Transcript Vejforhold
Vejforhold Vejadgangskravet i UL § 18 Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj *) Vejforhold Vejadgangskravet i UL § 18 medmindre bestående vejadgang benyttes • omfatter alle arealer, der fremkommer i sagen (restejendommen*) og nye, selvstændige ejendomme og arealer) • også supplerede arealer (arealoverførsel/sammenlægning), men ingen krav om dokumentation (benytter eks. vejadgang) • ikke tidsbegrænset eller betinget • adgang til offentlig vej – – – – ud på privat vej (overkørsel) ad privat vej (benyttelse) ud på offentlig vej (overkørsel) men ikke ad offentlig vej (benyttelse) • evt. gående færdsel (dog rednings- og servicekørsel) • ny privat fællesvej skal optages på matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold 8 Vejadgangskravet - eksempler I Direkte eller over udstykkende ejendom 9 1 2 Kommunevej II Ad eksisterende vej 1 2 III over anden ejendom 1 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Dokumentationen vedr. vejforhold i matrikulære sager skal varetage: A Offentligretlige hensyn vedr.: • overkørsler • vejens udformning og placering B Privatretlige hensyn vedr.: • vejrettigheder (færdselsret) • ejerrettigheder (vejens udlæg og placering) … som i princippet må iagttages når veje • optages/udvides • nedlægges (slettes) • omlægges/indsnævres på matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold A Offentligretlige hensyn: I • • • Overkørsler etablering ændring (indsnævring/kvalitative og kvantitative ændringer) omlægning II Den private fællesvej • udlæg (etablering/udvidelse) • anvendelse • nedlæggelse • omlægning/indsnævring Som dokumenteres på grøn erklæring eller på særskilt tilladelse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold B Privatretlige hensyn: Optagelse/udvidelse (BMA § 5) • off. retshandling (stk. 1, nr. 2) – dok.: kopi af beslutning • aftale (stk. 1, nr. 1 og stk. 3) – dok.: erkl. fra vejejer (S) : standarderkl. kan benyttes (S) Slettelse (§ 7) • off. retshandling (stk. 4) – dok.: kopi af beslutning • aftale (stk. 1) Omlægning/indsnævring (§ 8) • off. retshandling (stk. 4) – dok.: kopi af beslutning • aftale (stk. 1) – dok.: erkl. fra ejer og lsp. (S) – dok.: erkl. fra ejer, vejberettigede og lsp. (S) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Optagelse og udvidelse af privat fællesvej på matrikelkortet (BMA § 5 og VMA afsn. 8.4.1.) • accept fra vejejer (om 1) vejret og 2) vejens optagelse) • rådighedsdokumentation eller anden dokumentation: • erklæring fra kommunen om, at vejen er bestemt som (udlagt) privat fællesvej efter PVL og anlagt (eller om fornødent vil blive krævet anlagt) E • dom • ekspropriation • tinglyst aftale • vej på ældre matrikelkort Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Dokumentation - ved optag af pr.fl. vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Kræver nedlæggelse godkendelse? Udlæg gør (bortset fra L,F,S veje på landet) Men der er ingen regler i PVL om nedlæggelse (ud over kap. 9) • som skal anvendes i byer m.m. (brev af 4. feb. 1993) • også anvendelig på udlagte (men ikke anlagte veje) (skr. af 8. jan. 1986) • men er ikke obligatorisk på landet (bl.a. PVLC pkt. 7, brev af 8. nov. 1993 og 8. okt. 1984) • det gælder også veje, hvis udlæg forudsætter godkendelse • kommunen kan derfor heller ikke kræve en nedlagt vej retableret (saml. NBL § 26 - færdsel på veje i d.å.l.) • nedlæggelse på landet skal godkendes af kommunen efter NBL § 26 a Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold § 26 a Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til amtsrådet. Stk. 2. Såfremt amtsrådet ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Amtsrådet kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Hvis anmodning om nedlæggelse/omlægning - har kommunen pligt til at tage stilling (men skal ikke nødvendigvis acceptere) - før beslutning, skal nedlæggelsesproceduren gennemføres • offentliggørelse • indkaldelse • indsigelse • evt. åstedsmøde (kan ikke kræves, jf. skr. af 12. marts 1997) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Hvilke hensyn er legitime? 1) ikke eneste adgangsvej iflg. matrikelkortet 2) ikke af vigtighed Ad. 1) matrikelkortet • kortets udvisende irrelevant • cirk.: ikke hvis fornøden • hvilket formentlig ikke rummer andet end, at ejendomme ikke må gøres vejløse • gælder ikke, hvis erstatningsvej etableres PVL § 53: Vejmyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning af en privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage stilling til det nævnte spørgsmål. Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. … vejen skal opretholdes, hvis den er en forudsætning for, at der er fornøden adgang til ejendommen eller af betydning for forbindelsen mellem flere lodder af samme ejendom. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Ad. 2 - vigtighedskravet Alle veje har rimeligvis på et tidspunkt har været af vigtighed (hvorfor ellers etablere dem)? hvorfor kravet formentlig betyder, at nedlæggelse forudsætter • at vejen har mistet sin (eller kun har underordnet) betydning (er sekundær) • men tillader, at der tages hensyn til vejens betydning i øvrigt for ejendommens udnyttelse og anvendelse (jf. ØLD 6. afd. 417/1990 utrykt: ”ikke grundlag for at antage, at der ved vurderingen af fællesvejens vigtighed .. .. alene skal tages hensyn til dens funktion som adgangsvej”) • tillader næppe hensyntagen til æstetiske/historiske forhold Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Ad. 2 - vigtighedskravet (fortsat) Hvis vejen ikke findes i marken • skal nedlægningsproceduren ikke anvendes • har forholdene eksisteret i hævdstid • kan vejen (typisk i forbindelse med en matrikulær sag) nedlægges alene på grundlag af lsp. erkl. (jf. BMA § 7, stk. 2) OBS! Kommunen ikke modsætte sig, at en vej nedlægges, hvis vejen ikke er nødvendig som adgangsvej og ikke af vigtighed Ønskes vejen opretholdt, må den overtages som offentlig Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vigtighedskravet Gælder også omlægning, men er her vanskelige at definere • ingen ejendom må gøres vejløs • fyldestgørende erstatningsvej • kan vejudlægget i øvrigt godkendes efter PVL • er kommunen forpligtet til at godkende forandringen Det centrale er derfor, om erstatningsvejen er fyldestgørende Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Omlægning Ingen vejadgang må forringes (væsentligt) • udgangspunktet er de eksisterende forhold (som formodentlig afspejler ejendommens behov) • kan godt forringes (noget) (i KFE 2002.258 blev nedlægning afvist af hensyn til de færdselsmæssige ulemper), men • skal min. være fyldestgørende (KFE 1990.78) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Afvejning af hensyn ved omlægning Vejeren vers. vejberettigede - fordele og ulemper • formentlig en forudsætning, at fordelene (for ejeren) overstiger ulemperne (for den vejberettigede), vurderet samlet • ikke kun færdselsmæssige (vejens længde og beskaffenhed, f.eks. mere kroget, smallere eller mere stejl) • også ulemper og gener (for driften, støj, støv og indblik) • og konsekvenserne for ejendommenes udnyttelse og anvendelse (anlæg, ombygning, akavet tilkørsel) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Omlægning • skal godkendes af kommunen (bortset fra L,S,F veje på landet) • og kan naturligvis nægtes, hvis færdselshensyn tilsiger det (f.eks. dårlige oversigtsforhold ved vejtilslutninger) • men beslutning forudsætter i øvrigt ikke offentligretlig interesse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Forandring på kommunens foranledning (PVL § 55, stk. 1) er mulig, jfr. PVL § 55, stk. 1 Stk. 1. Hvis vejmyndigheden ikke selv (implicit), men forudsætter har rejst spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan vej• at der varetages færdselsmyndigheden fordele udgifterne ved mæssige hensyn, eller sagens behandling, herunder udgifterne til notering i matriklen og be• forfølges mere brede komrigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk. munale formål, f.eks. plan2, mellem de grundejere, der er interlægningsmæssige eller esseret i nedlæggelsen eller omlægmiljømæssige (fredeliggøre ningen. I omkostningerne fradrages beløb, der måtte fremkomme ved et naturområde) afhændelse af arealer i henhold til § 56, stk. 1. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Indsnævring/omlægning af privat fællesvej på matrikelkortet (BMA § 8 og VMA afsn. 8.4.4.) • accept fra vejejer • accept fra vejberettigede • erklæring fra landinspektør om, at der ikke er flere vejberettigede (tinglyste og andre f.eks. stiftet ved udstykning eller på anden måde - typisk ved hævd) • rådighedsdokumentation E eller • beslutning i h.t. PVL kap. 9, eller B • anden off. forretning eller dom eller • på grundlag af landinspektørens oplysninger om hævd (også selv om der er tinglyst dokument om vejret) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Dokumentation - ved indsnævring/ omlægning af pr.fl. vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Slettelse af privat fællesvej på matrikelkortet (BMA § 7 og VMA afsn. 8.4.3.) • erkl. fra vejejer om vejadgang • erkl. fra landinspektør om B E 1) – ikke tinglyst dokument om vejret – ikke tvivl om ejererklæring • rådighedsdokumentation eller • dom eller beslutning om ekspropriation eller efter PVL kap. 9 eller • landinspektørerklæring om hævd 1) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejen har ikke eksisteret i hævdstid. 20 år er formentlig tilstrækkeligt, hvis vejen har været anlagt (da der i så fald er udøvet modråden). Har vejen ikke været anlagt, må der kræves alderstid. Ved bortfald har det ingen betydning, om vejretten er tinglyst Vejforhold Dokumentation - ved slettelse af pr.fl. vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Retsgrundlaget for nedlæggelse af private fællesveje Ved nedlæggelse af private fællesveje kan man ikke frit vælge nedlæggelsesgrundlaget: enighed Anlagte veje afsnit II (PVL) BMA afsnit III PVL (BMA) 1) Udlagte veje afsnit II afsnit III (PVL) 2) (PVL) 2) BMA BMA 1) f.eks. nedlægning for at realisere en lokalplan Betegnelsen PVL henviser til proceduren i lovens kap. 9. ( ) markerer, at reglerne kan anvendes, hvis det ønskes. 2) VMA afsn. Det bemærkes yderligere, at det i afsnit II-områder ikke er nødvendigt 8.4.3. og at indhente vejmyndighedens godkendelse til selve vejnedlæggelsen i Min.f.o.a. de tilfælde, hvor vejen nedlægges, uden at kap.9-proceduren er bragt i skr. af 8. anvendelse (skr. af 17. okt. 1978, LSP 1979, s. 450) også selv om jan. 1986 nedlæggelsen omfatter veje, der er anlagt med kommunens accept. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Kan vejen nedlægges? • vej udlagt til 14 e for 3 år siden i anledning af udstykning • vejen ikke anlagt • 14 e har anden vejadgang • hvad siger BMA? • hvad siger PVL? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold BMA § 7 Før en privat fællesvej kan slettes på matrikelkortet, skal der foreligge 1)erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om, at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom, 2)erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at han ikke finder grund til at tvivle på rigtigheden af ejerens erklæring, og 3)dokumentation for, at reglerne i naturbeskyttelseslovens § 26 a ikke er til hinder for, at vejen kan slettes på matrikelkortet. Stk. 2. Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom. Stk. 3. Ønskes vejen slettet på matrikelkortet, uden at det sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal der tillige foreligge erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er til hinder for sletningen. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke, når vejen er nedlagt i medfør af privatvejslovens kap. 9, eller der foreligger dokumentation for, at vejretten på anden måde er bragt til ophør. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Gruppeopgave – hvem afgør, om stien kan retableres? Vejareal oprindelig anlagt som sti, senere udvidet til vej af nabogrundejerforening, som også foretog påfyldning. Nu ønskes vejarealet retableret som sti Nobogrundejerforeningen protesterer og kontakter kommunen nabogrundejerforening Hvad skal kommunen gøre? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Anden dokumentation Rådighedsdokumentation, når ejere afgiver erklæring (kræves generelt jf. BMA § 9, og er en følge af, at erklæringen afspejler ændrede rettighedsforhold vedr. vejretten eller vejens udseende) Uden ejererklæring • eksisterende veje kan ændres, hvis vejen har været nedlagt/ har haft en ændret beliggenhed i 20 år (BMA § 8, stk. 2 og VMA afsn. 8.4.3. og 8.4.4.) dokumentation: landinspektørerklæring (og evt. vejejererklæring, såfremt der sker optagelse på anden ejendom) • almene veje (yderst sjældne) dokumentation: kopi af kommunens beslutning (VMA afsn. 8.5.) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Dokumentation ved benyttelse af eksisterende pr.fl.vej på matrikelkortet (jf. BMA § 6, og VMA afsn. 8.4.2.) NB ! medfører ingen matrikulære forandringer • enten accept fra vejejer (om vejret) • eller lykke- og frommeerklæring, som omfatter erklæring – fra den vejberettigede (om vejret – også for udstykkede arealer) – fra landinspektøren om vejret (vejret utvivlsom) • eller anden dokumentation for vejret – erklæring fra kommunen om, at vejen er bestemt som pr.fl. vej efter PVL (udlagt) og anlagt (eller om fornødent vil blive krævet anlagt) – dom, eller – ekspropriation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold BMA § 6 Hvis adgangen fra et areal til offentlig vej i forbindelse med udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal etableres ad privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet, skal der foreligge 1) erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om anerkendelse af vejretten, 2) erklæring fra ejeren af den ejendom, hvorfra arealet afgives, om, at der efter hans bedste overbevisning er vejret for arealet, og erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at arealet har denne vejret, eller 3) anden dokumentation for vejretten. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Lykke- og frommerklæring - dokumentation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Lykke- og frommerklæring - anvendelsesområde • sandsynliggør kun vejretten • medfører omvendt bevisbyrde (påhviler den, der bestrider) Bør ikke anvendes hvis • samtykke må forventes (er sandsynlig) - fordi eksplicit tilladelse giver det klareste retsgrundlag • samtykke er nægtet - fordi det da vil virke stødende, at sagen alligevel fremmes • ulemper/gener øges væsentligt - og specielt ikke, hvis færdslens art ændres Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Lykke- og frommeerklæring Hvad støtter vejrettens eksistens? A • • • Der findes oplysning om vejretten i skøder i ældre udstykningssager anden skriftlig form B Der findes ikke oplysning om vejretten • er det en udskiftningsvej? • er der vundet hævd? Men: ét er vejret ... … noget andet, om den også omfatter den/det fraskilte parcel/ areal Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Lykke- og frommeerklæring Udvidelighed • er der vejret? – undersøg stiftelsesgrundlaget • er vejretten begrænset? – eksplicit • hvor stor er færdselsforøgelsen relativ set (før/efter) – kvantitativt? – kvalitativt? • særlige ulemper/gener? – for vejejeren? – for tilstødende grundejere? ! øgede vedligeholdelsesomkostninger har ingen betydning – håndteres gennem PVL Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Erstatning for færdselsgener *) afgørelsen må kunne For nyt vejudlæg: • hvis afståelse: arealerstatning (til ejer) overføres på udlæg efter BMA § 6, stk. 2, i hvert • hvis vejudlæg på anlagt vej: ingen fald for gener, ejeren påføres. M.h.t. til tilgrænarealerstatning For gener: • naboretligt grundlag (KFE 1989.148) sende ejendomme se KFE 1983.129 – selve indgrebet berettiger ikke erstatning, hvis det ikke indebærer afståelse af areal, nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg m.v. – derimod vil den øgede færdsel kunne berettige erstatning (f.eks. for indblik, støj og lys) *) • men hvis nyt vejudlæg: erstatning til vejeejer omfatter formentlig også ejendomsforstyrrelsen (genegrænsen sænkes) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Private veje og matrikelkortet (oversigt) Foreligger der ikke er offentligretligt grundlag for forandringerne, skal der afgives erklæring om: • Vejens beliggenhed – fra vejeren (ved optag og omlægning) • Vejret – fra vejejer (ved slettelse og benyttelse af eks. vej over anden ejendom) – fra vejberettigede (ved omlægning, slettelse 1) og ved benyttelse af eksisterende vej over anden ejendom - ”lykke- og frommeerklæring”) – fra landinspektør (ved omlægning, slettelse og ved benyttelse af eks.vej over anden ejendom) • Rådighed Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 1) BMA forudsætter, at der ikke er vejberettigede. Er det tilfældet, må der gøres op med disse rettigheder. Dokumentation herfor skal ikke vedlægges sagen, men den danner grundlag for landinspektørens erklæring. Vejforhold Private veje om matrikelkortet Ændring vej optages benyttelse vej slettes vej omlægges 2) af eks. vej 2) 3) 4) 2) 5) Dokumentation for vejret ja ja 1) ja vejberettigede ja nej ja matrikulær ændring ja nej ja rådighed ja ja ja vejmyndighed 6) (ja) (nej) (ja) nej 1) Hvis vejretsaccept ikke ja kan indhentes evt.mulighed ja for lykke- og ja frommeerklæring (ja) 2) Ændringer af pr. fl.veje som følge af offentligretlig beslutning gennemføres alene på grundlag af dokumentation herfor. 3) Ændringer, der har bestået i hævdstid slettes alene på grundlag af landinspektørerkl. 4) Hvis tinglyst dokument eller vejberettigede h.h.v. aflysning og accept medmindre vejen nedlægges efter PVL kap. 9. 5) Ændringer, der har bestået i hævdstid alene på grundlag af landinspektørerkl. og accept fra vejeejer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold 6) Vejmyndighedens godkendelse Som hovedregel skal vejmyndigheden godkende forandringer vedr. private fællesveje • men veje, der udlægges til landbrug-, skovbrug- eller fiskerierhvervet i afsn. II-områder, eller • nedlæggelse af veje i afsn. II-områder, eller • forandringer, der skyldes hævd kræver ikke godkendelse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Offentlige veje Typer og vejbestyrelse (LooV § 1) • kommuneveje - kommunalbestyrelsen • landeveje - amtsrådet • hovedlandeveje - Vejdirektoratet (drift: amtsrådet evt. kommune) Offentlige veje • er åbne for almindelig færdsel (alle og enhver kan færdes, men uden at der forligger en egentlig færdselsret) • administreres og vedligeholdes af vejbestyrelsen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse Offentlige veje • kan stamme fra Arilds tid (f.eks. by- , sogne- og mølleveje) • men de fleste er nyere Vejbestyrelsen ejer vejarealet • når vejen i mindst 20 år har været administreret af vejbestyrelsen (optaget på vej- eller stifortegnelsen BMA § 19, stk. 1) • når vejarealet er erhvervet ved aftale eller ved ekspropriation For alle gælder, at vejbestyrelsen skal foranledige vejen udskilt i matriklen • nye veje: straks (LooV § 88, stk. 1) • ældre veje: løbende (§ 89, stk. 1) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse hensigtsmæssig fordi: • matrikelkortet bliver mere korrekt (mange ældre veje har ændret beliggenhed og bredde i marken) • uregistrerede vejarealer mangelfulde i registret • off. veje er ejendomme, men ejendomsgrænsen er ikke registreret • hævd udelukkes (LooV § 88, stk. 2 - udefra og ind, men ikke indefra og ud) • men vejarealet registreres kun i matriklen (bortset fra Sdjl.) • med et litra, f.eks. ”f” NB Hvis vejen ikke er udskilt, indgår vejarealet under den ejendom, hvorpå vejen ligger Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Udskillelse indebærer • at vejgrænsen fastlægges • (afmærkes) og indmåles, som andre skel • vejarealet registreres • og udgår derfor af vejarealet for den berørte ejendom Udskillelsen sker matrikulært • som ejendomsberigtigelse, hvis hævd, jf. UL § 9, nr. 2 • som arealoverførsel i alle andre tilfælde (typisk - men ikke nødvendigvis - aktuelle forandringer) jf. UL § 7, nr. 1 • også ved afståelse af off. vej til tilgrænsende ejendom • og uanset, om vejen findes på matrikelkortet (de matrikulære forandringer korresponderer da ikke med den matrikulære dokumentation) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse er derfor ikke en særlig matrikulær sagstype, men en betegnelse for matrikulære forandirnger af en særlig type ... … men der gælder en række særregler for de matrikulære forandringer, der foretages for at udskille veje Forandringerne kan omfatte: • vejen i fuld udstrækning, eller • dele af vejen • ”stumpudskillelse” over én eller over en del af en ejendom mindre ønskelig • men nødvendig, når der afstås areal til udvidelse af ikke udskilt vej (hvor min. det afståede areal må udskilles) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Offentlige veje - adkomst Hvis vejen ikke er udskilt, fremgår vejbestyrelsens ejendomsret ikke af de matrikulære forhold. Er vejen vist på matrikelkortet, men ikke udskilt, henligger vejen som en del af den ejendom, hvorover den fører 7a Vejudskillelse kommunevej nr. 2387 Matrikulære arealforandring: + eller for 7 a i alt: 3752 m2 heraf vej 1965 m2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudsklillelse - skelfastlæggelsen Særlig regler som følge af ejendomsantallet • normal skelerklæring (BMA § 3, stk. 2, nr. 1) • skelpåvisning (§ 3, stk. 1, nr. 2) - længere vejstrækninger – – – – foreløbigt skel (vejgrænser afmærkes foreløbigt med f.eks. træpæle) orientering om skelafmærkning til lodsejere med oplysning om skelpåvisning på begæring (frist 4 uger) • ingen begæring = accept • begæring og accept = erklæring • begæring, men ingen accept = skelforretning • udskillelse til eksisterende skel mod off. vej: kun orientering, hvis skellet afmærkes Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejskel • skal fastlægges som andre ejendomsgrænser (skel) og • afmærkes efter det almindelige regler, dog med den væsentlige modifikation, at • afmærkning kan undlades mod – land- og skovbrugsejendomme (uden forhåndsansøgning jf. VMA afsn. 17.2.1.) – andre ejendomme efter forhåndsansøgning (VMA afsn. 6.2.) • • • • tilknyttes nye eller eks. fikspunkter hvis > 300 m indlægning i praksis på grundlag af systemkoordinater ellers indlægningsmål (til veldef. originale skelpunkter) måleblade i langformat Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - forholdet til panthaverne Panthaverafklaring nødvendig ved faktiske afståelser • kan ske på normal vis – panthaversamtykke eller uskadelighedsattest • erklæring fra eksproprianten (om udbetaling af erstatning) • eller den ”lille” uskadelighedsattest Den lille uskadelighedsattest • afgives af landinspektøren alene i h.t. BMA § 13, stk. 2 • kun ved fraskillelse til off. vej/statsjernbane • hvis værdien af arealet ikke overstiger beløbet fastsat i BAG § 4, stk. 2 (pt. 8000 kr.) • hvis afståelsen er uden indflydelse på ejendommens værdi Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for panthaverafklaring Aftale • enten relaks. ved påtegning (d) • eller relaks. ved normal uskadelighedsattest (d) • eller relaks. ved den lille uskadelighedsattest (l) Hævd • ingen dokumentation (20 års-erklæring fra (v)) Hele ejendomme • attest om, at ejendommen er ubelånt (d) (d) dommer (l) landinspektør (v) vejbestyrelsen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - ikke krav om servitutafklaring op trods af, at der kan være behov for • at fordele servitutter, der ligger i det udskilte areal – både af hensyn til tingbogens informationsværdi – servituthaveren og – vejbestyrelsen ny vejgrænse telefonledning areal der udskilles tidl. vejgrænse • at lyse servitutter (på aflagte vejarealer) eks. vejgrænse vandledning ”k” Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r) Gamle veje (20-årsveje) • (a) erkl. fra vejbestyrelsen om hævd (BMA § 19) • (s) skelerklæring/skelpåvisning (BMA § 3, stk. 2) • (r) kræves ikke, men servitutundersøgelse er god lsp. skik Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation ved udskillelse af 20-årsveje Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r) Nye veje Aftale • (a) – erklæring om arealafståelse (BMA § 14, stk. 3) – kopi af aftale, eller – erkl. om beslutning i h.t. LooV § 21 eller 23 om overtagelse • (s) – erkl. (BMA § 3, stk. 2) • (r) – kræves for pantehæftelser (BMA § 13) - NB! servitutter Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation ved udskillelse af nye veje Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r) Nye veje Ekspropriation • (a) og (s) erkl. fra vejbestyrelsen (BMA § 21) • (r) kræves ikke - ordnes af eksproprianten - NB! servitutter Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - dokumentation ved udskillelse af nye veje Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Ekspropriationshjemler A. statslige veje • selve vejarealet (m.v.): anlægslov (jf. EPL § 1) • arealer derudover: EPL § 15, stk. 5 (jordfordeling) og § 16, stk. 3 (afskårne arealer) § 1, stk. 1. Lovens regler finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet. § 15, stk. 5. Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig jordomlægning til nedbringelse af de ulemper, som anlægget eller foranstaltningen medfører, kan ekspropriationskommissionen bestemme, 1) at arealer, der afskæres fra en ejendom, skal afstås, eller 2) at en ejendom, der skal afstå areal, som helt eller delvist vederlag skal modtage et areal, hvis værdi for ejendommen efter kommissionens vurdering ikke overstiger den erstatning, som skal udredes for arealafståelsen. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Ekspropriationshjemler 43, stk. 1. Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg B. kommunale veje • selve vejarealet (m.v.): LooV § 43 • arealer derudover: LooV § 51, stk. 3 og 5 (afskårne arealer) • evt. jordfordeling i h.t. jordfordelingsloven § 51, stk. 3. I tilfælde, hvor ekspropriation af en del af en ejendom medfører, at den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået. Under tilsvarende omstændigheder kan ejeren kræve afståelse af en del af ejendommen, når denne del bliver afskåret ved en vejlinie. Stk. 5. Arealer, der afskæres ved en vejlinie, og som ikke kan magelægges, kan af vejbestyrelsen kræves afstået, hvis erstatningen for deres værdiforringelse eller bekostningen ved at tilvejebringe adgang til dem må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til arealernes værdi. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - fordele ved ekspropriation • fastlagt procedure • sikkerhed for realisering • rettigheder bortfalder – som en konsekvens af LooV § 44, stk. 1 (alle rettigheder bortfalder) – men hvis rettighedshavere ikke er indvarslet, kan der tilbagestå et erstatningsspørgsmål • autoriseret prisfastsættelse • ingen ”papirpenge” (jf. LUA § 1, stk. 2, nr. 4 og BAG § 1, stk. 2) • begrænset matrikulær sagsdokumentation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse - registreringsdokumenter De matrikulære arealforandringer anføres på • skematisk redegørelse • eller på særlige arealfortegnelser (der opregner såvel ”+” som ”-” arealer + _ • refererer til ændringskortet Gade • svarer ikke altid til arealforandringerne i marken – hvor der ikke nødvendigvis sker ændringer – kan fremstå som ”+” areal som om ejendommen reelt afgiver areal – det er de faktiske (reelle) arealforandringer, der dokumentationen vedrører • adkomst på særskilte, afskårne arealer kan tinglyses på grundlag af tinglysningsfortegnelse udfærdiget af KMS Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejadgang - restejendom • dyrkningsjorden fraskilles ved arealoverførsel • restejendommen benytter ikke opr. adgangsvej men vej over 6c som adgangsvej • skal vejadgangskravet iagttages? 1 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Udstykning mod offentlig - ikke udskilt - vej Byvej 7.53 m Den offentlige vej kan håndteres således i 1 2 den matrikulære sag: • vejgrænsen fastlægges, hvor det er påkrævet, og der optages et tilsvarende Byvej 7.53 m stykke af den off. vej (jf. VMA afsn. off. vej endnu ikke 8.4.3.) som teknisk ændring. Kan også udskilt i matriklen2 bruges ved andre rettelser af veje. 1 • vejen vises signaturmæssigt (med Byvej 7.53 m rødt, stiplede vejsider og uden vej3 farve) og med teksten ”off. vej endnu Kommunevej nr. 1263 ikke udskilt i matriklen”. 2 • udskille vejen (ikke ønskelig). 1 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Private veje og matrikelkortet - eksempel Matr.nr. 9 l har hidtil kun haft gående adgang til landevejen. En ny ejer af ejendommen, der har bil, ønsker at etablere en carport, men såvel færdsels- som terrænmæssige nødvendiggør, at vejadgangen etableres på anden måde. Ejeren af matr. nr. 9 m har givet sin accept til færdsel ad denne indkørsel til den 8.00 m. br. priv. fællesvej. Gartneriejendommen matr.nr. 9 a ønsker byzonearealet fraskilt som 2 grunde, men har som kompensation erhvervet delareal 4 af matr.nr. 7 b til udvidelse af gartneriet. Den på det tilkøbte areal (og som det fremgår af skitsen) på matr.nr. 5 a beliggende vej, der tjener som adgangsvej for matr.nr. 7 b ønskes i den forbindelse omlagt således, at den efter omlægningen kun ligger på matr.nr. 11 f På hvilket dokumentationsgrundlag kan ovennævnte ændringer i vejforholdene gennemføres? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Private veje og matrikelkortet - eksempel 5a 5p 9l carport 9k 5o 5f 9m 9o X < vejret > x = zonegrænse X 9a 2 1 9n 3 vej i marken 7b 4 X 8.00 m br. fl. vej 11 a 11 b 4.00 m br. pr. fl.vej 11 f 11 c X Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Vejforhold Vejudskillelse telekabel - 276 - 312 oversigtsareal 7m 7a aflagt vejareal afskåret areal ”h” vandledning Kommunen har besluttet at udvide og omlægge Kongstedvej, hvilket giver anledning til bl.a. de forandringer, der er vist ovenfor. For så vidt angår matr.nr. 7 m ønskes såvel det aflagte vejareal som det areal af matr.nr. 7 a, som ligger mellem den gamle og den nye vej inddraget under matr.nr. 7 m. På hvilket grundlag dokumenteres de matrikulære forandringer vedr. matr.nr. 7 m? Er der grund til at tage tage stilling til servitutrettigheder? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj