Slide 1

Kontakteksem 2008
Mette Sommerlund, Dermatologisk afdeling,
Århus Universitetshospital
Typer af eksem
Kontakteksem
Udredning
Behandling og forebyggelse
Arbejdsbetinget eksem


Slide 2

Inddeling af eksem
Endogent eksem (indefra)








Børne eksem (Atopisk)
Skæleksem (Seboroisk)
Mønt eksem (Nummulat)
Dyshidrotisk eksem
Keratotisk eksem
Staseeksem

Eksogent eksem (udefra)


Kontakteksem

Irritativt

Allergisk



Mikrobielt eksem

Blandingseksemer


Slide 3

Eksogene eksemer
Eksem udefra
Irritativt kontakteksem
Allergisk kontakteksem


Slide 4

Eksposition - Resistens model
Ekspositioner
 Kemisk
 Mekanisk
 Fysisk
 Biologisk

Hudens barriere funktion


Slide 5

Kemisk eksposition


Kemisk:


Irritativ
•
•
•
•
•
•



Vand
Sæbe/detergenter
Olie
Alkohol
Irritanter
Syrer/baser

Allergisk
• type I kontakt nældefeber
• type IV kontakteksem


Slide 6

Vådt arbejde
Hænderne

er våde mere 25%
af arbejdstiden
Hudkontakt

til detergenter
mere end 25% af arbejdstiden
Hudkontakt

til handsker mere
end 25% af arbejdstiden


Slide 7

Forskellige former for allergisk
kontakteksem


Parfumeallergi
 Nikkeleksem
 Kontakteksem overfor planter
 Kontakteksem overfor gummikemikalier


Slide 8

Blanding af irritativt og allergisk
kontakteksem
Eksempel: Håndeksem fos frisør
 Allergisk og irritativt kontakteksem


Irritanter:
• Vand
• Sæbe, shampo
• Handskebrug



Allergener:
• Kemikalier anvendt ved hårfarvning, afblegning




PPD
Ammonium persulfat
Etc.

• Nikkel i redskaber (saks, kniv)
• Gummikemikalier i handsker


Slide 9

Udredning af
kontakteksem


Slide 10

Udredning starter med sygehistorie


Arv




Debut og forløb






let, moderat, svær (sygemelding)

Arbejdsrelation







Hvornår startede eksemet
Lokalisation af eksem
Er eksemet tilstede konstant, peroidisk, cyklisk, af og til?

Sværhedsgrad




Eksem som barn? Psoriasis og eksem i familien?

Effekt af fri-weekend, fri-uge, længerevarende ferie, sygemelding
Ekspositioner på arbejdspladsen (nye materialer/procedurer)
Forværrende faktorer
Andre medarbejder med eksem

Privat eksposition


Hobby/ antal blebørn i familien


Slide 11

Arbejdsrelation af eksemet
Anamnese:
 Forværres eksemet af arbejde?


Bedres eksemet i arbejdsfrie perioder?

Aktuelt

Tidligere



Arbejdsbeskrivelse



Er der andre kollegaer med samme arbejdsprocedurer med
hudproblemer



Er der indført ny procedure/teknik, nye råvarer, hudplejemidler,
beskyttelsesmidler


Slide 12

Ekspositionsanalyse


Ekspositionsanalyse







Sikkerhedsdatablade
Varedeklarationer
Kontakt til producenter/arbejdsplads
Arbejdsmedicinsk udredning

Udredningsprogram


Slide 13

Allergi undersøgelse


Type I allergi






RAST
Priktest
Prik-prik test

Type IV allergi






Standardlappeprøver
Test med specialserier
Test med egne materialer
fra arbejdspladsen
Test med materialer der
anvendes privat


Slide 14

Lappetest/plasterprøve






Kontaktallergi konstateres ved hjælp af en lappetest.
Ved lappetesten bliver huden udsat for små mængder af de
allergi-fremkaldende stoffer, man mistænker kan være årsag til
eksemet.
Testmaterialerne pålægges under plaster-okklusion på huden
på ryggen i 48 timer, hvorefter det fjernes.
Patienten bliver undersøgt for eksemreaktion på teststederne
efter 3 dage og 7 dage.

Allergi overfor gummikemikaliet Thiuram


Slide 15

Allergener:


Allergenerne er lav-molekylære stoffer med en molekylvægt på
under 1000 Dalton.



Det kan dreje sig om metaller (nikkel, krom og kobolt), epoxy,
gummikemikalier, parfumestoffer, konserveringsmidler,
farvestoffer, plantestoffer og behandlingsmidler, kemikalier og
mange andre.



Flere af disse stoffer forekommer i almindelige
forbrugerprodukter som kosmetik, hårfarvemidler og
rengøringsmidler etc.


Slide 16

Hvad tester man med?


Europæisk standardserie. Der testes rutinemæssigt med 24
allergifremkaldende stoffer. Hudafdelingen i Århus tester med 37
allergener.



Specielle testserier og enkelte stoffer afhængig af erhverv og
problemstilling udvalgt på baggrund af patientens sygehistorie,
datablade, oplysninger fra arbejdsmedicinere og arbejdsplads.



Egne produkter: Testen suppleres altid med produkter, som
patienten selv medbringer


Produkter fra arbejdspladsen ved mistanke om arbejdsrelation
• Eks olier, handsker, kemikalier, frisørartikler, farver, papir, beklædning.



Private produkter
• kosmetik, tøj, sko, planter, fugtighedscremer etc.


Slide 17

Betydning af påviste allergier




Vurdere om der er en
sammenhæng mellem patientens
eksem og de påviste allergier:
Er allergien et tilfældigt fund eller
bidrager den til aktuelle eksem?

Allergi overfor konserveringsmidlet Methyldibromoglutaronitrile


Slide 18

Behandling af eksem


Slide 19

LEO
Temabog:
Håndeksem


Slide 20

Behandling


1. Beskyttelse mod/elimination af irritanter og allergener










2. Genopbygge hudbarriere




Reduktion af håndvask, og længerevarende handskebrug
Personlige værnemidler og/eller indkapsling af arbejdsprocedure
Omplacering på arbejdsplads
Sygemelding
Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen
Andet arbejde
Anvendelse af fugtighedscreme med høj fedtprocent flere gange dagligt

3. Eksembehandling:






Lokal behandling med steroid/hormoncreme
• Akut intensiv behandling
• Vedligeholdelsesbehandling
Infektionsbehandling
• Røde bade
• Antibiotika
Tabletbehandling med immuntrykkende behandling


Slide 21

Behandling af infektion




Røde bade
Antibiotika (tablet behandling)
Steroid-creme indeholdende bakteriedræbende stoffer


Slide 22

Behandling af eksem
S

Steroid creme, (hormon creme)
gruppe 1 Hydrocortison
gruppe 2 Locoid
gruppe 3 Elocon, Betnovat
gruppe 4 Dermovat
Kombinations steroidcreme
gruppe 2 Locoidol
gruppe 3 Betnovat med chinoform


Slide 23

Genopbygge
hudbarrieren

Eksempler på fugtighedscremer med høj fedtprocent


Slide 24

Undervisning af patienten
Coping: Patienten oplæres i forebyggelse eksem og behandling af eksem
 Patienten informeres om allergi

Allergien er varig, men kan svækkes med tiden

Hvor allergenet findes

Hvordan allergenet kan undgås

Medgives skriftlig information om allergener

Informeres om mulighed for yderligere oplysninger på internettet:
• www.videncenterforallergi.dk



Patienten informeres mundtlig og skriftlig om hudpleje af håndeksem
Patienten informeres mundtlig og skriftlig om steroid behandling af
håndeksem


Slide 25

Profylakse ved håndeksem

LEO
temabog:
Håndeksem


Slide 26

Arbejdsbetingede
hudlidelser
Hudsygdomme, der helt eller delvist er forårsaget
af påvirkninger i arbejdsmiljøet


Hudsygdomme, der forårsages af arbejde



Hudsygdomme, der forværres af arbejde


Slide 27

Arbejdsbetingede kontakteksem


Hudsygdomme er den hyppigste
anerkendte arbejdsbetingede sygdom i
Danmark (ca. 800/år)







Kontakteksem udgør 95%
• 2/3 udgøres af toksisk kontakteksem
• 1/3 udgøres af allergisk kontakteksem
Debutalder: 18-35 år
Køn: kvinder > mænd

Arbejdsbetingede håndeksem



ca. 10 % af den erhvervsaktive befolkning
Afhænger af både endogene og eksogene
faktorer


Slide 28

Risiko faktorer for kontakteksem








Wet work
Eksposition for irritanter
Eksposition for allergener
Mekanisk eksposition
Temperatur
Håndvask og hånddesinfektion
Handskebrug


Slide 29

Højrisiko erhverv
Incidens af arbejdsbetingede hudlidelser
per 1000 arbejdere/år









Frisør
Kokke, bagere
Mekanikere
Kød og fiskeindustri
Rengøringsassistenter
Sygeplejersker
Gennemsnit for alle erhverv

11.0
10.0
6.6
3.9
2.5
1.5
0.8


Slide 30

Hyppigste allergener
ved anerkendte arbejdsbetingede hudlidelser
Gummikemikalier
Latex
Nikkel
Krom
Epoxy resin

Kvinder
7.8 %
6.4 %
6.0 %

Mænd

7.3 %
7.3 %
6.0 %


Slide 31

Epoxy og isocyanater


Slide 32

Epoxy anvendelsesområder


Epoxy kendes bedst som et produkt, der kan bruges til
gulvbelægninger og malinger. Men epoxy bruges i mange andre
sammenhænge, f.eks. møbler, tandplomber (plastikfyldninger),
bæreposer, cigaretfolier, tasker, mobiltelefoner, huse, biler,
printplader og mange andre steder. Man bruger produkterne, fordi
de er formbare, isolerende og lette.



Epoxyprodukter består af to dele, en harpiks og en hærder, som
man blander sammen, kort tid inden man skal bruge produktet.
Alternativ kan stofferne være sa Hærderen kan f.eks. være alifatiske
eller aromatiske aminer. Det er harpiksen (resin), der indeholder
epoxyen.


Slide 33

Epoxy

Resin

Hærder

Hærdere:
Polyaminhædere
MDA
DETA
TETA
Reaktive fortyndere

Additiver:

DGEBA epoxy resin
Diglycidyl ether af bisphenol A (DGEBA) epoxy resin


Slide 34

Tidligere epoxy-undersøgelser
Finland 1974-1990


Arbejdsbetingede hudsygdomme:

Hudsygdomme forårsaget af epoxy

Allergisk kontakteksem

Irritativt kontakteksem

Kontakt nældefeber
 Årsag til allergi

1. Epoxy resin
• Epoxy maling og råmaterialer
• Epoxy resin i elektrisk isolering
• Epoxy lim


1844
142
135
5
2

(7.7%)
(95%)

132 (93%)
31 %
29%
18%

Epoxy hærdere
• 2. Polyaminhærdere MDA, DETA, TETA (IPDA, tris-DMp, EDA, TMD, XDA)
• 4. Reaktive fortyndere PGE, ortho-CGE, HHHGE, BDDGE (AGE, NPGDGE,
BGE)



3. Andre epoxyresin: non-DGEBA epoxyresin (cycloaliphasiske epoxy
resin)


Slide 35

Risiko ved arbejdet med Epoxy og
isocyanater


Sundhedsskadelig

Huden:
• Hudirriterende
• Allergifremkaldende
• Nældefeber

Luftveje
• Astma, rhinitis

Øjne
• Conjunktivitis

Foster
• Terratogent (gravide kvinder bør ikke arbejde med stoffet)

Forplantningsevnen kan forringes



Risiko afhænger af mængden og koncentrationen samt af arten af
de kemiske stoffer.


Slide 36

Allergi over for limstoffer


Slide 37

Elimination


Generelt for arbejde med epoxy

Arbejdstilrettelæggelsen er vigtig for at undgå unødig eksposition og
skader
• Kursus og oplæring i regler om og god instruktion i arbejdsmiljø
• Unge og gravide undgå eksposition på arbejde
• Vær særlig opmærksom på eksem, rifter det giver øget risiko for allergi






Substituere epoxyproduktet der giver vanskeligheder
• anvende højmolekylære forbindelser der giver mindre risiko for allergi
Der skal være effektiv ventilation, så dampene fra de farlige stoffer
fjernes ved kilden
Anvende specielle særlige 4H handsker
• (ikke gummihandsker da resin penetrerer i løbet af 30 sekunder. Vinyl og
neoprene handsker er ikke fuldt beskyttende).




Anvende specielle ærmer, beklædning
Maske til beskyttelse af ansigt


Slide 38

Epoxy-allergi information


Slide 39

Epoxy- allergi på
vindmøllefabrik


Slide 40


Slide 41


Slide 42

Isocyanater anvendt i plastik
materialer

MDI

TDI

HDI
DADPM


Slide 43

Isocyanat


Isocyanat er indeholdt i syntetiske gipsforbindinger, lim, støbemasse,
printplader, maling, polyurethanskum og mange andre produkter.
 Isocyanat består af to komponenter, der ved blanding reagerer med hinanden.
 Isocyanat kaldes her for hærderen og den anden komponent indeholder polyol
og kaldes harpiksen.

Hud:


Allergisk kontakteksem (der findes isocyanate serie)




methylene diphenyldiisocyanate (MDI), (4,4'-Methylenedianiline (MDA)

Kontakt nældefeber


MDI

Luftveje og øjne



Astma (hyppig årsag til erhvervsbetinget astma) MDI, toluene
diisocyanate (TDI), hexamethylen diisocyanate (HDI)

Kronisk obstruktiv lungelidelse, Allergisk alveolitis
 Conjunktivitis TDI