vejrettigheder_ua_12feb08

Download Report

Transcript vejrettigheder_ua_12feb08

Vejrettigheder
Kursusoversigt
• Stiftelse af vejret
–
–
–
–
aftale
planlægning, ekspropriation, kendelse, dom
hævd
utilstrækkelig vejadgang
• Vejrettens beskyttelse
• Vejes brug
– færdsel
– andet
• Forandring af veje
Litteratur: Vejrettigheder - private vejs retsforhold, se:
http://www.plan.aau.dk/~lr/Undervisning/Kompendier/Vejrettigheder.doc
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Begreber
Privat vej
• færdselsarealer, der tilhører ejeren
af den ejendom, hvorpå de ligger,
og som ikke er offentlige veje
Privat fællesvej
• private veje, der tjener som adgangsvej for anden ejendom end den, hvorpå vejen ligger, når ejendommene er i
”særlig” eje
PVL § 2 Ved private fællesveje forstås i denne lov de
veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, jf. § 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når
ejendommene er i særlig eje.
Enkeltmandsvej
• private veje, der ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom
(markveje)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Begreber
Private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet er
• enten udskiftningsveje, som omfatter de
veje, der er udlagt i forbindelse med
udskiftningen, eller
• udstykningsveje, som er veje, der er
optaget i forbindelse med matrikulære
forandringer.
Vejretten til sådanne veje er normalt ikke
tinglyst.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Dokumentation for vejret kan ikke forventes
Dokumentation for vejret
indeholdt i den matrikulære sag
Vejrettigheder
Ejerforhold
Private fællesveje tilhører
ejeren af den ejendom,
hvorpå de ligger (vejejeren)
- det normale:
vejen anført stiplet på
matrikelkortet
- restejendommen:
vejen udgør én ejendom
Ejeren kan også være offentlige myndigheder (ejes
vejen af kommunen,bliver
vejen ikke offentlig)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Begreber
Udlagt privat fællesvej
• areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej i
h.t. planer eller beslutning.
Formålet er at fastlægge vejens placering og udformning.
Vejudlægget stifter formentlig kun vejret, hvis det sker i h.t. PVL §
23, stk. 2 eller 3
Anlagt privat fællesvej
• privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Udlagt privat fællesvej
PVL § 3 Ved udlagte private fællesveje forstås arealer, som er bestemt til
fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved
retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udredningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan
eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som
vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har godkendt til anvendelse som private fællesveje.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Lov om private fællesveje
•
•
•
•
•
•
udgangspunktet er, at private veje reguleres privatretligt
kommunen har indseende med vejes stiftelse
og vejes stand (evt. efter vejsyn)
skal varetage offentlige interesser (færdselsformål)
men kan ikke afgøre privatretlige tvister
to regelsæt (afsnit II og III)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Gruppeopgave
Vejrettigheder
g o d
s e t s
j o r d e r
markvej 3.77 m
sti i marken
Over flere marker under et gods fører et vejspor - nærmest en sti - fra en privat fællesvej
til en på godset beliggende skov.
Vejen er optaget på matrikelkortet, men der er ikke tinglyst vejrettigheder til vejen, der i
umindelige tider har været benyttet af beboerne i et nærliggende villaområde som adgangsvej til skoven.
Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet sporet oppløje, hvilket har givet anledning til klage til kommunen, der er blevet anmodet om at tage affære overfor godsejeren således, at det igen bliver muligt at gå til skoven.
I kommunen ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den anledning, hvorfor man har
anmodet landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Lov om private fællesveje
Afsnit II - landzone
• udlæg af andre veje end til brug for LSF kræver godkendelse
• nedlæggelse af (alle slags) veje forudsætter ikke godkendelse
• nedlæggelses kan ske efter kap. 9
Afsnit III - byzone
• udlæg af veje kræver godkendelse
• nedlæggelse af veje kræver godkendelse
• nedlæggelses skal (i princippet) ske efter kap. 9
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse
Ingen skriftlige oplysninger om vejretten
• udskiftningsveje
• hævd
• mundtligt
Skriftlig form
•
•
•
•
•
•
servitutter og deklarationer
udstykningssager
skøder
dom/kendelse
vejudlæg i h.t. PVL
ekspropriation
aftale
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
• Skriftligt
– servitut (tinglyst dokument)
– erklæring (matrikulær sag - lyses ikke)
– skøde
• Mundtligt
– opfylder ikke vejadgangskravet
– typisk en midlertidig rettighed
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Hvad er problemet med
aftaler, der stiftes på denne måde?
