Brug af fasereaktanter i klinisk praksis Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07 Overlæge, dr.med.
Download ReportTranscript Brug af fasereaktanter i klinisk praksis Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07 Overlæge, dr.med.
Slide 1
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 2
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 3
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 4
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 5
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 6
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 7
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 8
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 9
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 10
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 11
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 12
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 13
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 14
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 15
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 16
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 17
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 2
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 3
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 4
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 5
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 6
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 7
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 8
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 9
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 10
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 11
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 12
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 13
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 14
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 15
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 16
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17
Slide 17
Brug af fasereaktanter i klinisk praksis
Roche Diagnostics A/S Symposiedag Vejle 08-10-07
Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes
Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov
1
Det vil jeg tale om…
•
•
•
•
•
•
•
•
Fasereaktanter?
Hvad bruges analyserne til?
Generelt om brugen af biokemiske data
Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark?
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
Generelt om brugen af fasereaktanter
Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen
Fremtiden: Proteomics?
2
Fasereaktanter?
Ja, fx:
P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin;
P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein;
P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G;
P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8;
P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein;
P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin;
P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet
… for bare at nævne de (måske) mest kendte!
3
Hvad bruges analyserne til?
Forskelligt —
•
•
•
•
•
•
Rutineundersøgelse (ret almindeligt)
Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur)
Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom
Differentialdiagnostik ved infektion
Monitorering af behandlingsforløb
Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable
4
Generelt om brugen af biokemiske data
• Biokemiske data har sjældent en særstilling, men
indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med
data fra alle andre kilder.
• Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier
med et klinisk epidemiologisk design, men har i
mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’.
• En viden om de bagvedliggende biokemiske eller
molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle
sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.
5
Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…«
En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter
dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og
uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt
sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har
haft dage med springende led- og muskelsmerter, og
nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur.
Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster
under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne,
normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…
6
Lægen forsøger at strikke et billede sammen…
Anamnese (sygehistorie)
Objektive kliniske fund
Tidligere rask, ryger,
influenza, taber pusten,
vægttab, led- og
muskelsmerter, nattesved…
Bleg, ikke helt rask at se på,
ingen feber, normalt blodtryk,
udslæt på ryggen…
Billeddiagnostik
Biokemiske variable
Røntgen af brystkassen,
ultralydsundersøgelse af
maveregionen, overvejer
MR-scanning…
Hæmatologiske kvantiteter,
CRP, sænkning, væsketal,
levertal… Andet?
Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke?
Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne,
odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?
7
Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark?
•
•
•
•
•
•
•
•
P—Albumin
P—C-reaktivt protein (CRP)
P—Fibrinogen
P—Haptoglobin
P—Immunoglobulin A, G og M
B—Leukocytter & differentialtælling
P—Orosomucoid
B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)
8
Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke?
• P—Proteinelektroforese
• P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter)
• P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter)
Lidt mere den førstnævnte senere….
9
Generelt om brugen af fasereaktanter
Normale værdier giver
den bedste information
Abnorme værdier er ofte
uspecifikke fund
Posttest sandsynligheden for
ikke-sygdom er høj!
Infektion, inflammation,
malign sygdom, traumer,
forgiftning…?
Kombinationer og gentagelser kan udnyttes
Normale variationer
Forskelle i reaktionstid, fund
af ’forenelige resultater’,
ændringer…
Køn, alder, fysisk aktivitet,
rygning, døgnvariationer,
graviditet…
10
Forskelle i reaktionstider
11
Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m.
• En stærk undersøgelse!
• Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver
en masse gode data.
• En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men
det kræver erfaring.
• Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske
fortolkninger af referenceintervaller).
• Svært med fx børn og patienter med leukopeni.
12
Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion
• Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går,
men den er lidt bøvlet.
• Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse.
• Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel.
• Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme,
og tilstande med abnorme rheologiske betingelser.
• SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?
13
Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein
• En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også
udføres som POCT, især hos praktiserende læger.
• Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for
CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan
øge CRP. Farlige undtagelser?
• Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort,
så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter.
• Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge
fælles enheder og referenceintervaller i Danmark!
• Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbindelse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende
risiko for hjertekarsygdom.
14
Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese
• Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx
en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland.
• Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af
mønstre af plasmakoncentrationerne af en række
proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat
analyse.
• Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske
laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier.
• Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne
måske computeriseres?
15
Fremtiden: Proteomics?
• Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’
og ’disease’?
• Nye muligheder med moderne proteomics?
• Behov for nye, godt designede studier (STARD)
• Behovet for avanceret databehandling (datamining)
16
Tak for jeres opmærksomhed!
Min PowerPoint præsentation kan hentes på
www.kliniskbiokemi.net
17