Transcript Dilemmaer i arbejdet med talenter
Slide 1
NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH
SEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012
Dilemmaer i arbejdet med talenter
– en kommentar fra idrætsverdenen
Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d.
Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected]
Slide 2
Talentarbejdet i AGF (U13-15)
70 klubber
(+4000
spillere)
1000 spillere
216 spillere
156 spillere
66 spillere
Rekruttering af
9-12 spillere til
AGF
Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012
2
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 3
Talentudvikling er en proces
Person
Talentopsporing
Talentidentifikation
Talentudvikling
- Potentialer
- Held/tilfældighed
- ”Talent” (?)
- Systematik (?)
- Elite
- Træningsmiljø
Miljø
3
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 4
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
4
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 5
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler
symbolske gevinster og værdier.
Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling.
Et felt er:
”…et spillerum med sin egen logik”, og
”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne særlige regler, og
hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller
kompetence…” (Bourdieu, 1997, p. 181)
5
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 6
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle
De to miljøer refererer til to forskellige overordnede
sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende
logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens
en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35
års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra
13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere
kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
6
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 7
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle
Ligheder
De to miljøer refererer til to forskellige overordnede
sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende
logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)
Eliteatlet og ph.d.-studerende er “high-performers”.
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens
en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35
års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra
13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere
kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
7
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er
specialiserede og professionelle talentudviklere.
Begge felter:
1. arbejder specifikt med rekruttering,
selektionssystemer, politikker, strategier og
praksisser for talentudvikling.
2. kræver at både talentet og talentudvikleren
investerer 10 års specialisering for at opnå
ekspertise inden for deres domæne.
3. er meget kompetitive professioner, hvor kun en
forsvindende andel af talentmassen har succes
med at opnå en prestigefuld position.
Slide 8
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
8
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 9
Talent:
Arv, miljø eller træning?
Fysiologi
Antropometri
9
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Psykologi
Motorik
Kultur/
miljø
Slide 10
En bred definition af talent
”a set of characteristics,
competencies and skills developed
based on innate potential and
multiyear practice, competition
and interactions with the
environment”
(Henriksen, 2010, p. 27)
10
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 11
Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport?
Kriterier for personlighed
Stabilitet over tid og på tværs af situationer
Særpræg og egenartet i forhold til andre personer
Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund
Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!)
Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness…
Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!”
(fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009)
11
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 12
Andre definitioner af talent…
“Talent is a social construction. It is a label of approval we
place on traits that have a positive value in the particular
context in which we live” (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23)
“In fact, according to Darwinian models of talent development,
an individual’s potential becomes actualized through the
evolutionary interaction of innate capacities and
“ecological niches” available in family, school, and
workplace” (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454)
13
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 13
Succesfulde talentudviklingsmiljøer
K. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158.
15
Features
Descriptors
Training groups with supportive
relationships
Opportunities for inclusion in a training community; supportive relationships and
friendships within the group, despite performance level; good communication.
Proximal role models
Community of practice includes prospective and current elite athletes; opportunities to
train with the elite athletes; elite athletes who are willing to pass on their knowledge.
Support of sporting goals by the
wider environment
Opportunities to focus on the sport; school, family, friends and others acknowledge and
accept the athletes’ dedication to sport.
Support for the development of
psychosocial skills
Opportunities to develop skills and competences that are of benefit outside the sporting
domain; considering athletes as ‘whole human beings’.
Training that allows for
diversification
Opportunities to sample different sports during early phases; integration of different
sports in the daily routines; appreciation of versatile sport profiles and basic sport skills.
Focus on long-term
development
Focus on long-term development of the athletes rather than early success; ageappropriate amount and content of training.
Strong and coherent
organizational culture
Organizational culture characterized by coherence between artefacts, espoused values
and basic assumptions; culture provides stability to the group and supports a learning
environment.
Integration of efforts
Coordination and communication between sport, school, family and other components;
athletes experience concordance and synergy in daily life.
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 14
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
16
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 15
Identifikation af talent:
Kriterier eller intuition?
IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige
kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation.
MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og
konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket!
ÅRSAG:Veldefinerede kriterier…
…leder til stereotype adfærd og præstationer
…mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk
…hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste skøn”
…øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer
…mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder
(A. Johansson: ”Deciding who is the best”, Umeå Universitetet, 2010)
17
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 16
Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold
EN CASE OM TALENTIDENTIFIKATION I
DANSK UNGDOMSELITEFODBOLD
18
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 17
Hvem er træneren?
Hvad skal trænes?
“Scientists need to determine the nature
of the subjective and implicit criteria that
coaches and scouts use to identify
talented players”
(Williams & Reilly, 2000, p. 664).
Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007;
Christensen, 2009
19
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 18
Teoretisk grundlag
Pierre Bourdieu
Refleksiv sociologi
DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN
SOCIALE
STRUKTURER
Praksis
DEN ”SUBJEKTIVE” VERDEN
Transformationer
Dispositioner
Klassifikation
Praktisk sans
Dybe strukturer
21
12. april 2012
HABITUS
Mette Krogh Christensen
Smag
Slide 19
Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en
talentfuld fodboldspiller har?
FODBOLDSPECIFIK
EVNE
Mod
Spilintelligens
Vilje
Vedholdenhed
”Drive”
AUTOTELISK PERSONLIGHED:
Selvstyret og selvbelønnende.
Dialektisk balancering mellem
LEGENDE udfordring og
PERSONLIGE
ARBEJDE med færdigheder.
EGENSKABER
(M. Csikszentmihalyi et al. 1993)
Lærevillig
Hårdt arbejdende
Dedikeret
Spidskompetencer
Selvreflekterende
Eftertænksom
22
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 20
Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er
mere talentfuld end en anden?
Svar: Jeg kan bare se det!
”et mønster vi kan genkende”
”en visuel erfaring”
”jeg kan bare se balancen”
”en indre målestok”
”jeg kigger efter…”
SE
”det ser sgu’ rigtigt ud”
”få et glimt af”
”et lille flash”
”at kigge spillere ud”
”du får nogle billeder ind
som et eller andet sted
vinder genklang”
23
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 21
SE
• Synet er et sensomotorisk domæne og
derfor en primær metafor.
FORNEMME
• Synsindtryk (subjektive erfaringer)
evalueres og bliver til billeder og
mønstergenkendelse.
VIDE
• Billeder og mønstergenkendelse etableres
som viden hos den person, som har set og
erfaret disse mønstre.
Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999
24
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 22
Perspektiver for talentidentifikation
25
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition)
dominerer trænernes smag for talent.
Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda,
for smag skabes i praksis i et socialt miljø.
Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital.
En person kan kun anerkendes som talent i
omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed
værdsættes.
Derfor får det betydning, i hvilket miljø både
talentet og træneren befinder sig.
Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre
trænernes intuition mere bevidst og fleksibel.
Slide 23
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
26
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 24
Timing og kriterier?
27
Tidlig udvælgelse
Udvælgelse af hvad?
Ønske (håb) om at identificere
talenter så tidligt som muligt.
Større mulighed for at udvikle
talenterne over en længere
periode.
Vanskeligt at identificere præcise,
endsige objektive, kriterier for
talent (Simonton, 1999, Morris, 2000)
Prognosens præcision falder
markant med øget kompleksitet i
sporten (Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008)
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 25
Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold
Tidligt fysisk udviklede børn
Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke
Får mere positiv feedback og ses mere af træneren
Selekteres tidligt (12-13 års alderen)
Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet….
Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere
Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636
60%
50%
40%
1. kvartal
30%
2. kvartal
20%
3. kvartal
10%
4. kvartal
0%
Danmark
28
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
England
Holland
Slide 26
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
29
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 27
Talentudvikling eller talentafvikling?
Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE).
Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig)
eller også har du ikke en chance.
I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som
blev identificeret af systemet.
De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet.
Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE.
Vejen til eliten er langt mere nuanceret end
selektionssystemet kan rumme!
Anbefaling:
Nedjuster forventningerne til det
systematiske, strategiske
selektionssystem!
Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU
Idrottsböcker, 2011.
30
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 28
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
31
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 29
To tankegange om talentudvikling
En evolutionær
udviklingstankegang:
prioriterer en bred
talentmasse i så lang tid som
muligt.
32
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
En strategisk
udviklingstankegang: sorterer
og udtynder i talentmassen på
et meget tidligt tidspunkt.
Slide 30
Er talent udgangspunktet eller
resultatet?
Medfødt gave
Naturligt anlæg
Født talent
Held
(Gagné 2004)
Miljø
Sociale betingelser
”Økologiske nicher”
(fx Barab and Plucker, 2002)
33
12. april 2012
10.000 timer
Tidlig specialisering
Målrettet træning
Mette Krogh Christensen
(Ericsson and Lehmann, 2006)
Slide 31
Talent afhænger af øjnene der ser
34
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 32
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
35
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 33
Udvalgte referencer:
Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Toplevel Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal.
Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young
Danish football players European Physical Education Review.
Christensen, MK (2008): Elitefodboldtræneres praktiske sans for talent. I: Henriksen, K (red.):
Inspiration til talentudvikling – et psykologisk perspektiv. Syddansk Universitetsforlag.
Christensen, MK et al. (2008): Unge fodboldtalenters veje mod toppen – evolutionær eller
strategisk talentudvikling? Idrætshistorisk Årbog.
Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among
talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy.
Tak for jeres
opmærksomhed
…og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd –
Kultur og Kommunikation for finansiel støtte.
36
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH
SEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012
Dilemmaer i arbejdet med talenter
– en kommentar fra idrætsverdenen
Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d.
Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected]
Slide 2
Talentarbejdet i AGF (U13-15)
70 klubber
(+4000
spillere)
1000 spillere
216 spillere
156 spillere
66 spillere
Rekruttering af
9-12 spillere til
AGF
Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012
2
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 3
Talentudvikling er en proces
Person
Talentopsporing
Talentidentifikation
Talentudvikling
- Potentialer
- Held/tilfældighed
- ”Talent” (?)
- Systematik (?)
- Elite
- Træningsmiljø
Miljø
3
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 4
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
4
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 5
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler
symbolske gevinster og værdier.
Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling.
Et felt er:
”…et spillerum med sin egen logik”, og
”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne særlige regler, og
hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller
kompetence…” (Bourdieu, 1997, p. 181)
5
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 6
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle
De to miljøer refererer til to forskellige overordnede
sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende
logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens
en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35
års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra
13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere
kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
6
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 7
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle
Ligheder
De to miljøer refererer til to forskellige overordnede
sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende
logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)
Eliteatlet og ph.d.-studerende er “high-performers”.
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens
en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35
års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra
13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere
kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
7
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er
specialiserede og professionelle talentudviklere.
Begge felter:
1. arbejder specifikt med rekruttering,
selektionssystemer, politikker, strategier og
praksisser for talentudvikling.
2. kræver at både talentet og talentudvikleren
investerer 10 års specialisering for at opnå
ekspertise inden for deres domæne.
3. er meget kompetitive professioner, hvor kun en
forsvindende andel af talentmassen har succes
med at opnå en prestigefuld position.
Slide 8
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
8
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 9
Talent:
Arv, miljø eller træning?
Fysiologi
Antropometri
9
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Psykologi
Motorik
Kultur/
miljø
Slide 10
En bred definition af talent
”a set of characteristics,
competencies and skills developed
based on innate potential and
multiyear practice, competition
and interactions with the
environment”
(Henriksen, 2010, p. 27)
10
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 11
Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport?
Kriterier for personlighed
Stabilitet over tid og på tværs af situationer
Særpræg og egenartet i forhold til andre personer
Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund
Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!)
Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness…
Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!”
(fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009)
11
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 12
Andre definitioner af talent…
“Talent is a social construction. It is a label of approval we
place on traits that have a positive value in the particular
context in which we live” (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23)
“In fact, according to Darwinian models of talent development,
an individual’s potential becomes actualized through the
evolutionary interaction of innate capacities and
“ecological niches” available in family, school, and
workplace” (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454)
13
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 13
Succesfulde talentudviklingsmiljøer
K. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158.
15
Features
Descriptors
Training groups with supportive
relationships
Opportunities for inclusion in a training community; supportive relationships and
friendships within the group, despite performance level; good communication.
Proximal role models
Community of practice includes prospective and current elite athletes; opportunities to
train with the elite athletes; elite athletes who are willing to pass on their knowledge.
Support of sporting goals by the
wider environment
Opportunities to focus on the sport; school, family, friends and others acknowledge and
accept the athletes’ dedication to sport.
Support for the development of
psychosocial skills
Opportunities to develop skills and competences that are of benefit outside the sporting
domain; considering athletes as ‘whole human beings’.
Training that allows for
diversification
Opportunities to sample different sports during early phases; integration of different
sports in the daily routines; appreciation of versatile sport profiles and basic sport skills.
Focus on long-term
development
Focus on long-term development of the athletes rather than early success; ageappropriate amount and content of training.
Strong and coherent
organizational culture
Organizational culture characterized by coherence between artefacts, espoused values
and basic assumptions; culture provides stability to the group and supports a learning
environment.
Integration of efforts
Coordination and communication between sport, school, family and other components;
athletes experience concordance and synergy in daily life.
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 14
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
16
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 15
Identifikation af talent:
Kriterier eller intuition?
IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige
kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation.
MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og
konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket!
ÅRSAG:Veldefinerede kriterier…
…leder til stereotype adfærd og præstationer
…mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk
…hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste skøn”
…øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer
…mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder
(A. Johansson: ”Deciding who is the best”, Umeå Universitetet, 2010)
17
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 16
Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold
EN CASE OM TALENTIDENTIFIKATION I
DANSK UNGDOMSELITEFODBOLD
18
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 17
Hvem er træneren?
Hvad skal trænes?
“Scientists need to determine the nature
of the subjective and implicit criteria that
coaches and scouts use to identify
talented players”
(Williams & Reilly, 2000, p. 664).
Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007;
Christensen, 2009
19
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 18
Teoretisk grundlag
Pierre Bourdieu
Refleksiv sociologi
DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN
SOCIALE
STRUKTURER
Praksis
DEN ”SUBJEKTIVE” VERDEN
Transformationer
Dispositioner
Klassifikation
Praktisk sans
Dybe strukturer
21
12. april 2012
HABITUS
Mette Krogh Christensen
Smag
Slide 19
Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en
talentfuld fodboldspiller har?
FODBOLDSPECIFIK
EVNE
Mod
Spilintelligens
Vilje
Vedholdenhed
”Drive”
AUTOTELISK PERSONLIGHED:
Selvstyret og selvbelønnende.
Dialektisk balancering mellem
LEGENDE udfordring og
PERSONLIGE
ARBEJDE med færdigheder.
EGENSKABER
(M. Csikszentmihalyi et al. 1993)
Lærevillig
Hårdt arbejdende
Dedikeret
Spidskompetencer
Selvreflekterende
Eftertænksom
22
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 20
Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er
mere talentfuld end en anden?
Svar: Jeg kan bare se det!
”et mønster vi kan genkende”
”en visuel erfaring”
”jeg kan bare se balancen”
”en indre målestok”
”jeg kigger efter…”
SE
”det ser sgu’ rigtigt ud”
”få et glimt af”
”et lille flash”
”at kigge spillere ud”
”du får nogle billeder ind
som et eller andet sted
vinder genklang”
23
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 21
SE
• Synet er et sensomotorisk domæne og
derfor en primær metafor.
FORNEMME
• Synsindtryk (subjektive erfaringer)
evalueres og bliver til billeder og
mønstergenkendelse.
VIDE
• Billeder og mønstergenkendelse etableres
som viden hos den person, som har set og
erfaret disse mønstre.
Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999
24
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 22
Perspektiver for talentidentifikation
25
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition)
dominerer trænernes smag for talent.
Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda,
for smag skabes i praksis i et socialt miljø.
Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital.
En person kan kun anerkendes som talent i
omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed
værdsættes.
Derfor får det betydning, i hvilket miljø både
talentet og træneren befinder sig.
Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre
trænernes intuition mere bevidst og fleksibel.
Slide 23
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
26
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 24
Timing og kriterier?
27
Tidlig udvælgelse
Udvælgelse af hvad?
Ønske (håb) om at identificere
talenter så tidligt som muligt.
Større mulighed for at udvikle
talenterne over en længere
periode.
Vanskeligt at identificere præcise,
endsige objektive, kriterier for
talent (Simonton, 1999, Morris, 2000)
Prognosens præcision falder
markant med øget kompleksitet i
sporten (Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008)
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 25
Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold
Tidligt fysisk udviklede børn
Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke
Får mere positiv feedback og ses mere af træneren
Selekteres tidligt (12-13 års alderen)
Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet….
Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere
Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636
60%
50%
40%
1. kvartal
30%
2. kvartal
20%
3. kvartal
10%
4. kvartal
0%
Danmark
28
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
England
Holland
Slide 26
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
29
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 27
Talentudvikling eller talentafvikling?
Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE).
Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig)
eller også har du ikke en chance.
I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som
blev identificeret af systemet.
De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet.
Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE.
Vejen til eliten er langt mere nuanceret end
selektionssystemet kan rumme!
Anbefaling:
Nedjuster forventningerne til det
systematiske, strategiske
selektionssystem!
Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU
Idrottsböcker, 2011.
30
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 28
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
31
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 29
To tankegange om talentudvikling
En evolutionær
udviklingstankegang:
prioriterer en bred
talentmasse i så lang tid som
muligt.
32
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
En strategisk
udviklingstankegang: sorterer
og udtynder i talentmassen på
et meget tidligt tidspunkt.
Slide 30
Er talent udgangspunktet eller
resultatet?
Medfødt gave
Naturligt anlæg
Født talent
Held
(Gagné 2004)
Miljø
Sociale betingelser
”Økologiske nicher”
(fx Barab and Plucker, 2002)
33
12. april 2012
10.000 timer
Tidlig specialisering
Målrettet træning
Mette Krogh Christensen
(Ericsson and Lehmann, 2006)
Slide 31
Talent afhænger af øjnene der ser
34
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Slide 32
Dilemmaer i talentarbejdet
Specialisering:
Tidlig eller
sen?
Proces:
Udvikling
eller afvikling?
Identifikation:
Kriterier eller
intuition?
Talent:
Arv, miljø
eller træning?
35
12. april 2012
Mette Krogh Christensen
Udvikling:
Strategisk
eller
evolutionær?
Arbejdet
med
talenter
Felt:
Sport eller
forskeruddannelse?
Slide 33
Udvalgte referencer:
Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Toplevel Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal.
Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young
Danish football players European Physical Education Review.
Christensen, MK (2008): Elitefodboldtræneres praktiske sans for talent. I: Henriksen, K (red.):
Inspiration til talentudvikling – et psykologisk perspektiv. Syddansk Universitetsforlag.
Christensen, MK et al. (2008): Unge fodboldtalenters veje mod toppen – evolutionær eller
strategisk talentudvikling? Idrætshistorisk Årbog.
Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among
talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy.
Tak for jeres
opmærksomhed
…og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd –
Kultur og Kommunikation for finansiel støtte.
36
12. april 2012
Mette Krogh Christensen