Vejrettigheder
Tinglysning af vejret
Vejretten beskrives i et dokument
• den påtaleberettigede (og den herskende ejendom jf. TL. forslag)
skal anføres (TL § 10, stk. 6 - er normalt den vejberettigede)
• kommunen skal påtegne i h.t. PL § 42
• rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på matrikelkortet)
• ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL
• fordel, at vejen optages på matrikelkortet:
– beskytter efter VRL
– informerer om vejrettens eksistens
– vejarealet er fritaget for beskatning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
• vejret når
– der gives ret til færdsel
– for (ejeren) af en specifik
ejendom
– ad en vej eller på en angiven lokalitet
– over en anden ejendom
• typisk ved erklæring i den
matrikulære sag
• evt. i form af en deklaration
(sekundær adgangsvej)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
– tinglysningspåtegninger
– om indførelse i dagbog
– om lysning/aflysning/afvisning
– om evt. anmærkninger
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stedfæstelse af vejret
VRL § 3 ….
Stk. 2. Såfremt der i et servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke
henvises til matrikulskortets angivelse af vejens beliggenhed, skal der
ved dokumentets anmeldelse til tinglysning medfølge en matrikulskortkopi, på hvilken vejen er indtegnet af en landinspektør, samt en genpart af kortet til opbevaring i akten for den tjenende ejendom.
osse kaldet et tinglysningsrids = kortbilag
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
Stedfæstelse
• enten henvise til vejen
som anført på matrikelkortet
• eller til et kortbilag
– der skal opfylde visse
formkrav
– endnu analoge
OBS
Fremover skal vejrettigheder (som
alle andre servitutter) stedfæstes i
matrikelkortet
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - hævd
Vejrettens indhold
• vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været begrænset
(f.eks. kun gående færdsel eller kun færdsel til fiskeri)
• men ellers som en ordinær vejret
• indenfor det faktiske vejareal (U 1951.171 VLD)
• også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden (U
1987.845 VLD)
• man kan sige, at der erhverves en ret svarende til en rettighed, man
ville have formuleret skriftligt
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Stiftelse af begrænset ret ved hævd
Hvis den udøvede råden betjener sig af en
indretning
er synlig
vindes hævd efter
ja
ja
20 årsråden
ja
nej
alderstidsråden
nej
ja
alderstidsråden
nej
nej
ikke
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
synbar, når den
udøvede råden (1)
giver sig til kende ved
(2) en særlig indretning
(Illum)
Vejrettigheder
Gruppeopgave
Vejadgang
I en lokalplan for et
1. sommerhusområde
2. byområde
er anført en vej bl.a. som adgangsvej til en ejendom, der nu ønskes udstykket.
Vejen findes ikke i marken, og ejeren af den ejendom, hvorpå vejen er udlagt
er ikke interesseret i, at vejen anlægges.
Hvilke muligheder er der for at få vejen anlagt?
Hvem skal i givet fald forestå vejanlægget?
Kan kommunen stifte vejrettigheder til vejen?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejudlæg i lokalplan
Vej endeligt fastlagt som adgangsvej
• vejens status er uafklaret
• lokalplaner indebærer almindeligvis
alene en arealreservation (jf. NKN
8.8.2001 i MAD 2001.1041)
• substituerer udlæg efter PVL
• stifter kun rettigheder, hvis vejen
udlægges efter § 23, stk. 2 eller 3 eller
• hvis vejen kræves anlagt
• hvilket sker mod erstatning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
PVL § 43 Reglerne i §§
23-29, jf. §§ 31-34, finder
ikke anvendelse, når private fællesveje:
1) fastlægges endeligt
ved lokalplan eller
2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov
om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. I de tilfælde, der er
omtalt i stk. 1, skal
vejudlægget optages i
vejfortegnelsen.
Vejrettigheder
Kommunalt vejudlæg
• Vejudlæg efter
PVL § 23, stk. 3
kan ske i ”særlige
tilfælde”
• det forudsætter
almen interesse
• kan Idasvej udlægges som adgangsvej for pc.
2?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejanlæg
• sker normalt på vejers foranledning
• evt. efter aftale med vejberettigede
• kommunen kan kræve veje i byzone anlagt
• mod erstatning for arealafståelse, hvis vejen er udlagt i lokalplan
• gennemførelse efter lovens kap. 10
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
PVL § 39 Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område
bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt
privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat
fællesvej..
§ 40 Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved
retningsplan efter den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med
kommunens godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til
rådighed for vejanlægget uden erstatning.
Stk. 2. ...
Stk. 3. Arealer, der: 1)af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter §
23, stk. 2 og 3,2)alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,
kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for
bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt
ulemper mv. af den i stk. 2 angivne art.
OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Hvem agerer, når vej skal anlægges?
• vejejeren, men vil han ikke
• kan kommunen påbyde veje
i byzone anlagt
• hvorfor ejeren må afstå (evt.
mod erstatning, der afholdes
af kommunen)
• og de(n) vejberettigede må
betale
• fordeling kan ske mellem
vejberettigede ejendomme
OBS
PVL § 42 Med hensyn til fordelingen
af udgifterne ved anlægget af en privat fællesvej og betalingen af grundejernes andele heraf samt til adgangen til at opnå lån af kommunen eller
lån mod kommunegaranti til sådanne
arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4,
§ 59 og § 62 anvendelse. Anmodning om fordeling af udgifterne skal
fremsættes over for vejmyndigheden, før arbejdet påbegyndes, og
arbejdet må herefter først påbegyndes, når endelig beslutning foreligger.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejrettens indhold
Udgangspunkt: vejretten uindskrænket (vejretten er begrænset i det
omfang, det fremgår af stiftelsesgrundlaget)
Uspecificeret vejret
generel vejret
Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten kan
• forandres (f.eks. svarende til ejendommens forudsatte og naturlige
udnyttelse), eller
• udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte parceller)
Det afgørende er da
• vejrettens forudsatte indhold
• idet kvalitative ”spring” ikke kan accepteres, mens
• den konkrete genevirkning er væsentlig ved kvantitative udvidelser
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Udvidelse af vejret - retspraksis
Kvalitativ udvidelse
• U 1946.1320 ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne ikke udstrækkes til færdsel til et tilkøbt grundstykke m.h.p. etablering af industrivirksomhed)
• U 1981.362 ØLD (ikke pligt til at tåle den forøgelse af færdslen og
den ændring af færdslens karakter, som forventedes at følge af
udlejning af en del af den vejberettigedes ejendom til en modelflyveklub
Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens art ændres i
mere intensiv retning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Udvidelse af vejret - retspraksis
Kvantitativ udvidelse
• U 1966.663 ØLD (ret til badebro kunne ikke udstrækkes til
udstykkede parceller, idet man ikke med rimelighed har kunnet
forudse en sådan udvidelse ved stiftelsen)
• U 1970.246 ØLD (hvor en vejret til en vej, der tjente som
adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde kunne udstrækkes til
yderligere 13 sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den
vejberettigedes ejendom).
Udvidelser i færdslens omfang er også muligt - og kan efter omstændighederne være ganske betydelige (den forøgede belastning vurderes på grundlag af de faktiske forhold og hvad, der kunne forudses
ved stiftelsen)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Udvidelse af vejret
Ændret færdsel berettiget hvis
•
•
•
•
det er aftalt
eller kunne forudses ved stiftelsen/købet?
færdslen bliver mindre belastende eller
hvis færdslen kun indebærer en mindre forøgelse af (den aktuelle)
servitutbyrde (princippet om servitutters udelelighed)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
• TL § 1 og § 5
Tinglysning forhindrer ekstinktion af retsforfølgende
kreditorer og omsætnings
erhververe i god tro
§ 1, stk. 1. Rettigheder over fast
ejendom skal lyses til tinge for at få
gyldighed mod aftaler om
ejendommen og mod retsforfølgning.
§ 5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne
lov, at erhververen ikke kender den
utinglyste ret og ej heller ved grov
uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til
den. God tro må være til stede på det
tidspunkt, da aftalen anmeldes til
tinglysning, og ved overdragelse af
pantebreve på overdragelsens tid.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
• TL § 52
Rettigheder stiftet før 1. april
1926 ved hævd, ekspropriation, landvæsenskommissionskendelse og udskiftning er gyldige uden tinglysning
§ 52, stk. 1. Rettigheder over fast
ejendom, om hvilke det må antages, at de er gyldig stiftet med retsvirkning for tredjemand uden tinglysning før 1. april 1927, bevarer
også fremtidig deres gyldighed uden tinglysning. Rettigheder, der ifølge denne bestemmelse ikke behøver tinglysning, kan dog kræves
tinglyst uanset reglen i § 15, stk. 2.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
• TL § 26, stk. 1
Omsætningserhververe i
god tro kan fortrænge
vejrettigheder stiftet ved
hævd inden 2 år efter
erhvervelsen
§ 26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er
tinglyst og derfor ville bortfalde over for
en senere erhverver i medfør af § 1,
skal denne dog gøre sin ret gæl-dende
inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst.
I modsat fald får hævden også
gyldighed mod ham.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
• VRL (L 38):
Udstykningsveje er på
visse betingelser beskyttet
i h.t. § 1, stk. 1 (svarende
til tinglysning) og kan ikke
fortrænges af relakserende kreditorer (§ 4), men
nok af andre kreditorer
§ 1, stk. 1. Når en vej er eneste eller
væsentligste adgang til en ejendom
eller til nogen af dennes lodder, og
vejen er angivet på matrikelkortet, hvis
udvisende i det væsentlige stemmer
med forholdene i marken, kan retten til
denne vej, selvom den ikke er tinglyst,
ikke fortrænges af senere erhververe
af rettigheder over den tjenende
ejendom ifølge aftale eller retsforfølgning.
Stk. 2. Den, der vil bestride, at der
foreligger en ret til vejen, når de i stk.
1 nævnte betingelser er til stede, har
bevisbyrden.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1)
VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under visse betingelser vejrettigheder en retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning
Betingelserne er:
• vejen er den eneste eller den væsentligste adgangsvej
– lige vigtige: ingen beskyttet
– sekundær vej bør lyses
• optaget på matrikelkortet
• med en beliggenhed, der i det væsentligste svarer til forholdene i
marken
– i hvert fald i det væsentlige (der må ikke være tvivl om, at vejen i
marken svarer til vejen på kortet)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1)
Hvis betingelserne er opfyldt er
• vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at
• den der vil anfægte vejrettens eksistens, har bevisbyrden (§ 1, stk. 2
– omvendt bevisbyrde) og
• forholdene er da af en sådan art, at det let fører til ond tro
OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have været en vejret) og
omfatter ikke uberettiget anvendelse af en vej
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Alternativt opråb
Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken risikerer - i sjældne
tilfælde - at bortfalde ved tvangsauktion (RPL § 573, stk. 2)
Alternativt opråb
• kan begæres af en foranstående panthaver - som jo ikke skal
respektere servitutten - såfremt auktionsbudet ikke yder pantet
fuld dækning
• i så fald værdisættes servitutten (såfremt den ikke allerede er lyst
pantstiftende, hvilket ikke er det normale)
• ejendommen opråbes på ny, og rettigheden bortfalder herefter
mod det provenu, der måtte fremkomme
• bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen vejløs
! Ny vejret kan skaffes gennem VRL § 2
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejrettighedslovens retsbeskyttelse
C
Byvej 7.53 m
B
A
B udstykket fra A
Vej over A findes ikke i
marken
Har B vejadgang?
Er vejretten beskyttet?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Gruppeopgave
Vejadgang
Matr.nr. 3 b er udstykket for over 50 år siden, bebygget med et mindre fritidshus og
henligger i naturtilstand (hede- og lyngarealer).
I forbindelse med udstykningen blev der etableret vejadgang ad en 3.77 m br. vej over
matr.nr. 7 f til offentlig vej. Vejen blev benyttet i en kortere årrække, men findes ikke
mere i marken. Vejretten er ikke tinglyst.
I stedet benyttedes en skovvej over matr.nr. 5 m som adgangsvej. Vejretten er ikke
tinglyst og vejen er ikke optaget på matrikelkortet. Der foreligger i øvrigt ikke oplys-ning
om grundlaget for denne færdselsudøvelse ud over, at en nabo oplyser, at den i hvert
fald har været anvendt som adgangsvej for matr.nr. 3 b i en periode på 30 - 40 år.
Ejeren af matr.nr. 3 b oplyser, at han for ca. 5 år siden forsøgte at en aftale med den
tidligere ejer af matr.nr. 5 m om udvidelse af vejen. Da dette mislykkedes, blev der med
ejeren af matr.nr. 15 a indgået aftale om etablering af en midlertidig vejadgang over
denne ejendom.
Matr.nr. 5 m blev erhvervet med henblik på etablering af en rådyrfarm, og der er for ca. 1
år siden opsat et vildthegn, der bl.a. går tværs over skovvejen, der findes i marken som
et delvist tilgroet hjulspor, som er ufarbar p.g.a. en del væltede træer.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejadgang
Ejeren af matr.nr. 15 a har opsagt den midlertidige aftale om færdsel. I den
anledning ønsker ejeren at blive rådgivet om ejendommens vejadgangsforhold.
Hvad kan man på grundlag af ovenstående oplysninger udlede om:
- vejretsforholdene?
- disses retsbeskyttelse/gyldighed
Vil der i givet fald være mulighed for at skaffe ejendommen den fornødne
vejadgang?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
3.77 m. br. vej
Vejadgang - kortskitse
7f
ingen vej i marken
15 a
vildthegn
5m
3b
vejspor i marken ikke vej på matrikelkortet
4 m br. vej i marken
ikke på matrikelkortet
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejløse ejendomme
Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang, er der mulighed for
- mod erstatning - ved dom at få tilkendt vejadgang i h.t. VRL § 2, stk.
1 og 2
• ad en eksisterende vej (hvis den tidligere vejNB!
ret er bortfaldet/ ekstingveret i h.t. TL) eller
Den, der øn-sker
• ad en ny vej såfremt
– vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade
for den tjenende ejendom
– aftale ikke er mulig
– og ikke skyldes ejerens ”vilkårlige handling”
(egen skyld - jf. KFE 1993.201 og 1991.112)
f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
sig tilkendt vejret
må stævne
ejeren af den
ejendom,
hvorover vejretten ønskes
Vejrettigheder
VRL § 2
Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af
dennes lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved dom bestemmes, at brugen skal vedvare mod udbetaling af erstatning efter dommerens skøn til
den, der kan kræve brugens bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111 af 31.
marts 1926. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor
retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom, men
bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler herimod. Til
fremskaffelse af den fastsatte erstatning, der i mangel af frivillig overenskomst skal
erlægges kontant, kan det efter påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne
gives pant i den herskende ejendom forud for andre hæftelser. Sagen anlægges ved
den tjenende ejendoms værneting.
Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til anvendelse, hvor en
ejendom mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og det viser sig
ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang.
Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig
handling har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Gruppeopgave
Hvilken ret vindes?
Som det fremgår af matrikelkortet er der på
matr.nr. 13 bm udlagt en sti, der fører over
matr.nr. 59, som er en tidligere jernbane
(nedlagt i 60’erne). På arealet ligger der nu
en off. sti, der er etableret en gang i
70’erne.
59
Ejeren af matr..nr. 13 bm har udvidet sin
have ved at bortgrave en del af skråningen.
Det kommer herefter til skelforretning, fordi
der er uenighed om skellets beliggenhed.
Stien på matr.nr. 13 bm findes i marken,
men forholdene er som vist nedenfor.
13 bm
Hvad kan der siges om matr. nr. 13 bm’s
eventuelle rettighedserhvervelse?
Grænse i
marken
Sti i marken
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
59
Vejrettigheder
Beføjelser vedrørende private veje
Tjenende ejendom
- er vejejeren, der kan udøve dispositionsretten i respekt af PVL
• skal godkende vejens beliggenhed og udformning
• kan meddele vejret
• kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a. vejrettighederne
Herskende ejendom
- er de(n) vejberettigede
• har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke tillader færdsel som
meddelt
• kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Beføjelser vedrørende private veje
Facadeejendomme
- er ejendomme, der grænser til vejen (men som ikke ejer vejen)
• har vedligeholdelsespligt (i byer)
• men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det fremgår af
stiftelsesgrundlaget
• kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et naboretligt
grundlag (væsentlig gene)
Andre
- der bruger vejen i h.t. legal ret eller til lovlig færdsel
• har ingen beføjelser bortset fra dem, der fremgår af lovgivningen
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Må jeg færdes på privat vej?
• Veje, der henligger til almindelig færdsel: OK
• En ejer kan ved skiltning/afspærring forbyde/forhindre uvedkommende færdsel på priv. vej (mark- og vejfredslovens § 17)
• Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er (normalt) åbne for
færdsel til fods og på cykel (NBL § 26, stk. 1)
• Færdsel kan i øvrigt udøves på andet hjemmelsgrundlag (f.eks. til
skove eller strand i h.t. NBL kap. 4)
• I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen med politiets
samtykke gennemføre foranstaltninger og begrænsninger af
færdslen og foretage hel- eller delvis afspærring (PVL § 44, stk. 1 og
færdselslovens § 92 og 100)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
MVL § 17 Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på
anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel
af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde.
NBL § 26 Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så
vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes,
hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov
for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.
NBL § 26 Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af
veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25,
og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig
meddelelse herom til amtsrådet.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Færdsel på privat vej
Hvilken
betydning
har dette
skilt for
almenhedens
færdsel på
vejen?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Forandring vedr. private veje
det følgende angår alene
• nedlægning og omlægning
• ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller vejens udformning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Hvem skal, hvem kan gøre hvad?
Enkelt i princippet - kompliceret i detaljen
• Udgangspunktet: istandsættelse og vedligeholdelse af private
fællesveje er et privat anliggende
• private veje er (typisk) stiftet ved aftale
• og det er denne aftale, der er grundlaget
• ingen (færre) problemer, hvis der ved stiftelsen er taget stilling til
driften (kan være lyst), eller der er et vejlaug
• men også uden sådanne, er udgangspunktet klart
• vedligeholdes og istandsættelse påhviler brugerne af vejen
• PVL (kommunen) først på banen, hvis tvivl eller tvist
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejsyn
møde ”on location” - konkret kendskab til forholdene
•
•
•
•
•
skal afholdes på begæring af en vejberettiget (inkl. vejejeren)
eller på kommunens egen foranledning
besigtigelse
drøftelse
Stk. 2. I stedet for at
evt. beslutning (kendelse)
foretage indkaldelse
Få formelle regler (om f.eks. afvikling)
• obligatorisk på landet (PVLcirk. pkt. 8)
• men ikke i byen (§ 59, stk. 2)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
som nævnt i stk. 1 kan
vejmyndigheden gøre
enhver, som vil blive
berørt af den påtænkte
beslutning, bekendt
med indhol-det af
denne. …
Vejrettigheder
Pligt til vejsyn ?
PVL § 15, stk. 1:
Stk. 1. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke holdes i en
stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at
eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrækkelige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden
afholder vejsyn.
PVLcirk. pkt. 8:
Vejmyndigheden skal efter § 15, stk. 1, afholde vejsyn, såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke holdes i god og forsvarlig stand i forhold til
færdslens art og omfang, og at eventuelle eksisterende bestemmelser, tidligere aftaler eller kendelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrækkelige.
Kommunen skal derfor kun vurdere retsgrundlaget
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Kommunens opgaver iflg. PVL
forudsætningen er, at vejen er en fællesvej
• skal ikke nødvendigvis dokumenteres
• men bare sandsynliggøres
Kommunen skal gå ind i sagen hvis
• hvis parterne er uenige om vedligeholdelsen (hvordan og hvem)
• og der ikke foreligger aftaler om fordeling af vedligeholdelsesopgaverne
Kommunen skal da tage stilling til vejens standard, arbejdets udførelse og fordelingen af omkostningerne
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Holdepunkter
• kommunen ind sekundært
• kommunen skal finde en
fremkommelig løsning på mere
tekniske spørgsmål
• kommunen skal altså ikke løse
juridiske konflikter
• men den kan, hvis enighed
• uenigheder om retsgrundlaget:
domstolene
– f.eks. fortolkning af aftale
– eller om vejret
§ 19, stk. 1 Hvis der under et vejsyn
ikke er enighed om gyldigheden og
forståelsen af særlige overenskomster
eller andre privatretlige bestemmelser
om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, eller om, at disse spørgsmål
afgøres af vejmyndigheden, skal denne
opfordre de grundejere, der under
henvisning til sådanne bestem-melser
påstår sig helt eller delvis fri-taget for
vedligeholdelsespligten, til at indbringe
spørgsmålet for dom-stolene. Samtidig
udsættes vejsynet, indtil en-delig dom
er afsagt, jf. dog § 20, stk. 2.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Bruttolisten (§ 16, stk. 3)
Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal beslutningen
indeholde bestemmelser om,
1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal udbedres,
2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af
denne,
3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,
4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller
vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår
arbejdet skal være afsluttet,
5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,
6) et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt
vejmyndigheden påtager sig udførelsen af arbejdet.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Bruttolisten (§ 16, stk. 3)
Beslutninger skal omfatte
•
•
•
•
•
•
identifikation af mangler, og hvordan de skal afhjælpes
hvilke arbejder, der skal udføres
og hvordan vejen fremtidig skal vedligeholdes
hvem, der skal udføre hvilket arbejde, og hvornår det skal ske
fordeling af vejsynsudgiften
et skøn over den samlede udgift, hvis arbejdet forestås af
kommunen
næppe alle obligatoriske
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Fordeling af arbejdet
• udgangspunktet: sker efter
brug af vejen § 17 stk. 1
• altså de vejberettigede
• ingen retningslinjer for
fordeling i PVL
• kan derfor ske efter et frit skøn
• som næppe skal baseres på
mange kriterier
Stk. 1. Såfremt der ikke foreligger særlige overenskomster
eller andre bestemmelser om
fordelingen af de efter § 16,
stk. 3, påbudte arbejder, skal
disse fordeles mellem de
vejberettigede i forhold til
deres brug af vejen.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Retsgrundlaget for veje i byer er typisk mere afklaret
Kommunen har derfor ikke den
samme rolle som på landet
• skal ikke (men kan) påtage sig
voldgift
• påser vejenes stand(ard)
• med beføjelse til at intervenere
• og til at diktere en bestemt
standard
• også ud over, hvad der privatretligt
er aftalt (§ 57)
Stk. 2. Vejmyndigheden
bestemmer, i hvilket omfang og på
hvilken måde private fællesveje
med tilhørende afløb skal vedligeholdes, og kan for at opnå det i
stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal
istandsættes, således at der sker
en forbedring af denne.
Vejmyndigheden bestemmer,
hvornår arbejdet skal være
afsluttet, og om det skal udføres
som et samlet arbejde, også i
regnskabsmæssig henseende,
under vejmyndighedens kontrol,
eller om de enkelte grundejere
skal lade udføre en nærmere
angiven del af arbejdet.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Kommunens muligheder
Anledningen kan være
• en anmodning
• kommunen ex. officio
udgangspunktet:
• vejen holdes ikke i den under hensyn til færdslens art og omfang
tilstrækkeligt gode og forsvarlige stand
• hvorfor de fornødne arbejder kan forlanges gennemført
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejarbejder
Afhjælpning kan ske på 3 måder
• påbud til tilgrænsende ejere
• påbud til servitutforpligtede
• påbud til andre grundejere
evt. anvendt i kombination
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Påbud til tilgrænsende ejere efter § 57, stk. 1
Udgangspunktet: intet (anvendeligt) aftalegrundlag - istandsættelsesbyrden påhviler tilgrænsende ejendomme
• uanset, om ejendommen har vejret, og
• selv om andre iflg. servitutter eller overenskomster har vedligeholdelsesforpligtelsen
Administrativ let, men giver problemer hvis
• ejendommen ikke har vejret
• vejen anvendes af andre end dem, påbuddet omfatter
(gennemkørende eller særlig belastende trafik)
• omfordeling må ske efterfølgende (på privat foranledning)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
PVL § 57
Stk. 1. Det påhviler ejerne af de til en privat fællesvej grænsende
ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens art og størrelse
god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Påbud til servitutforpligtede efter § 60
Udgangspunktet: der eksisterer et aftalegrundlag, som udpeger de(n) forpligtede
• udstykkeren
• en grundejerforening eller et vejlaug
• de vejberettigede
kommunen
• er ikke bundet af aftalegrundlaget
• eller af dets ”standsnorm”
• ligesom indsigelser mod aftalegrundlaget (utidssvarende, uretfærdigt) kan
afvises (civilt søgsmål)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Stk. 1. I det omfang det
efter tinglyste servitutter
påhviler andre end ejerne
af de tilgrænsende ejendomme at vedligeholde en
privat fællesvej, kan vejmyndigheden, før reglerne
i §§ 57 og 58, stk. 1, jf.
§ 59, bringes i anvendelse,
forlange, at de pågældende skal lade et påbudt vedligeholdelses- eller istandsættelsesarbejde udføre
eller afholde udgifterne
herved.
Vejrettigheder
Påbud til andre grundejere efter § 58
Udgangspunktet: deres brug medfører
særligt slid på vejen
• hvis vejret
• også selv om der ikke eksisterer no-gen
forpligtelse i aftalegrundlaget
• ellers kan der i stedet foretages
afspærring for denne bruger
Typisk anvendelig sammen med andre
påbud
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Stk. 1. Vejmyndigheden
kan bestemme, at andre
brugere af en privat fællesvej end ejerne af de
tilgrænsende grunde
skal deltage i udgifterne
ved vedligeholdelsen
eller istandsættelsen,
såfremt deres benyttelse
af vejmyndigheden
skønnes i særlig grad at
medføre slid på vejen.
Dette gælder også for
benyttelse af midlertidig
karakter.
Vejrettigheder
Samlet arbejde efter § 57, stk. 2
I praksis ikke hensigtsmæssigt med spredt
istandsættelse
• derfor kan der påbydes samtidighed
under kommunens kontrol, eller (og
mere håndterligt)
• at det udføres af en entreprenør (evt.
af kommunen)
Herefter opstår der et fordelingsproblem
• medmindre der foreligger et aftalegrundlag
• hvis tvist herom eller ingen regler:
fordeling på grundlag af vejbidragslovens §§ 11-12
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Stk. 2 ...
Vejmyndigheden
bestemmer, hvornår
arbejdet skal være
afsluttet, og om det
skal udføres som et
samlet arbejde, også
i regnskabsmæssig
henseende, under
vejmyndighedens
kontrol, eller om de
enkelte grundejere
skal lade udføre en
nærmere angiven
del af arbejdet.
Vejrettigheder
Vejbidrag - samlet arbejde
Hvis arbejdet udføres samlet, skal omkostningerne også kun pålægges de tilgrænsende ejendomme, men kun ejendomme med vejret
(PVL § 62, stk .2 )
hvilket Vejdirektoratet forstår således, at fritagelse kan ske, når der er
enighed mellem grundejerne om, at der ikke er vejret (brev af 6. dec.
1996)
• men god forvaltningsskik bør tilsige, at kommunen selv vur-derer,
om vejretten er sandsynlig
• f.eks. tager hensyn til den faktiske vejadgang og de fysiske forhold
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Gruppeopgave
Vejbidrag - samlet arbejde
Ejendommen matr.nr. 3 ny benytter
Hasselvej som adgangsvej (vejret tillagt
ved udstykningen), men grænser også til
Løndalen, hvortil der dog ikke er vejadgang, ligesom de fysiske forhold (terrænspring) umuliggør færdsel. I forbindelse
med et vejsyn har kommunen påbudt
samlet istandsættelse af Løndalen og
pålagt matr.nr. 3 ny en andel af
omkostningerne
•
•
•
•
efter hvilke regler skal
omkostningerne fordeles?
hvordan afgør man, om 3 ny har
vejret til Løndalen?
hvem skal afgøre dette spørgsmål
kan kommunens afgørelse
påklages?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
3ny
Vejrettigheder
Vejbidragslovens fordelingsprincipper
Fordeling mellem tilgrænsende ejendomme med vejret
• færdslens art (kvalitativt - skønsmæssigt)
• ejendommens størrelse (færdslens kvantitative omfang)
• vejlængden
f.eks. ud fra anparter (parcelhuse 5, sommerhuse 2, små landbrug 10,
store 20, erhvervsvirksomhed 30)
• tvivl om vejret forhindrer ikke fordeling
• summarisk fordeling, hvis ensartet område
men fordelingen kan også aftales konkret (VBL § 12)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder
Vejmyndighedens opgaver
På landet
• løse uenigheder om vejes stand
• og fordele omkostninger, hvis det ikke er fastlagt
I byen
• sikre at veje har den fornødne stand
Litt: Leif Larsen, Dansk Vejtidsskrift 2003, nr. 3, s. 50
Lars Ramhøj: Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje,
foreløbigt tryk (se www.land.auc.dk/~lr)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj