,
skal der ikke afgives erklæring om denne afmærkning - orientering er tilstrækkelig
Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger
til et eksisterende skel og ejendomsgrænsen i marken
• kan der ikke foretages afmærkning af grænsen i marken
uden at ændringen registreres
• hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne ikke ønsker
forholdet berigtiget
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning af anden grænse end grænsen i marken
•
•
•
•
•
•
kan kun være den registrerede grænse
forudsætter forudgående partinddragelse
kan ske på trods af uenighed
hvis lsp. vurderer, at matriklens grænse er skel
hvorfor lsp. bør kunne udelukke hævd
f.eks. fordi skellet er yngre end 20 år
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges
• når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men
hvor den registrerede grænse fastlægges som skel
– det er tvivlsomt, om skelerklæring da afskærer senere indsigelse mod
skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden)
– erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigtsmæssigt med en særlig notering herom
• Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles
– skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3)
– skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering
ved mål bør forudsætte anerkendte skel.
OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer,
hvis erklæring udbedes, men nægtes.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
Ikke krav om skelerklæring
• når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse
af matr.nre.)
• når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i
bestående (uforandrede) skel
• heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat
• når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel,
der opstår ved tildeling af et matr.nr. til brugsretsarealet)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling
foretages for at kunne
• genafsætte skelpunktet
• foretage indlægning på matrikelkortet (arbejde digitalt)
• beregne arealet for de matrikulære forandringer
Bemærk!
Der er ikke i BMA krav om koordinering i landssystemet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Indmåling af skel - hvor godt skal der måles?
Hvis arealer efter opmåling angives ”m2-nøje”
• på en byggegrund på
800 m2 (40x20 m)
må spredningen kun
være 1-2 cm. At =
(½x40x0.05) = 1 m2
• der skal derfor måles
”stærkt”
0.05 m
20 m
40 m
Hvis overbestemmelser
• bør målingen være modsætningsfri (afstemning)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Indmåling af skel (BMA § 28, VMA afsn. 17.3.)
Skel, der registreres, skal indmåles så
• punktet kan indlægges på matrikelkortet (direkte eller relativt)
• det kan genafsættes
Der indmåles
• eksisterende og nye skelpunkter
• bygninger og andre faste terrængenstande
– af hensyn til genafsætning
• fikspunkter
Støttepunkter
giver mulighed
for at checke
netspændinger
mellem systemkoordinater og
referencenettet
Mål er iflg. VMA afsn. 17.1.
• retvinklede (y, x) eller polære (v, a) mål
• eller - typisk - retvinklede (system)koordinater
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Indmåling og afmærkning
Hvis indmåling så afmærkning (BMA § 27, stk. 2)
• gælder kun i matrikulære sager
Hvis afmærkning så indmåling (BMA § 28, stk. 2)
• gælder altid
• udenfor matrikulære sager: nye mål skal indberettes
Hvis intensiv anvendelse så afmærkning og indmåling (BMA §
27, stk. 3)
• gælder såvel nye som gamle skel
• arealer skal beregnes efter mål
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Supplerende måling
er nødvendig
• når ikke tidligere målsatte skel afmærkes, BMA § 28, stk. 2
• når foreliggende måloplysninger er utilstrækkelige til at
fastlægge et skel, der afmærkes (forudsætter, at skellet i marken er uforandret- ellers er der tale om ejendomsberigtigelse)
Eks: skelpunktet fastlagt ved dimensionsmål i alen
Supplerende målinger skal indberettes til KMS (måleblad indsendes, BMA § 25)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Arealberegning (BMA § 32, VMA afsn. 21.)
skal foretages, når et matr.nr. fremkommer eller forandres i
en matrikulær sag, idet
• arealer, der skal (eller som omfatter arealer, der) anvendes
intensivt, skal beregnes som (o)
• at kvaliteten af matriklens arealangivelser ikke må forringes
Er matriklens areal
beregnet som (o), skal
det afgivne areal også
kunne beregnes som (o)
- ellers må restarealet
(evt. opmåles) og
beregnes som (o)
753 m2
1
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
2
94 m2 eksp.
til off. vej
Skelfastlæggelse
Indberetning af arealer (BMA § 34, VMA afsn. 21.3.)
• når arealer beregnes nøjagtigere end matriklens
• når der ved (k) eller (s) beregnede arealer konstateres afvigelser, der overstiger 2% i forhold til det areal, der fremkommer på grundlag af matriklens areal
NB kontrolberegningen vedr. ”k” -arealer kan ske på grundlag af matrikelkortets koordinater
• også når der afgives attest om arealet (udenfor en matr. sag)
• beregningsdokumentation skal medfølge
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Arealberegning
3
fortsat landbrug
2
idrætsplads
1
Kun arealer, der anvendes intensivt skal beregnes efter mål
• pcl. 1 - restparcellen: ikke en ny ejendom (restsum)
• pcl. 2 - intensiv benyttelse: (o)
• pcl. 3 - extensiv benyttelse: (k) eller (s)
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Arealberegning (BMA § 32 og 33)
skal i øvrigt foretages således,
• at +/- arealer har ”tilsvarende” kvalitet, ligesom
• restarealer skal beregnes, hvis der fraskilles > 50 %, mens
• der mod vandarealer beregnes til den indmålte grænse, og
fredskovsarealer og arealer omfattet af kyst- eller klitfredningslinjen beregnes, hvis det ændres
• vejarealer beregnes, når de opstår/ændres (ingen nøjagtighedskrav), til indmålt (o) eller udlagt (k) grænse
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Rettelse af matrikulære ”k”-arealer
• I MIA beregnes arealer på grundlag af matrikelkortet
• som sammenholdes med matriklens areal (differenceareal)
• der er ikke noget til hinder for at rette matriklens areal på
grundlag af MIA´s beregninger, selv om afvigelsen er mindre end 2%
• fordi en sådan rettelse fører til større konsistens mellem kort
og registreret areal
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Nettilknytning (BMA § 29, VMA afsn. 18.2.)
Den matrikulære måling skal knyttes til fikspunkter inden for
1500 meter
• såfremt der registreres skel indenfor 300 m fra et fikspunkt,
eller
• hvis der fremkommer mere end 4 nye ejendomme, eller
• ved strækningsmålinger længere end 300 m
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Nettilknytning
Hvis afstanden er mindre end 300 m
• skal der enten knyttes til fikspunkter
indenfor 1500 m eller
• etableres et nyt fikspunkt (som så
koordineres i referencenettet)
afstand ?
- 384
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
1
2
Skelfastlæggelse
Nye fikspunkter (BMA § 30 og 31)
• skal nummereres og registreres
• afmærkes med godkendte mærker - bortset fra skarpe, faste
punkter
• indmåles i f.t. støttepunkter, som angives på en skitse
– særregler for master, skorsten o.lign. og elektromagnetiske sonder
• koordineres i referencenettet
• indmåles med overbestemmelse
– ved netmåling
– eller ved GPS
• netmålingen
– skal knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Netmålingen
Når der er krav om, at en måling tilknyttes fikspunktnettet
• skal der knyttes til min. 2 fikspunkter (hvilket tillader, at der
kan beregnes systemkoordinater til de indmålte punkter)
Når der skal etableres nyt/nye fikspunkter
• er det tilstrækkeligt at etablere ét nyt punkt, såfremt
– skelpunktskoordinaterne angives i landssystemet og
– målingen knyttes til et eksisterende fiks- eller GI-punkt
• ellers mindst 2 nye fikspunkter
• netmålingen vedr. fikspunkterne udføres som en kvalificeret
måling med overbestemmelser (jf. VMA afsn. 19.3.)
• hvilket nødvendiggør, at mindst 2 eksisterende fiks-/GIpunkter (af god kvalitet) indgår i målingen
• ingen afstandskrav
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Nye fikspunkter - koordinatberegning (§ 38)
registrering forudsætter endvidere følgende oplysninger:
•
•
•
•
•
grundoplysninger vedr. opmålingen
oplysninger om observationerne
beregningsresultatet
koordinatliste
netskitse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Fikspunktskitse (BMA § 37 og VMA afsn. 23.2.)
udarbejdes på særlig blanket
•
•
•
•
•
•
som en skitse, hvorpå
der anføres udvalgt topografi
påføres matr.nre og navne, og hvor der
anføres direkte mål til støttepunkter og
orienteringsmål (til opsøgning) herunder nordpil
punktoplysninger skal anføres (grovkoordinater kun, hvis
koordinaterne ikke ligger i referencesystemet)
• skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal anføres
Formål
• genafsætning
• kontrol
• opsøgning
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Fikspunktet er forsvundet
• men kan genafsættes ud fra skitsen
– punktet kan bruges og er fortsat registreret
• men kan ikke genafsættes
– punktet skal registreres som tabtgået (jf. BMA § 31, stk. 7)
– hvilket kan ske på skematisk redegørelse
– og punktet tildeles diskriptor ”t” i fikspunktregistret ) jf. VMA
afsn. 19.4.)
• hvis punktet er tabtgået, tæller det ikke med i 300 m-reglen
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse
A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med henblik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 3 til forening med en anden landbrugsejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 2, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret
(matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er interesseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger i restejendommen til produktionsvirksomhed (del.nr. 1). Bygningsparcellens nye grænser fastlægges, og herefter opnås der enighed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen.
I forbindelse med skelfastlæggelsen konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og
naboejendommen matr.nr. 9f.
Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejendommen i sagen står anført med et areal, der er ca. 1000 m2 større end det, der var forudsat under
forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejendommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat.
Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra
1888, og vejmålingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til
skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en spredt
bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens
fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod
øst består af en jordvold.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse
3c
skrænt
7a
3a
hegn i marken
3
jordvold
9f
2
1
15a
82
Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte
lodsejere?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Afmærkning og indmåling i praksis
Udby kirkes menighedsråd har erhvervet arealet ”A” fra matr.nr. 1a til udvidelse af kirkegården, samt ”B” fra matr.nr. 5c til en ny sognegård.
Vesterby kommune har nedlagt skolen i Udby, der blev opført i 1950’erne. Skolebygningerne
på matr.nr. 13b er afhændet til produktionsvirksomhed, mens en del af den tidligere skolegård
”C” er overdraget til Udby Gymnastik og Idrætsforening (UGI) med henblik på etablering af
en boldbane. De to implicerede ejendommes arealer er begge beregnet efter opmåling.
Der henvises til matrikelkortudsnittet.
Forandringerne gennemføres matrikulært som arealoverførsel (A og C) og udstykning (B).
Skellet mellem 13b og 11k er afmærket (dog ikke i vejskellet).
Hvilke skel skal afmærkes?
Hvilke skel skal indmåles?
Hvad skal der ske med skelmærker, som står i skel, der bortfalder?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Skelfastlæggelse
Matrikelkortskitse vedr. kirken og skolen i Udby
- 367
1a
5c
13b
skole
A
C
11k
UGI
- 366
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
66
mur
B
Skelfastlæggelse
Arealberegning i matrikulære sager
Sønderkær kommune har indgået aftale med ejeren af matr.nr. 7 b
og 9 a om at overtage den syd for Vejlegårdsvej beliggende del af
matr.nr. 7 b (23025 m2) til etablering af et idrætsanlæg.
I den forbindelse har kommunen foretaget ekspropriation til
udvidelse af Vejlegårdsvej, hvilket omfatter 816 m2 fra matr.nr. 7 b
11f
Ved den planbogsmåling, der blev foretaget inden ekspropriationen
med henblik på registrering af de eksisterende vejgrænser, blev det
konstateret, at det areal, der reelt henlå som kommunevej over
matr.nr. 7 b var 1950 m2
Ejeren af matr.nr. 7 b m.fl. har endvidere besluttet at opgive landbrugsdriften, hvorfor han har afhændet matr.nr. 9 a - ikke vist på
skitsen - til forening med en anden landbrugsejendom.
7b
I matriklen er ejendommen anført således:
7 b:40327 m2 (k) excl. vandløb, heraf vej 850 m2 og 4620 m2
fredskov
9 a: 56373 m2
Restarealet af 7 b udgør efter kortet 14969 m2.
Angiv de matrikulære arealforandringer som fremkommer i den
matrikulære sag i anledning af ovenstående forandringer
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
fredskov