PROAKTIV ULYKKESFOREBYGGELSE SELSKAB FOR ARBEJDSMILJØ 20. NOVEMBER 2013 Lektor PhD Kirsten Jørgensen DTU Management Engineering Safety and risk management.
Download ReportTranscript PROAKTIV ULYKKESFOREBYGGELSE SELSKAB FOR ARBEJDSMILJØ 20. NOVEMBER 2013 Lektor PhD Kirsten Jørgensen DTU Management Engineering Safety and risk management.
PROAKTIV ULYKKESFOREBYGGELSE SELSKAB FOR ARBEJDSMILJØ 20. NOVEMBER 2013 Lektor PhD Kirsten Jørgensen DTU Management Engineering Safety and risk management INDHOLD 1. 2. 3. 4. 2 Ulykkesanalysen kontra risikoanalysen Vigtige elementer i forståelsen af årsager Ulykkesrisici og sikkerhedsbarrierer Sikkerhed som en del af den professionelle virke både på ledelses- og medarbejder niveau DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 HVILKEN VIDEN HAR VI TIL BRUG FOR EN RISIKOVURDERING • Identificering af risici i det daglige arbejde • Sikre at de strategiske, taktiske og operationelle niveauer ved, kan og vil håndtere de risici, der er tilstede, så utilsigtede hændelser undgås • Risikoidentificering-analyse og vurdering • Risiko/sikkerhedsbevidsthed, -kommunikation og træning • Risiko/sikkerhedsledelse og involvering af medarbejdere 3 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 ULYKKESANALYSEN I BAGKLOGSKABENS LYS Analysen af ulykker er altid sket på grundlag af den viden, man har, om hvad der er sket, hvor det er let at se, hvad man skulle have gjort anderledes Det er imidlertid meget vanskeligere at forudse, hvad der er bedst at gøre før ulykkeshændelsen sker. En risikosituation er vanskelig at gennemskue og forstå. En given situation kan syntes at være normal uden særlige risici, men hvor en ny kombination af forhold kan skabe en forskel, der er vanskelig at gennemskue. Mange risici er normale i vores omgivelser og vi bliver vandte med, at vi magter at klare disse risici Det gør at vi glemmer at være opmærksomme i øjeblikket eller at vi blive blinde overfor risici 4 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Den bagudrettede ulykkesanalysen Ulykkesanalysen er bagudrettet i tid Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Umiddelbare årsag Umiddelbare årsag Normale kortlægning Hændelsen Konsekvens Umiddelbare årsag Skade Hændelsen Umiddelbare årsag Kirsten Jørgensen november 2013 Den fremadrettede risiko analyse Risikoanalysen Observerbare forhold Bagvedliggende årsag Umiddelbare årsager Bagvedliggende årsag Umiddelbare årsager Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Hændelsen Konsekvens Hændelsen Konsekvens Konsekvens Umiddelbare Hændelsen Konsekvens årsager Konsekvens Umiddelbare Hændelsen årsager Konsekvens Hændelsen Konsekvens Konsekvens Kirsten Jørgensen november 2013 Den fremadrettede risiko analyse Risikoanalysen Hændelsen Konsekvens Bagvedliggende årsag Umiddelbare årsager Bagvedliggende årsag Umiddelbare årsager Bagvedliggende årsag Bagvedliggende årsag Hændelsen Konsekvens Konsekvens Umiddelbare Hændelsen Konsekvens årsager Konsekvens Umiddelbare Hændelsen årsager Konsekvens Hændelsen Konsekvens Konsekvens Kirsten Jørgensen november 2013 FOKUS PÅ SIKKERHEDS BARRIERER The bow tie model Sikkerheds barrierer Hændelse Center hændelse Venstre side – fejltræs analyse 9 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Konsekvens Højre side årsagskonsekvens analyse Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 4-17-64 ULYKKESRISICI Niveau 1 – de 4 primære risikotyper. A. Se på der hvor du har dine ben og fødder, om der er risiko for fald B. Se på dine omgivelser – om der er risiko for at blive ramt af noget, støde ind i noget, komme i klemme, få noget ned over sig mv C. Se på hvad du bruger dine hænder til – om der er risiko for at skære sig, stikke sig, få klemt fingre, brænde sig, få stød mv D. De særlige farlige risici – som omfatter de specifikke højrisikoområder som brand, eksplosion, forgiftning, kvælning mv. 10 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 A. Hvor du går, står og arbejder Karakteristik Aktivitet A. 1. Arbejde i Det underlag højde hvor der færdes eller arbejdes; Risiko Farekilder Fald fra højde 1.Fald fra højde – flytbare stiger 2 Fald fra højde – faste stiger 3 Fald fra højde - trappestiger 4 Fald fra højde - rebstiger 5. Fald fra højde – mobile stilladser 6. Fald fra højde - faste stilladser 7. Fald fra højde – op/nedtagning af stillads 8. Fald fra højde – tag 9. Fald fra højde – arealer, gulve med store niveauforskelle 10. Fald fra højde – faste platforme 11. Fald fra højde ned i hul (fx i jorden, gulv) 12. Fald fra højde – mobile platforme 13. Fald fra højde – holdende køretøj 14. Fald fra højde – arbejde i højde i øvrigt uden værn 2. Arbejde i niveau 11 Fald i samme niveau DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet 15. Risiko for snublen eller skrid i samme niveau 16.3 Fald fra trappe eller skrå flader Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 B. Omgivelser hvor der færdes, arbejdes B. De omgivelser hvor der færdes eller arbejdes; 3. Faldende genstande Ramt af faldende genstande 17 Ramt af faldende genstande - kran eller hejs 18. Ramt af faldende genstande - mekaniske løft (ekskl. kran) 19. Ramt af faldende genstande - fra transportmiddel eller -bånd 20. Ramt af faldende genstande - fra manuelle løft 21. Ramt af faldende genstande - øvrige genstande i højde 4. Flyvende genstande 5.Ramme i mod, imellem, bliver stødt af Ramt af flyvende genstande Ramt af bevægende genstande, klemning, blive mast. 22. Ramt af flyvende genstande– fra maskiner eller håndværktøj 23. Ramt af flyvende genstande– fra genstande under tryk/pres 24. Ramt af flyvende genstande– som er blæst med vinden 25. Påkørsel af køretøj 26. Ramt af rullende/glidende genstande 27. Ramt af håndværktøj holdt af anden person 28. Ramt af genstande holdt af anden person 29. Ramt af svingende genstande 30.Blive klemt mellem genstande 31.Støde imod/ind i genstande 6.UdskridBlive begravet ning af materialer 7. Aggression Vold 32. Begravet under løs materiale 33. Udsat for aggressive mennesker (vold) 34. Udsat for dyrenes adfærd (fald, bid, stik, spark) 12 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 C. Hvad der arbejdes med, ved C Hvad der arbejdes med eller ved; 8.Tekniske hjælpemidler 9. Køretøj 10.Elektricitet 11.Varme eller kulde Ramt af bevægende genstande, klemning, skæring Sammenstød Elektrisk stød 35. Ramt af eget håndværktøj 36. Ramt af bevægende dele af maskine - betjening 37. Ramt af bevægende dele af maskine - vedligehold 38. Ramt af bevægende dele af maskine - klargøring 39. Ramt af bevægende dele af maskine - rengøring 40. Tab af kontrol over køretøj 41. Kontakt med elektricitet – elektrisk udstyr 42. Kontakt med elektricitet – ved installation/reparation Forbrænding 43 Forbrænding - forfrysning/forbrænding ved kolde/varme overfalder eller åben ild 44. Ildebrand - antændelse fra "varmt" arbejde 12.Kemi Forgiftning, ætsning, 45. Udslip af farlige kemikalier fra åbne beholdere 46. Kontakt med utildækkede farlige kemikalier (uden udslip) 47. Frigørelse af kemiske risici fra lukkede beholdere arbejde/fyldning/tapning 48. Frigørelse af kemiske risici fra lukkede beholdere – under transport 49. Frigørelse af kemiske risici fra lukkede beholdere – ved lukning af beholder 50. Frigørelse af kemiske risici fra lukkede beholdere - arbejde i nærhed af udslip 13.Løft,tunge byrder Belastningsskader 51. Ekstreme kraftanstrengelser - tunge løft 52. Ekstreme kraftanstrengelser - uhensigtsmæssige bevægelser Kirsten Jørgensen november 2013 D. Omgivelser af særlig farlig karakter D Omgivelser af særlig farlig karakter. 14.Højspænd-ning 15.Ild, brand Elektrisk stød 53. Kontakt med elektricitet – højspændingsledninger Brand 54. Ildebrand - brandbare og letantændelige stoffer 55. Ildebrand - brandslukning 16.Iltman-gel og vand Kvælning, forgiftning eller drukning 56. Kvælning/forgiftning - arbejde i lukkede rum 57. Kvælning/forgiftning - arbejde med åndedrætsværn 58. Drukning - arbejde i/under vand eller andre væsker 59. Drukning - arbejde over/i nærheden af vand 17.Eksplosion Eksplosion 60. Fysisk eksplosion 61. Kemisk eksplosion – damp eller gas 62. Kemisk eksplosion - støv 63. Kemisk eksplosion – eksplosiver 64. Kemisk eksplosion – eksothermisk reaktion Kirsten Jørgensen november 2013 Sikkerheds barriere typer Hollnagel 1999 Uønsket hændelse Ulykke Forebyggende barrierer Fungerer forebyggende på at uønskede hændelser opstår 15 Beskyttende barrierer Fungerer beskyttende og forhindre skaden når en uønsket hændelse opstår DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Begrænsende barrierer Fungere begrænsende ved at minimerer konsekvenserne Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Kirsten Jørgensen 2013 Årsagskæden Skadebegrænsende Skadebeskyttende Hændelsesforebyggende Passiv sikkerhed og Aktiv sikkerhed Den sikkerhed der er indbygget i teknologien og arbejdspladsens udformning Tekniske sikkerhedsbarrierer Den adfærd der er påkrævet af medarbejderne for at sikkerheden kan blive opretholdt Adfærdsmæssige sikkerhedsbarrierer Kirsten Jørgensen november 2013 SUPPORTING SIKKERHEDSBARRIERER Barrierer, defineret og specificeret Fysiske barrierer Livscyklus: 1. Anskaffet, konstrueret 2. Installeret 3. Anvendt 4. Kontrolleret 5. Vedligeholdt Kombinationer Interface Hale & Guldenmund 18 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Adfærdsmæssige barrierer Procedurer. Planer, regler og mål Tilgængelighed, mandskab, planlægning Kompetencer, tilpasning Forpligtigelse, konfliktløsninger Koordination, kommunikation Præsentationens navn 17.04.2008 Kirsten Jørgensen november 2013 ULYKKESRISICI A. Risiko for fald til lavere eller samme niveau B. Risiko for at blive ramt af noget, støde ind i noget, komme i klemme, få noget ned over sig mv C. Risiko for at skære sig, stikke sig, få klemt fingre, brænde sig, få stød mv D. De særlige farlige risici – som omfatter de specifikke højrisikoområder som brand, eksplosion, forgiftning, kvælning mv. 19 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 RISICI – SIKKERHEDSBARRIERER OG PIE´S Risiko Aktivitet Sikkerhedsbarriere PIE´s kontrol Fald i samme niveau Færden på trapper Trappens fastgørelse Fastgørelses styrken ved top og fod Trappens tilstand Trinnenes overflade Belysning Trappens design Trinlængde og højde Gelænder Plads oppe og nede Brugernes evne Opmærksomhed på andre Personens fysiske tilstand Hastighed Manglende udsyn ved byrder Overfladens tilstand Renholdelse Vedligeholdelse 20 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008 Kirsten Jørgensen november 2013 WORM/RAM- RIVM 2008) 21 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Manglende sikkerhedsbarrierer ”Ramt af bevægende køretøj” 22 Number of accidents (1998-Feb 2004) 0 50 100 150 200 250 300 6_BFM|Visual contact failure by driver 8_BFM|Pedestrian position failure 1_BFM|Geometry/ infrastructure failure 7_BFM|Visual /audible contact failure by pedestrian 2_BFM|Lock-out failure 5_BFM|Ability to drive failure 9_BFM|Ability of victim failure 3_BFM|Mechanical failure or defect 4_BFM|Going too fast 10_BFM|No (effective) emergency response/ first aid 22 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 PIE´s for sikkerhedsbarrieren ” chaufførens visuelle kontrakt af gående” 23 Number of accidents (1998-Feb 2004) 0 10 20 30 40 50 60 70 6_IF|Vehicle related (dead angles) 6_IF|No rear-view mirrors 6_IF|Load blocks view 6_IF|No use of high visibility PPE 6_IF|No signalling man/ banksman 6_IF|Use of high visibility PPE 6_IF|Vehicle lighting) defect, absent or not used 6_IF|Adverse weather conditions 23 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 80 Manglende ledelsesmæssige ydelser for ”Ramt af bevægende køretøj” 24 Insufficient motivation or attention Insufficient plans and procedures Conflicting business or other interests Substandard ergonomics Insufficient competence of the personnel Insufficient communication Insufficient/substandard working equipment Insufficient availability of suitable personnel 24 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet 0 50 100 150 200 250 Præsentationens navn 300 350 17.04.2008 Kirsten Jørgensen november 2013 400 PROBLEMET FOR RISIKOBEVIDSTHEDEN • Mennesker er udsatte for de banale risici i deres dagligdag på forskelligvis og oplever alligevel sjældent at der sker en ulykke • Derfor får mange den opfattelse at ulykker ikke vil ske for dem og de ser ikke risikoen som en risiko 25 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Overvurdering af den objektive risiko Når risici er: Dødelige Ufrivillig, påtvungen Industriel betinget Ukendte risici Kontrolleret af andre I hænderne på utroværdig kilde Håndteres uansvarligt Konsekvenserne er irreversible Hvor børn er udsatte Som opfattes som uetiske og umoralske Som huskes Som forventes at føre til katastrofer Der får megen medieopmærksomhed Kirsten Jørgensen november 2013 Undervurdering af den objektive risiko Når risici er: Ikke dødelige risici Frivillige risici Opfattes som naturlige risici Velkendte risici Som kan kontrolleres af individet I hænderne på en troværdig kilde Som håndteres på ansvarlig måde Hvor konsekvenserne er reversible Hvor børn ikke er udsatte Som ikke er uetiske eller umoralske Som opfattes som tilfældige, små Som opfattes statistisk, uvedkommende Kirsten Jørgensen november 2013 Registrerede arbejdsulykker i 27 EU og EFTA lande 2009-2010 Antal ulykker med mere end 3 dages fravær 4.499.437 Dødsfald 8.948 Fravær over 3 måneder 367.411 Fravær mellem 1-3 måneder 808.484 Fravær mellem 14-30 dage 1.111.146 Fravær mellem 4-13 dage 1.650.896 Uoplyste 552.552 Kirsten Jørgensen november 2013 Arbejdsulykker i 27 EU og EFTA lande 1. Risici forbundet med fald 2. Risici forbundet med forkerte bevægelser, samt ved vold mellem mennesker, hvor menneskers adfærd spiller en stor rolle. 22,3 % 43,4 % 3. Risici ved brug af teknisk udstyr og materialer(tab af kontrol, brud, sprængning). 31,6 % 4. Særlig farlige risici (elektriske problemer, eksplosion, brand, overflow, overturn, lækage, etc. 2,7 % Kirsten Jørgensen november 2013 Arbejdsulykker i 27 EU og EFTA lande 53% af ulykker med viden om både hændelse og fraværet % af samtlige Død Fravær over 1 mdr. Fravær under 1 mdr. I alt Fald i niveau og til lavere niveau 0,05 9,0 13,3 22,3 % Uhensigtsm. bevægelser, vold 0,04 10,9 32,4 43,4 % Teknisk udstyr 0,15 (tab af kontrol). 9,1 22,3 31,6 % Særlig farlige risici 0,5 2,2 2,7 % 0,02 Kirsten Jørgensen november 2013 Hvordan måler og vurderes sikkerhedsniveauet 1. Antal registrerede ulykker med eller uden fravær Risikoen kan godt være stor selvom der ikke er sket ulykker i længere tid. 2. Antal nærved ulykker Der hvor der er registret mange nærved hændelser kan være et tegn på høj opmærksomhed frem for at risikoen er stor. 3. Sikkerhedsbarriererne At de er tilstede i en ordentlig tilstand, anvendes, kontrolleres og vedligeholdes, men mangler ofte de adfærdsregulerende barrierer. 4. Sikkerhedskultur Måler opmærksomheden og prioritering, men kan være påvirket af om hvor lang tid siden sidste ulykke. Kirsten Jørgensen november 2013 Hvordan øge bevidstheden 32 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Kirsten Jørgensen 2013 ANSVARET LIGGER PÅ ALLES SKULDRE • Både arbejdsgiver, daglig leder og arbejdstagere har behov for at være opmærksomme på behovet for sikkerhedsbarrierer • Arbejdsgiveren og daglig leder har ansvaret for at tage ansvaret i de forberedende aktiviteter • Arbejdstageren må taget et eget ansvar i den arbejdssituation han/hun står i, hvor han/hun er på egen hånd 33 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 VIDE-KUNNE-VILLE Vide Ville 34 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kunne Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 DET PROFESSIONELLE ARBEJDE • At være professionel er at gøre sit arbejde både sikkert og kvalitativt rigtigt hele tide • Det gælder både for leder og for medarbejdere • Men det kræver • At man ved hvad det vil sige at udføre arbejdet sikkert og kvalitativt rigtigt • At det er muligt at gøre det • At man er motiveret til at gøre det 35 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 DET PROFESSIONELLE ARBEJDE • At vide kræver • At man har fået den nødvendige instruktion, træning, oplæring • At man har forstået og lært heraf • At man derudover har en daglig/løbende dialog om hvordan opgaver skal udføres • At kunne • At man har de nødvendige redskaber, materialer, hjælpemidler • At man har tid og ressourcer • At der ikke er konfliktende opgaver, som skaber forhindringer • At ville • • • • 36 At være motiveret At blive belønnet At bliver taget seriøst At have en godt image DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 SIKKERHEDSARBEJDET OG DETS STRATEGI • Risikokortlægning og kontrol af sikkerhedsbarrierer • Tjek både det almindelige arbejde og det specielle • Involvering af medarbejderne i de gode metoder • Reguler adfærd gennem italesættelse af sikkerhed og det professionelle arbejde • Tydelig placering af ansvar for sikkerheden • Integrer af sikkerhed og kvalitet i alle dele af virksomhedens aktiviteter • Brug ulykker og nærved ulykker til kontrol af hvad der er mangler 37 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 NØGLEORD I DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 1. Ledelsens motivation og dedikation 2. Ledelsens troværdighed 3. Medarbejdernes involvering 4. Linjeledelses ansvar og bevidsthed 5. Synlighed i alle aktiviteter mh til at skabe et godt arbejdsmiljø 38 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008 Kirsten Jørgensen november 2013 IGANGVÆRENDE PROJEKTER Integrering af sikkerhed og kvalitet hos små og mellemstore virksomheder med fokus på ledelse i transportbranchen PhD Mette Bach Hansen & lektor Kirsten Jørgensen Integrering af sikkerhed og kvalitet i projekteringen af byggeri Post doc Casper Schultz & lektor Kirsten Jørgensen Udbygning af INFO kort til ledelse og medarbejdere om vurdering af ulykkesrisikoen Lektor Kirsten Jørgensen & Seniorforsker Dr. Linda Bellamy 39 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Præsentationens navn 17.04.2008 MANAGING THE UNEXPECTED, KARL WEICK • Good management of the unexpected involves midfullness • That means you are able to read even weak signals and give strong responses to these signals • You must be able to notice the unexpected on an ealy stage and halt its developement or • You must make the system resilient so it can cope with unexpected event 40 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen 2013 Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Tak for jeres opmærksomhed 41 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet Kirsten Jørgensen Præsentationens navnnovember 17.04.2008 Kirsten Jørgensen november 2013 2013 Årsagskæden Sår- Ryg- Syge-Økono-Begræns Knogle Død -brud skadeskadefravær misk ende tek. tab Reaktionsevne Fald Skarpe OverbeBrand Vold gensta lastning nde Operatøren UopGlem- Fejl Fejl ved mærk-Fejlvur som- ved maprocesdering somhed hed skiner ser Daglig ledelse Mgl For Mgl. Mgl positiv Mgl instruk feed vedlige- stort Plan-tion back hold tidspreslægning Strategiske ledelse Mgl Mgl. Mgl. Mgl. Mgl mål prioriteengage-styringresour- pararing ment cer metre Beskyt ter Forebygger Forebygger Mål og strategi