Transcript Vejforhold

Vejforhold
Vejadgangskravet i UL § 18
Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der
derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal
af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må
ikke være tidsbegrænset eller betinget.
Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen
være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde
fritage for dette krav.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
*)
Vejforhold
Vejadgangskravet i UL § 18
medmindre
bestående
vejadgang
benyttes
• omfatter alle arealer, der fremkommer i sagen
(restejendommen*) og nye, selvstændige ejendomme og arealer)
• også supplerede arealer (arealoverførsel/sammenlægning),
men ingen krav om dokumentation (benytter eks. vejadgang)
• ikke tidsbegrænset eller betinget
• adgang til offentlig vej
–
–
–
–
ud på privat vej (overkørsel)
ad privat vej (benyttelse)
ud på offentlig vej (overkørsel)
men ikke ad offentlig vej (benyttelse)
• evt. gående færdsel (dog rednings- og servicekørsel)
• ny privat fællesvej skal optages på matrikelkortet
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
8
Vejadgangskravet - eksempler
I Direkte eller over
udstykkende ejendom
9
1
2
Kommunevej
II Ad eksisterende vej
1
2
III over anden ejendom
1
2
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Dokumentationen vedr. vejforhold i matrikulære sager skal
varetage:
A Offentligretlige hensyn vedr.:
• overkørsler
• vejens udformning og placering
B Privatretlige hensyn vedr.:
• vejrettigheder (færdselsret)
• ejerrettigheder (vejens udlæg og placering)
… som i princippet må iagttages når veje
• optages/udvides
• nedlægges (slettes)
• omlægges/indsnævres på matrikelkortet
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
A Offentligretlige hensyn:
I
•
•
•
Overkørsler
etablering
ændring (indsnævring/kvalitative og kvantitative ændringer)
omlægning
II Den private fællesvej
• udlæg (etablering/udvidelse)
• anvendelse
• nedlæggelse
• omlægning/indsnævring
Som dokumenteres på grøn erklæring eller på særskilt tilladelse
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
B Privatretlige hensyn:
Optagelse/udvidelse (BMA § 5)
• off. retshandling (stk. 1, nr. 2)
– dok.: kopi af beslutning
• aftale (stk. 1, nr. 1 og stk. 3)
– dok.: erkl. fra vejejer
(S) : standarderkl. kan
benyttes
(S)
Slettelse (§ 7)
• off. retshandling (stk. 4)
– dok.: kopi af beslutning
• aftale (stk. 1)
Omlægning/indsnævring (§ 8)
• off. retshandling (stk. 4)
– dok.: kopi af beslutning
• aftale (stk. 1)
– dok.: erkl. fra ejer og lsp. (S)
– dok.: erkl. fra ejer, vejberettigede og lsp. (S)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Optagelse og udvidelse af privat fællesvej på matrikelkortet
(BMA § 5 og VMA afsn. 8.4.1.)
• accept fra vejejer (om 1) vejret og 2) vejens optagelse)
• rådighedsdokumentation
eller anden dokumentation:
• erklæring fra kommunen om, at vejen er bestemt som
(udlagt) privat fællesvej efter PVL og anlagt (eller om
fornødent vil blive krævet anlagt)
E
• dom
• ekspropriation
• tinglyst aftale
• vej på ældre matrikelkort
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Dokumentation
- ved optag af
pr.fl. vej
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Kræver nedlæggelse godkendelse?
Udlæg gør (bortset fra L,F,S veje på landet)
Men der er ingen regler i PVL om nedlæggelse (ud over kap. 9)
• som skal anvendes i byer m.m. (brev af 4. feb. 1993)
• også anvendelig på udlagte (men ikke anlagte veje) (skr. af
8. jan. 1986)
• men er ikke obligatorisk på landet (bl.a. PVLC pkt. 7, brev
af 8. nov. 1993 og 8. okt. 1984)
• det gælder også veje, hvis udlæg forudsætter godkendelse
• kommunen kan derfor heller ikke kræve en nedlagt vej retableret (saml. NBL § 26 - færdsel på veje i d.å.l.)
• nedlæggelse på landet skal godkendes af kommunen efter
NBL § 26 a
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
§ 26 a Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der
i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og
stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4
uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til amtsrådet.
Stk. 2. Såfremt amtsrådet ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har
truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens
rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog
højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en
afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har
truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 3. Amtsrådet kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes
eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Hvis anmodning om nedlæggelse/omlægning
- har kommunen pligt til at tage stilling (men skal ikke nødvendigvis acceptere)
- før beslutning, skal nedlæggelsesproceduren gennemføres
• offentliggørelse
• indkaldelse
• indsigelse
• evt. åstedsmøde (kan ikke kræves, jf. skr. af 12. marts 1997)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Hvilke hensyn er legitime?
1) ikke eneste adgangsvej iflg.
matrikelkortet
2) ikke af vigtighed
Ad. 1) matrikelkortet
• kortets udvisende irrelevant
• cirk.: ikke hvis fornøden
• hvilket formentlig ikke rummer andet end, at
ejendomme ikke må gøres
vejløse
• gælder ikke, hvis erstatningsvej etableres
PVL § 53:
Vejmyndigheden skal tage stilling til
spørgsmålet om nedlæggelse eller
omlægning af en privat fællesvej, såfremt der fremsættes anmodning herom fra en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet. Vejmyndigheden kan af egen drift tage
stilling til det nævnte spørgsmål.
Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis
den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af
dens lodder, og der ikke samtidig
etableres anden vejadgang, eller hvis
vejen i øvrigt er af vigtighed for en
ejendom med vejret til vejen.
… vejen skal opretholdes, hvis den er
en forudsætning for, at der er fornøden adgang til ejendommen eller af
betydning for forbindelsen mellem
flere lodder af samme ejendom.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Ad. 2 - vigtighedskravet
Alle veje har rimeligvis på et tidspunkt har været af vigtighed
(hvorfor ellers etablere dem)?
hvorfor kravet formentlig betyder, at nedlæggelse forudsætter
• at vejen har mistet sin (eller kun har underordnet) betydning (er sekundær)
• men tillader, at der tages hensyn til vejens betydning i øvrigt for ejendommens udnyttelse og anvendelse (jf. ØLD 6.
afd. 417/1990 utrykt: ”ikke grundlag for at antage, at der
ved vurderingen af fællesvejens vigtighed .. .. alene skal
tages hensyn til dens funktion som adgangsvej”)
• tillader næppe hensyntagen til æstetiske/historiske forhold
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Ad. 2 - vigtighedskravet (fortsat)
Hvis vejen ikke findes i marken
• skal nedlægningsproceduren ikke anvendes
• har forholdene eksisteret i hævdstid
• kan vejen (typisk i forbindelse med en matrikulær sag) nedlægges alene på grundlag af lsp. erkl. (jf. BMA § 7, stk. 2)
OBS!
Kommunen ikke modsætte sig, at en vej nedlægges, hvis vejen
ikke er nødvendig som adgangsvej og ikke af vigtighed
Ønskes vejen opretholdt, må den overtages som offentlig
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vigtighedskravet
Gælder også omlægning, men er her vanskelige at definere
• ingen ejendom må gøres vejløs
• fyldestgørende erstatningsvej
• kan vejudlægget i øvrigt godkendes efter PVL
• er kommunen forpligtet til at godkende forandringen
Det centrale er derfor, om erstatningsvejen er fyldestgørende
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Omlægning
Ingen vejadgang må forringes (væsentligt)
• udgangspunktet er de eksisterende forhold (som formodentlig afspejler ejendommens behov)
• kan godt forringes (noget) (i KFE 2002.258 blev nedlægning afvist af hensyn til de færdselsmæssige ulemper), men
• skal min. være fyldestgørende (KFE 1990.78)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Afvejning af hensyn ved omlægning
Vejeren vers. vejberettigede - fordele og ulemper
• formentlig en forudsætning, at fordelene (for ejeren) overstiger ulemperne (for den vejberettigede), vurderet samlet
• ikke kun færdselsmæssige (vejens længde og beskaffenhed,
f.eks. mere kroget, smallere eller mere stejl)
• også ulemper og gener (for driften, støj, støv og indblik)
• og konsekvenserne for ejendommenes udnyttelse og anvendelse (anlæg, ombygning, akavet tilkørsel)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Omlægning
• skal godkendes af kommunen (bortset fra L,S,F veje på landet)
• og kan naturligvis nægtes, hvis færdselshensyn tilsiger det
(f.eks. dårlige oversigtsforhold ved vejtilslutninger)
• men beslutning forudsætter i øvrigt ikke offentligretlig interesse
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Forandring på kommunens foranledning (PVL § 55, stk. 1)
er mulig, jfr. PVL § 55, stk. 1
Stk. 1. Hvis vejmyndigheden ikke selv
(implicit), men forudsætter
har rejst spørgsmål om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan vej• at der varetages færdselsmyndigheden fordele udgifterne ved
mæssige hensyn, eller
sagens behandling, herunder udgifterne til notering i matriklen og be• forfølges mere brede komrigtigelse af tingbogen, jf. § 56, stk.
munale formål, f.eks. plan2, mellem de grundejere, der er interlægningsmæssige eller
esseret i nedlæggelsen eller omlægmiljømæssige (fredeliggøre ningen. I omkostningerne fradrages
beløb, der måtte fremkomme ved
et naturområde)
afhændelse af arealer i henhold til
§ 56, stk. 1.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Indsnævring/omlægning af privat fællesvej på matrikelkortet
(BMA § 8 og VMA afsn. 8.4.4.)
• accept fra vejejer
• accept fra vejberettigede
• erklæring fra landinspektør om, at der ikke er flere vejberettigede (tinglyste og andre f.eks. stiftet ved udstykning eller på
anden måde - typisk ved hævd)
• rådighedsdokumentation
E
eller
• beslutning i h.t. PVL kap. 9, eller
B
• anden off. forretning eller dom
eller
• på grundlag af landinspektørens oplysninger om hævd (også
selv om der er tinglyst dokument om vejret)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Dokumentation
- ved indsnævring/
omlægning af
pr.fl. vej
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Slettelse af privat fællesvej på matrikelkortet
(BMA § 7 og VMA afsn. 8.4.3.)
• erkl. fra vejejer om vejadgang
• erkl. fra landinspektør om
B
E
1)
– ikke tinglyst dokument om vejret
– ikke tvivl om ejererklæring
• rådighedsdokumentation
eller
• dom eller beslutning om ekspropriation eller efter PVL kap. 9
eller
• landinspektørerklæring om hævd 1)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejen har ikke eksisteret i
hævdstid. 20 år er formentlig tilstrækkeligt, hvis vejen har været anlagt (da der i
så fald er udøvet modråden). Har vejen ikke været
anlagt, må der kræves alderstid.
Ved bortfald har det ingen
betydning, om vejretten er
tinglyst
Vejforhold
Dokumentation
- ved slettelse
af pr.fl. vej
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Retsgrundlaget for nedlæggelse af private fællesveje
Ved nedlæggelse af private fællesveje kan man ikke frit vælge
nedlæggelsesgrundlaget:
enighed
Anlagte veje
afsnit II
(PVL)
BMA
afsnit III
PVL
(BMA) 1)
Udlagte veje
afsnit II
afsnit III
(PVL) 2)
(PVL) 2)
BMA
BMA
1) f.eks. nedlægning
for at realisere en
lokalplan
Betegnelsen PVL henviser til proceduren i lovens kap. 9.
( ) markerer, at reglerne kan anvendes, hvis det ønskes.
2) VMA afsn.
Det bemærkes yderligere, at det i afsnit II-områder ikke er nødvendigt
8.4.3. og
at indhente vejmyndighedens godkendelse til selve vejnedlæggelsen i
Min.f.o.a.
de tilfælde, hvor vejen nedlægges, uden at kap.9-proceduren er bragt i
skr. af 8.
anvendelse (skr. af 17. okt. 1978, LSP 1979, s. 450) også selv om
jan. 1986
nedlæggelsen omfatter veje, der er anlagt med kommunens accept.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Kan vejen nedlægges?
• vej udlagt til 14 e
for 3 år siden i
anledning af udstykning
• vejen ikke anlagt
• 14 e har anden
vejadgang
• hvad siger BMA?
• hvad siger PVL?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
BMA § 7 Før en privat fællesvej kan slettes på matrikelkortet, skal der foreligge
1)erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om, at vejen ikke tjener
som adgangsvej for anden ejendom, 2)erklæring fra landinspektøren om, at der
ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at han ikke finder grund til at tvivle
på rigtigheden af ejerens erklæring, og 3)dokumentation for, at reglerne i
naturbeskyttelseslovens § 26 a ikke er til hinder for, at vejen kan slettes på
matrikelkortet.
Stk. 2. Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes
på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt
om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste
vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom.
Stk. 3. Ønskes vejen slettet på matrikelkortet, uden at det sker i forbindelse med
udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal der tillige
foreligge erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at privatvejsloven ikke er til
hinder for sletningen.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke, når vejen er nedlagt i medfør af privatvejslovens kap.
9, eller der foreligger dokumentation for, at vejretten på anden måde er bragt til
ophør.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Gruppeopgave – hvem afgør, om stien kan retableres?
Vejareal oprindelig anlagt som sti, senere udvidet til vej af nabogrundejerforening, som
også foretog påfyldning.
Nu ønskes vejarealet retableret som sti
Nobogrundejerforeningen protesterer og kontakter kommunen
nabogrundejerforening
Hvad skal kommunen
gøre?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Anden dokumentation
Rådighedsdokumentation, når ejere afgiver erklæring (kræves
generelt jf. BMA § 9, og er en følge af, at erklæringen afspejler
ændrede rettighedsforhold vedr. vejretten eller vejens udseende)
Uden ejererklæring
• eksisterende veje kan ændres, hvis vejen har været nedlagt/
har haft en ændret beliggenhed i 20 år (BMA § 8, stk. 2 og
VMA afsn. 8.4.3. og 8.4.4.)
dokumentation: landinspektørerklæring (og evt. vejejererklæring, såfremt der sker optagelse på anden ejendom)
• almene veje (yderst sjældne)
dokumentation: kopi af kommunens beslutning (VMA afsn.
8.5.)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Dokumentation ved benyttelse af eksisterende pr.fl.vej på
matrikelkortet (jf. BMA § 6, og VMA afsn. 8.4.2.)
NB ! medfører ingen matrikulære forandringer
• enten accept fra vejejer (om vejret)
• eller lykke- og frommeerklæring, som omfatter erklæring
– fra den vejberettigede (om vejret – også for udstykkede arealer)
– fra landinspektøren om vejret (vejret utvivlsom)
• eller anden dokumentation for vejret
– erklæring fra kommunen om, at vejen er bestemt som pr.fl. vej efter
PVL (udlagt) og anlagt (eller om fornødent vil blive krævet anlagt)
– dom, eller
– ekspropriation
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
BMA § 6 Hvis adgangen fra et areal til offentlig vej i forbindelse med
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal etableres ad privat
fællesvej, der er optaget på matrikelkortet, skal der foreligge 1) erklæring
fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om anerkendelse af vejretten, 2)
erklæring fra ejeren af den ejendom, hvorfra arealet afgives, om, at der
efter hans bedste overbevisning er vejret for arealet, og erklæring fra
landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at arealet har
denne vejret, eller 3) anden dokumentation for vejretten.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Lykke- og
frommerklæring
- dokumentation
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Lykke- og frommerklæring - anvendelsesområde
• sandsynliggør kun vejretten
• medfører omvendt bevisbyrde (påhviler den, der bestrider)
Bør ikke anvendes hvis
• samtykke må forventes (er sandsynlig) - fordi eksplicit tilladelse giver det klareste retsgrundlag
• samtykke er nægtet - fordi det da vil virke stødende, at sagen
alligevel fremmes
• ulemper/gener øges væsentligt - og specielt ikke, hvis færdslens art ændres
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Lykke- og frommeerklæring
Hvad støtter vejrettens eksistens?
A
•
•
•
Der findes oplysning om vejretten
i skøder
i ældre udstykningssager
anden skriftlig form
B Der findes ikke oplysning om vejretten
• er det en udskiftningsvej?
• er der vundet hævd?
Men: ét er vejret ...
… noget andet, om den også omfatter den/det fraskilte parcel/
areal
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Lykke- og frommeerklæring
Udvidelighed
• er der vejret?
– undersøg stiftelsesgrundlaget
• er vejretten begrænset?
– eksplicit
• hvor stor er færdselsforøgelsen relativ set (før/efter)
– kvantitativt?
– kvalitativt?
• særlige ulemper/gener?
– for vejejeren?
– for tilstødende grundejere?
! øgede vedligeholdelsesomkostninger har ingen betydning
– håndteres gennem PVL
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Erstatning for færdselsgener
*) afgørelsen må kunne
For nyt vejudlæg:
• hvis afståelse: arealerstatning (til ejer) overføres på udlæg efter
BMA § 6, stk. 2, i hvert
• hvis vejudlæg på anlagt vej: ingen
fald for gener, ejeren påføres. M.h.t. til tilgrænarealerstatning
For gener:
• naboretligt grundlag (KFE 1989.148)
sende ejendomme se
KFE 1983.129
– selve indgrebet berettiger ikke erstatning, hvis det ikke indebærer
afståelse af areal, nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg m.v.
– derimod vil den øgede færdsel kunne berettige erstatning (f.eks. for
indblik, støj og lys) *)
• men hvis nyt vejudlæg: erstatning til vejeejer omfatter formentlig også ejendomsforstyrrelsen (genegrænsen sænkes)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Private veje og matrikelkortet (oversigt)
Foreligger der ikke er offentligretligt grundlag for forandringerne, skal der afgives erklæring om:
• Vejens beliggenhed
– fra vejeren (ved optag og omlægning)
• Vejret
– fra vejejer (ved slettelse og benyttelse af eks.
vej over anden ejendom)
– fra vejberettigede (ved omlægning, slettelse 1)
og ved benyttelse af eksisterende vej over anden ejendom - ”lykke- og frommeerklæring”)
– fra landinspektør (ved omlægning, slettelse og
ved benyttelse af eks.vej over anden ejendom)
• Rådighed
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
1)
BMA forudsætter, at
der ikke er vejberettigede. Er det tilfældet,
må der gøres op med
disse rettigheder.
Dokumentation herfor skal ikke vedlægges sagen, men den
danner grundlag for
landinspektørens erklæring.
Vejforhold
Private veje om matrikelkortet
Ændring
vej optages benyttelse vej slettes vej omlægges
2)
af eks. vej
2) 3) 4)
2) 5)
Dokumentation for
vejret
ja
ja 1)
ja
vejberettigede
ja
nej
ja
matrikulær ændring
ja
nej
ja
rådighed
ja
ja
ja
vejmyndighed 6)
(ja)
(nej)
(ja)
nej 1) Hvis vejretsaccept ikke
ja
kan indhentes
evt.mulighed
ja
for lykke- og
ja
frommeerklæring
(ja)
2) Ændringer af pr. fl.veje som følge af offentligretlig beslutning gennemføres alene på
grundlag af dokumentation herfor.
3) Ændringer, der har bestået i hævdstid slettes alene på grundlag af landinspektørerkl.
4) Hvis tinglyst dokument eller vejberettigede h.h.v. aflysning og accept medmindre
vejen nedlægges efter PVL kap. 9.
5) Ændringer, der har bestået i hævdstid alene på grundlag af landinspektørerkl. og
accept fra vejeejer
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
6) Vejmyndighedens godkendelse
Som hovedregel skal vejmyndigheden godkende forandringer
vedr. private fællesveje
• men veje, der udlægges til landbrug-, skovbrug- eller fiskerierhvervet i afsn. II-områder, eller
• nedlæggelse af veje i afsn. II-områder, eller
• forandringer, der skyldes hævd
kræver ikke godkendelse
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Offentlige veje
Typer og vejbestyrelse (LooV § 1)
• kommuneveje - kommunalbestyrelsen
• landeveje - amtsrådet
• hovedlandeveje - Vejdirektoratet (drift: amtsrådet evt. kommune)
Offentlige veje
• er åbne for almindelig færdsel (alle og enhver kan færdes,
men uden at der forligger en egentlig færdselsret)
• administreres og vedligeholdes af vejbestyrelsen
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
Offentlige veje
• kan stamme fra Arilds tid (f.eks. by- , sogne- og mølleveje)
• men de fleste er nyere
Vejbestyrelsen ejer vejarealet
• når vejen i mindst 20 år har været administreret af vejbestyrelsen (optaget på vej- eller stifortegnelsen BMA § 19, stk. 1)
• når vejarealet er erhvervet ved aftale eller ved ekspropriation
For alle gælder, at vejbestyrelsen skal foranledige vejen udskilt
i matriklen
• nye veje: straks (LooV § 88, stk. 1)
• ældre veje: løbende (§ 89, stk. 1)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse hensigtsmæssig fordi:
• matrikelkortet bliver mere korrekt (mange ældre veje har ændret beliggenhed og bredde i marken)
• uregistrerede vejarealer mangelfulde i registret
• off. veje er ejendomme, men ejendomsgrænsen er ikke registreret
• hævd udelukkes (LooV § 88, stk. 2 - udefra og ind, men ikke
indefra og ud)
• men vejarealet registreres kun i matriklen (bortset fra Sdjl.)
• med et litra, f.eks. ”f”
NB Hvis vejen ikke er udskilt, indgår vejarealet under den ejendom, hvorpå vejen ligger
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Udskillelse indebærer
• at vejgrænsen fastlægges
• (afmærkes) og indmåles, som andre skel
• vejarealet registreres
• og udgår derfor af vejarealet for den berørte ejendom
Udskillelsen sker matrikulært
• som ejendomsberigtigelse, hvis hævd, jf. UL § 9, nr. 2
• som arealoverførsel i alle andre tilfælde (typisk - men ikke
nødvendigvis - aktuelle forandringer) jf. UL § 7, nr. 1
• også ved afståelse af off. vej til tilgrænsende ejendom
• og uanset, om vejen findes på matrikelkortet (de matrikulære
forandringer korresponderer da ikke med den matrikulære
dokumentation)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
er derfor ikke en særlig matrikulær sagstype, men en betegnelse
for matrikulære forandirnger af en særlig type ...
… men der gælder en række særregler for de matrikulære forandringer, der foretages for at udskille veje
Forandringerne kan omfatte:
• vejen i fuld udstrækning, eller
• dele af vejen
• ”stumpudskillelse” over én eller over en del af en ejendom
mindre ønskelig
• men nødvendig, når der afstås areal til udvidelse af ikke
udskilt vej (hvor min. det afståede areal må udskilles)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Offentlige veje - adkomst
Hvis vejen ikke er udskilt, fremgår vejbestyrelsens ejendomsret
ikke af de matrikulære forhold.
Er vejen vist på matrikelkortet, men ikke udskilt, henligger vejen som en del af den ejendom, hvorover den fører
7a
Vejudskillelse
kommunevej nr. 2387
Matrikulære arealforandring:
+
eller
for 7 a i alt: 3752 m2 heraf vej 1965 m2
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudsklillelse - skelfastlæggelsen
Særlig regler som følge af ejendomsantallet
• normal skelerklæring (BMA § 3, stk. 2, nr. 1)
• skelpåvisning (§ 3, stk. 1, nr. 2) - længere vejstrækninger
–
–
–
–
foreløbigt skel (vejgrænser afmærkes foreløbigt med f.eks. træpæle)
orientering om skelafmærkning til lodsejere
med oplysning om
skelpåvisning på begæring (frist 4 uger)
• ingen begæring = accept
• begæring og accept = erklæring
• begæring, men ingen accept = skelforretning
• udskillelse til eksisterende skel mod off. vej: kun orientering,
hvis skellet afmærkes
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejskel
• skal fastlægges som andre ejendomsgrænser (skel) og
• afmærkes efter det almindelige regler, dog med den væsentlige modifikation, at
• afmærkning kan undlades mod
– land- og skovbrugsejendomme (uden forhåndsansøgning jf. VMA
afsn. 17.2.1.)
– andre ejendomme efter forhåndsansøgning (VMA afsn. 6.2.)
•
•
•
•
tilknyttes nye eller eks. fikspunkter hvis > 300 m
indlægning i praksis på grundlag af systemkoordinater
ellers indlægningsmål (til veldef. originale skelpunkter)
måleblade i langformat
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse - forholdet til panthaverne
Panthaverafklaring nødvendig ved faktiske afståelser
• kan ske på normal vis
– panthaversamtykke eller uskadelighedsattest
• erklæring fra eksproprianten (om udbetaling af erstatning)
• eller den ”lille” uskadelighedsattest
Den lille uskadelighedsattest
• afgives af landinspektøren alene i h.t. BMA § 13, stk. 2
• kun ved fraskillelse til off. vej/statsjernbane
• hvis værdien af arealet ikke overstiger beløbet fastsat i BAG
§ 4, stk. 2 (pt. 8000 kr.)
• hvis afståelsen er uden indflydelse på ejendommens værdi
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse - dokumentation for panthaverafklaring
Aftale
• enten relaks. ved påtegning (d)
• eller relaks. ved normal uskadelighedsattest (d)
• eller relaks. ved den lille uskadelighedsattest (l)
Hævd
• ingen dokumentation (20 års-erklæring fra (v))
Hele ejendomme
• attest om, at ejendommen er ubelånt (d)
(d) dommer
(l) landinspektør
(v) vejbestyrelsen
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse - ikke krav om servitutafklaring
op trods af, at der kan være behov for
• at fordele servitutter, der ligger i det udskilte areal
– både af hensyn til tingbogens informationsværdi
– servituthaveren og
– vejbestyrelsen
ny vejgrænse
telefonledning
areal der udskilles
tidl. vejgrænse
• at lyse servitutter (på aflagte vejarealer)
eks. vejgrænse
vandledning
”k”
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
- dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r)
Gamle veje (20-årsveje)
• (a) erkl. fra vejbestyrelsen om hævd (BMA § 19)
• (s) skelerklæring/skelpåvisning (BMA § 3, stk. 2)
• (r) kræves ikke, men servitutundersøgelse er god lsp. skik
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
- dokumentation ved
udskillelse af
20-årsveje
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
- dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r)
Nye veje
Aftale
• (a)
– erklæring om arealafståelse (BMA § 14, stk. 3)
– kopi af aftale, eller
– erkl. om beslutning i h.t. LooV § 21 eller 23 om overtagelse
• (s)
– erkl. (BMA § 3, stk. 2)
• (r)
– kræves for pantehæftelser (BMA § 13) - NB! servitutter
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
- dokumentation ved
udskillelse af nye veje
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
- dokumentation for adkomst (a), skel (s) og rettighedshavere (r)
Nye veje
Ekspropriation
• (a) og (s) erkl. fra vejbestyrelsen (BMA § 21)
• (r) kræves ikke - ordnes af eksproprianten - NB! servitutter
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
- dokumentation ved
udskillelse af nye veje
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Ekspropriationshjemler
A. statslige veje
• selve vejarealet (m.v.): anlægslov (jf. EPL § 1)
• arealer derudover: EPL § 15,
stk. 5 (jordfordeling) og § 16,
stk. 3 (afskårne arealer)
§ 1, stk. 1. Lovens regler finder
anvendelse ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom for
staten eller for koncessionerede
selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til
formålet.
§ 15, stk. 5. Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig jordomlægning til nedbringelse af de ulemper, som anlægget eller foranstaltningen medfører, kan ekspropriationskommissionen bestemme,
1) at arealer, der afskæres fra en ejendom, skal afstås, eller
2) at en ejendom, der skal afstå areal, som helt eller delvist vederlag skal modtage
et areal, hvis værdi for ejendommen efter kommissionens vurdering ikke overstiger den erstatning, som skal udredes for arealafståelsen.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Ekspropriationshjemler
43, stk. 1. Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg
B. kommunale veje
• selve vejarealet (m.v.): LooV § 43
• arealer derudover: LooV § 51, stk. 3 og 5 (afskårne arealer)
• evt. jordfordeling i h.t. jordfordelingsloven
§ 51, stk. 3. I tilfælde, hvor ekspropriation af en del af en ejendom medfører, at den
tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke
skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på
rimelig måde, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået. Under tilsvarende omstændigheder kan ejeren kræve afståelse af en del af ejendommen, når denne del bliver
afskåret ved en vejlinie.
Stk. 5. Arealer, der afskæres ved en vejlinie, og som ikke kan magelægges, kan af vejbestyrelsen kræves afstået, hvis erstatningen for deres værdiforringelse eller bekostningen ved at tilvejebringe adgang til dem må skønnes at komme til at stå i åbenbart
misforhold til arealernes værdi.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse - fordele ved ekspropriation
• fastlagt procedure
• sikkerhed for realisering
• rettigheder bortfalder
– som en konsekvens af LooV § 44, stk. 1 (alle rettigheder bortfalder)
– men hvis rettighedshavere ikke er indvarslet, kan der tilbagestå et
erstatningsspørgsmål
• autoriseret prisfastsættelse
• ingen ”papirpenge” (jf. LUA § 1, stk. 2, nr. 4 og BAG § 1,
stk. 2)
• begrænset matrikulær sagsdokumentation
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse - registreringsdokumenter
De matrikulære arealforandringer anføres på
• skematisk redegørelse
• eller på særlige arealfortegnelser (der opregner såvel ”+”
som ”-” arealer
+ _
• refererer til ændringskortet
Gade
• svarer ikke altid til arealforandringerne i marken
– hvor der ikke nødvendigvis sker ændringer
– kan fremstå som ”+” areal som om ejendommen reelt afgiver areal
– det er de faktiske (reelle) arealforandringer, der dokumentationen
vedrører
• adkomst på særskilte, afskårne arealer kan tinglyses på
grundlag af tinglysningsfortegnelse udfærdiget af KMS
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejadgang - restejendom
• dyrkningsjorden
fraskilles ved
arealoverførsel
• restejendommen
benytter ikke
opr. adgangsvej
men vej over 6c
som adgangsvej
• skal vejadgangskravet iagttages?
1
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Udstykning mod offentlig - ikke udskilt - vej Byvej 7.53 m
Den offentlige vej kan håndteres således i
1
2
den matrikulære sag:
• vejgrænsen fastlægges, hvor det er påkrævet, og der optages et tilsvarende
Byvej 7.53 m
stykke af den off. vej (jf. VMA afsn.
off. vej endnu ikke
8.4.3.) som teknisk ændring. Kan også udskilt i matriklen2
bruges ved andre rettelser af veje.
1
• vejen vises signaturmæssigt (med
Byvej 7.53 m
rødt, stiplede vejsider og uden vej3
farve) og med teksten ”off. vej endnu
Kommunevej nr. 1263
ikke udskilt i matriklen”.
2
• udskille vejen (ikke ønskelig).
1
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Private veje og matrikelkortet - eksempel
Matr.nr. 9 l har hidtil kun haft gående adgang til landevejen. En ny ejer af ejendommen, der har bil, ønsker at etablere en carport, men såvel færdsels- som terrænmæssige nødvendiggør, at vejadgangen etableres på anden måde. Ejeren af matr. nr. 9 m
har givet sin accept til færdsel ad denne indkørsel til den 8.00 m. br. priv. fællesvej.
Gartneriejendommen matr.nr. 9 a ønsker byzonearealet fraskilt som 2 grunde, men
har som kompensation erhvervet delareal 4 af matr.nr. 7 b til udvidelse af gartneriet.
Den på det tilkøbte areal (og som det fremgår af skitsen) på matr.nr. 5 a beliggende
vej, der tjener som adgangsvej for matr.nr. 7 b ønskes i den forbindelse omlagt således, at den efter omlægningen kun ligger på matr.nr. 11 f
På hvilket dokumentationsgrundlag kan ovennævnte ændringer i vejforholdene gennemføres?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Private veje og matrikelkortet - eksempel
5a
5p
9l
carport
9k
5o
5f
9m
9o
X
< vejret >
x = zonegrænse
X
9a
2
1
9n
3
vej i marken
7b
4
X
8.00 m br. fl. vej
11 a
11 b
4.00 m br. pr. fl.vej
11 f
11 c
X
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejforhold
Vejudskillelse
telekabel
- 276
- 312
oversigtsareal
7m
7a
aflagt vejareal
afskåret areal
”h”
vandledning
Kommunen har besluttet at udvide og omlægge Kongstedvej, hvilket giver anledning til
bl.a. de forandringer, der er vist ovenfor.
For så vidt angår matr.nr. 7 m ønskes såvel det aflagte vejareal som det areal af matr.nr.
7 a, som ligger mellem den gamle og den nye vej inddraget under matr.nr. 7 m.
På hvilket grundlag dokumenteres de matrikulære forandringer vedr. matr.nr. 7 m?
Er der grund til at tage tage stilling til servitutrettigheder?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj