Transcript pdf-fil - Norsk Slektshistorisk Forening

LUHII|:III:
-
:HtIl:|ll:
Hr|:!:
:til|:|l:1il:Htrl
--- t
---------
-
=a
---
G
E
E
E
I
NORSK
SLEKTSHISTORISK
TIDSSKRIFT
--- --- -
l
G
-- ---- ----
l
E
e
l
UTGITT AV
a
a
NORSK SLEKTSHISTORISK
FORENING
REDAKSJON:
H A R A L D G R A M . S .H . F I N N E . G R O N N
---- --- -
t
-
I
-- -- -
I
r-
-
E
-- --- e
.
------
---
G
E
-t
a
BIND XI
.Ir'
H E F T E+
D
O
-
e
INNHOTD
Krambodhandler Johan RasmussenRoggen. Av Th Bull
Biskop
Eiler Hagerups Nordlandske visiias.anno 1734.Ved
'S.
H. FinnerGrsnn
'Per
Kvar n.* Jil iu nt"ttgodset ? Av larer
: : : :
ilg
StavangerkjapmannenOle Smith Ploug. Ved Olä Aurenes
Bjornsonslektenog Lomsdalen i S. Land. Ved C. S. Schilbred
Fredrikstad'linjen av Stabell,slekten.Ved Eyvin og Eilif Dahl
Slekten Bjorn fra Strsmss. Av Sverre M. Halbo . . . .
Drennesund, Aage Finne og hlns familie. Ved M. Rogne .
Overrettssakfsrer Trygve Sundt. Av Th. Bull
Smästykker
Sporsmäl og Svar . .
.
Notiser og anmeldelser.
Norsk slektshistorisk litteratur. Av G ustav E. Raabe
Norsk Slektshistorisk Forening
Side
l0s
313
350
338
5s6
362
571
376
381
582
387
19t
394
399
--- -r
e
---
osLo 1e48
---------
EKSPEDERES
A V C A M M E R M E Y E R SB O G H A N D E L
e
-- I
D
I
I
a a r
IT
:H:ilH:ilH:ltH:ilH:ltH:
:ltH:rl
----
lr
i l :
ITILF
'a''+-**-:l"-+ffr.flh
Alle henvendelser til Norsk Slektshistorislc Tidsslcift
og alle publikasjoner til Foreningen sendes direkte til sekreo
taren, h.r.advokat Anthon Busch,@. Slottsgt. 17, Oslo. Neste
hefte av tidsskriftet vil utkomrne omkr" mars mäned L9*9.
Eldre ärganger av Norsk SlektshistoriskTidsskrift.
RentekammeretsNorske Bestallinger 1660-1814. Kr. 5,04.
Ostermann,Iif,, Examinati juris. 1736-1814. Kr. 3,56.
- Norske teologiskekandidater ca. 1690-175*. Kr. 11,20.
Boghandel.
Fäesi Cammermeyers
r8ufiv
6.Mui
utfsrei väbensigneterog tegninger av alle slag.
utkast.
.Kopierer og gir
-Urevpapir.
Oblater.
Pregning pa
Kunsfavtrykk av gamle signeter, egnet til fotogralering.
Proftler fra Storebrands ledelse gjennom I00 är 18*7-19*7.
Fra forsikringsselskapetStorebrand har vi som gave motr
tatt 100 eksemplarerav ovennevnte bok.
Den sendeJmedlemmenegratis sä langt opplaget rekker*
mot innsendelseav kr. 1,- til porto og ekspedfiä;
ren.
Ny slektshistorisk litteratur.
O.; Gunleif binarson Saland's att og etterkomarar.1948. 16.00.
Aurenes,
KragrRonne,C.: Anetavle i listeform. 1948.4.30.
GiiTtui. O.i StattholderSeverinLsvenskiold. lllustr. 1948.16.00,ib. 19,70.
Et minneskrift.Av O. M. Sandvik.
A'iäit"'oS O, A,Grendahl; L847-19+7.
lllustr.- 1948.lb. 28.00.
Hiffnet, V,; Albert Cammermey€r. Hans liv oß virke. 194g. 45.00.
n&r-än,'., B,-H.i - Slaqtavle^Tdfte,selvigaHoltenasatten. 1948.14.40.
HvEm er hvem? 1948. Ib. J2,00'
Neumann, H.'H.; Sjaaks slegter. 1946. lb. 24'20'
Slcard, P. .' Urtegärdsmenn, podemestre og gartnere
med 1800. 3.20,
fra 1891. Ved 50-'ärsj.tb. 1941, 26,50.
Studentene
Studentene fra 1898. II. Samlet til
ib. 66.50.
Siudentene fra 1920. Ib. 70.00.
Stoid"hI I.t Tydalsslekten Stuedal med inngiftede
i Norge. Fsdt til og
Studentenefra 1897.
50,ärsjubl. 55.50.
slekter. Illustr. 1948.
Ib. 12.80.
52.00.
ö.;rTro.rs;s€miharister1828-t 879. 1948.28.00-,^ih
l/r:äi,
'ääikiis,-Irürtha.Aalerud,slekteni Kroer. Illustr. 1948'"Ib. 60.00.
Th. Bull: Kjobmapn i Bergen Edvard Isach Hambro og hans
eftersleki. Tilsalgs hoi sekretaren. Pris kr. 50.).
HgIESTERETTSADVOKAT
ANTHON BUSCH
Prosedyre,Omsetning,
Ordninger
Ovre Slottsgate nr. 17.
Telefon 42 00 98.
-.<a'rr*raf;qfifu**'"
Spesialitet:
Bobehandling,
Arverett, Navnerett
Krambodhandler Johan Rasmussen Roggen.
Av Th. Bull.
Den mann, hvis navn stär over disse linjer, var en almincl.ljg
smähandler i Bergen, som sikkert aldri hadde drlmt o{1, at ha1
sktrlde bli erindret lang tid efter sin d/d.
Grunnen til at j.S begynte ä samle oplvsninger om ham var,
at hans datter, Johanne Marie Roggen, gjennem sitt ekteskap
med kjlbnann i Bergen Edvard Isach Hambro blev stammor til
den norske gren av denne slekt, der bäde pä manns- og spinnesiden
teller sä mange kjente kvinner og menn.
Den ff,rste gang man hprer noget til Johan RasmussenRoggen
er i r77r, da han stär innf/rt i matrosrullen som
Johannes Rasmussen,rB är, f/dt i Bergen 1753,ugift; og sä tilflies der <liden af
vext, brunt haar, ej faret ffrr>. Leser rnan sä videre, stär det clen
4-mars 1785 om hatn: <udgaar af Rullen efter Collegii Or,Cre; ej
faret eller m/dt siden rZZr.>
Flans befatnitg med sj/mannslivet mä säledesha vrert minimal,
enten det nu kom zY, at han ikke hadde anlegg for det eller hans
hrgjerrighet gikk i en annen retning.
Nogen mäneder senere, 2s. aug. r7gs, tok han borgerskap
som krambodhandler; og den 14. novbr. s. ä. blev han gift i lI. K.
med Berte Marie Beyer.
I 1786 bodde han tilleie i tVlagnusOlsens enkes hus i zdett rode
nr. 26, beliggendepä den nordre side av Strandgaten mellem Toldboden og Nykirkealrnenningen. Han stod da opff,rt i 4de klasse i
ligningen som krambod- og vinhandler: <Den fulde Portion af.
i{aring og Brug
Den /. aprll 1789 kjf,pte han for 9oo rd. D. C. av Thore Erichsen Aas dennes den z. iun.r78B tilskj/tede hus og grunn i 4de rode
nr. 6o, beliggendei Strandgaten like overfor uNye Kirkens Taarn>
mellem Sr Arnold Montagne pä den ene og enken Petronelle sal.
Tangemanspä den annen sicle. 27. mai s. ä. kvitterte Aas for lrottagelsenav salgssummen.
I rTgo er taksten pä naring og bruk steqet til r So rd. og hans
fulle skatt til 3 rd. 2. rr.
20 --- Norsk Slektshistorisk Tidsskrift.
XI.
.l
306
Av en brandtakst fra I7g7 ser man, at 4de rode 1l'r. 60 var:
zao rd.
r. En bygning av r etasje
4 fag o... . -. - =
2
arker,
rned
z. Et hus av I etasje pä et ildhus
8oo
t s 8 f " g ,
. . . o . . . . . .
3 O v n e f . o . o . , r .
Samlet takst :
Iooo rd,.
Da Roggen i t78g kjlpte 4de rode nr. fu, optok han et r ste
prioritetslän i eiendornmen pä 5oo rd. D. C. hos Seminarii Fridericiani Stiftelse. Han kalles da skiftvis Johan og Johannes, men
underskriver sig der og fotf,vtig alltid ellers Johan.
Ved Nykirkens brand den 14. febr. r8oo strlk ogsä Roggens
hus med. Han mä antagelig ha fätt reddet sitt innbo eller iallfall
det meste av det, for hans hus brendtef/rst den rg. febr. Man finner'
da ogsä kort efter branden et avertissement fra ham, hvor han efterlyser et blylodd til et 8 dagers slagur som bortkommet ved clen
anledning.
lrTogen mäneder efter branden, den 7. april s. ä., solgte han
eienclommentil kirketjener ved Nykirken, Peder Rlsler, for 8oo rdD. C. I skj/tet henvises til en grunnmälsforretning av 23. juni 1747,
hvorav fremgär, at grunneieren skal betale <udi aarlig Grundefrelse
til Manufacturhuuset 2 Ort 4 sk.>. Skjltet blev undertegnet 24e
august r 8oo.
Endelig fremgär det av panteprotokollen, at obligasjonen til
Seminarii Fridericiani Stiftelse blev innl/st r r. desbr. rSor og
avlyst 15. s. m.
av
I)en Io. juni rSoo kjlpte Roggen for z 8oo rd. D. C.
'
hus
grunnmurte
dennes
5te
Mlller
kjpbmann Jf,rgen Erich
.
rode nr. r r, <der for Eftertiden bliver benrevnet under l-itr. A,
- hvorpaa mit (d. .rt.s. Mlllers)
tilligemed zde Brandfrie Kieldere
eiende og beboende nye tlmrede Vaanhuus er beroende, beliggende
i samme Rode og N,ummer under Litr. B. ->
Mlller betinget sig, at han, sä lenge han eide og bebodde huset
litr. B, skulle ha fri adgang til den fremste og minste kjeller i tilfelle av ildsväde.
Av grunnen skulde Roggen svare <hver Michaelii Tiider i
Grundfrelse til Slefarendes Fattighuus r Rdlr 3 Ort og til Manufactur Huuset paa lige Maade og til samme Tiid 12 sk.>. I grunnleie
3(J-7
av kjellergrunnen skulde Mlller betale Roggen 3 ort 12 sk. ärlig.
Skj/tet er undertegnet samme dag, ro. juni r8oo.
ste rode nr. r r A lä pä hjftnet av Strandgaten og Kippersmuget og er det nuv&rende Strandgaten nr. rr4, nr. r r B, iä ved
siden av A oppe i Kippersmuget mellem Holbergs og Nykirkealmenningen.
Som man ser, var det en adskillig stfirre eiendom Roggen her
blev eier av. Det skulde tyde pä, at hans forretnittg var i vekst. I
dette nyerhvervede hus blev han boende til sin df,d 6. juli r8zr.
Samme d"g han fikk skj/tet pä eiendommen i 5te rode, fikk
han ifllge resolusjor av 3r. mai s. ä. av overdireksjonen for <De
publique Stiftelser> av Det S/efarende Fattighuus S,tiftelsersmidler
et län pä r 6oo rcl. I). C. ä forrente med 4% pro anno og med
forfallsdager r r. juni og r r. desbr. Allerede Z. desbr. r8or betalte Roggen et avdrag pä denne obligasjot pä 5oo rd.
Brandtaksten-pä ste rode nr. r r litr. A lf,d i rSoo p ä :
r 5oo rd.
Et muret hus av 2 etasjer, r ark, 18 fag, 4 ovner
Murene
500
Ved folketellingen i rSor kalles han kjlbmann og borgerofficer. Ffusstanden bestod foruten av ham og konen, som begge
angis ä vare 4Z är, av s/nnen, Ole Beyer Roggen 14 är og datteren
Johanne Marie, to är, samt to tjenestepiker, Anne Marthe Clausen,
r 3 är, og Marte Flelene Tonsdatter, 30 är.
Efter Johan Rasmussen Roggens d/d blev hans enke, Berte
Marie Beyer, boende i 5te rode nr. r r til hun dlde 25. mars r9z7.
Noget skifte efter ekteparet finnes ikke. Det er derfor ikke
mulig ä f.ä nogen oversikt over boets f,konomiske stilling og heller
ikke noget innblikk i, hvorledes deres hjem har sett ut eller over
Roggens varebeholdning.
Hvad man vet €r, at 'de ef,terlot sig to arvinger, s/nnen L<:jf,bmann Ole Beyer Roggen og datteren Johanne Marie. Den 23. juni
r8z8 solgte hennes mann, kjpbm,ann E. I. Hambro med sin kones
samtykke hennes s/sterlodd i 5te rode nr. r r litr. A til svogeren
for 8oo spd. efter at de var kommet overens om vänhusets verdi,
som blev anslätt til 2 4oo spcl.
308
Ellers vet nran bare om Johan Roggens formuesforhold, at hau
vecl sllvskattens utligning i 1816 blev ilagt r 50 spd. i skatt. Noget
helt sikkert grunnlag for formuens stfrrelse gir dette ikke. Men
regner man forsiktig nred at skatten i Bergen har utgjort 2 ä 3
pct. av formuen, skulle han ha eiet mellem 5 ooo og 7 5oo spd'
Ifllge velvillig opgave f.ra Norges Bank vet man, at hans aksjer i
banken blev tiltransportert svigers/nnen, E. I. Hambro i 1828.
I denne forbindelse kan det v&re av interesse ä minne offi, at
Harnbro var nr. B i rekken av Bergen,sstore skattydere i 1816 med
stort sprang mellem
4 5oo spd. i sllvskatt. Der er, som man ser, et
som har
svigerfaren,
og
rikmenn,
byens
blandt
ham, som er ä finne
tilhf,rt den jevne mellemklasse.
Det kuncle vrere fristencle pä grunnlag av denne sammenligning
ä trekke den ,slutning, at Hambro sorx f"ddt jf,de ikke har hatt lett
for ä fä innpass i de gamle bergenske rikmannshjetlt, lnen har nrättet velge sin omgang blandt mellemklassen, hvorfra han da ogsä
hentet sin kone.
Da Johan Rasmussen Roggens efterlatte i rSzr averterte hans
d4d, opgav de, at han vat 68 är g1. og altsä f/,ü i t7 55. Det stetnmer me6 de Ifi nevnte oplysninger f"ra matrosrullen for r77r.
Dessverre finnes kirkeb f,kene for tiden r 750--58 ikke lenger.
Man kan derfor ikke fä kontrollert hans f/dselsär og heller ikke
ad den vei fä vite, hvem hans foreldre var. At han vrlr fddt i
Bergen opgir borgerboken; og efter navnet ä dlrnme skulcle han
v&re sf,nn av ell Rasmus Roggen.
Nogen mann av det navn forekommer imidlertid ikke i Bergen
pä de tider.
Navnet Roggen, Rougen, Rogge, Rogh, Rogg finner 1llan visstnok f/rste gang i Bergen i t6o7, da en Berendt Rogge tok borgerskap som skredder. Hans f/dested opgis ikke. I t648 tok ell
- navnet er vanskelig ä lese i borgerboken
Jochum Rogge ( ?)
fra Lübeck og i 1653 en Jochem Rogh lra Landsberg borgerskap.
Livsstilling opgis ikke for nogen av dem. Den 12. desbr. rtrgz tok
bätsrnann; og rB. jnt.
Jockumb Roggen fra Bergen borgerskap som
1697 finner vi Sibolt Roggen fra Bergen som seilingsmann. Disse
to har muligens vrert brfidre. Splrsmälet blir da, om der kan la
sig pävise nogen forbinclelse mellem nogen av disse persoller og
krambodhandler Johan RasrnussenRoggen'
Som fir nevnt forekommer ingen rnann av navuet Rasmus
309
Roggen i Bergen i ry5o-ärene. Men der er jo den mulighet, at
Johan Roggen kan ha tatt navnet efter sin mors slekt, noget som
ofte forekom dengang. Eksempelvis kan nevnes dt hans svigerfar,
,
OIe Ellingsen, tok slektsnavnet Beyer efter sin m,or. Det ligger
derfor noksä nrer ä anta, at Johannes Rasmussen,som han rett
og
slett het i rnatrosrullen i r77r, har fulgt i svigerfarensfotspor,
enten
det nu var av praktiske grunner for ikke ä bli forvekslet med
andre
handlende av navnet Rasmussen, eller han var pävirket
av tidens
honette ambisjoner.
Et utgangspunkt i arbeidet rned ä s/ke efter hans foreldre
har
111a11
i däpsprotokollen, hvor det blandt faddere ved hans
datter,
|ohanne Maries däp i ryy er innffrt Gideon og Martinus Roggen.
Ved sä ä undersf,ke kirkeb f,keneff,r rZ
So og efter 17SB finner
tltan, at ungkarl og matros Rasmus pe,Cersenog
Gierche Gideons_
datter blev kopul,ert i D. K. 6. j^r. r74g. og 17.
aug. s. ä. blev
deres s/nn Peder d/pt sarnmesteds. Faddere
var: Siri Michelsdatter, Birte Pedersdatter, Peter Meyer, Michel
Larsen og Nicol^y }fansen.
Videre finner man, at Rasmus Pedersen og Gierche
Gideonsdatt'er hadde en sf,nn, Martinus, til däpen 24. juli
ry6o. Rasmus
kalles da fisker. Fadclere var Poul Monga ard.,
Christian Mathisen,
Thomas Ffansen, Karen (uten angivelse av
farsnavn) og Esther
Bloch.
Den ro. april ry68 blev GicleonRasmussenkonfirmert
i D. K ;
og i rnatrosrulle E- nr.
7 stär han innff,rt som nr. ro3 og opgis ä
vreref/dti ry5r.
Ved ä gjennenrgä borgerboken finner rnan,
at Gideon Rastllussen 13' i^n. rTBg og Martinus Rasmussen
8. mars r4g2 tok
borgerskap som hdkere. Ingen av dem benyttet
sig da av Roggennavnet' F/rste gang det brukes er i forbindelse
*.ä Johanne Marie
Roggens däp, hvor det vel er opgitt av hennes f
ar.
Men det stär ennu tilbake ä bevise, at Gideon
og Martinus er
,
Johan Rasmussen Roggens br/dre.
Efter hvad der er anf/rt her skulde man i tilfelle
ha fire brfdre:
Peder f/dt rz4g, Gideon 17
sr , Joha' eiler Johannes rz s3 og
Ivfartinus ry6o. Der kan ha vart flere s/sken
mellem Joiran og
Martinus, men de lar sig ikke pävise.
Peder nevnes bare den ene gang ved sin däp. Han
mä clerfor
antagelig var e dld en gang i
ry 5o-ärene,hvor kirkeb /kene mangler :
At iVlartinus er sy'nnav Rasmus Pedersenog Gierche
Gideonsdatter
3ro
viser däpsprotokollen. For nu ä prfve ä fastslä brorskapet rnellem ham, Gideon og Johan kan nevnes, ät de har barn med sarnlne
fornavn. At Gideon hadde en sf,nn, som het Rasmus, sier ikke sä
meget; men bäde Johan og Martinus hadde 'en sf,nn, som het Rasmus Imanuel.
Legger man nu sammen, at Gideon og Martinus begge er
faddere til Johanne Marie Roggeo, at Gideon sikkert er opkalt efter
Gierche Gideonsdattersfar, og at Joiran og Nlartintts har sfnner med
de samme fornavn, mä man med temmelig stor sikkerhet kunne
lievde, at disse tre Rasmuss/nner er brf,dre; og da Martintts ifllge
domkirkens däpsprotokoll er sf,nn av fisker, tidligere matros Rasmus pedersen og Gierche Gideonsdatter,mä ogsä Johan Rasmussen
Roggen vrere deres sfnn. Men dermed er man jo ikke kommet
nrerspdrsmälet ,om hvor han har fätt sitt slektsnavn fua noget
mere.
A slke efter Rasmus Ped.ersensforeldre er som ä lete efter
i ärene
en näl i en hlistakk. Der levde sä mange Pedere i Bergen
nrermest
mellem r1oo og r72o, at utsikten til ä finne den rette
Martinus
mätte avhenge av om man fant et ektepar, hvor navnene
Pedersen
Rasmus
vel
har
Irormodentlig
eller Imanuel gikk igjen.
til hans
fadder
var
som
vrert en bror ,av den Berit Pedersrdatter,
l1'an
[rar
Endelig
el,dste sfnn. Det kan kanskje ogsä bety noget.
vrere
mä
nräte
navnet Johannes eller Johan, som pä en eller annen
kommet inn i slekten.
j"t' ITIo
Og nettop der finner man som df,pt i N' K' den z6'
Anne Johannesen Rasmus, som sf,nn av Peder Rasmussen og
ikke'
datter. Farens livsstilling opgis dessverre
Rasmussen
A ffrr,e noget positivt bevis for, at clette er Johan
til stltt'e
Men
Roggens fafi.ar og farmor, kan sikkert ikke gifites.
rette kan fretnfor sannsynligheten av at rnan her har funnet de
,e11datter til cläpen. og
holdes, dt i ry84 hadde Gideon Rasmussen
Rasmus Pedersen og
vaf
Det
hun fikk navnet Anne Johanne.
lä derfor nErftrere
Intet
Gierche Gideonsdatters eldste barnebarn.
enn ä opkalle henne efter farmoren'
pedersens barn, er den eldste sdnn da opSer vi pä Rasmus
sin morfar, og den
kalt efter sin farfar, den neste, Gideon, efter
tredje, Johannes, efter sin farmors far.
her har fuunet
Som sagt, noget uomstltelig bevis for at man
er, sär'iclt jtg
det
men
Rasmus pedersens foreldre, er dette ikke,
3I I
kan Se, det eneste ektepar det kan bli tale offi, forutsatt Rasmus
Pedersen er fpdt i Bergen. Men heller ikke her syntes der ä v&re
nogen tilknytning til slekten Roggen.
Om Gierche Gideonsdatter har man sikrere oplysninger. Den
19' alrg. 1722 fikk nemlig bätsmann Gideon Christoffersen
og Zjlle
Andersdatter i D. K. d/pt en datter Gierche. Ar,et i forveien, r8.
febr. r72r hadde de en annen datter Kirsten til däpen.
De mä
derfor senest vrere gift en gang i
.
ryzo.
Flvad der hittil er meddelt om
Johan Rasmussen Roggens forfedre, tror j.S skal kunne forsvares. Og det kunde
i og for sig
vrere nok, hvis det ikke var for det antatte slektsnavns
sk.ylcl. J.S
finner det derfor rimelig ä nevne, hvad jeg der har
funnet, som den,
som det synes, eneste svake mulighet for en l/sning
av problemet.
Den 13. aug. 167r blev Christoffer
Jonsen av Nordland gift i
N. K. med Karen Jochumsdatter Rogg.
Christoffer Jonsen h/rer rnan ikke mer til, hvis han
cla ikke
er identisk med den Christopher bätsmann, som fikk
et barn begravet i }tr' K. 5. febr. 1676. Sä mangl,er
kirkeb lkene helt frem
til 1689.
Som f/r nevnt blev Gideon Christoffersen gift
senest i r7zo.
Sammenligner man dette med 167r, da Christoffer
Jonsen blev
gift, blir det 49 är mellem disse to ekteskap.
Det ,er en lovlig lang
tid, da Gi'deon,hvis'det er denne Christoffer
han er sf,nn?y,kunde
ha vrert qB ät, da han blev gift med Zille Andersdatter.
Da irnid_
Iertid ikke noget f/dselsär har latt sig finne for
ham, er det noksä
sannsynlig, at han kan vard-T
/dt i tiden mellem ß76 og 16g9, da
kirkeb/kene mangler. Det vilde gi/re ham
minst 5 är yngre, stik
at man skulde kunne regne med, at han iallfall
ikke var mer enn
h/ist ß ät, da han giftet ,ig, ja kanskje
enda nogen är vnflre.
Teoretisk umulig er clet derfor ikke, at han
kan ha vrert en s/nn
av Christoffer Jonsen og Karen
Jochumsdatter R"gg. IIun er visstnok identisk med den Karen
Jochumsdatter Roggen, som df,desom
enke i IV. K. sogn 20. mars r4og.
Da det synes helt häpllst ä finne andre nogenlunde
antagelige
oldeforeldre til Johan Rasmussen Roggen,
er j.s tilblielig til ä
holde pä Christoffer Jonsen og Karen
Jochumsrcatter Rogg som
de eneste,som med en smule berettigelsekan ha
skaffet ham aclgang
til Roggennavnet.
Hvem Karen Jochumsdatter Rogg er datter
äv, lar sig rleppe
3
pävise. Som gift i 167r mä hun antas ä v&re f/dt ca. 165o og kan
da ha yart datter enten av Jochum Rogge ( ?) f::a Lübeck eller
vart elr sfster
Jochem Rogh Ira Landsberg. Hun har sikkert
av ,den bätsmann Jochumb Roggen, som tok borgerskap i 169z og
sorn i 1686 bodde i 3dje rode med sin kone Maritte Olsdatter.
Som det fremgär av de foreliggende oplysninger har det ikke
lykkes ä gi en sikker forklaring pä, hvor Johan RasmussenRoggen
hadde sitt slektsnavn fra. Men uansett om der finnes en slektskapsforbindelse mellem ham og den slekt, hvis navn han antok, eller
ikke, er det kjennsk"p tit ham, som nu er erhvervet, av betydelig
interesse,fordi det viser oss en maflfl, sorn kommer fua ukjente ltg
i folket, bryter med sine fedres yrke og formär ä bane sig sin egen
vei i livet og blir stamfar for en ny slekt.
Det rnan nu vet om Johan Rasmussen Roggen, er at han er
har
vokset op i et niljf, hvor mennene gjennem flere slektledd
av
dltre
hatt sitt yrke pä sjlen og hvor deres koner har vert
fotspor.
sjlmenn. Selv rnä han ha vart f/dt til ä gä i sine fedres
har
ikke
matrosrullen,
i
stär
det
sorn
Hvad grunnen er til, at han,
rnulikan
vekst,
av
liten
var
f.art si,cenr77r, vet vi ikke. At han
liv. Men
gens tyde pä, at han ikke tälte en sjlmanns strabasi/se
hjem
hans
i
ett kan man v&re sikker pä, at de lkonorniske forhold
som ün8,
har 'art slik, at han har mättet ut og tjene sitt brfrd
til en av byens krambodhandlere.
.og da er han rimeligvis kommet
for uten midler vilde han i
vrert,
Flittig og sparsom mä han ha
r78S ikke kunne ha nedsatt sig som handelsmann
eienEn viss tillit mä han ogsä ha nydt, siden han ved sine
ordnet
har
han
domskjf,p fikk pantelän av offentlige midler. og at
av avdragene'
betalingen
viser
sine forpliktelser tilfredsstillende,
at han mä ha
viser
formuesforhold,
Det lille vi vet om hans
tf,r slutte av
ogsä
man
Kanskje
lratt held med sig i sin forretnitrg.
Inann'
forsiktig
og
klok
hans f,konomiske stilling , ät han vaf en
si.g
ä
innlate
til
friste
som kjente sin begrensning og ikke lot sig
pä mer enn det han forstod sig Pä'
relieff tilslutt
Det kan ogsä tjene til ä stille ham i det rette
skjebne.
brldres
hans
ä sammenligne hans og
Roggen
Som tidligere. nevnt tok bäde Gideon og Martinus
held.
hans
av
fristet
borgerskap no[.r, ä, efter ham, sannsynligvis
for
blev
Resultatet
De har b.gg. sikkert ff,r den tid fart til sjls.
bo
Gideons
blev
deres vedkommende kummerlig. Allerede i tTgs
313
konkursbo. og da han
tatt under skifterettens behandling som
vet man at han i
d,pdei tgtz kalles han sjfifarende. om Martinus
rgo4 bodde i 9de rode nr.6o og da kalles seilmakerarbeider'
sig, er alleAv de to barn, Johan Rasmussen Roggen efterlot
E. I' Hammed
gift
rede nevnt datterer, johanne Marie, som blev
og mest kjente
bro, og som er den, som har skaffet ham den stfrste
Bergens for ef,terslekt. Slnnen ole Beyer Roggen blev en innen
s/nnen, Tohan
retningsstand kjent og ansett mann av hvis barn
]Jernhard
sfnn'
annen
en
mens
Roggen, blev bäde prest og prost,
nyoprettede
noIg.r, i rB57 konkurrerte om den ved Universitetet
I 186r blev han
stipendiatposti nordisk litteratur dog uten ä fä den.
i Chribestyrer og flrstelrerer'ved det nyoprettede blindeinstitutt
stiania.
Biskop Eiler Hagerups Nordlandske visitas
anno 1734.
Ved
S. H.
Finne-Grsllll.
Originalen tit efterlllgende visitasberetning finnes i Det kgl. Bibliothek
sllifet en
i Klbenhavn, nr. zBSs 4to Gamle kgl. Samlinger. I avskriften er
og
lesere,
tidsskriftets
for
har
interesse
del setninger, som liten eller irlgen
men ikke
ordlydende,
er
engivelsen
.
Gj
.
.
.
.
ved
markert
er
utelatelser
disse
bokstavrett. De ,ef.terf.f,lgende noter skyldes meddeleren'
Anno 1734 den rz. april reiste [j.g] fra Trondhiem og kom
den 24., paaske aften, til Lpd,itt'gensprestegaaf'd,den norderste i
Salten, som er 6o rnil.
L]
Ef tersom f orrige sogneprest lI acob Sztendsen P or eliu's var
dfrd, og sukcessor lArnold,ws Schyttezl vaf end ikke kommet til
-h/itidsclage
stedet, saa forrettet j.g kirketjenesten alle tre paaske
vecl denne hovedkirke. Fer r r. pasch. lzS. apr.] skede visitationen
fior en vakker mrengde almue. Ungdommen kunde lase i bok og
men faa kunde med forstand Si/te
oplresekatekismum udenad
rede for lardomrnen, hvorpaa jeg drev med flid. Finnefolket i Tysfjord var tilstede. deres ungdorn var ingenlunde slettere end de
andre. Hver hadcle sin bok, hver sang sin salme, hver lreste op
sin katechisme og Davids salmer. Deres skolemester I ens Siwrsen
314
og examinerte dem paa sin brukelige
maate, hvortil de svarte
frerdig, oS rnanden var enfoldig god.
Missionarius f en's Kild,al s var tilstede
og beretttet at blandt
bondefolket findes megen signeri med ord
at lrese paa alle svakheter
- hvorfor jeg anbefalte harn
tiltikemed den tilkommende'rogrr.fr.rt
derom nf,ie at inkvirere og strabe at overbevise
folket rned al flid at
faa saadan daarlighet avskaffet . . . For det
/vrige findes paa dette
sted god kirkeskik . . Kirken er vel reparert
. .
Kirkegaarden
fandtes i god stand med stengjarde og gr/fter
og de fattiies forsorg vel foranstaltet. f)en anbefalte undervisningshi.lp
for Finnefolket i Tysfjord er hittil vel befordret og det isrer
ved forrige sogneprests gode forstand og omhyggetighet
Onsdag den zB. april begav j.g mig paa reisen, kom
freclag
aften med stormvind til S k i *, v
/, som er 25 mil ; disse mil er
flux lrengere end andre norske mil. Paa Skjarv,f,
blev j.g liggende
vrerfast seks dager for snefnug, m/rk luft og forfrerdelig
storm,
da 'ingen folk kunde komme enten tit eller f.ra land.
Presten paa Skjerv/, hr. Rasrnws schjeld,erupa beretter
at
saadant var og kuldens haar'dhet med sne lang tid paa s,ommeren
forlkes aat for aat paa disse steder, hvilket sluttes at foraarsakes
av isen fta Spitsbergen, som hvert aar strrekker sig lengere hit
til
Finmarkens land. Han beretter at ha hftt av de hollandske
Gr/nlandsfarere at dienne is gaar nu saa langt ut i havet at
det hqlie
Spitsberg kan ikke Inere sees av de Äeilende sorn seiler nrer
ved
isen, da det dog for 3o aar siden var hlit at se.
Torsdag den 6. mai reiste j.g tidlig om morgenen fra Skjarv/,
kom til L o p p e n ved middag, hvor ingen folk var at faa, reiste
med 4 mand derfra, kom ut i en hastig paafaldende storm og om
aftenen fik havn udi FI a s v i k; var den dug reist store Finmarks4
mil. Udi Hasvik laa varfast fredagen over - ingen folk var at f.aa.
Lf,r'dag reiste med samme 4 mand og kom til A I t € n, som
var 5
store Finmarksmil.
Ved 'dennemin f /rste ankomst i Finmarken befandt j.g straks
saa store vaskeligheter: r. stor armod blandt disse indbyggere, som
hver d"g maatte ut at sanke fra havet ff,de for sig selv og sine f.aa
kreaturer. Naar de skulde reise til saadan flytning, hadde cle
lidt klrer, intet br/d at ta med sig; de, som kom til at reise, blev
mange dager borte, inden de kom hjem, hvorover deres kreaturer
kreperte, hvilket de begrred, saa det var en stor ynk at ta dem paa
315
. .
J' de
reisen. z. den store distance rnellem de laa indbyggere
samt
andel
iil
land
og
en
fra
o
forfardelig lange fjorder, overhode
egenog
art
orkans
en
de forfrerdelige blasende vinder, som har
vanskeskap. 4. slette havner . . . og i de faa, som findes, kan endda
m,aattej.g
ligen en stor baat bjerges og beholdes..Av saadanaarsak
kotnme
savne flytningsfolk paa hvert sted, fare avsted med faa folk,
vansmagtige.
de
vederkvrege
kost
og
penger
sent frem og selv med
bort
Derav rnaatte j.g straks slutte at det vilde ta for megen tid
forbud
mit
yardlhus
Endskjlnt
til vads/en .
at komme omkring
j.g straks fta
var cla reist omkring Yardphus til Vads/en, saa lot
Alten en finl ap lf,pe ,over fjeldene til Vads/en med brev til provsten
lnr. Lwd,ztigchristia,n Paws,6 at han vilde reise hjemmefra og tnfte
22 finmarkske mil hit at
mig i sit naboprestegjeld Klllefjord
reise og like saa langt tilbake, hvor j.g vilde mlte ham.
Dorn. II p. Pasch. tq. mail visiterte jeg i Altens hovedkirke,
hvor hr. Knwd, LeeycT prredikede forsvarligen. Efter prediken forklarte j.g Evangelium og anstilte en katechetisk examen, da de
gamle ,i deres stoler og de unge paa gulvet med god lyst og andagt
oplaste katechismum og lod sig den forklare. Sognepresten lot
h/re sin examensmaate, som var god og opbyggelig. Finnerue,
som var tilstede, gav tilkjende at den beskrivelse, som missionarius
Sj/r om dem, den var riktig
Presten androg at den ene skolemester for Finnerne, I{iels
p ed,ersend. yngre, har paa nogen tid vreret fors/mmelig iblandt
sjlfinnerne, men om de anclre skolemestre samt orn missionario
Presten med klokkeren
vidnet han at de var flittige og redelige
samt hosboende sorenskriver Peder And beklaget det f.otf-f,reriske
vresenhos de handlende, s,omf.6rer hit og udsrelger brrendevin alle
hellige dager i overfl/dighet, hvorved Nordmand og Lapper sin
det j.g tilsagde at ville referere. l)er
drukkenskap kontinuerer
fattedes ikke paa forargelige personer, om hvilke j.g gav mine
.Alten kirke er en vakker, stor kirke,
concilia saavidt ske kunde
omtren t zo aar gammel, men av mangel paa bordklredning og taliets
konservation er den nu ganske raatnet, saa at den rnaa bygges
paany.
Natten til den ro. mai reiste j.g fra Alten med godt var [kom
sent om kvelden til Hantmerfest, 5 mil ; den r r. tidlig paa morgenen
videre til Maasfen, 5 mil; den 12. f.ra Maas/en til K-jelvik. 2 mil;
den 13. 1ra Kjevik over havet til Klllefjorcl, og kom til Sverdholt
3r6
og Laksefjord], nlen nordosten blev
strerk at blase imot, ingensteds var havn at f aa paa denne side,
derfor maatte jes holde sjlen
og lavere indtil om aftenen kl. rr, da j.s
blev tvunget av stornr
og sjlgang at seile tilbake til Kjelvik,
hvor j.s ankom kl. 2 om
natten' Samme nordost storm kontinuerte
den s/ndag over, saa
jeg kunde ikke komme ind i
Klfletjord at visitere.
Midlertid blev D'om. 3 p. Pasch.
[16. mai] prredike- og kirketjeneste forrettet i K /ll e f j o r,cl av hr.
Sigvarct Kild,ahl,z som
efter pradiken examinerte almuen og gav mig
saadan beretning:
ltrordmandene baade gamle ,og unge var ganske
slette, ganske faa
kunde lase i bok, ingen kunde lrese utenad sin katechismum,
langt
mindre med nogen forstand svare til lrerdommen.
Finnerne av Laksefjorden var forsamlede i
vakker mrengde
tillikemed deres missionario over pstfinmarken p
ed,er f) ohn 8 og
skolemesteren trsaclc Thomes1n; de blev examinerte
og alle befandtes vel oplrerie, baade at lreseudi danske b/ker,
at oplase katechismi lrerdom utenad og at svare mecl forstand paa
det som skoletnestereni det kvanske sprog spurte clenr
men de kunde endnu
ikke saa vel gi gjensvar i det danske som i det kvrenske sprog
. . .
Baade missionarius og skolernestersamt alle andre roser
Laksevaags Finner for rneget skikkelige, fromme og flielige og kristelige
over alt
lVlissionarius er selv en forstandig, retsindig og opriktig mand sorn ingen flid sparer. K/llefjord kirke er,ganske
forfalclen, maa nedrives og av ny opbygges.
Mandag morgen den 24. mai kom mit forbud tilbake fua
\'-adslen og bragte brev fra prosten Pa,us5 at han ved sin hustrus
yderlige svakhet, sin aldste datters d/d og legems- mecl sindets
svakhet var forhindret at antrrede saa farlig en reise og kunde
clerfor ikke komtne . . . Videre for pst-Finmarken ktrnde j.g ikke
utrette.
D e n 2 r . m a i , s t o r eB e d e d a gv, i s i t e r t ei K j . l v i k s
kirke for en
stor almue. Prosten hr. Jen,sKrog e prrediket godt og opbyggeligt.
Nordmanclene fandtes frerdige at lresei bok og svare med forstand,
saa der kunde h/res at paa dern var anvendt flid. Finnetolket av
deu store Porsaugerfjord var tilstede alle sorrl komme kunde, alle
har lrert noget, de fleste saa vel skikkede at oplase katechismum
at det var en glade. Porsangers like saa vel som Laksefjorcls Finner holdes for at vare de beste og skikkeligste Finner, hvilket og
317
lot sig se av alt deres vasen
Al den Finne-almue var fem dager
stadig her ved kirken.
ilIissionarius I ohan Falch,L0 var her tilstede samt og Poisangers skolemester Anders lwrspn, som beviste sin flid at vrere
ustraffelig. J.S anbefalte isrer til alle rnissionarier og skolemestre
at de holder Finnefolket til det danske sprog
baade i daglig
samtale og i al undervisning
Dom. I\r p.Pasch. lzS. mai] skete prestevielsei Kjelviks
kirke, da Sigztard Kildal, ordinert sogneprest for Kllleff ord, f oltatr,
Folclc.Lo prest for Porsang€r, hvor,over Finnerne glredede sig at
de fik missionarium ordinatum.o) Intet forargerigt findes i dette
distrikt, hvor baade prestene straber at holde menighederne i gocl
orden
- og handelsbetjentenehar beste ros for kristeligt og retsindigsteforhold. Kjelvik kirke har 2Z nordmrend, I\faasl kirke 12
og Skarvaag kirke 5 nordmand.
Udi Ing/ens
p r e s t e g j e l de r s o g n e p r e s th r . H a n s H e n r i h
Irgens,LL som har 20 aar tjent i Finmarken rned god flid og frukt'
til undervisning og orden i 'renighederne.
U d i H a m l 1 l e r f e s t e r s o g n e p r e sht r . A r o n P e d , e r s e n , L
e2
n
arbeidsom, lrerd og kristelig tnand, hvis menighed er bragt til god
undervisning og orden.
Udi L o p p e n er sogneprest hr. Claus Schwlt,Lsen stilfar,lig
mand, som sylles at mene det vel i sit embede,men har ikke megen
geh/righet hos de fleste, han har dog adskillige fronnme og vel oplyste folk, baade ganrle .og unge at fremvise . . .
Den 29. mai kom j.g med beste vrer og vind ut av Finmarken
og om aftenenheldig til Sk j rerv /.
I)om.5 p.Pasch. [So.mai] visiterte Skjarv/ kirke, hvor
pr'osten hr. Rast'nwsSclcielderupL+ prediket forsvarligen. Han
er
forstandig, arbeids,omog duelig mand. Almuen var i stor rnrengde
tilstede, baade Nordmand og Finner, hvilke alle var vel oplarte,
forstandige og lydige. Missionarius Hans Hauren med sine skolemestre under prestens gode konduite har gjort god frukt. Kirken
har ingen indkornst, dog har presten fundet raad at opsatte en
vakker, stor, ny kirke, vel indrede,tog forsynt paa alle maater.
Fest- Ascens. tS. juni] visiterte i K a rl s en, hvor prestenhr.
/
a) Her er begaat en lapsus, o : hr. Sigaa,rd, Kild,at som nys
o,rdinert
sogneprest til Ki 4llefjord ordinerte missionarius J ohan F-atch
til sogneprest
i Alten-Talvik.
3r8
Sincon Kildal t5 pra,Ciket enfoldigen. Almuen i vakker
mengde
tilstede baade Nordmand og Finner, men deres oplysnirg
var ikke
saa almindelig . .
D o m . 6 p . P a s c h . t 6 . j u n i ] v i s i t e r t ei r r o m s / e n ,
hvor
prosten hr. Henning Jwnghans16 findes en god, vellard og kristelig
mand. IJngdommen var passabelog begynder overalt at forbedres.
Kirken findes i meget god tilstand.
Den 9. juni visiterte i Lenvik
kirke, hvor prestenhr. Iohan
Arnt Meyer'7T pradiket ret godt. Almuen av Lenviken gjorde god
r e d e f o r k a t e c h i s m il r e r d o m . A l m u e n a v H i l l e s / e n
var her
tilstede og gav god f.ornfiielse.Almuen av Mref jord
var her
tilstede till'ikemed presten hr. I{iels Morte??,sen,!8
en aldrik og stille
tnand, som gjorde god rede for deres lardom. Finnefolket av
rYlalangen var her tilstede og fik godt vidnesbyrd om deres
kristelige forhold, og de var smukt oplyste.
Den ro. juni var j.g ved Hevne kirke paa Dyry'en, hvortil og
henh/ter Tran/en. Der findes fromrne folk, som er begjrerlige efter
Guds ord, beklagede at de nyder kirketjeneste saa sjelden, fordi
presten bor saa langt fra dem. De henhfrer til lbbestad.
Fer. r Pentecosta[rS. juni] visiterte i I b b e s t a d kirke, hvor
presten hr. Clwistian W egner Le prrediket helt maatelig. Almuen,
de gamle og de unge fandtes slet oplyste. Missionarius Erilt B erg 20
var tilstede med finnefolket av Astafjord og fremstilte de unge, som
har vreret i hans skole, hvilke baade lreste vel og svarte smukt til
alle stykker. Men han klager haardt over de gamles ulydighet og
gjenstridighet. Saa var denne menighet baade N'ordmand og Finner de sletteste, som j.g fandt paa denne reise, og her var meget
at srettetil rette. Ibbestad kirke er en skj/n stenkirke, som nu findes
i god stand.
F e r . 3 P e n t e c . [ t 6 . j u n i ] v i s i t e r t ei E v e n e s k i r k e , O f o t e n ,
hvor presten lcr. Jochunc Letlc2L pradikede upaaklageligt. En stor
almue, baade Nordmrend og Finner, som alle har stlrste fornlielse
ved overhf,ringen
Finnefolket forfulgte mig av kirken med
glad r/st, takket Kongen for sin naade og mig for min n€rv&relse,
lovet forbedring med rnere og bad mig snart komme igjen, saa at
det bevreget meget.
Fest. Trinit. lzo. juni] vi,sitertei T ro n d en e s kirke, hvor
presten hr. Mathias B onsaclt, prrediket opbyggeligt. Ungdonlmen
fandtes at vrere med flid /r'ede . . Klokkeren paa dette sted var
3r9
a r b e i d s o m ' o gd u e l i g t i l d e t a r b e i d e . A l m u e n f r a K v r e d f j o r d
var tilstede, blev examinert og fandtes vel /vet. Deres prest, hr.
Loren'tz Burchardt 23 er en tilforladelig prestemand, som
Sj/r sin
tjeneste vel. Almuen av S a n d var her tilstede, blev examinert og
fandtes vel /vet. Deres prest, lw. Henning Bpdther24 er en god
prrcdikant fremfor mange, betjener sin menighet vel.
Presten fua Torsken
var beordret mecl sin almue atmflte
her. Almuen kom ikke. Men presten, Ior. Saend,Peller2S fremkom.
Over ham blev f/rt klagemaal isar av Kongens foged, And,reos
I'pnder, som i en hel forsamling androg mundtligen - det j.g bad
ham at ville gi mig siden skriftlig - hvorledes der i Tnrsken iroldes
forargeligt hus med megen drukkenskap, hvortil baade denne pre,st
selv og hans sognefolk er forfaldne ; derav findes det saa stor vankundighet, slet kirkeskik og daglig aapenbar Guds f.ortfrnelse
han overtydede og presten at han forleden aar udi Bergen gav forargelse fra sig, da han i sin prestelige habit lot sig satte udi vejesk'aalenpaa Garpebryggen tit viclunder for alle. Saadan fogdens andragende blev av de flere nrervar,ende prester og sorenskril,eren
stadfrestet saaledes: at dem er vitterligt et almindeligt rykte
om
prestens drukkenskap, oS hvor de har set ham, der har
de ikke
andet kunne merke at han var beskjanket og gaar jevnlig med
et
rus. Dette vilde presten til,dels undskylde, men overbevisningen
var for stor, thi faldt han hen til at be vemodelig om medlidenhet
og
utbe sig end en pr/vetid paa et aar . . . Alle de tilstedevarende bad
for ham, at han i henseendetil at han er en ung mand, som
har
familie paa fattige vilkaar, maatte for denne gang pardonneres
paa
sit embede og paa en foresat tid endnu prlves.
JeS befalte ham
derom at Si/re sit l/fte og forsikre mig skriftligen at han erkjender
sin daarlighet og velfortjente avsrettelse. . .
J.g tok l/fter av hans
naboer, i-srerhr. Henning B/dtker paa Sand og hr. Niels Mortensen i Mrefjord, at de n{ie vil ha tilsyn ,med denne prests levemaate . .
JeS dikterte ham en mulkt paa 6 riksdl. at gi til de
fattige presteenkerher i Senjen for denne gang . . pardonnerte
ham
og forundte 'ham r aars prlvetid. Men hvis han kontinuerer sine
fiorseelser - da skal han straks vrere avsat og lide dom som
en
forargelig, uduelig menedisk prestemand.
Den 2?. juni visiterte udi Dverberg
hovedlcirke,hvor
presten, lcr. Iens Haeding26 pradiket opbyggelig og andaktig.
Almuen' saavel de gamle som de unge, var paa beste maate underviste
32o.
og her var god fornlielse udi kirken. Dverberg kirke er i avvikte
vinter knust av torden, saa den maa nybygges. Annexet A n d e n e s
kirke blev nu begyndt at opt/mres. Hr. Jens Hveding er en aldrik,
sagtmodig, lrer,dog duelig mand. Hans indkomme kan ikke regnes
til roo rdl. Derfor er han fattig og burde fremfor nogen anclen
promoveres.
Efter kirketjenesten tilspurte j.g provsten samt almuen om
kapellanen ved Andenes hr. Sz,end,Larsen Rist,2Thvilken har et
almindeligt landerykte, at han i mange aar har levet som en liderlig,
fordrukken og forargerlig prest. J.g la det paa enhver'ssarnvittighet
for Gud at arrsvareom de fordulgte sandhet og ikke nu til mig avla
riktig vidnesbyrd herom. r. Hvo rpaa prosten hr. Ilveding med
stfrste sagtm,odighettilstod og beklaget at det var altfor sandt, at
d.ennehr. Svend Rist har i mange aar f/rt et liderligt og forargerligt
levnet, at han til overfl/dighet daglig drukkenskap er hengit, 7t
han meget letsindig, ulovlig og uforsvarlig sit embedehar forvaltet,
at han i sit ekteskap med at ,slaa sin hustru har ofte forsynclet sig.
har advaret denne kapelJ.g tilspurte prosten om han ikke troligen
tid har ingen advarsel
jo
denne
til
rnen
ofte,
lan ? Han svarte :
saadant kunde nrekte?
han
om
fruktet. J.g tilspurte kapellanen selv
Ifan svarte mig: nei, j.g kan det ikke nrekte. 2. Klokkeren paa
Andenes, en gammel mand, 8r aar, blev fremkaldt sam't de tvende
de alle tilmedhjelper,eMad,s Hanssen og And,reas Gabrielsen
.
stod og beklaget at det onde rykte ,om hr. Svend er altfor sandt
pr,ovsten ,tilspurte medhjelperne om de vite at der uti Andenes,
3.
siden denne kapellan blev mot hans vilje der indsat, er blit saadant
uskikkeligt vresen at det snart rnaa kaldes Sodoma, hvilket de alle
rnaatte tilstaa sandt at v&re. Paa saadan sakens beskaffenhet forkynclte j.g i II. kgl. M"jestrets navn . . . at kapellanen hr. Svend
Rist skal v&re avsat fra denne sin prestetjenesteog fta denne dtg
eller
ikke rnere nogen prestelig forretning enten i denne menighet
allernaadigste
Kongens
vinder
og
andetstedsforeta, f,ftend,han finder
opreisning.
Den 24. juni visiterte i H a s s e 1s hovedkirke, hvor kapellanen
at
hr . p eter Dr ej e,r28 prrediket slet, blev korrigert og f'ormanet
barnelrerdomudi
frerdig
og
smuk
fandtes
bedre sig. IJngdolnmen
fra B O var her tilstede, blev examinert og fandtes
rnen. Ai-.r.r
og vel
vel lvet av deres prest hr. Hans Borch,zs som er en fattig
blev
tilstede,
her
var
s
n
e
intentionert prest. Almuen fra Q ks
32r
examinert og fandtes vel /vet av deres prest hr. H ans Celius,3o
som er en hurtig og vittig (cr forstandig) prest. Sogneprestenpaa
H a s s e l, lcr. t/illad,s BingsL er en aldrik, from og vel meritert
mand . . . Finnefolket av Hassel og Sortland var tilstede; mange
av dem gjorde like s:aa god rede for katechismi lrerdom som de
norske, nogen var srer forstandige og oplyste.
D o m . r p . T r i n i t . l z 7 . j u n i ] v i s i t e r t ei B u k s n e s k i r k e u d i
Lofoten, hvor presten hr. Leonhard Sidoniuss2 prrediket slet, blev
korrigert; ungdommen fandtes temmelig god i lresnittg og lardom.
Almuen fra B o r g e var her tilstede, blev examinert av deres prest,
hr. Christopher I{ orynon33 og fandtes meget vel underviste og
fardige at forstaa troens lardom. Almuen fra R lst og V E,r/en
var tilsagt at mlte her. Deres prest hr. Sztend,Tostrups4 fremkom
og berettet at hans almue var i saa stor armod og trang for brf,d
at de kunde ikke t1€re sig nogen dager paa denne reise ind over
havet . . .
Fest. Visit. fz. juli] visiterte i V aage n s kirke, hvor der
findes baade god prest, hr. Elias Schqning,ssog god menighet.
kirke, hvor
D o m . 2 p . T r i n i t . L 4 . j u l i ] v i s i t e r t eH a m m e r /
der er god prest, hr. Iüiels Schjelderup,s6 og god menighet, god
missionarius ved navn Iacob Pareli%s,3Tog velskikket finnealntue.
D. 6. jwli visiter.tei S t e g en s kirke, hvor kapellanen hr. I{iels
Heggelundss pradiket passabel. Alrnuen laste katechismum, men
uten forstand. Finnefolket var bedre end nord,mrendene,og deres
missionarius locob PareliussT examinerte dem smukt.
D. B. jwli visiterte R f,r stad kirke, hvor der er en god prest,
og en smuk oplyst almue. Miss. Parelius examihr. Iohan Ra,sch,3g
l
l
nerte F o o us [Fol'den] finner til stor f.ornfielse, de takket Kongens naade n:redglad rf,st.
Donr,.3 p.Trinit. [rr. juli] visiterte i B o d / ens kirke, hvor
findes en trofast og god sogneprest, lcr. OIe M eldal, o og en vakker,
stor og vel oplyst menighe,t. Finnene udi dette sogn blir ved sogneprestens flid og bekostning vel butjent, og de var alle tilstede.
D. 14. jwli visiterte i S k j *tv f, kirke, hvor presten hr. Rosrnus W allund 4r prrediket passable; hans maate at katechisere paa
blev korrigert. Almuen var meget bevregelig, glad ved undervisningen og takket meget. Missionarius Parelius var tilstede med
finnealmuen av Skjrerstad og Saltdalen, og de var vel oplyste
fik et rosvrcr,digt vi,dnesbyr,dav sine lrerere. Almuen fra S a I t2l -- Norsk Slektshistorisk
Tidsskrift.
XI.
322
d a I e n var her til'stede; de blev examinert og fandtes villige at
exercere sig selv, lare sig selv, men hadde liten hjelp av prest
eller klokkeren. Presten er en ulrerd, simpel og ubegavet mand, nren
redelig foruten sorg for Gud og sin naste.
D. 16. juli vi'silstte i G i t d e s k a a I hovedkirke, hvor hr. P ed,er
Brwn,42 en god, duelig og flittig sogneprest findes, og almuen er
v e l o p l & r t . . . F i n n e f o l k e ta v B e j e r e n v a r t i l s t e d e ,h v i s u n g d o m
gav nordmrendene intet efter i lresning . . .
Dorn. If/ p. Trinit. [r8. juli] visiterte i M El/ annexkirke,
hvor sognepresten hr. Iacob Munch a3 prrediket slet, katechiserte
slet og holdt slet orden. tlngdommen var sle,t baade at lrese og
fiorstaa katechismum. Sognepresten har slette egenskaper for saa
stor en menighet at forestaa.
D en r 3. juli visiterte i R / dfl hovedkirke, hvor kapellanen,
Icr. Peder Ghdaa pradiket bedre end sognepresten. Ungdommen
befandtes her noget bedre end i Mr-lf,. Dette prestegjelds tre kirker
er forleden aat reparert.
D en e r. jwli visiterte i I{ & s n e hovedkirke, hvor presten,
hr. Rasrnus Raclclpw 45 pradiket godt, katechiserte vel og ungdommen var skj/n. Kirken i fuld stand og al'ting i beste orden.
Den 22. var j.g i annexet Mo at bes6 det nye skolehus for
finnerne, som var forsvarligen indrettet. Fjel,dlapperne var ankomne
ned fra fjeldet med de tvende skolemestre, hvorav nogen kunde
katechismum paa"lappisk, nogen paa svensk, nogen paa dansk, de
siste var best oplyste
D. z3de visiterte annexkirken H e m n € S, hvor kapellanen hr.
f ens Ang eI aG katechiserte vel, og ungdommen var skjdn i lrerdommen.
D ' o m .V p . T r i n . l r S . j u l i ] v i s i t e r t ei V e f s e n s k i r k e , h v o r
presten hr. Spren Spentrup4T prrediket godt, katechiserte vel . .
Her ligger mange krohus nest ved kirken til stor f.ofi./relse.
Den 22. jwli visiterte i A I s t ahau g kirke, hvor kapellanen
hr. Lorentz Dass 48 prrediket forsvarligen. Prosten, mag. Dass,49
katechiser'temed stor flid. lJngdommen var vel exercert.
Den 29. var paa V e g/ en at bes6 den nye kirke, som var
vakker, 'dygtig og frerdig i alle maater. Denne almu e mf,ter i Br/in/
kirke.
D en 30. juli visiterte i B r f, n f, hovedkirke, hvor kapellanen
hr. P eder H ersleb50pradiket vel. Sogneprestenlcr. I acob H ersleb 51
323
katechisertemed stor flid. Sognefolket var vel exercert. God orclett
holdes i d,ennemenighet . r .
Do'tm,.VI P. Trin. [r. aug.] visiterte i annexkirken Vatsaas . . Almuen fandtes her som i hovedsognet.
D. 5. aug.visiterte i annexkirken L e kP, hvor kapellanen hr.
52 prrediket passable. Ungdommen var nogenI ohan Marclerm,an
lunde . .
D. 6. aug. visiterte i I{ et f, hovedkirke, hvor ungdommen
fandtes likedan sorn paa Lek/. Presten hr. konsistorialraad Randulf 53 var bortreist.
Dowt,. I/II p. Trin. [8. aug.] visiterte i Fo s n e s hovedkirke.
Sognepresten hr. I{iels Thulesius 5a pradiket passable, katechiserte
saare slet. Er br/stf.reldig i sin levemaate, lovet forbedring i begge
deler. Kapellanen I4r. H ans H elsinge 55 katechiserte bedre, og ved
hans flid i faa aar er mange oplrerte, som lot sig kjendeligt hf,re i
kirken.
D . r r . a u g . v i s i t e r t eR a n u m s h o v e d k i r k ei O v e r h " l l e n .
Sognepresten hr'. Morten, Lund56 pradiket vel. Han examinerte
grundeligen. Kapellan lcr. Peter Anqel 57 examinerte upaaklagelig.
Älmuen var vel exercert av disse zde mand. Missionarius hr. Poztl
Muus 58 var fra fjeldet ankornmet, bragte overhallslapper med
sig . . . som gjorde vakker rede for barnelardommen.
Dorn. VIII. [r5. aug.] visiterte i annexet H a lmf, og indviet
kirken paa samme tid. Kapellanen hr. Hans Helsinge 55 examinerte,
og ungdommen var godt incipientes.
D. t8. aag. visiterte B j frr n p r s hovedkirke. Kapellanen lcr.
Otte H elrn 59 prrediket passable. Han examinerte nogenlunde vel.
Klokkeren var og vel skikket at examinere. Ungdommen var som
gode incipientes.
Dotn. IX p. Trin. l"z. aug.] visiterte i A af.j or d hovedkirke,
hvor sognepresten,hr. Albert Top 6o prrediket opbyggeligt. Han
examinerte vel. flngdommen opleres forsvarligen.
Den 25. oltg.visiterte Villems
hovedkirke,hvor sognepresten, hr. Eiler W essel6t prrediket vel. Han examinerte forsvarligen. Han holder en god skolemester. Blandt ungdommen var
nogen ser forstandige . . .
D. 27. aug.visiterte annexkirken R i s s e n. Sognepresten,lcr.
Mi,ckael Stub 62 prrediket vel. Han katechiserte med god forstand.
324
Tre skolemestreholdes, som er ser flittige og duelige. Ungdommen
er her den lardeste i det ganske stift.
Dovn. X p. Trin. lzg. aug.] visiterte S ta d s byg d hovedkirke.
Den ene skolemester katechiserte alle katechismi parter til sttrirste
f.ornfielse. Skolemester og ungdom har ikke like i dette stift.
Alting er her i god orden.
[Biskopens reise frem og tilbake strakte sig over tTzYz rnil.]
er tilfliet en <SerdelesunderDen sistedel av bispensvisitasberetning
retning
om missionen
udi
Nordlandene>.
Ilerav
kan
fllgende
meddeles :
Missionarius
M i s s i o n e n sr . s t a t i o n i Q s t f i n m a r k e n :
Peder Dohns skikker sig redelig og tro med al fromhet og forstand
i sin tjeneste. Skolemesteren i Laksfjord, Isak Thornesen, er en
vakker og vittig [", klok] mand . . . De tvende skolemestre i
Varanger, ' Iaer Pa.u,lsenog Harald Mathisen har beste vidnesbyrd o . Ped.er Dohn beklaget at pro,sten,hr. Paus,6 ikke kan fordra hans person . . .
M i s s i o n r c lro h a n F a l c h t t h a r b e s t e
z. Vestf inmarken.
vidnesbyrd . . . og utrettet al,t hvad ham var muligt. lfan blev nu
ordinatus og tilsagt fra r. mai 1734 at nyde lf,n roo rdl. aarlig.
Hans skolemester Anders lurQn i Porsanger er en vittig [klok]
og hurtig ung mand. Altens skolemester l{iels Pedersen d. reldre
skolemester,
er en trofast og flittig mand. Langf jordens
stund
vreret fornogen
har
og
ung
yngre,
er
I{iels P edersen d.
med ham.
tilsyn
s/mmelig . . . Hr. Knwt Lenr,6 paatok sig dagligt
s k o l e m e s t e rl a c o b A n d e r s e n e r e n a l d r i g m a n d ,
Kvalsunds
stadig og god, han blev isrer sat under presten, hr. Aron Arctand,ersL2 direktion efterdags : saasom hans distrikt ligger nrest ved
Hammerfest, disse to siste skolemestre . . . er best at forbli under
opsyn av prestene, hvilke er saa gode og trofaste i deres embecler,
som de nogensinde vere kan. Hr. Iohan Falclcl0 har en liten vakker
finnedreng hos sig at oplrere og exercere til en skolernester med
tiden, ved navn M elchior P edersen J.g avtalte med drengens forreldre at de skal ingenlunde forlange at ta denne dreng fra dette
forsret. Finnefolket i Vestfinmarken er smukt oplys'te, oB de blir
end bedre, helst naar de nu v&nnes mere til det danske sprog allevegne, som er avtalt med alle deres lrerere
'
3. statio.n, S k j * r v /. Den forrige missionarius Hans Kaurin 6a er nu ordinert til kapellan hos prosten i Troms/, han har
325
arbeidet med flid og bragt folket til god forstand og skik . . . Skolemesteren Erile Lorch er en vakker, üng person, vel skikket for sin
tjeneste. Blev nu tilsagt Wn zo rdl. aarligen. SkolemesterenMogens
Iocobsen blev antat pa;- ny igjen efter prestens raad til at vere
skolemester, lovet nu at bli stadigere og blev tilsagt zo rdl. aarlig.
Begge disse blev anbefalt at lrere ungdolnmen riktige stavelser
Iokke og drage finnefolket til d,et danske sprog ( ! !) . . . IIti nogen
fjorder findes sladderaktige skjandgjeste og trattefulde finner, som
blev andraget og derimot formanet. Oxefjordens og Reisens finner
berfmmes for de beste.
eller Lyngetl.
Siden Sirnon Kil4.station: Karls/en
dal75 blev prest i Karlslen har ingen missionarius vreret her, saasom han formente selv at skulle betjene finnerne med en skoletnester. Men det befindes at siden han er kommet til at bo paa
Karls/en, er finnerne blit uvillige til at hente ham ind .udi Lyngen,
som er 5 mil fra Karls/en til det inderste inden Lyngenfjord. Derav
er de blit mere selvraadige og f.orsfmmelige, ja dris,tige og fri til
onde laster. Skolemesteren Paul S iwrsen, er en bekvem person,
kathechiserte vel og har varet duelig. Nu trrettes og kjedes han
av saa mange aars tjeneste og bad om avskjed . .
Baade presten
og skolemesteren klaget at der var mange vankundige og ulydige
folk i Lyngen, som strengelig var befalt at mf,te nu til kirke, men
de har ikke villet komme, og likesaa motvillige er de altid. De beretter og her kommer hver,t aar'saa mange onde kvaner og finlapper
frä Sverige til T yngeo, hvilke f.ofi.f,rer de andre . . . Altsaa blir fornf,dent at en missionrer og en god, frisk skolemester sendes hit paa
nogen aat.
5. station: T ro m s /,en. Saavel pr'ostenhr. Iunghans 76 som
hans nuvar'ende kapellan trrr. Hans Kau,rin har beste omsorg for de
finners familie, som hit henhf,rer.
6. station: Astaf jord.
M i s s i o n a r i u sE r i h B e r g z o e r e n
god, kristelig person, som har gjort sit beste . . . SkolemesterHans
f ensen,er en trofast og velskikket person. De begge overtydet de
gamle finner deres 'store utaknemlighet, uviltighet og opsetsighet
allevegne mot undervisningen, hvorfor paa dette sted fandtes de
sletteste og vankundigste. Stedets prest er ikke heller saa skikket
at han har stor gehf,r her i menigheten . . Her beh/ves en missionarius som kan faa frygt og ave i disse mennesker. Alle, som har
varet her til denne tid, har vreret frommere og spakfrerdigere end
326
disse udisciplinerte mennesker kunne skjlnne paa, derfor fattes her
end meget mere paa dette sted end paa de andre steder.
0s har
7. station : O f o t e n. Missionarius hr. Sigztord Kildahl
Skolearbeidet troligen og her findes frukt av hans arbeide . .
mesteren f onas f ensen kvitterte sin tjeneste. En lregmand her,
Henrile Ruten, ff,dt i Sverige og bosat her i Ofoten mange aar, gav
tilkjende sin lyst at ville tjene missionen i Sigvard Kildahls sted.
J.g fornam hans oplysnittg i Guds ord at v€re tilstrekkelig, hans
levemaate s&r opbyggelig, hans gemyt srer til Gud henvendt og
krafterne i andre maater gode, thi antok j.g ham i Kildahls sted
at vare skolemester og katechet i Ofoten. Pr,estenapproberte denne
Nordmrendene bad om
Henrik Rutens opflrsel i alle maater . .
denne }lenrik Rutens
slke
tillike
maatte
barn
med
deres
de
frihet at
j.g
tillot. I)errned var de alle forn/iet.
konfirmation, hvilket
M i s s i o n a r i u sI e n s K i l d a h l z
8. stati,on: Tysfjorden.
er gammel og beholder sin garnle karakter . . . IIer var intet synderligt at satte til rette.
Prosten hr. ViIIads Bingst
g.station: Vesteraalen.
men for den slette pengetid
tid,
har holdt en skolernester til denne
og vanpris paa indkomsterne beklager han ikke lrenger at kunne
holde det. Frasiger sig den utgift. Jeg beskikket Anders H enriksen, til skolemester for Langenes, Rf, og Dverberg og Rif,tnskinds finner med tilsagn at nyde ro r,dl. aarlig liln. Finnefolket her
har
Sjdlr likesaa ggcl rede for troens lrerdom som de norske folk og
zde
ved
nu
hjelpes
de
naar
bedre kan det bli,
godt vidnesbyrd
skolemestre.Prestene brerer den omhu for dem, som muligt er.
37
ro. station : S al t e n. Missionarius Iacob Andreas Pareliu,.r
er en dygtig og trofast person som fremviste et vel beredt folkSkolemestrene er fire, som alle er tjenlige ,og blir vel anfdtt.
Prestene holder god ord.en.
r r. station: R a n e n. Skolemestrenelprgen Hansen og Christen Eynersen er gode og upaaklagelige. De opholder sig om somrneren udi fjeldet, offi vinteren holder de skole paa Mo. Saa mange
av finnerne, som har gaat i denne skole, var vel oplarte. NIen fjeldlapperne, som vil slke skolegang paa den svenske side, de var
slette.
12. station : V e f s e n. FIer fandtes finner og lapper meget
slette. Presten samt skolemester klaget over stor motvillighet hos
disse folk - ikke vil de vrenne sig paa allerminste til danske sprog,
327
ikke vil de slke skole her, ikke vil de adlyde lrererne enten i fjeldet
eller i bygden. J.S satte dem til rette. Jeg instruerte baade prester
og skolemestrenefor den tilkommende tid. Jeg fik godt l/Ite av
dem alle. (8. oktbr. rn4.)
N o t e r t i l o v e n n & v n t e g e i s t l i g e . D a t a f o r d e nt h e o l o g i s k e
examen er hentet f.ra Ostcrmanns fortegnelse i nervarende tidsskrift, tillreg
til bind VI fls. BetegnelsenErl. henviser til Erlandsens Biografiske Efterretn. om Geistlighedeni rrondhjems og Tromsl stifter r og 2.
r. Hr. Jacob Parelius,
s t u d e n tf . r a T r o n d h j e m ss k o l e 2 4 . j u l i
l6gt. Erl. 2, s. ro3.
2. I{r. Arnoldus
Schytte, stud.p
, r i v a td i m . , 1 4 .o k t . r z 2 r , 2 4
aar. Ex. th. 23. febr. 1723,haud ill. Erl. 2, s. ro4.
3. J e n s O I s e n K i t d a l, stud. fra Christiansandsskole 17. juli r7r3,
30 aar. Ex. th. 8. dec. t7r9, haud ill. Erl. 2, s. ro7.
4- Hr. Rasmus Schjelderup,
s t u d .f r a B e r g e n s k o l e2 2 . j u l i
r7or, 2r aat. Erl. 2, s. rZB.
Christian
5. Hr. Ludvig
P a u s , s t u d .f , r aB e r g e n s k o l er T .
juli t696. Blev ryo6 kapellan i Yardfi, 12. aug. rToT sogneprest
i Vadsy', 6.
juni r74o i Eidsberg. Prost. Dfrd z. aug. r74S i Kf,benhavn (Trinit.
kirke),
7r aar gl. Erl. 2, s.33 v€sentligefeil.
6. Hr. Knud Nielsen
Leem, stud.p
, r i v a t d i m . 2 5 .j u l i r 7 r 3 ,
17 aar. Ex. th. r8. juni r7r;, laud. Erl. z, s. 7.
O l s e n K i l d a [ , s t u d .f . r aH e l s i n g l rs k o l e2 r .
7. Hr. Sigvard
juli rz2s. 20 aar. Ex. th. 22. juli 172,2,haud ill. Erl. 2, s.
94.
8. Hr. Peder Eriksen
D o h n , s t u d .f . r a T r o n d h j e m s k o l e1 5 .
nov. t726. 22 aat. Erl. 2, s. rg.
9 . H r . J e n s K r o g , s t u d e n tf r a B e r g e n ss k o l e 2 c ' .j u l i r Z o S ,t 6 a a r .
Erl' 2, s. r8. Lampe og Thrap: Bergens Stifts Geistlighed2, s. z69.
ro. If r. J o h a n F a l c k, stud. r5. nov. 17z6. rg aar; sln av skipper
i Slvik, A1stahäus,Thomas Johansenog Anna Melchiorsdtr. Falck: ex. th.
(reject. g. mars ry28) 2. juni r7z9, haud ill. Err. 2, s. g.
rr. Hr. If ans Henrik
I r g e n s , s t u d . f . r a T r o n d h j e m ss k o l e
30. juli 1698,20 aar. Ex. th. 8. mai rzos, mediocris. Erl. 2, s. 42.
1 2 . H r . A r o n P e d e r s e n A r c t a n d e r , s t u d .f r a T r o n d h j e m s
skole 3r. juli 1733,fildt rr. febr. ßgg Salten, ex. th. 27. juni 1726,haud ill.
Erl. z, s. ro8.
1 3 . H r . C l a u s S c h u l t ( d a n s k ) ,s t u d . f . r a O d e n s es k o l e 2 6 . j u n i
r72o. Erl. 2, s. 23.
1 4 . H r . R a s m u s A n d e r s e n S c h j e l d e r u p , s t u d f. r a B e r g e n s
skole zz. juli r7or. Erl. 2, s. r1g.
r 5 . H r . S i m o n O l s e n K i l d a l , s t u d .f r a H e l s i n g l rs k o l er S .j u l i
1724,22 aar. Ex. th. z/. juni 1726,haud ilI. Erl. z, s. t1r.
t 6 - H r . H e n n i n g F ' r e d e r i k s e n J u n g h a n s , s t u d f. r a T r o n c l -
328
hjems skole 22. juli t6gg, rg aar; f.ildt 3o. aug. 168o ved Svorkmo i Orkedalen. Ex. th. 26. juli rToZ, qon cont. E;rl. 2, s. r84.
17. Hr. Johan Arent
M e y e r , s t u d . 3 0 .j u n i t 7 t 6 f r a B e r g e n s
skole, zr aar. Ex. th. 23,.nov. 1222,haud i11. Erl. 2, s. r8S.
r8. Hr. Niels Mortensen
Y r r f l , s t u d .f t a T r o n d h j ' e mssk o l e
zt. juli t694,. Erl. 2, s. r5o.
rg. Hr. Christian
W e g n e r , s t u d .f r a O d e n s e
s k o l er r . j u l i r 7 t 6 ,
20 aar. E;rl, z, s. r4T.
20. Hr. Erik
Nielsen
B e r g , s t u d .p r i v . 2 r . j u l i r Z 2 S , 2 0a a r .
Erl. 2, s. rrr.
zr. Hr. Jochum Petersen
L e t h , s t u d .f r a T r o n d h j e m s k o l e
24. juli t6gt. F;rl.' 2, s. ToZ.
22. Hr. Mathias
B o n s a c h , , s t u d .p r i v . r Z . j u l i r 7 r 3 , f . 6 d t2 8 .
okt. 1695i Karlslunde ved Klbenhavn. Ex. th. 9. sept. rTrS,laud. Erl. 2, s. 160.
23. IIr. Lorentz
Burchardt,
s t u d .p r i v . 3 0 .j u n i t 7 t 6 , 2 r a a r .
Ex. th. 28. mars t7t8, laud. Erl. z, s. r52.
2 4 . H r . H e n n i n g R a s m u s s e n B A d t k e r , s t u d f. . r a K { b e n h a v n s
skole tZ. juli r7rg, 24 aar, Ex. th. 8. dec. r72r.. Erl. 2, s. 156.
2 5 . I { r . S v e n d P e l l e r , s t u d . f r a T r o n d h j e m ss k o l e r r . j u n i r 7 r 4 ,
zo aat. Ex. th. 27. juni 1726,non cont. Erl. 2, s. t6Z.
26. Hr. Jens Hveditrg,
s t u d . f r a B e r g e n ss k o l e r 9 . j u l i r Z a S ,
2r aar. Erl. r, s. 2gr.
R i s t , s t u d . r g . j u l i 1 6 9 8 f r a T r o n d h j e m ss k o l e ,
22. Hr. Svend
'
2,
r9o.
s.
23 aar. Erl.
2 8 . I f r . P e t e r O l s e n D r e y € r , s t u d .1 8 . m a i r 7 2 z f r a T r o n d hjems skole, 20 aar. Ex. th. r. mai T724,haud ill. Erl. 2, s. 2oo.
B o r c h , s t u d .p r i v . 2 5 . j u l i r 7 r 3 , t 6 a a r .
zg. IJr. Hans Breyer
Ex. th. 19. okt. t7t6, haud ill. Erl. 2, s. rg2.
C e l i u s , s t u d .f r a B e r g e n ss k o l e2 0 .
30. Hr. If ans Davidsen
juli r7o2, Tg aar. Ex. th. 2a, okt.. r7r4, haud ill. Erl. 2, s. r35.
3r. H r. V i 1la d s B ing, stud. fra Trondhjems skole 20. juli 169z.
Ex. th. T2. april t6g4, mediocriter. Erl. 2, s. rgg.
S i d e n i u s , s t u d .p r i v . d i m . r 8 . m a i T 7 2 z , 2 0 a a r .
32. Hr. Leonard
Ex. th. 14. mars t724, laud. Erl. 2, s. 84.
J o n s e n N o r m a n d , s t u d .f r a T r o n d 33. IIr. Christopher
hjems skole 20. juli t7o6, n aar. Ex. th. t2. aug. T7r7, non cont. Etl. 2,
s. 80.
34. H r. S vend T os t rup, stud.fra Trondhjemsskole30. aug.1725,
zo aar. Ex. th. 13. april t728, non cont. Erl. r, s. 2rr.
3 5 . H r . E l i a s J a c o b s e n S c h ö n i n g , s t u d .f r a A a r h u ss k o l e
V. juli r@6. Erl. 2, s. 93.
s t u d .f . r a B e r g e n ss k o l e 1 7 . j u l i
Schjelderup,
56. IIr. Niels
T697
. Erl. 2" s. ror.
3 2 . H r . J a c o b A n d r e a s s e n P a r e l i u s , s t u d .p, r i v . d i m . ,t 7 .
juli t728, 20 aar. Ex. th. 18. april I73o, non cont. Erl. 2, s. 42.
329
3 8 . H r . N i e 1 s H e g e l u n d , s t u d .p
, r i v . d i m . ,1 9 .j u l i r z 2 r , 2 r a a r .
Erl. 2, s. rrr.
39' Hr. Johan
R a s c h , s t u d . f r a t { y k l b i n g s k o l ' e1 7 . j u l i 1 6 9 7 .
Ex. th. 6. sept. r7o8, non cont. F;rl. z, s. r2o.
4 0 . H r . O l e I V I e l d a l , s t u d . f r a T r o n d h j e m ss k o l e 7 . j u l i r 7 r 2 , 1 8
aar. Ex. th. 16. jan. TZr4,laud. F;tl. z, s. rr5.
4r. Hr. Rasmus Wallund,
s t u d . f r a S o r l 2 q . j u l i r 7 o 2 ,1 8 a . a $ .
Baccalaur 16. mai r7o3. Ex. th. 6. april rzos, non cont. Erl. 2, s. r34.
42. Hr. Peter
Hansen
B r u n . s t u d . ,p r i v . d i m . , 2 2 . j u l i r 7 r o ,
2r aar. Ex. th. 16. okt. rzT2, haud ill. Erl. 2, s. r2s,
4 3 ' H r . J a c o b H e r m a n P a u l s e n M u n c h , s t u d .f r a T r o n d hjems skoleB. juni 1722,20aar. Ex. th. zT.juni 1724,haud ill.
Erl. 2, s.5r.
44. If r. Peder Glad, stud. f.ra Bergensskole zo. juli r7o;,2,r aar.
Ex. th. 18. mars r7ag, laud. Erl. z, s. +g.
4 5 . H r . R a s m u s C a s p a r s e n R a c h l / v , s t u d .f r a H e l s i n g y ' r
skole zo. juli r7os, 20 aar. [E*. th. 5. juli rzr7, haud ill.] Erl. 2,
s. 4r.
q6' If r. Jens Jochumsen
A n g e l , s t u d .f . r aT r o n d h j e m s k o l ' e
18. mai r72z, r8 aar. Erl. z, s. 4g.
4 7 ' H r . S l r e n E s k e s e n S p e n t r u p , s t u d .f . r aR a n d e r s k o l e
lr. juli r7rr, 17 aar. Ex. th. B. febr. r7rs, non cont. Erl. 2, s.
72.
4 8 . I r r . L o r e n t z A n d e r s e n D a s s , s t u d . r . o k t .1 2 2 3 , r g a a r .
Ex. th. 17. april tZzS, haud ill. Erl. 2, s. 16o.
49'Mag. Anders
P e d e r s e n D a s s , s t u d .f . r a R e r g e n s k o l e
24. juli 169r. Kort efter sin ordination mag.
30. april r4o4. Ert. 2, s. -qg.
50. Hr. Peter Jacobsen Hersleb, stud.p
, r i v . d i m . , 2 3 .d e c .
r72o' Tg aar. Ex. 'th. 27. juni t726, haud iil. Erl. r, s.
36g.
5 r . l f r . J a c o b H e r s l e b , s t u d .f r a T r o n d h j e m ss k o l e1 9 .j u l i r 7 o 3 ,
rZ aar. Ex. th. 6- juli rZoS, laud. Erl'. 2, s. 62.
5 2 . H r . J o h a n J o c h u m s e n M a r c k m a n , s t u d .f r a F r e d e r i k s borg skole 17. juli rzrz, 22 aar. \IST. xI s. rzz. Erl. r, s.
384.
53. M a g. J o h a n R a n d u I f, stud., priv. dim., 17. juni 17o6,t6 aar.
Ex. th. 14. jan. r7og,laud. Mag. 30. juti 1716. Erl. r, s.
3Bo.
54. Hr. Niels olsen
Thulesius, stud.p
, riv.dim., rg.nov.
17o6. Ex. th. z. mai r7og, haud ill. Erl. r, s.
36g.
5 5 . I r r . H a n s H e l s i n g e , s t u d . ,p r i v . d i m . , 3 0 .a p r i l r z 2 r , r g a a r .
Ex. th. 16. febr. 1223,non cont. Erl. r, s. 32T,
323.
56. If r. \[orten
Nielsen
L u n d , s t u d . f . r a T r o n d h j e m ss k o l e
19. juli rzo3, Tz aar. Ex. th. 17. nlars rzoz,llon cont. Erl. r, s.
3gg.
A n g e l , s t u d . f r , a T r o n d h j e m ss k o l e g . o k t . 1 7 2 4 ,
57. Hr. Peter
2r aar. Ex. th. zt, juli r7q, haud. ill. Ert. r, s.
4gr.
s B . H r . P o v l M u u s , s t u d . ,p r i v . d i m . , 4 . d e c . r z 2 z . E x . t h . g . m a r s
r72g, haud. ill. Erl. r, s. 4oo.
59. Hr. Otte Mortensen
H e l m , s t u d .r 5 . r l o v .t 7 2 6 , 2 2a a r .
Ex. th. 6. juni r13o, non cont., z6 aar. Erl. z, s. rg4.
6o. Hr. Albert
T o p , s t u d .f r a B e r g e n ss k o l , e ' 2 S . r n ta7i t 7 , 2 0 a a r .
Ex. th. 26. sept. TZ2o,haud ill. Erl. r, s. 2ro.
330
W e s s e l , s t u d .f r a T r o n d h j e m ss k o l e r T . j u l i 1 6 9 7 .
6r. Hr. Eiler
Ex. th. 24. febr. r7r3, haud i11. Erl. r, s. 25r.
S t u b , s t u d . f r a C h r i s t i a n i as k o l e r 9 . j u l i r 7 o 3 ,
62. Hr. \[ichael
20 aar. Ex. th. rZ. okt. 1752,laud. Erl. r, s. 242.
63. Hr. Sigvard
O l s e n K i l d a l , s t u d .f r a H e l s i n g l rs k o l e2 r .
juli r7zs, zo aar. Ex. th. 22. juli 1727,haud ill. Erl. 2, s. 94.
6 q . H r . I f a n s K a u r i n , s t u d .1 5 .n o v . t 7 z 6 , 2 3 a a r . E x . t h . 3 . j u n i
1728,haud ill. Erl. z. s. rg4.
Kvar vart det av Brattgodset?
Var Sidsel Ostensdotter Bratt
gift
tit Busvold i Romedal )
Av lrrer Per Berg, Hamar.
Denne artikkelen er' ikkj e meint som noko samla oversyn over Brattgodset, men gjeld berre. det jordegodset som fall pä Sidsel @stensdotter
Bratt ved skiftet i vSZS. Sjä elles om denne atti N.S.T. b. II, s. 97 og z6o,
S. V, s. 185:)
Frä Eirik Bjlrnsson kj/pte Bjllstad i Heidal I43o og oppover til vel r 53o ser det ut til at retti har auka jordeiga si ikkje sä
lite tid om onnor. Ä;tü har og i denne tidi greid ä halde jordegodset
sitt jamt samla, ,det kan iallfall ikkje ha vore mykje pä skifting.
Dette skulle vel elles tyde pä at det har vore fäe born i desseslektsleda. Mykje av jordeiga er komi inn i atti ved gifting. Eirik Bjlrnsson var vel sj/lv ein aldrug mann da han kjlpte Bjllstad, for skal
Guttorm Enclridsein tru den alderen som er gjeve opp, er s,onesonen
avfullen fvre
Bjlrnsson
son f/dd, 1435. Etter lvar Kleiven er Eirik
r44r. Dei tri neste leda er : Endride Eiriksson Bratt f. ca r4oo
d/d omkring 146o.
G. m. Ingeborg. \,{or hennar heitte Borghild Fredriksdotter
og var fra Lorn, men vat gift til Trdndelag. Borghild og mannen
hennar df,yde tidleg, og Ingeborg vart fostra opp hjä ei morsys'ter
i Lom. Med Ingeborg kom fleire gardar i Nord-Gudbrandsclal
over til Brattatti.
Guttorm Endridsson Bratt f . ca. 1435, d{d omkring I53o.
G. m. Cecilie Petersdotter f rä garden Skiaker (ttä Skjäk) i
Skjäk. Med henne kom mykje jordegods i Norddalen over i atti.
I55o.
Qsten Guttormsson Bratt f. ca. 1475, d/d omkring
gardane
mange
G. m. Tore Torsdotter Tjerne frä Ringsaker. Dei
33r
pä Hedmark og Oppland som Brattane ätte, er vel helst kome
rned
henne.
Ved den tidi da Qsten Bratt d,/yd,e,ser det ut til at store delar
av jordegodset har vore pantsett, slik at etti ikkje hadcle full rärledorn over det.
om borni i siste slektsledenfinn ein dette:
r- Tor Qstensson Bratt, d/d 22. aug. 156o. Han var Erik
Rosenktantz' fogd pä Vestlandet og budde og df,yde i Bergen. Han
vat gift med Barbro Tronsdotter Tynn/l frä Lesja, men ekteskapet
var bornlaust. Broren Eirik pstensson stemnde r
563 Barbro for
di at ho av mor hans hadde länt med seg eit sylvkors pä z6 lodd
og 16 store brudepengar til <ä reide seg brur med>, og dette hadrle
ho ikkje levert attende. Tor pstensson hadde skifta farsarven
millom systkini sine etter faren var avliden, og desse tinga var
mill'om det Sonr fall pä Eirik. Eirik sjllv hadde vore borte da
skiftet gjekk for seg. Barbro svara at Tor hadde gjeve henne ein
gard for pengar ho hadde brukt til ä betale noko a\r hans gjeld
med, men kva garden heitte hugsa ho ikkj., og det var av den grunn
ho hadde behalde sylvet. Eirik hel,dt fram at han hadde ikkje fätt
sä godt som ein penning etter broren, ,og hadde difor ikkje plikt
til ä svara korkje for dei gäver broren hadde gjeve, eller for gjel,Cen
hans. Barbro laut gje frä seg sylvet. Det er visst riktig at det ikkje
vart nokon arv etter Tor Bratt. I ei sak som er framme for F{erredagen i Bergen g. juni rsgg (side Bz), vart det sagt at Tor Bratt
var vor'te Erik Rosenkrantz skyldig pä eit reknesk"p, sä Ros enkrantz
sl'o under seg all Tor Bratts eige, og Tor Eiriksson Bjllstad segjer
i t584, da han vil l/ysa inn noko av dette jordegodset,at morbror
hans, Tor Bratt, hadde sett ut meire gods enn han ätte.
2. Eirik pstensson Bratt d/d f/r rSZ2. Av jordegodset hactde
Arnegard pä D'ovre falle pä honorn. Denne garden hadde han panta
o
bort til broren Per.
pstensson
Per
Bratt dpd ca. 1565. G. m. Marit Torstens3.
dotter, som sidan vart gift mecl Knut Halvorsen Bagge, oS tridje
gong med Abraham Nilsson Stub. Skiftet etter Knut Bagge stod
visst omkring r1gg. Per Bratt hadde ein son Lauritz, som tok
att
bruken av By pä Veldre rned äsetesrett. Denne La.grjitzsit i 1615
med 3 huder i Flerringstad i Hei,clalog
3 huder i Vik i Kvam. I
t6z4 med 4 huder i Herringstad. Dette mä vel vera Pers part
av
Brattgodset.
332
(Om Vik i Kvam sjä I\T.S. T. b. V, s. 2rr, Lauritz PerssonBratt
haddeei dotter Mari som vart gift med Peder Skjerpen,Ringsaker. Ivled
Peder Skjerpenhaddeho tvo born, Lauritz og Kiersti. I-auritz kom sidan
til Gaalaasi Furnes,og Ki,erstivart gift med Brynil Narud. Etter at IVIari
'Furnes. Dei som skriv under
vart enkje, vart ho gift med Jon Spikdaten,
er soleis:
165z
oktbr.
Kvam
i
Vik
av
3o.
skjltet ved salget
Jon SfrenssonSpikdalenpä vegneav kona, Mari Lauritzdotter Bratt,
Lauritz Pedersson(Gaalaas),Brynild Narud pä vegne av kona, Kiersti
Pedersdotter,og Laaritz Lauritzson Bratt pä By. Sjä Bleken-Nilssen:
F'urnesBygdebokI, s. rro og s. 523.
4. Aase Qsten,sdotterBratt, df,d fyre r57o. Denne kjenner
ein berre etter eit utdrag av eit brev frä Bjllstad i Munthes samlingar. Det har vore gjete pä at ho skulle ha vore gift med Tron
Endridsson Tynnf,l, og at ho säleis var stedmor til svogaren :itt,
Eirik Tronsson pä Bjllstad. Denne slutnad er bygd pä Absalon
gift i Bergen
Pedersens beretnirrg at Barbro Tronsdotter d. y.
rSZr
skulle vera Tor Bratts systerdotter, og at det er ei Aase
Tynnf,l som er nemnt millom dei som reidde ut'tiendi pä Lesja i
r SSZ. Iior vidare ä fä det til ä stemme har ein sä late Tron Endridsson Tynnf,l vera d,ficlomkring r5S5, men dette er heller tvilsamt.
Kvifor kan ein ikkje heller gifte Aase Qstensdotter med ein Tron
Tronsson Tynnf,l? Ein skal koma nf,ygarc inn pä dette under ei
utgreiing om Tynnfilsretti.
Eirik Trons.5. Tore pstensdotter Bratt d{d fyre 16o6. G, m.
son Tynn/l pä Bjllstad.
6. Sidsel pstensdotter Bratt.
Omkring r SZo er det berre dei tvo systrene - Tore og Sidsel
som lever att av denne systkinflokken, og det ser ut til at dei vil
ta i arv det odelsgodset som hadde vore lodda pä dei av systkini
som hadde vore bornlause eller ugif'te, og at dei ptf,vet ä samle
dette godset. Dei fär da ei rekke tretter med Knut Bagge pä vegne
av borni etter br,oren Per. I Nils Stubs opptegnelser finn ein dette :
r. 16. juni 1572. Skall the pendinge betalli's som Peder Bratt
haffde lontt oc Erich Brattis sfster wiige til forne gardt Arne gard
som Erich Br'att hadde utsett.
Schall Knud Bagge och Erich Billstad mf,de her paa Etzuold
thenne same aars d"g till widre proff och beuisning paa baade sider
om Billstad och hues arff.
2. 24. j^n. vSTS..Tore pstensdother paa Bllstad och hindis
s/ster, skall vige titl Arnegard, och betale theris broderbarn igen
333
hues pendinge som Per Bratt theris fader v,Clagdeatt
lflse samme
gard medt, och beuisis att hans egne frelse pendinge
ther fore var
vdlagt, Knudt Bagge stodt i rette paa sin steffbarns vegne.
3. 25. juni 1575. Knudt Bagge lrüiels Gulsuold och Erich
Bilrnsen skulle m/de paa BiP(r) nstadt, I/ffuerdagen
for Sanctj
Mi (c) hils d"g (z+ Septbr) om en gard the sagde at
Knudt ville
trenge them.
4' rr. oktbr. 1576. Knud Bage skall beholle then gaard Rud
han haffuer j pant aff Tor Bratt saa lenge hand faar synne
wdtlagde
(pttt)dinge jgenn effth(.)t hans breffs lydelsze som
hand beuiste
met breff och seigel sandt att were.
Systrene Tore og Siclselfekk säleis rett til ä l/yse innatt Arnegard, som Eirik hadde sett i pant til Per, og likeeins
til ä lf,yse inn
det godset som Tor hadde pantsett.
Den 8. oktbr. r sz s var Johan Kruckow - kgl. maj. fogd
over
Gudbrandsdalen - og lagrettsmenn pä Bj/lstad og säg dei
forliktes,
Knud Bagge og Eirik Bjllstad om dei jorder og
;oraep artar som
tlmtes etter sl. Qsten Bratt, säleis at Knud Bagge skulle
nyte og
behalde den br'orpart som tilforn var tilbytt, og han <skulle
ei gifte
Eric B jllstad nogen Plots eller M/de anten paa Billstad
eller
dens tilliggende Herligheder i nogen Maade>.
To dagar etter, den ro. oktbr. rSZS, bytte sä systrene jorclegodsetmillom seg. Til stadesvar Lesjapresten
Jens Jenssond. e. og
4 lagrettsmenn, Tore Tynn/l og Tore Hattrem frä Lesja, Gunnar
Hage frä Dovre. og Endre Blesom f.rä Vägä. Pä Sidsel
fall dette
godset:
5 huder i Skiaker (rrä Skjäk), i Skjäk.
3
2
4
L/z
Tore fekk:
ro huder i Riiirstad i Heidal.
5
Tore skulle sä ärleg Sje Sidsel landskyld av dei
3 skinn som ho
hadde fätt meire enn Sidsel. Det er og ,eit lite tillegg
som ikkje
gjere forhaldet med jordeiga heitt klär : Tore unte
Sidsel r hud
i Viste mot r hud i Hjelle, for di ,dennehudi i Viste
var hennar
(Sidsels) mfdtenegods. Pä kva mäte Tore ätte denne
hudi i Viste
a-
l
I
I
334
i
er ikkje nemnt, og ho er heller ikkje med i den jordi som
vart bytt.
Frä ySTSgär det nä 35-40 är f/r ein finn noko om det jordegodset som fall pä Sidsel pstensdotter. Heilt ubrigda finn ein det
i 16o6 eig säleis Eirik Bjllstad 2 huder i Hjelle mot
ikkje att,
r hud i t 57S, og sumt anna tyder pä at det har gätt for seg makeskifting, eller at godset i dei gardar dei ätte partar i er auka ved
kjf,p. Etter tidi skulle det tykkjast rimeleg at det var born som
Sidsel var bestemor til, ein nä treffer som eigarar, men jordi er sä
tite delt at ein helst lyt tru at det verkeleg er borni hennar ein nä
stfryter pä. Sidsel lyt i sä fall ha vore ein del yngre enn Tore.
Anders Bus|ordegodset finn ein frä 16ro og oppover hjä desse:
vold, Romedal, christen Bj/rke, Ringsaker, Nils Alstad, vang,
Guri Prestgard, Skjäk, Eirik Andvord, Lom og Oluf Skiaker,
skjäk.
And,ers Bwsztold,mä vera I/dd omkring r 57o. I skattelistone
flrest han til ß56. Eldste dotteri, Sidsel, var gift med Halvor
B/rresen, som etter Tolketeljingi ß64 var f{dd t6o4. Ungste sonen
ffrdd ca. t652, sä mori
hans, - og sikkert og barngf - Ola
16ro.
kan vera t/dd omkring
Kva far hans Anders heitte er ikkje omgjete, men etter signettet hans frä odelsmanntalet t6z4 ser det ut til at namnet har
byrja pä l/. Avtrykket er ikkje av dei kläraste, men det kan
vera rimeleg at han er son til Nils Busvold. Busvold var ein gard
pä 8r/z hud. I r6tz eig Anders 4 huder i Busvold, 2 hucler i Kjestad og 3 skinn i Skjerden i Stange.
I 1615: 4 huder i Busvold, 3 huder i Kjrestad og 3 skinn i
Skjerden.
I 16z4: 4 huder i Bttsvolclog I hud pantegods,tL/z pdt. 7 lisp
odel i Gaustad og I hud pantegods i Skarsett, Fäberg.
I 1643 eig Anders og Halvard: 6 huder i Busvold, 4 huder i
Kjrestad, 4t/z frg. i Mlchelby, r hud i Skärsett, r hud i Stor4degärden, og B skinn i SPangberg.
I 1658 bruker Halvard 8L/z hud i Busvold. Han eig 6 huder,
Kronen rL/z hud og KYrkja r hucl.
I 16z4 er ikkje Kjastad nemnt, men gods i Gaustad er kome
i staden. Same äret har Lauritz Munk pä Skj äk z huder i Kjrestad.
Det ser ut til at det her har vore eit makeskifte som seina,re er
gjort om inkje.
335
Den 29. j uni r 615 vart det halde ei
ästadsforretnirg i l,om
<um Markegang og Skoug kaldis Midedals
Mork> rnillom gardane
Graffer pä ei side gardane Blakar, Ramstad,
Kjestad, Kväle og
Frlyse pä hi. Itolf Blakar brukte denne
tidi Kjrestad. Som fullm e k t i g f o r A n d e r s B u s v o l d ,s o m ä t t e
K j a s t ä d , m p t t eE i r i k
Andvord' Nils Eiriksson Andvord pä
Graffer kjgpte 2r. mars
16z7 Kjestad av Harvard Busvords
,
arvingar for 2oo rd.
Christen olufsson Biprhe pä Ringsaker
var f.rä garden Tokstad. (Etter Hedm. s. T. b. r, s. 2
er det rnogleg af han er av
same at't som Tore Torsdotter Tjerne.)
Sonen Niis Christensson
er d/d fyte z3- mai rffi2. S,onesonenoluf
Bj/rke er 40 är i 164.
Chri'sten B j/fte kan säleis vera ff,dd r
eller
helst lite ff,r. ChriSZo
sten Bjprke har i 1615 dette jordegoäset
: rl/z hud i Bj/rke, 2
huder i Skiaker og r hud ro skinn i
Stpreng (Stor/degärden) ?
I t6z4: rYz hud i Bi/rke,
4 skinn i Tokstad, 2 hucler i Skiaker, ro skinn i Kjrestad og r hud i Stor
/d,egärden i Ly'ten.
Frä ß27 er godset i Tokstad vorte L/z
nua, og Stor/degärden
fell bort frä 163o. I)a ein har skiftet etter
foreldri hans pä Tokstad,
lyt godset i Skiaker, Kjastad og Storldegärden
helst vera gods
han har fätt med kona. Kven denne
var veit ein ikkje.
IVils Älstad, vang, eig 1615 milom rnykje
anna gods 3 skinn
i Bi/Lstad, og etter 1615 og tL/z hud i
Rudi pä Fron. Dei 3 skinna
i Bi4lstad lyt vera dei
3 skinna som Sidsel pstensdotter skulde
ha landskyld av i B jllstad for di ho fekk yz
hud mindre enn systeri.
6' septbr' 1639 stemnde lrtrilsÄlstad Tor
Bjllstad for di han ikkje
pä r r ät hadde betalt landskyld og
<3 ärs tage> av Annevold
Qdegatd, som irlils Älstad hadde stedt hon,om. Tor B j/lstad
hevda
at Nils Älstad ikkje ätte denne jordi,
men berre hadde ho -som
pant, eller retten til landskyld av ho.
zg. j^n. 1697 sel Nils Eiriksson pä Huseby i Stange til Tor Torsson
njOrsiaa 3 skinns landskyl'd eller rente <i hans päboende gärd
Bj/lstad>. (pette er salne
jordi. Med ei av d,f,ttrenetil
Nils Alstad er ho komi til Huseby.)
Gwri Prestgard i St?idh er enkje alt i 16ro.
FIo haclde vore
gift med ein oluf (Torsteinsson). Det
ser ut til at eldste sonen
heitte Torstein, for rran brukte prestgard
t' 1647-.5o, og bytte
seinare garden med broren Nils som' ätte
Hjelle pä Dovre. (ghan budde der er uvisst.) Ein annan
bror, Frans Sperstad, er
t/dd r 595, og er Torstein eit par är
eldre, skulle Guri vera t/dd
omkring rSZo.
336
I 16ro eig Guri: 4 huder i Prestgard, 3 huder i Rudi og 3
huder i Busvold. I t6t2 er dei 3 hudene i Busvold bytt med 3 huder
i Asprum i Sogn, oS äret etter er desse atter bytt mot 2 huder i
Hjelle pä Dovre. Kvar dessez hudene i Hjelle er komne frä, kt'en
som har ätt dei f/r Guri Prestgard f,är dei, finn ein ikkje. Men
odelsgodslyt det nok ha vore. Dei 3 hudene i Asprum finn ein i tidi
1615-18 hjä Per Killi pä Dovre. Per var gift til Killi, og han
ätte elles ikkje lite jordegods pä Lom, men han er ikkje f /tt opp
med noko jord fyre 1615. Dei 2 hudene i Rudi pä Fron er Brattkj/pt av Guttorm Endridsson 1482, men hf,ytde til det
gods,
godset som Brattane pä Bjllstad hadde l/yst inn etter 1575, og ved
skiftet etter Eirik Tronsson og Tore pstensdotter i 16o6 fall det
altsä den andre ettgreini. Rudi
pä Live Eiriksdotter Bjllstad,
var ved. desse ticler 2 gardar pä rL/z hud kvar, og etter 1615 eig
Guri Pres,tgard tYz hud og Nils Alstad tL/z hud. I 16z4 er Guri
Prestgard f f,rt opp med dette jordegodset: Prestgard r hud 9 skinn,
Garmo r hud 3 skinn, Skiaker r hud, Kittelstad Yz hud (kjlp.gods),
Rudi pä Fron tttz hud, Rudi pä Lesja r hud og Hjelle pä Dovre
i
2 huder.
And,vord, Lont,, er dild fyre 5. mai t665'
Eirile Gulbrand,ssoto
Kona heitte Aase Nilsdotter. Eldste sonen, Gulbrand, er f/dd
16oz, Yngste sonen Paul (Kväle) 16z0. Eirik kan säleis vöra ff,dd
ca. rSTo og kona millom r57o-8o. I 1615 skattar han av r hud
i Andvor,d, L/z hud i Frlsen og 3 skinn i J /tunstad, Sel. I 16z4
er dette godset svrert auka: zL/z hud i Andvord (bygsel av 3 huder) ,
2
Kleppe r hud (halvt odel, halvt pant), Skiaker 3 skinn odel
t/z
hud,
huder pantegods, J f,rundstad 3 skinn, Kankerud, Gausdal
L/z
Skjerog
sk.
I
hud
Lf,ten
Stor/degarden,
hud,
3
Gausdal
Ifolte,
den, Stange 3 skinn.
OIwf Skiaher, Shid,h,skattar i 1610 av I hud i Qvet-Qy, Väga,
r hud i Fr/sen, 2 huder i Einangen, Sel, og 2 huder i Skiaker. I
1615 er det r hud i Kruke, r hud i Frlsen, r hud i Formo /degard,
r hud i Qver-QV og 5 huder i'Skiaker. Han vert borte av skattelistone fyre 16zo, og ved dessetider kjem Lauritz Munk til Skiaker.
Dei to hudene i Einangen er fuä tGzo ä finne hjä Oluf QverQy
pä Vägä. Desse to hudene er av det jordegodset som fall pä Live
Eiriksdotter Bjllstad ved skiftet i 16o6. Lauritz Munk pä Skiaker
skattar i t6zo millom anna gods av 4 huder i Kjastad og 4 huder
i 16z4 av 2 huder i Kjrestad og 4 huder i Skiaker.
i Skiaker,
Det ser etter dette ut til at oluJ:l,"ker
er gift med r-ive Bjltsta(!,,
og at 'det jordegodset han er fftt opp med i Skiaker, er kome i
hans eige ved makeskifte. Laurit z Munk kan vera gift med ei dotter
av Oluf, eller kanskje helst med Live Eiriksdotter etter at ho vart
enkje. Sonen Oluf Laurit zson, som fekk Skiaker etter faren, er
f/dd 16z4- Eldste dotter hans heitte Live, og fleire av dftrene
hans Oluf Laurit zs,ort har gjentor med Live-namnet. ( Lauritz
Munk lyt i sä fall ha vore gift ein gong f./r, for etter I\f. S. T. b. f
,
s. 12 er han f-ar til Fronpresten Tor Lauritzson, f.f,dt ca. 16oo.)
Ser ein pä dette i samanheng,ser det ut til at det jordegodset
som fall pä Sidsel pstensdotter Bratt i vSZS, nä vert spredd ut
frä Busvold i Romedal. Ein kan da undrast pä om ikkje eit namn
i Nils Stubs opptegnelser er feil skrivi eller rangt lese. Niels
Gulsuold og Erich Bilrnsen som skulle mfte Knudt Bagge pä
R|/ (r) nstad (B j/lstad ?) dlffuerdagen for Sanctj Mi (c) hils d"g
r 575>, er vel helst mennene til Sidsel og Tore, og mä da vera Irtrils
Busvold og Eirik Bjllstad. Er Sidsel gift med Nils Busvold, tyr
ho vera noko yngre enn Tore, og helst f4dd, sä seint som i r
54o
ära. Forutan jordegodset peikar og namngjevinga dit at Sidsel er
gift med Nils Busvold. El,dste dotter hans Anders (Nilsson) Busvold heiter Sidsel. Son hans Christen Bjflrke heiter Nils. Eldste
dotteri til Eirik Andvord og Aase Nilsdotter (Busvolcl) ireiter
Sidsel, og andre sonen deira heiter Nils (Graffer). Ein av s/nene
til Guri Prestgard heiter Nils, og Kristen Stensgard (ein annan
son til Guri) kallar eine dotter si Sidsel. Nils Alstad har og ei dotter
Sidsel (gift til Doblaug i Furnes), - det er i sä fall bestemori lron
har kalla att.
Etter dette skulle Nils Busvold og Sidsel pstens,Cotterha ciesse
borna:
r. Anders Nilsson Busvold.
2. Itr. I{. Irlilsdotter gift med Christen Rj/rke Ringsaker.
3. \r. I{. Irlilsdotter gift med Mogens Alsta,c, Vang.
4. Aase Nilsdotter gift rned Eirik Andvorcl, Lom.
5. Guri Nilsdotter gift med rorstein prestgard, skjäk.
22 -
Norsk Slektshistorisk Tidsskrift.
XI.
338
Stavangerkiopmannen Ole Smith Ploug
Med
en.,"j:,:::::Tl.
a,,P'ous
Ved Ola Aurenes.
Ole Snoith,Ploug grunnla i 1768 et handelshus, som i omkrirg
hundre är stod som et av de ledende i stavangersk forretningsliv.
Navnet Pl'oug & Sundt stod der respekt av. Men det er rnest
juniorsjefen, Sundt, som har vart kjent, og som der er skrevet
om. Grunnleggerens navn er kommet i bakgrunnen og er gätt nesten
i glemme.l Dels skyldes vel dette hans noget tidlige dild. Mest
kanskje dog, at hans avkorn df,de ut, sä der ingen direkte retling
var til ä holde tradisjonen oppe.
Jeg har f/lt det som en plikt ä lflfte dette navn op fra forglemmelsen. Ikke bare fordi han som grunnlegger av det store
handelshushar gjort en sä betydelig innsats i utviklingen av Stavanger bys nreringsliv. Men ennu mer fordi han i sine efterlatte
brev har gitt oss sä uvurderlige bidrag til byens historie i slutten
av r Too-tallet, et tidsrum fra hvilket vi for Stavangers vedkommende
sä godt som ingen skriftlige kilder har til ä f,se av. lfans kopibpker vil vel nu i en ner fremtid bli gjort tilgjengelige for alle.
Ole Srnith Ploug var ffrdt i Stavanger den 9. aug. rZ3B. Hans
far I ens Abrohamsen Ploug var fra Kragerf,. Moren Anna Katharina Synitlc tilh/rte pä sin mors side en stavangersk händverkerfamilie, som bl. a. hadde fostret admiral Cornelius Cruijs. <skaperen av den ru,ssiskefläte>.
Jens Ploug kom til Stavanger i t7z6 som konstituert prokurator ved over.- og underrettene og blev i t7 3z byens megler og
vraker.
Han hadde giftet sig 8. juli r72g med Anna Katarino Srnith,
og lrun fldte ham i llpet av nL/z är 8 barn, 4 gutter og 4 piker.
Av disse var Ole Smith nr. 6 i rekken. Han blev opkalt efter sin
1 Det er noksä betegnende, at selv ikke hans egen by Stavanger har
gj ort forslk pä ä hedre minnet om grunnleggeren av et av byens fdrende
handelshus i sin tid ved ä kalle en gate eller en offentlig plass efter ham,
mens navn av betydelig mindre verd for byen (som Hilmand, Seehuusen,
Stine l.und, Erichstrup) forlengst er knyttet til by,ens gatenett.
339
nrorfar, Ole f acobsen Smith, som var d{d to är tidligere. Blev
bäret til däpen av fru Anna Willt,elraainaBredal, kommerseassessor
Peder Valentinsens hustru.l De andre faddere var: madame
Anna Malene rektor Rlyerns hustru, mademoiselle Anna Krass,
Sr. Lars Smith, Lars Westlye og Mons. Augustinus Ebbell, som
alle tilhlrte byens mer fremtredende embeds- og borgerfamilier.
Da Ole Smith Ploug var snaut to är gammel df,de hans f"ar.
Det var et härdt stf,t for moren, som blev sittende tilbake med 4
smä barn, hvorav det eldste var ikke fullt ro är, og det ste ennu
uffldt. Ffennes lkonomiske forhold var ikke srerlig gode. Men det
ser ut til at familien har hatt gode venner, som hjalp henne over det
avverste. Säledes fikk byens skifteforvalter, byfoged Ringloolnr,.,2
verget en vidtllftig prosess med lregen f ances Campbell angäende
clenneshustrus arvemidler og sparte derved mange penger for boet.
Moren var en religi/s natur, og hennes barn fikk en kristelig
opdragelse. Det var uten tvil fra henne han hadde fätt meget av
den alvorlige innstilling, som fulgte ham gjennem hele hans lir'.
J.g har dog i brevene hans bare funnet et enkelt sted, hvor han gir
uttrykk for sitt forhold til moren. Det er i et brev til kammerherre (-/ndal 3 straks efter morens dfrd. Han takker for clennes
kondolanse og skriver: <Sandelig gjorde det mig inderlig ondt,
endskj/nt hun var gammel og svag, da j.g tror at den allerhf,ieste
har velsignet mig för hendes gode bfnner for mig.>
Da Ole Smith Ploug var 13 är blev han satt i konclisjon hos
kjfrpmann Miclcael Synith.+ Smith haclde nylig startet egen forretning i eksport av trelast, skibsrederi m. ,m. Hos ham blev Ploug
i tZ är. Efter 5 ärs arbeid i underordnet stilling blev han forfremmet til fullrnektig, og i de siste är var han betrodd det rneste
av forretningens ledelse.
Smith satte stor pris pä den unge Ploug. Han hadcle lrert ä
verdsette hans rettferdighetsfllelse og sunde d{m,rnekraft. Smiths
tiltro til og aktelse for Ploug holdt sig usvekket til det siste. Dette
fikk bl. a. sitt uttrykk ved, at han la sine barns fremtidige skjebne
i Plougs händ, ved ä gj/re ham til deres formynder. Ploug har
selv gitt uttrykk for det gjensidige tillitsforhold i et brev av 6.
febr. rZSg til kj/1p ann Christen Groos i Arendal. Han sier her
mig saaledes,at han heller kunde
om Smith, at han <<behandlede
som min principal>.
ven
end
fortrolig
anseessom en
I Plougs efterlatte papirer er funnet bevart en skriftlig in-
349^
struks fra Michael Smith til Ole Smith Ploug ved en reise i Ryfylke
til innkjf,p av trelast. fnstruksen er av interesse, ogsä for kjennskapet til de stavangerskehandelshusestrelastforretninger. og gjengis her :
<Instrurion
for M,ons: Ole Smith Ploug, som indreyser for mig til Fiordene
til de paa indlagde Seddel indcirclede Saug Eyere og Bordhandlere
og s/ger ey alleene at accordere med dem om alle de Bord af Kilbmands, Arbei,Cs- og udskud Bord de haver baade 8te og ro fods
Borcl dog alt enkelte, thi de dobbelte skytter vi ey om enten af ro
eller B Fods, men og at de indff,rer ,deres Bord saa snart mueligt
sampt saa mange de kand faae skaarne til St. Hans Dag eller for
Slotten, og maae I da accordere dem til 6 rd. pr. hunclrede Kidbmands Bord. Her leveres 36 a 40 Tylter af Arbeids Bord og 22
a 24 Tylt udskud, og maae I da hos hvem I accorderer mecl optegne
hvor,mange Bord de ongefrerlig selv haver eller meener hos andre
at kunde faae ki4bt, sampt give dem i de zde med Eder havende
Mrends Nrervrerelse Haandpenge Yz a r rd., sampt love dem at
de laaer deres penge ved Ankomsten her til hvem Bordene leveres
enten Frue Vallentinsen, min Moder eller mig, saasom de og desuden haver forbundet sig til at selge os deres Bor'd mod den af os
.
for dem udgivne Caution.
beqvemrneligst
Touren
hvorledes
I overlregger med Christoptrer
kand tages og Reysen hastigst afgilres og meener derfor tlet er
bedst I begynder med Aage Houa i Hielmelands Sogn og ender
med.Lars Barcheland. Mit Brev leverer I hr. Sorenskriver BarthS
som j.g beeder at overlade hans Bord til mig og ligesaa til IIrer
Obristl : Fasting 6 som ieg har beedet at bestille alle de Bord der
i.g
meener
ham
hos
i Wigedahls, Schiolds og Nrerstrands Sogne,
I kand slutte Reysen og komme hiem. I rnaa n/ye informere Eder
om Siur Regenes eller andre kif,ber Bord og true med I har Ordre
at lade dem arrestere. - Reyse og forbliver
J.g /nsker Eder en lykkelig
Eders tienstvilligste Tiener
Miclo-aelSnoötlc'
Stavanger d: 30 M"Y V63>
pä siden er tilfliet : <I kand sige her ligger en hollrender sotx
bier efter Bordene.>
34r
Ploug oplyser selv i noen slektsoptegnelser,xat han beg-vnte
hos Michael Smith i oktbr. rZ
Sr og flyttet fra ham i juli 116g.
Efter foreliggende oplysninger *x blev han den 2r. april 1766
ansatt
som megler og havarikommisjonrer. Er dette ärstall rett,
mä han
i et par ät ha innehatt denne stilling ved siden av sin
fullmektigstilling hos Smith.
I)a han sluttet hos Smith overtok han sin mors eiendom
pä
Skagen. Denne eiendom hadcle oprinnelig tilhprt hans
morfar,
Ole f acobsen Sr'nith, og var vel bygget av ham i begynnelsen
av
tTzo-ärene. I dette hus var det han drev sin mangeartecle
forretning. FIer fortsatte ogsä forretningen efter hans d/d
under ledelse
av kompanjongen, hans mors s/sters
f,nn Hans Gabriel Buchholrn
Swndt *>ß*
Plougs kopibf,ker tar til 2. juli 1268. Delhenvises imidlertid
til tidligere korresponclanse,sä han har tydeligvis innledet
forretningsforbindelser ennu mens han var i Srniths tjeneste.
I den f-/tste tid 'drev han med sildesalting og eksport
under
firmanavn Ole Smith Ploug & Comp. Som medinteresserte
i denne
forretnitg hadde han sin yngre bror Corneliws Kreys ploctg
og
skipper Friedrich D oched,ahl.t
Den f/rste sending mä ha vrert ganske stor, og han mä
ha gjort
sine innkidp fft han sluttet hos Smith. Hans kommisjoner
i
Amsterdam, firmaet Jan & Laurens Laasbye, kritiserte
den unge
forretningsmann, fordi han hadde väget for meget pä
et brett. Han
svarte til dette bl. a.: <Det er vist, hvad De behager
at melde, at
det er ikke godt at vove hele kapitalen. Men da fortjenesten
i disse
tider dessverre er smaa, har vi saa godt som varet nf,dt
til samme
i den forhaabning, at den gode Gud bevarede ham,
da vi hvad
kaptein Dochedahl angaar var overbevist om hans
forsigtighed.>>
Kompaniskapet varte ikke lenge. Broren reiste vekk
fra byen ;
han var bl. a. en tid konstituert som foged i Nedenes.
Ogsä kaptein
Dochedahl trädte ut av firmaet, og Ole Smith Ploug
drev herefter
all handel for egen regning. Han vedblev dog ä stä bäde
i l,ennskaps- og forretningsforbindelse med Dochedahl. plougs
forhold
* Offentliggjort i Norsk Slektshistorisk
Tidsskrift bd.
X, s. r r 5-rJ5.
** Se Personalhistorisk
ridsskrift r. rekke, 3. bincl.
*** Huset stär fremdeles
og eies av }rans G. B. Sundts datters/nns sf,nn
konsul Lauritz wilkehn Hansen,. Det brukes nu utelukkende
til forretningsIokale. Eiendommener fredet i henhold til lov.
342
til broren Kreus fremgär best av de brev til ham som er bevartBroren voldte Ploug mange beky'mringer.
Ole Smith Ploug mä efter alt ä d,f,mmeha vrert en initiativrik
og dyktig forretningsmarln. Han fortsatte med eksport av sild,
sendte tretrast til Middelhavs-landene, drev i ikke sä liten utstrekning skibsrederi, var havarikommisjonar og pätok sig ogsä andre
kommisjoner. I r78o foretok han säledes innkj/p av tareaske til
glassfabrikasjoneni Christiania. Ved den rike fru kornmerseassessor Valentinsens d/d i r78z representerte han et par av hennes
arvinger. Hans korrespondanse i den anlednittg viser oss Ploug
fra en helt annen side enn i brevene til og om broren KreusBrevene hans, sorRvi kjenner fra kopib/kene, gir god greie pä
forretningens,omfang. Gjennern brevene til forretningsforbindelser
lrerer vi jo ä kjenne forretningsmannen, men vi ser ogsä noget av
den personlighet som stär bak. I brevene til hans venner fremtrer
denne personlighet mer klart.
Det er ikke min hensikt her ä gä n€rmere inn pä hans korrespondanse. Det viktigste av den mä ffi eller siden bli offentliggjort
i sammenheng. Her skal j.g bare gi nogen oplysninger vedkommende hans personaIia.
Han giftet sig flrst da han var over 4r är. Grunnen til dette
sene gifte lä vel vesentlig i, at han f.fllte sig som ansvarlig forsfrger
for hele sin familie. Broren Cornelius Kreus Ploug skaffet ham
srerlig mange tunge timer og blev ogsä en byrde for ham lkonomisk.
Hans brev til broren gir oss ,mer enn noe annet innblikk i hans
innerste vesen. Denne noget tankel frse bror omfattet han rned en
rf,rende kjrerlighet. Men der er noget likefrem sykelig i denne ornsorg. Det gir narmest inntrykk, av en mann, som ser sort pä tilen
vrerelsenog eier lite av livsfreidighet. Det hang vel sammen med
tiltagende sykelighet, som mä ha begynt pä et temmelig tidlig tids- og fra annet
punkt. En gang imellem kunde han dog i sine brev
hold kjenner vi ham ikke - slä gjekken wr.
Den 23. novbr. r77g inngikk han ekteskap med den 22 ät
gidte
yngre Henrica Maria Frantzen. Hun var datter av den danskf
Elisabetlo
innrulleringsjef J ens Frantzen, og hans annen hustru
et
sophia, Gyntelberg og ti,& i Stavanger 4. juni ry6o. Det blev
'da de tre eldste
harm,onisk ekteskap, men de fikk tunge sorger,
Ploug i sine
skriver
df,d
barns
tredje
barn dfrde fra dem. Ved det
slektsoptegnelser:
343
<1785 s/ndagen den 6 marty d/de denne vores kirere og elskvrerdige s/n kl. SYz om aftenen, til en stor og hierter f,rende bedrf,velse for os, da Gud ey alleene havde velsignet os og ham med et
velskabt ansigt og legeme, rnen end og efter sin alder med en sund
og god fornuft og forstand, men vi takke }ferren vores Gud for
alle ting, baade for det"gode og det bedr/uelige i denne verden,
og lnsker af. hiertet at vi altid maatte skikke os i hans behagelige
villie i alle ting.>
Vi finner dette hjertesukk i hans dagbok f.ra den gang han
äpnet sin forretnitg: <Herren give naade og lykke til det daglige
brlds erhvervelse med ret og retfmdighed, saa at alle ting kunne
blive velsignede for mig i Jesu navn !>
Denne retts- og rettferdighetsfllelse, som han gav uttrykk for
ved begynnelsenav sin selvstendige lf,peban€,fulgte ham altticl siden
i livet. Stundom syntes det nesten ä gä over til retthayeri : han
vilde ikke fire pä sin rett.
Ploug var en god venn. Men hendte det at vennskapet brast
hadde han ikke lett f,or ä glem,me.
Han hadde allti,d stätt i et godt forhold til familien Westlye.s
Meget av dette kunde mä-"kje skrives pä Dochedahls regning; han
var gift med Westlyes s/ster. Men i äret r 788 opstod der et misforhold mellem Westlye og ham, de kom <i en dispute som j.S
aldrig kan forglernffi€), skriver han til kammerherre B enzon.e
Pä grunn av denne <dispute> nektet han ä efterkomme kammerherrens anm,odning om ä bestille en blä reisekjole til ham hos
Westlye.
Med Spren DedehornTv i Arendal hadde han lenge hatt vennskapelig forretningsforbindelse. Men sä kom der en kurre pä träden. Ploug hadde kii1pt en saltladning, som i stedet blev solgt til
Bergen. Derved blev han liggende inne med en innkj/pt bordlast,
som skulde vrert sendt med Dedekams skib. Ploug krevet betaling
for bordla'sten. Men Dedekam besvarte kravet med, at Ploug fikk
selv ta ansvaret. Pä dette svarte Ploug : <Kan vi ikke i minclelighed
afgif,re sagen, skal retten give os begge den del og part, som enhver
af os tilkommer.> Brevet sitt endte han med denne overdrevne
h/tlighetsfrase: <har den Ere med all h/yagtelse at forblive veladle
h/y fornernme vens nrbddigste tjener O. S. ploug.>
fnnerst inne var Ploug dog ikke prosesslystenog firte pä sitt
oprinnelige krav Boo rdl. Dedekarn bf,d ham roo rdl. Men da blev
344
han harm. <Det er mig mindre om pengene at gjfire, men mere at
f-aasatisfaction aI en formuende mand, som paa den skammeligste
maade har bedraget mig
Jeg langes efter nogen hevn.>
Men han fikk ikke det han lengtet efter. Han tapte saken bäde
ved Lagtinget og ved Hliesterett. Ff,r saken var kommet op til
behandling ved H/iesterett skrev han i et brev til kammerherre
Undall-' <Dedekam er en farlig mand som forgifter alle de kilder
han kommer nar.> Da saken var tapt, skrev han: <Herren bevare
mig herefter for alle ,trretter og processer!>
Ennu en gang skulde han dog komme op i en vidtlf,ftig prosess.
Men denne blev ham for tung og gav hans svakelige konstitusjon
det siste stpt.
Ploug var selv en opriktig mann, og han forlangte opriktighet
ogsä i forretningslivet. I et brev til kammerherre Und,aII 6; desbr.
1783 beklager han sig over, at <tro og love, som er sjalen i negotien,
rent er tilsidesatt>. Og i brev til justisräd Talentinsen sier han:
<Forlad mig at j.g taler oprigtig, ti at hykle enten for Per eller
Paal forstaar jeg ikke.>
Han hadde i t77B tatt til sig en foreldrells slektning fra Egersund, Hans Gabri,el Buchholrn Sundt, som da var ro är gammel.
I zo-ärs alderen sendte Ploug ham over til England for sin utdannelsesskyld, bl. a. for ä lare spräket. Da han var kommet hj€ffi,
skrev Ploug til foged Dahl i Ryfylke: <Min lille Sundt, som nu er
kommet fra England, har i spr,ogetog i god opf/rsel bragt det langt
over min formodning.>
Sundt viste sig som en dyktig medhjelp i forretningen, og
Ploug skulde aldri fä anledning til ä angre det han hadde gjort mot
ham. Da Plougs sykelighet efterhänden tok til, blev Sundt optatt
som kornpanjong. Den z. desbr. r7gr sendte firmaet meldittg herom
til sine forbindelser innen- og utenlands:
<Den handels convention som er indgaaet mellem oS, hvorved
vi for fremtiden isteden for det firrna af Ole Smith Ploug agte at
f'ortsette handelen under det firma af Ploug & Sundt. have vi ikke
villet undlade at indberette, ,med begjer deraf at tage forn/clen
notice; anbefalendeos samtlig i Deres bevaagenhed,udbede os den
samme godhed og det samme venskab, vi hidtil har varet be:eret
med, det vi stedse skal strreve at Sj/re os vardig til. Vi forblive
rxed sand agtelseh/isterede fornemme vens nrbf,dige t jenere o. s. v.>
Ploug var nok pä det rene med at han ikke vilde bli gamnrel.
345
9 mäneder f/r sin dfrd skriver han tit <svoger D ons>' L2 uJ.g
haver nu over et aar levet et bedrfiveligt og sygeligt liv, som enclnu
desvrerre vedholder, varre og intet bedre, da j.g nu tilsidst har
faaet tykke f/dder, med smerter baade dag og nat og neppe kan gaa
over gulvet, saa Gud ved hvad ende det vil tage.>
Det gikk stadig nedover med ham, og kl. r r om kvelden den
28. juni r7g2 var det forbi,
Det finnes bl. a. en vidtl/ftig brevveksling mellem Ploug og
hans bror Cornelius i ärene r7Z 5-26. Denne var so(n foged kommet
i en betydelig kassemangelog hadde nok ogsä hatt en uheldig svakhet for alkohol. Av brevene ser vi Plougs varme hengivenhet og
store offervilje for familien. IIan formaner stadig broren, gleder sig
over meddelelsenom at denne skal ha overvunnet sin svakhet for
flasken, men er sterkt bekymret over at han ikke kan fä klar og
utt/mmende beskjed om hvor stor underbalansen er. Ote Smith
Ploug hadde garanteret for sin bror, men denne kunde eller vilde
ikke gi greie regnskaper og blev endog arrestert. O. S. Ploug
fryktet tilslutt for at hans ansvar skulde f/re til fullstendig f,deleggelse ogsä av hans egen lkonomi, men han klarte sig og kunde
ogsä bekoste sine brors/nner,s utdannelse.Ogsä dissevoldte ham adskillige bekymringer.
Det siste är hadde gitt Ploug en ny og smertelig erfaring:
Firmaet var kommet op i en kjedelig prosess. Sävel Ploug som
Sundt tilskrev dette deres konkurrent Gabriel Schanche Kiellond,
som nu var blitt sjef for handelshuset Jacob Kielland & Spn.rs
<Dette tog harn av dage,> sier Sundt et är efter Plougs dfrd i brev
til sin faste f,orbindelsei Kj/benhavn, Knud Clcristensen.
Det var sikkert for Ploug til stor trf,st, at forretningen, hans
elskedeHenrica Maria og deres to smä gutter var i sä gode hencler
som Sundts, sä han i sä mäte med ro og fatning kunde forlate dem
og gä over i det ukjente.
Det var imidlertid i en vanskelig tid, at Sundt mätte ta stvret
for den store bedrift. tfrolige forhold rädde omkring i verden.
Krigen, som nok kunde gi et opsving i skibsfarten, var et tveegget
sverd, da sä mange f.aft/ier gikk tapt gjennem de kfigtf,rendes
kapringer. Sundt kom ogsä til ä ff,le ubehagelighetenved de utrygge
forhold, som skapte store vanskeligheter f,or forretningen, men han
kom igjennem det ved en dyktig administrasjon. Han var <en
tnand, som ved sine seder, sin kultur og sit forhold var anseet og
346
yndet, som det syntes, af alle Stavangere,> skriver forfatteren
Christen H enrihsen Pram om ham.
I)en 23. j^n. 1796, 3Yz är efter Plougs dfrd, inngikk Sundt
ekteskap rned enken, H enrica Maria Frantzen. Ekteskapet blev
barnl/st.
Henrica Maria dlde 26. novbr. r8ro. Hun hadde da viert
plaget av vattersott i 8 är og hadde vrert sengeliggende i 6 uker.
Pä hennes kiste var satt en inskripsjon, forfattet av presten
M orten Kielland La
se I{. S. FI. bind X, side 126.
Om Ole Smith Plougs og Henrica Maria Frantzens barn
henvises til efterfllgende stamtavle.
MERKNADER
1 Peder Valentinsen, födt i Sjernarf,y 169z, slnn av lensmann Valenpä Tjul og Talg{y og Maren Michelsdatter Alantz. Pä farHan var kjdpmann
morens side nedstammet han fra den kjente Losna-att.
og skibsreder i Stavanger og eier av en mengde faste eiendommer bäde i
bygd og by. Hadde tittel av kammerräd og kommerseassessor. Dc,d Z. aug
r76t
Gift r) r. desbr. 1716 med Anna Hpyer, döpt 17. septbr. 1693, gravtin Blrgeson
og
1232, clatter av overrädmann i Stavanger Cort Hlyer
z) g. desbr. 1733 med Anna Wilhetrmina Bredal,
f. rg. mars r7og, d{d 27. oktbr. t782, datter av prost mag. Peder Bredal og
hans 3. hustru Adelucia Montagne.
2 Spren P ed,erson Ringholno, t6dt ca. t6gz. Byfoged og postmester
lagt
28. novbr.
Lene Pedersdatter Leganger.
i Stavanger fra begynnelsen av rTzo-ärene. Död zr. oktbr. 1758. Gift 3. oktbr.
1724 med Susannn, Soplüe Hpyer, döpt I5. febr. t@9, d6d 23. oktbr. 1758,
2 dager efter mannen ; hun var slster av Anna som var gift med Peder
Valentinsen.
3 Andreas Undall, f6dt 4. novbr. 1238, d6d rr. jan. 1795, slnn av lagmann i Stavanger Laurits Andreasson lJndall og hustru Elise Pedersdatter
i armeen, var en tid i fransk krigstj eneste,
Otte. Avanserte til premierllitnant
siden adj utant hos kongen og blev i rygr utnevnt til oberst og kommandant i
I rZZT var han optatt i den danske adelsstand, men patentet
Kristiansand.
blev ff,rst utferdiget for hans sf,nn i r&zg. Gift 4. aug. 1775 med Ckarlotte
Dorothea aon Rpder, döpt 16. febr. 1758, d6d 16. mars t8zo. datter av hofjagermester Christian Fredrik von Rlder og Ingeborg Marie Thombsen.
4 X[ichaet Lei,gh Smith, f.ödt i Stavanger 25. aug. r72o, slnn av kjöpLauritz Andersson Smith og hustru Johanna Margaretha L,eigh og
Var utdannet i
Smith.
Anders Lauritson
av kirkekunstneren
slnneslnn
Amsterdam, og efte r at han en tid hadde arbeidet i farens forretning grunnla
Han fikk tittel av oberst
han i rTqg en eksport- og skibsrederforretning.
og var en tid stadskaptein i borgervapningen efter faren og eier av gärden
mann
Madla.
Dlde
rr. jan. 1723. Gift r)
29. april r74g med Ka'ren Anckernutnn,
317
'
f.ödt i Grimstad v. april r7z7, död zo. febr. r7SS, datter av kjlpmann Lorentz
Corneliussen Anckermann og hustru Elen Hansdatter von Kampen. z) 15.
juni 1765 med Helena Morgoretha aon Krogh, födt i Trondheim 15. oktbr.
1735, död i Stavanger 17. april rZ6Z, datter av generallfitnant
Georg Friedrich
von Krogh og hustru Hedevig Augusta von Brügman og enke efter
amtmann i Stavanger amt Henrich Wilhelm Tillisch.
5 Georg Daniel B'orth,, fildt i Christiania 16. desbr. rZ2S, sflnn av prokurator Jonas Barth og hustru Dorthea Hansdatter Aarhus.
Tilträdte
som
sorenskriver i Ryfylke 26. desbr. ry6r, men var utnevnt 6Yz är tidligere;
hans formann skulde imidlertid ha embedets fulle inntekter til sin d6d. I
rZ68 blev han utnevnt til kanselliräd. Han bodde pä og eide gärden Knutsvik i Hjelmeland, hvor han d6de 22. juli t782. Hans skifteprotokoller er
noksä utilfredsstillende f.f,rt, sett fra slektshistorisk synspunkt, idet de ofte
gir liten eller ingen oplysning om utflyttede arvingers opholdssted. Gift r )
med' Karen Sybi,lla RBder, f6dt 1729, gravlagt rg. desbr. 1266. z) med Maren,
Cathrtne Weybye , fildt i Hfrland 28. aug. r74g, datter av major Thomas
Frederik Weybye og hustru Katarina Ulrikka
Jonstrtrp. I disse to ekteskaper hadde sorenskriver Barth 2r barn.
6 lohan lacob Fasting, f.ödt pä Fuse prestegärd rT. septbr. 1725, sdnn
av residerende kapellan til Os Thomas Fasting og Alida Maria von Krogh.
Han bodde som oberstllitnant pä gärden Follly i Jelsa, men dlde i Bergen
som generalllitnarft
og kommandant pä Bergenhus 25. jan. r7go. En av
underoffisererne i hans regiment gav en av sine sfnner navnet Johan Jacob
Fasting, oS navnet har gätt igj en hos efterkommerne i Hlyland
og Klepp.
Gift t8. jan. rySg med Christian,e Soflcie Spidberg, döpt 20. juni rT36, död
2. aug. 1779, datter av biskop i Christiansand stift Jens Christian Spidberg og
Birgitte Pedersdatter Topdal.
7 Fred,ri,ch Dochedahl, f.Odt i eller ved Grimstad 22. jan. rZ2S. Skibsffrrer. Efter at kompaniskapet med Ploug var ophlrt drev han kjöpmannshandel i Stavanger. Han dfide 5. aug. 1782. Gift 7. desbr. ry62 med If elena
Rehekka Westlye, d/pt r r. juli r7U, datter av Iver Gj6de Westlye og
Asseline Corneliusdatter Megeland. Hun dlde g. j uni 1787. Efterlot ikke
barn.
8 Knud Westlye, döpt ro. oktbr. 1238, var slnn av kjlpmann
i Stavanger Lars Westlye og hustrtt Sophia Amalia Prahl, og var fetter av ovennevnte madam l)ochedahl. Han var i r77o-ärene bosatt i Tvedestrand og
senere i Arendal, hvor han blev gift 4. oktbr. rZ64 med Catharina E,ryresti,ne
Graclo, d6pt 3r. juli 1738, datter av rektor i Christiansand mag. Peder Georg
Grach og r. hustru Karen Pedersdatter Aalborg
Det kan ikke l'€re noget
annet medlem av Westlye-etten som Ploug her har ment, men den <dispute>
som han sikter til, 1ä den gang flere är tilbake.
9 Peter Ulrich, Fri,deri,ch Benzon var födt i Danmark 176o, slnn av
oberstllitnant Christian Benzon og hustru Albertine Christine Heinen. Benzon gjorde en meget hurtig karriere. 17 är gammel blev han kammerjunker,
et är efter hofj unker, og i r78r, bare 2r är gammel, blev han utnevnt til
kammerherre og amtmann i Stavanger amt, skj lnt der blandt ansdkerne til
348
dette embede var en sä betydelig mann som j ustisräd og hliesterettsadvokat
Christian Colbj frnsen. Benzon blev ikke lenge i Stavanger. Det blev sagt
at hans hustru Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsbers,
datter av grev Fred.
Chr. Otto Wedel-Jarlsberg, ikke tälte det stavangerske klima, og han slkte
derfor om avskjed allerede i 1785.
10 Spren Dedekam, födt i Arendal, dilpt g. febr. r74s, grar'lagt
7. jan.
1789, slnn av skibsreder og handelsmann Anders Anderssen Dedekam og
hans annen hustru Catharina Elisabeth Slrensdatter
Duun.
Kjlpmann
i
Arendal. Gift !2. jan. 1769 med Margarethe Ellefsen, dflpt 26. novbr. r14o,
dÜd 17. septbr. 18z6, datter av kjlpmann Hans Ellefsen og Dorothea Isaksdatter Falk og enke efter kjlpmann Brede Bredesen. En datter av dem var
gift med amtmann i Stavanger amt Friderich Otto Scheel.
LL Hans Gabriel Bwchholrn Sundt, f4dt i Egersund Z. oktbr. 1768, slnn
av skibsflrer
Morten Larssen Sundt og Margrethe l\{agdalene Ravn. }f an
blev efter Plougs d{d leder av firmaet, som under hans ledelse kom til ä
innta en meget sterk posisjon i byens forretningsliv.
Sundt d6de 22. novbr.
t8Sg. Gift l) 4. jan. 1796 med Plougs enke Henri,ca Maria Plou,g, fA& 4. jrrni
176o, död 28. novbr. r8ro.
Diurhuus,
z) 28. septbr. rSrr rned Mari,e Elisabeth Fredri,leke
ffidt r5. oktbr. r79z, död rz. desbr. r84r, datter av lf,itnant Bendix
og Elisabeth Sophia Frantzen.
Diurhuus
L2 Thonws
Cloudücs Andreas Dons var gift med Boletta Cathrina
i Kjlbenhavn
23. august r74g, slster av Ole Smith Plougs
hustru. Dons blev siden skifteforvalter pä St. Croix i Vestindien.
13 Jacob f ansen KielJand, var t6dt i Sokndal !2. febr. r72Z og var
slnn av borger og handelsmann Jan Jacobsen Kielland og hustru Frlchen
Frantzen,
f{dt
Gabrielsdatter Kirsebom. Efter ä ha utdannet sig i utlandet tok han borgerskap i Stavanger i 17Sr og la derrned grunnvollen til det senere sä bekj ente
handelshus Jacob Kielland & Sln. Dlde 22. oktbr. 1288. Gift r) 12. febr.
rTSr med Margaretha Ped,ersdatter Scheen, f.frdt 26. jan. 1728, dfrd 5. febr.
rZS2. z) 6. febr. r7S3 med Eli,sabeth Schanche, tfrdt g. febr. 1233, d{d ro.
1784, datter til prost og sogneprest Gabriel Schanche og Elisabeth
Slrensdatter Godtzen. Ffans slnn av 2. ekteskap Gabriel Schanche Ki,elland,
f/dt q. mars 176o, bygde videre pä den av faren lagte grunnvoll og kom til
septbr
ä spille en betydelig rolle i byens liv. Hans slnneslnns slnn Alexancler
Lange Kielland har länt meget av lcaraktertrekkene hos sin kj ente \{orten
Garmann fra sin oldefar agent Gabriel Schanche Kielland. Han d6de 5. mars
r8er.
Gift 8. april IZSS med Johonnn, Margoretho Bull, f/dt 2r. iuli VS6,
död 3r. mars r8r8, datter av sogneprest og prost Jens Bull og Axiliana
Christine Smith.
!4 Morten Henrih Ki,elland, f4dt 25. novbr. rZZo, död 12. oktbr. 18z6,
av Gabriel Kirsebom Kielland
Nyrop
og hans 2. hustru Birgitte
Petersen von Fyren. Kapellan ved Domkirken i Stavanger, senere sogneprest
til Vikedal. Gift 2. aug. r7gg med Anna de Rytter, fA& 6. aug. rZZo, dfd
27. novbr. 1833, datter av postmester Jacob Henrichsen de Rytter og Maria
slnn
Hansdatter
Hiorth.
349
stamtavle
over den norske rett ploug'.
Den norske rett Ptoug nedstammer pä mannssiden fra
I ahob lVilsen,
som d/de i hf,i alder som gärdeier pä Melker/ i Tanum, Bähuslen.
Det er sannsynlig at Jakob Nilsen egentlig var fra Brevik. I nogen
efterlatte optegnelser av hans sfnnes Bnns s/.nn megler Jens Abrahamsen Ploug (hvorav utdrag er offentliggjort i Personalhistorisk
Tidsskrift III. rekke, 4. bind) heter det nemlig om ham, at han var
<en sardeles god ven> av Nils S/rensen Adler, den senere arntmann i Bratsberg, som var f/dt i Brevik, hvorfor Jakob i\trilsens sf,nn
J ens I ahobsen
pä Nils S/rensens anmodning fulgte ham som fullmektig, da han
onrkring 165o flyttet f.ra Brevik til Kragerf,. Efter ä ha vart hos
Adeler i nogen är giftet han sig med Sara Abraharnsd,atterPloug,
datter av Abraham Ploug og Marichen Knudsdatter (som d,/de i
Langesund 169z). Abraham Ploug og Marichen hadde foruten
Sara 3 andre df,tre: Annechen gift med Gregers ]riilsen, Marichen
gift med Jacob Boyesen og dfid i Krag erf, 22. aug. 1726, og I\{argrethe gift med Caspar Breche.
Jens Jakobsen tok nu borgerskap i Kr agerf, og ff,rte til sin clld
et skib for amtmann Adeler. Sara Abrahamsdatter d/de omkring
1678 og Jens Jakobsen äret efter. De hadde z s/nner: Abraham og
Jakob. Den f/rste antok sin mors efternavn Ploug; oplysninger
om ham og hans efterkommere ff,lger nedenfor. Den andre, som
synes ä ha benyttet farsnavnet og kalte sig Jakob Jensen, d,f,d,ei
Ktagerf januar 1735, og hans hustru Anna Simonsdatter soln var
s/ster av Abrahams hustru df,de 25. febr. samme är.
Abraham Jetrsen Plougs rett.
Abraham f ensen Plowg var tf,dt i Krag er/ novbr. 167 Han
S.
var gift med Ann,e Margrethe Sirnonsd,atter, ffrdt i Kragerf, B. mars
168o, datter av skibsreder Si,mon Pedersen og hustru Anna Katrina
Henriksdatter. Abraham Ploug var skipper og f./rte et skib <Anna
Katrina>, forrnentlig tilhfiende svigerfaren og opkalt efter dennes
hustru. lJnder krigen med Sverige i r 7rB ff,rte han fregatten
<Fredrik IV> av Kristiansand.
Efter s/nnens optegnelser dlde Abraham P.loug pä Trosvig
350
<naarved Hestehagen> den 28. j"r. r7rg og blev gravlagt den 4.
[ebr. i Fredrikstads kirke. ]Iustruen dpde 26. j^n. 1227. De hadde
5 barn: Jens, l\Iarichen, Katarine, Simon Peder, Sara.
Ploug var <f/dt til denne syndige vera. r . I ens .4bralcamcsen
den anno t@g den Z martii gammel stiil kl. 5 om morgenen>, forteller han selv i sine optegnelser. Fra 5 til 8 ärs alderen gikk han i
skole i sin f.fideby Krager/. Han var sä med faren flere turer til
London, men fortsatte i rnellemtiden sin skolegang. Siden lrerte han
navigasjon, sprog og bokholderi i England. rZ är gammel kom han
i orlogstjeneste som kadett og blev i rTrB mänedsl/itnant pä flaggskibet <Kronen> og i rTrg pä <Ditmarsken>. I sltrtten av rTrg
fikk han avskjed f.ra tjenesten og reiste ut med morfarens skib
<Sancta Anna>. Fartliet forli,ste imidlertid efter en kort tur. Ploug
kom nu i tjeneste hos fogden Nils lfanssen Tostrup pä Lista og
var bl. a. med ved utarbeidelsen av ny matrikkel (matrikkelverket
av 1723, der som bekjent vakte en sterk motstand og aldri blev
gjennemfftt i praksis). Jens Ploug skriver herom i sin dagbok for
januar r72S i <Her er indkommen sidst i denne maaned skattebrevet
for 1725, som ganske og aldeles tilsidesretterden for tL/z aar siden
her udi fogderiet med mlie tilendebragte nye matrikul.> Sommeren
17z6 fikk han konstitusjon sorn prokurator for over- og ttnderrettene i Stavanger, og hertil ankom han samme ärs 13. aug. 26.
j"r. rZ32 blev han }ferman Paaskes eftefif,lger som megler og
vraker. I ca. L/z är var foged i Jreren og Dalane Oluf Zacharinsf,n
suspendert fra sitt embede, og i denne tid var Ploug konstituert
som foged.
Ploug giftet sig 8. juli r72g med Anna Katharine Srnith, f.Fdt
26. mars r1o3, datter av kj /pmann i Stavanger Ole JacobsenSmith
og hans f/rste hustru Sissel Olsdatter (Creutz).
Denne Smith-ett har intet felles med den annen samtidige
att av sam,menavn i Stavanger, som stammet fra kirkekunstneren
Anders Lauritsson (Andrew Laurenceson) Smith.
I)en f/rste kjente av denne rett het OIuf B jprnsen. Han var
gift med Kirsten Hansdatter og hadde med henne en datter Anne.
Oluf Bjlrnsen levde i 1649; dette ser vi av en antegnelsepä permen
i en gammel bibel. Efter Olufs d{d blev Kirsten gift mecl Lars
JacobsenSmith pä Agnefest i Lyngdal og hadde med ham clatteren
Abel.
Anne Oluf-rdotter blev gift med en Iacob og hadde med ham
35r
8 barn, som alle kalte sig med sin rnors stefars familienavn Smith.
Eldst av dissevar:
OIe f acobsen Sncitlc, f/dt 2r. febr. 1676, borger i Stavanger
t698, d/d g.desbr. 1236. Gift r) 23. novbr. rToo med Sissel Olsdatter, f/dt rff)S, gravlagt 26. mars 176, datter av skreclder i
Stavanger Ole Grrdfas,tesenog hustru Abelone Nilsdatter Kock
og s/ster av admiral Cornelius Creutz (Cruijs); hun hadde f./rst
vrert gift rned Albert Albertsen Libert. Gi,ft z) 29. juni r7o7 med
Kirsten Slrensdatter Godtzen, f/dt rg. n,ovbr. t@r, d/d 3. desbr.
t7o8. 3 barn av r. ekteskap, deriblandt Anna Katha rina, gift med
ovenn€vnteJens,Abrahamsen Ploug.
(O* familien Smith se forf,vrig Finne- Grf,nn: Den vestlandske slegt Sundt, side 674.)
Jens Ploug d/de allerede den 23. juni r74o, bare 4t är gammel.
Han ' hadde 8 barn, hvorav 3 var d/de fft faren ; det yngste barn
var ff,dt Yz är efter farens d{d.
Skiftet efter Jens Ploug holdtes den 25. juli, ledet av byfoged
S/ren Ringholm, som var farniliens gode venn, og by- og rädstueskriver Otto Busch.
Ved registreringen viste boet sig ä eie disse verdier:
Hus
og grund:
S/e-Huuse med 4re Jern-Kakkelovne,
og hvis muur og nagelfast forefindes, samt een Hauge tvers over
Gaden, som den nu befindes i Langde og Breede indplanket, tilsammen vurderet for 5oo Rd.
S / I v: 8 S/lv Skeer vregtig z6 Lod 13 Rd. r S/lv Laag til
et Krus vagtig r r I-od 5 Rd. 2 Ort. r Thee Flaske vagtig 8 Lod
.
4Rd.
Thin:
Dusin
Tallerkener
6 Rd. 2 Fade vacgtigz6 Bismer3
mrk. 2 Rd. t6 Sk. 2 Do. vregtig 24 B.mrk. z Rd. r Ort. 2 Do.
vagtig 17 B.mrk. r Rd. r Ort 16 Sk. z Do. vregtig ro B.mrk. 3 Ort
8 Sk. 4re Skaaler vregtig ro B.mrk. 3 Ort 8 Sk. 2 Thee Potter
r Rd. 4re par T'hin Stager r Rd. r Ort B Sk.
Kaaber:
r gammel Brygger Kiedel vurderät for 5 Rd. r
stoer Thee Kiedel r Rd. r Ort B Sk. r ,mindre Do. 2 Ort t6 Sk.
r F-yhr Fad 2 Ort. r liden Fiske Kiedel r Rd. 2 Ort.
Sange
Klader:
5 blaa stribetUnder Dyner tilsammen
vurderet for ro Rd. 4 Over Dyner tilsamrnen 8 Rd. z Par Olmerdugs Hoved Puder 4 Rd. z Dartaskes Bordduger 3 Rd. 4re Dreyels Ditto 3 Rd. r Dusin Serveter r Rd.
352
r s t o e r G r y d e 2 R d . r B a g s t e} I e l l e R d .
J.tn-Fang:
3
8 sk. r Gryde 2 ort. r Do. r ort g sk. r mindre Do. r ort.
3
Skierringer 3 ort. r Ild Tang og Skuffel r Ort.
Trre-Fang:
r Drag Kiste med behftig Beslag Rd. 6
4
RysselredersStoele med Tra Ryg
S Rd. 6 andre Do. af een anden
Sort, hvoraf zde er brlstfeldig, tilsammen 2 Rd. 2 Ort. r lacheret
Skaq Bor'd 2 Ort. r stort rundt Do.. nred, Rysslader Over treckt
2 Ort. r brun maalet Skaq Bord 2 Rd. r lidet oval Bord r Ort
8 Sk. r Srengested i Cammeret til S/en med Cartuns Omhang
2 Rd. r Do. oven paa med stribet Omhreng 2 Rd. zde Sange
Stader uden Stolper 2 Ort t6 Sk. r Speil med Rarnme og Crone
2 Rd. 2 Ort. 5 Kister tilsammen 5 Rd. r rfrdt maalet Skab 2 Ort.
F i s k e I{ o d: 3/+Part udi een Fiske Nod med Baad og tilhfrende Rredskab, vurderet for 36 Rd.
D e n s a l : M a n d s I g " n g s K l r e d e r : r s o r tK l a c l e s
Klrednitg at Kioel, Vrest og Boxer 5 Rd. r colleur Kledes Do.
7 Rd.
o g G r u n d e r : r V a t t K o r n sB r u g r r d D
Jotd.gods
i usevigen i Goe Skibbrede vurderet for ro Rd. r liden Grund paa
Baken, vurderet for 3 Rd.
Boets samlede aktiva var 68oRd. r ort.
Den britisk f/dte lrege James Campbell, som hadde vert bosatt
i Stavanger, lnen for tiden opholdt sig i Bergen, gjorde ved sin
representant prokurator Hans Ottesen }tideros og ved personlig
fremm/te krav pä opgj/r av boet for arvemidler til hans hustru
Dorothea Christine Mogensdatter Levin, for hvem avd,pd,ehadde
vrert kurator. Enkens lovverg€, prokurator Jonas CarstensenKirsebom, oplyste at mr. Campbell forlengst fra avd,frdevar blitt tilstillet
regnskap, og rnot hans avkall og kvitterittg kunde bellpet bli utbetalt straks. Campbell var ikke f.ornfiet ,med det leverte regnskap
og forbeholdt sig ä fremkomme med et skriftlig innlegg. Administrator, som /iensynlig gjerne vilde hjelpe enken, gjorde opmerksom pä, <'hvadbekostning det ville paadrage enken og arvingerne,>
og henstillet til hr. Campbell ä motta pengene efter det av Ploug
avlagte regnskap. Da Plougs enke var fruktsommelig, blev skiftet
utsatt og blev f.frst optatt til slutning den zB. aug. r74r. Ved denne
skiftesamling blev fremlagt skriftlig avkall og kvitteritrg fra James
Campbell, dat. rZ. august r74o og tinglyst 27. febr. r74r, og boet
kunde nu bli opgjort.
353
Fra formuen blev ä trekke de samlede gjeldskrav, som gikk
op i 5zB rd. r ort. Netto formuen var säledes bare TSz rcl.
Enken med barnene blev boende i sitt hus pä Skagen, inntil
det i sin tid blev overtatt av s/nnen Ole Smith Ploug, som tok pä
sig morens forsprgelse. Hun dlde 23. febr. t79z. Barn:
b. r. Sisse/ Christine Plo%g, f/dt /. juli r13o. Gift 9. juli rZZr
med I oachirn Frideric'h non W eltzin, oberstllitnant, bosatt pä gärden Df,niebakken, Etne i Sunnhordland. De var barnllse.
b. z. Anna Margrete Plou,g, f./dt 8. novbr. r13r, d/d 24.
novbr. s. ä.
b. 3. sara Morgrete Plowg, ffrdt 26. april 1733, df,d 17. juni
1737.
b. 4. Abrohano Ploug, f4dt 3. aug. 1734, Ma 3r. mars rz3s.
b. 5. Abrah,anoPloug, f/dt 14. febr. 1736. Arbeidet pä kontoret
hos sin bror Ole Smith Ploug og var ennu i live 2c'. oktbr. r7gr,
da han siste gang har bokf/rt en skrivelse i brorens kopibok. Han
er antagelig d/d ikke lenge efter, rnen det finnes merkelig nok ikke
anf/rt i Domkirkens ministerialbok.
b. 6. ole smith Ploug, f/dt g.aug. 1738, d/d 28. juni r4g2.
Kif,pmann i Stavanger. Gift 25. novbr. rTZg med Henrica Maria
Frantzen, f/dt 4. juni 176o, d/d 26. novbr. r8re.
I ens Frantsen var f/dt i Kjf,benhavn 5. oktbr. rToz og d/de
i Stavanger 14. mai r7gr. Kommand/r i Sj/etaten og innrulleringssjef i Stavanger distrikt. Gift r ) 29. septbr. r13r med Anna
Malena Franch, fildt i Kj/benhavn r8. desbr. r1o3, df,d pä M.f,en
23. septbr. 1744. Gift z) 27. septbr. r74g med Elisabeth Sophia
Gyntelberg, f/dt i Kjf,benhavn 20. j"tr. r7rg,d/d i Stavanger r7g3,
gravlagt rg. febr. 2 barn av r. og I av 2. ekteskap, blandt de
siste var :
Henrica Maria Frantzen gift med Ole Smith Ploug.
Irtrarmere om Ole Smith Ploug foran. Henrica Maria blev
2. gang gift med Plougs kompanjong Hans Gabriel Buchholnc
Sundt, f/dt i Egersund Z.oktbr. 1768, d,f,d i Stavanger 22. novbr.
1839. Barn:
c. r. I ens Ploug, t/dt 30. septbr. t78o, d/d Z. oktbr. s. ä.
c. 2. r ens Ploug, tf,dt 14. oktbr. t782, d/d 24. mai 1783.
c. 3. f ens Ploug, f/dt zz. desbr. 1283, df,d 6. mars rzg5.
c. 4. Ole Snoith,Ploug, ff,dt 3r. juli 1788, dN, ro. april r9z4.
I{ontormann, €o tid konstituert som tollkasserer i Stavanger. Gift
23 -
Norsk SlektshistoriskTidsskrift. XI. .
354
14. febr. rBrT rned Johanne ll[argrethe Zetlits, f.Pdt 28. aug. 1797,
df,d 20. mai 1888, datter av dikterpresten Jens Zetlitz og hans
r. hustru Maren Elisabeth Bull. Ekteskapet opl/st. (Gift z) 17.
aug. t8z5 med Fredri,h Petersen, "f.f,dt17. aug. r8oo, df,d 17. aug.
r84o, sf,nn av kjlpmann Boye Petersen og hustru Anna Wilhelmine
Meer.) Barn:
d. r. Henrilehe Marie Ploug, f.Odt 12. juli r8r7. Ugift. Hun
tjente en tid pä Hä prestegärd og var si,dengjennem en lang ärrekke husbestyrerinne hos bankkasserer Slren Gabriel Schif,tz i
Stavanger og blev som mor for de opvoksendebarn. Sine siste är
levde hun i dennes s/nn pr,ofessorHjalmar Schi/tz's hjem i Oslo.
d. z. Maren Elisabeth BwII Ploug, f/dt 22. april r8r9, dfrd
r87g. Gift 2c..juli IBST med Hans Engelsen, f{dt 3. j"tt.
febr.
7.
r8r7. SkipsfPrer, visstnok fra Bergen. Ekteskapet var barnlfst.
d. 3. Iohanne Margretlce Bull Ploug, f/dt 28. aug. r9zo, d/d
juli
r8zr.
ro.
c. 4. Henrih Gyntetberg Plowg, f/dt 25. mai t7go, dfrd 6. oktbr.
t9zz. Prokurator i Stavanger. Gift 24. novbr. r8r9 med Anna
Fredrihe Margrethe Terchelsen,f/dt 1796,d/d I t. febr. t9zr. Barn:
d. r. Ole Hans Frederich, Ploug, t{dt 25. j"t. t9zr, df,d 20,
mars s. ä.
d. z. PouI |ens Ploug, f|dt 25. jut. r9zr, d,Pd I8. febr. s. ä.,
gravlagt sammen med moren.
b. 7. Corneliu,sCrewts Ploug, f/dt 19. septbr. T739, d,Pdr. mars
1786, gravlagt i urtegär,den, rned ringing av alle klokker. Han var
i begynnelsenmed i broren Ole Smith Pl,ougs forretning og f.grte
visstnok en vesentlig del av hans korrespondallse. Sä blev han
konstituert som foged i Nedenes,og herunder kom han i en betydelig
underbalanse,som broren Ole Srnith Ploug mätte dekke pä grunn
av sitt garantiansvar. Senere var han prokurator i Stavanger. Gift
i Arendal 12. oktbr. r77o med Marie Fredrikke Meidell, ff,dt 14.
april rZ43 i Helteland, d|d 6. juni 1834, datter av sogneprest til
Helleland S/ren Meidell. Efter mannens df,d ernrrte hun sig ved
händarbeide samt ved ä drive med losjerende. 4 barn:
c. r. f ens Plowg,f.frdti Fjare 23. april r77r. Onkelen O. S. P.
kostet hans og hans bror Severins skoleundervisning hos en hr.
Petersen i Toxverd ved Nestved i Danmark. Den g. jan. r7fi
blev han kallet til sognedegni tsregninge og Slby pä Erp i Dan-
355
mark. Gift med Giertrud Sophia Groth. Ved
Jens Plougs d.gd i
Bregninge 5. mars r83z var der et stort underskudd i boet. S/nn:
d. r. Corneliws Sncith Ploug, f/dt 26. aug. r8o3, d/d
T.april
r84o. Lrerer i Slby.
c. 2. Seaerin Meidell Ploug, f/dt 23. mai 1272. Var i t7gg
skriverkarl pä n'fossog r8o3 i Grue i Sol/r. Gift tSoz rned Karen.
Spnsterud, datter av den rike bonde
Jott Embretson S/nsterud.
4 barn:
d. r- f oh,nin,eCornelia Rosenztinge Creutz Me"i,d,elPloug, d/pt
12- aug. r8o3. Gift rg. jun. t8z6 med Christian l{ilsson Gjeterud
under Vollsnes i Grue
d. 2. Ole Ploug, dgd ugift.
;
,
d. 3. Marie Plowg.
d. 4. I ohn Ploug, gift i Asnes. Hadde visst mange barn. Der
kjennes:
e. r. Cail Plowg.
e. 2- Thora Ploug, gift med Clcristian f olcannesseyt.Bosatt i
Oslo.
c. 3. Arent Kipbncand ploug, ff,dt 29. jan. 1724, opkalt efter
morens tidligere forlovede Arent Christensen Kilbmancl fra Landvik, som vat d/d i zo-ärs alderen. Arent hadde ,smä evner. Var
i mange ät borte fra hjemmet og för visst til sjls som seilmaker.
I de senere är opholdt han sig i Stavanger, hvor han hadde sitt
underhold av det offentlige forsorgsvesen. D/de r r . mars 18.58.
c. 4. Anna catharina smith ploug, f/dt 2. desbr. 1727, df,d
ugift.
b. 8. Sara IVlargrethePloug, f/dt 3r. desbr. rZ46.,efter farens
d'frd- lVlorens nridler, som ved testamente var tilfalt Ole Smith
Ploug som den der hadde bäret byrden ved morens f.ors,freelse,
var av denne overlatt s/sterefl, oS det heter om henne i rSor dthun
,
<lever av sine midler og av händarbeide>. Dild zS. april rgzr.
a. 2- Marichen Abrahamsdatter Ploug, f/dt i juni r1g9. Gift
med Bertel Lange, organist i Kragerf og i Drammen.
a. 3. Catharina Abrahancsdatter Ploug, f/dt r4o2, d/d ro.
april 1725. Gift med f ens Pedersen,borger og kirkeverge i Krageri..
a. 4. sirnon Peder Abraharnsdn proug, f/dt r7o4, d/d 1726.
a. 5. sara, Abrahaucsdatterprotng, ff,dt 4. juni rzr3.
s56
Bi ornsonslekten og Lomsdalen
i Ssndre Land.
Ved C. S. Schilbred.
I sin Bjlrnsonbiografi (r. utgave r9o7, 2. utgave rg;.f') behandler professor Chr. Coltin dikterens avstarnning. Han skriver
adskillig om hans slekt og nytter sine slektsoplysningerved sin utredning av dikterens egenskaperog hans verk. Collins genealogiske
materiale savnet imi'dlertid, sarlig i r. utgave, for en vesentlig del
holdepunkt i 'de faktiske for,hold. f 2. utgave var oplysningene
riktigere, men heller ikke der helt korrekte. I det hele finner vi en
temmelig ,mangelfull slektshistorisk behandling av vär store dikter.
Collin begynner i r. utgave med ä si atBjf,rnstjerneBjf,rnsons
tippoldefar, B jprn Lom,sdalen, regnes for Bjftneattens stamfar, og
anty,der at han ryddet gärden (nordre) Lomsdalen pä vestsiden av
Randsfjor'den, sorn Collin for lvrig betegner som den <vestlige,
bratte, soll/se, forholdsvis fattige side> av fjorden. Ogsä Krog
Steffens setter i <Norske Slagter> ( I gr S) op B j/rn Lomsdalen
som slektens starnfar. Nogen är senereoffentliggjor,de Joh. K. Bergwitz og Ireif \{idthaug artikler hvor det blev oplyst at slekten hadde
sittet i Lomsdalen tre generasjoner f/r nevnte Bj/rn, hvis fulle
navn for lvrig var B jprn Pedersen She, idet han som vi senere
skal se drev gär,den Ske i Land, ikke Lomsdalen.
Slekten synes imidlertid ä kunne pävises hele fem generasjoner
ff,r Bjf,rn Pedersen. Gär,denLomsdalen omtales i diplomer allerede
i r 3oo-ärene - ca. 4@ är ff,r B j/rnsons tippoldefar levde. og ifllge
Collin skulde ha ryddet den. Bjlrnsons slekt optrer der fua omkring är 16oo.
I t6tz finner vi i manntallet over landskatten for Land nevnt
Knud' Loncsdal.L Blandt odelsb/ndene i bygda nevnes i 1615 Ped,er
Lornsdal(en). Iran eide r fjerding i Kjlset
(Q. Toten) og det
samme i Sivesin (V. Toten) - intet i Lomsdalen. En Knud Lomsdalen nevnes igjen i 16zo. Ffan er sikkerlig identisk med en Knud
1 Gärdsnavnet
skrivespä dennetiden Lumbsdall,Lumsdall,altsä uten
<en>, en navneforrn som ogsä forekommer
senere.
s57
Ske som i odelsjordeboken for 16z4 (i statholderarkivet) nevnes
med fllgende gods:
r skippund
I Skie
r
do.
Lombsdallenn
r hud
Syndre Lombsdallenn
r do.
S/rum (i Land)
Ltz
Fugleruud (i Land)
do.
Mellum i Wardall
2 do.
r do.
J /relxenn ther sammesteds
Sreufferud (Sffferud i Land)
r fjerding
Klette paa Bf,rre (Biri)
r hud.
Skaluallenn Ibidem
r do.
Weestad dersammesteds
Yz do.
Killlsetter paa Touttenn (Kjllset,
r fjerding
A. Toten)
Seffuesuind ther sammesteds( Sivesin,
V. Toten)
r
do.
Bygsel
Tilsammen 2Yz skippund, r fjerding, 8 huder.
Blandt det godset Knud Ske eide var som en vil se like store
parter i Totengärdene Kjllset og Sivesin som Peder l,omsdalen
eide i 1615. Det er sannsynlig at dette godset var arvet
Perler
var muligens Knuds f.ar. Av det /vüge godset Knud Ske hadde
i 16z4 tilhftte partene i Ske, Melum, Klette og Slfferud i 1615 en
mann ved navn Erland Ske, og Knud har antagelig fätt det ved ä.
gifte sig med en datter av ham.
Det gikk tilbake med Knud Ske i hans senereär. I en jordebok
fua 164z (statholderark.) f.f,res han fremdeles op med gods i Ske,
Lomsdalen, S/ndre Lomsdalen og Fuglerud i Land samt Klette i
Biri, men i t65o-5r (jordebok i Akershus lensregnskaper)optrer
han bare med r skippund i sin päboendegärd Ske. I kopskattmanntallet fra 1645-46 finner vi opf/rt Knud Ske, hans kvinne, mor
og sfnn - navnene fär vi imidlertid ikke rede pä.
Knud Ske var gift to ganger. Navnet pä hans f/rste hustru
kjennes ikke, men hans annen hustru het Ingeborg. Det var hun
som sannsynligvis var datter av Erland Ske (r. ovenfor). Hun
nevnes sorn enke i fogdens manntall for Land av T2. desbr. tffi4
under Ske, og det opll'ses at hun brukte r skippund, tYz lispund
I
358
tunge sarnt 3 skinn av gärden. I prestens manntall av 7. juni t1t66
finnes hun ikke, sä hun er vel d,f,d i mellemtiden. Ifennes del av
gärden blev ved sistnevnte hf,ve brukt av Erland, Knudsen, mens
Anders Knudsen bäde i 1664 og t666 brukte resten av gärden, 3r/z
lispund. Som s/nner pä gärden f /res i 1664 op Erland og Tarald
Knudsen. Under rubrikken tjenestedrenger nevnes i 1664 l{iels
Knud-ren 'og i 1666 dessuten den fft nevnte Tarald, som oplvses ä
vare vanvittig. Foruten de her nevnte s/nner hadde Knud Ske
ogsä en som het Ole.
Av Knud Skes sdnner var sannsynligvis Ole og Niels av f/rste
ekteskap, Anders, Erland og Tarald av annet. Som f/r nevnt fikk
Knud visstnok Ske med sin annen hustru. Ole overtok som eldste
sf,nn farsgärden Nordre Lomsdalen, Anders og Erland som s/nner
av annet ekteskap Ske. Niels som hverken hadde äsetesretttil Lomsdalen eller Ske, blev gäende sorn tjenestegutt pä den sistnevrrte
gärden.
Allerede i clenf.f,r omtalte jordeboken f.ra 165o-5r oplyses at
OIwf Knndsen Lwnr,bsda,lleneide Z lispund tunge i sin päboende
gärd. I en matrikul fra t66r (i landkommissarieregnsk.)finner vi
f/lgende om gärden: Lomsdalen, som Oluf päbor, skyld.t til besitteren 14 lispund tunge og til Niels Ske 6 lispund med b/ksel,
brukes vurdert england kaldes Bj/rnerud, skylder til besitteren
tYz kalveskinn, nok et england kaldes Grims€ng, skylder til Rradtens
arvinger r kalvesftinn. - Som det seesoptrer her Niels (Knuclsen)
Ske som 'deleieri Nordre Lomsdalen. Han nevnes med den samme
part i matrikulen fra t669. <Bradten> er en populrer form for Bratt
- det siktes til Guttorm Tordsen Bratt pä Qistad i Land.
När ,det gjelder de fllgende generasjoner av Lomsdalen-Skeslekten, skal jeg ikke gä i detalj, selv om bäde Collin og Krog
Steffens har feilaktige oplysninger om de sparsomme aner cle utstyrer vär store dikter med. De korrekte data kan nemlig finnes
hos Midthaug (uBygd og Bonde> rgzr) og E. A,
annensteds
(dette
tidsskr. bind f, s. 9ü. Jeg skal imidlertid ganske
Thornle
kort sette op Bjflrnstjerne Bj/rnsons aner i direkte mannslinje
( som det f remgär av 'det foranstäende, kan det f/rste lecldet ikke
anseesfor helt sikkert) :
s59
Peder Lomsdalen
död ca. 1617
I
Knud
(Pedersen) Lomsdalen
(senere Ske)
ffi*rd"lb"
(ca. 16r r-ca. 168o)
I
Mads Olsen Lomsdalen
(ca. 164*1715)
Pea
n
(ca. ß7*1752)
(tzo\rz44)
I
Peder Bjlrnsen Ske
(tzs>rzzg)
I
Bjlrn PedersenSke
(1762-18r8)
I
Sokneprest
PederBjlrnson
(r7e\r82r)
( r83z-rgro)
Vi skal sä se pä Collins karakteristikk av Randsfjordens vestside i r. utgave av sitt verk. At vestsiden er bratt, er riktig nok,
men forholdsvis fattig er den ikke. Soll/s er den heller ikke. Randsfjorden l{per som kjent i retning nord-syd, og akkurat ved Lomsdalen gi,ft den vestlige bredden en b/inittg mot vest sä gärden ligger
ved en syd-/stvendt vik med innmarken skränende ned mot vannet.
Mot nord er gärden skjerrnet av en forholdsvis h/i äsrygg. Den
ligger säledeslunt til, og en kan ikke klage over mangel pä sol. Pä
vestsiden av fjorden finner en foruten Lomsdalen bl. a. gärdene
Skute, Ringelien, Askvik, I.tr,ordräkog Vilberg
alle meget gode
skoggärder. Jordbruket kan heller ikke berettige til betegnelsen
<fattig> - slett ikke nu og heller ikke f$ i tiden. Det er ganske
interessantä se hvad Jens Kraft i tSzz'skrev i sin Norgesbeskrivelse
om gärdene Lomsdalen, Skute, Ringelien og Askvik: <t)isse fire
sidstanf./rte Gaarde ligge paa Vestsiden af Fjorden, og kunne paa
Grund af deres store Strrekninger af Agre og Enge, saavel som d.eres
betydelige Skove, uagtet deres lavere Skyld i Sammenligning med
pstsidens Gaarde, regnes blandt de bedste i Prrestegjeldet.> Hvad
360
Nordre Lomsdalen angär, skal oplyses at ,den efter kvegtellingen
i
1657-58 hadde en besetning pä
hester,
16
kuer,
r
sauer
3
og g
S
geiter. I 1723- da Bi/rnsons tippotdefar levde var det 4 hesier,
20 kuer, t6 sauer og t6 geiter pä gärden. Om skogen
het det at
t/mmeret ikke var tungt ä vinde til stedet hvor
det blev levert.
Bi/tnsons tippoldefar Bi/rn Pedersen var altsä langt
fra rydningsmann i Lomsdalen. Vi kan endog konstatere
at han overhodetikke har
drevet
gärden.
Faren Peder Madsen
Lomsdalen overlevde ham nemlig med hele 8 är
og hadde selv
gärden til sin d/d i 1752. Bjlrn Pedersen d,/de som
fft nevnt i
1744' Han drev Ske
slektens andre hovedsete. I)ette fremgär
tydelig av fogedregnskapene. Vi finner her opffit <<Bilrn
Skie> og
<Per Nordre Lomsdalen> i begynnelsen av
ry4o-ärene. Det blev
ogsä skiftet efter Bi,f,rn Pedersen pä Ske ög senere nevnes
hans
enke som bruker der. Det fantes nok en Bj/rn Lomsdalen pä
denne
tiden, og ved et overfladisk studium av kildene kan han lett
bli
forvekslet med B j/rnstjerne B j/rnsons tippoldefar. Han
kalles
nemlig ofte bare Bif,rn Lomsdalen, og optrer hyppig i fellesskap
med karene i Nordre Lomsdalen som deleier i Lomsdalen
sag.
Han het imidlertid Bi/rn Olsen Lomsdalen qS
bodde pä nabogärden
S/ndre Lomsdalen. En forbindelse hadde han for pvdg ,rr. d, Bjgrnstjernes slekt, idet han var gift med Anne Pedersdatter
lrtrordre
Lomsdalen, en halvs/ster av Bilrnstjernes tippoldefar.
Om Biftn Pedersens spnn, Bjftns,ons oldefar Ped,er B jprnsen,
sier Collin at han <flyttede sin gr,en af slagten over fua den solldse
til den solrige og frugtbare side af. dalen> og at <han maa have
havt held med tig, foruden rergjerrighed, siden han kunde erhverve
den store gaard S k e i i S/ndre Land, paa Randsfjordens
/stside,
og siden 'han kunde faa til agte IVIari Qistad,, af Bratternes store
og stolte at.> Som det vil fremgä av foranstäende er dette en noget
fantasifull beretnitg om slektsgrenensovefi/ring til Ske (ikke Skei)
"
Peder Bjlrnsen, som var yngre s/nn av Bjftn Pedersen, overtok
sin farsgärd Ske, mens hans eldre bror Lars B jprnsen fikk Nordre
Lomsdalen. Noget srerlig held eller rergjerrighet skulde säledes
ikke vaare nfrdvendis her - og heller ikke när det gjatdt ekteskapet.
Som vi har sett mä Knud Lomsdal (senere Ske) ha vart en kakse.
Dette var ogsä tilfellet med hans efterkomrnere i Lomsdalen. Hans
s/nnesflnns sflnn Peder Madsen Lomsdalen ff,res säledesop sorn
en
av de mest formuende b/nder i Land i regnskapet over formues-
36r
skatten av 1243. Mari (Pedersdatter) Qistad, gjorde ikke nogen
mesallianseda hun blev gift med Peder Bjlrnsen Ske. At det'ikke
var sä ekstraordinrert dette ekteskapet, har vi for /vrig et ganske
släende bevis pä. Peder Bjlrnsens brors/rn, B jprn Lorsen Lornsdolen (tZ SZ-18o6), blev nemlig gift med Maris s/ster Karen
Pedersdatter Qistad (jft. E. A. Thomle l. c.).
När Collin skriver at pistadslekten gjennem Mari pistads
giftermäl med dikterens oldefar blev <innpodet med nyt kraftigt
og rergjerrigt blod fra selvskabteselveierslagter>,legger professoren
for dagen mer fantasi enn det er tillatelig i en videnskapelig biografi.
Og det samme gjelder när Collin vil slke forklaringen pä sokneprest
Peder Bjlrnsons og hans store sfnns stridbarhet i de egenskaper
<stamfaren> la for dagen ved sin <erobritrg av naturen> i Lomsdalen.
I annen utgave av sin Bjlrnson-biografi, som kom i rgz3,
hadde Collin endret sin omtale av Bjlrnsons slekt. Han bygde da
pä det materiale som i mellemtiden var offen'tliggjort, og de gamle
kakser i Lomsdalen fikk en omtale som stort sett stemte med de
faktiske forhold. Helt korrekt blev de imidlertid heller ikke her
behandlet. Collin oplyste ved dette h/ve at Ole Knudsen begynte
som leilending i Nordre Lomsdalen, og at han tilsynelatende ved
eget arbeid erhvervet en stor del av gär,den. Slekten nevnes som
et eksempelpä en bonderettsom slo sig op i tiden efter 1660. Ccllin
skriver ordrett fllgende : <Allerede i rffi9 findes i matrikulen for
saaNordre Lomsdalen Ole (Knutsln) opff,rt som selveier til
vidt man kan se - mere end den halve gaard, hvadenten han hadde
kj/pt den av kr,onen eller av en privat eier, mens han i 166r delvis
var leilenditrg og alene eide et mindre stykke england. Vi kan altsaa
her, slegtled for slegtled, f{lge en av de nye odelsbonde-atter, som
ryddet, kjppte og ved giftermaal erhvervet mere og mere
-.>
gods
Som det fremgär av de foran stäende oplysninger
eide Ole Knudsen i t66r 14 lispund tunge i gärden, broren l.[iels 6,
og n/iaktig slik var forholdet ogsä i 1669. Gärdens totalskyld var
r skippund (altsä 20 lispund tunge) * + skilling penge. Den sistnevnte part tilhftte Vangen. Det orntalte england var eiendomrnen
Bjfirnerud, der som f.fir nevnt hftte under l.[rordre Lomsdalen. I.trär
Collin i rgz3 fremdeles skrev orn at slekten ryddet jord, og vilde
ha det til at den var en ny odelsbonderett,mä det vel ha vart fordi
han ikke ganske vilde opgi sin teori fua r. utgave om slekten som
362
nyrydningsmenn, selv om tidspunktet nu var rykket adskillig tilbake
i tideh. Collin var imidlertid i z. utgave meget forsiktig med ä nytte
de nye oplysninger om Bjftnsons avstamning ved sin behandling
av dikteren. Ogsä her er han imidlertid pä gyngende grunn när han
skriver: <Fra uberfrte rydnings- og landnaamsmrend i Norges
ny opgangstid
stammer vel den sterke, seh'stendige
karakter og det foretagsomhetensmod sorn presten Bjlrnson og
hans reldste s/nn hadde tilfrelles.>
I forordet til r. utgave av sitt verk antydet Collin hvorledes
en skulde gä frem hvis det skulde lykkes ä grunnlegge en psykologisk
litteraturvidenskap eller med sikkerhet finne ut forholdet mellem
en stor dikters menneskeskikkelser og hans egen livsutvikling.
Collins egen behandling av Bj/rnson viser hvor farlig det er ä nytte
slektshistoriskeoplysninger ved 'den slags arbeider uten at det foreligger et fullstendig materiale.
Fredrikstad-linjen
av Stabell-slekten.
Ved Eyvin og Eilif Dahl.
I sin meget interessanteartikkel <Slegten Stabell> (I{ST. XI)
har K. A. Bilgrav pä side rr4 f. et lite avsnitt om Henrik Hanss/n
Stabel og hans mulige efterslekt i Fredrikshald. Det kan neppe
skade ä komme med nogen utfyllende merknader hvor det gjelder
nettop denne ,delen av Stabell-slekten, som utvilsomt har ikke sä
helt liten genealogisk interesse for de syd/stlige delene av landet
värt.
Det er mulig at Niels Hendrichsen med tilnavnet Stabel var
<borger i F-rederikshald>i oktbr . r7r8. I kirkeboken for Fredrikstad
stär anf.frt: den 14. novbr. TZr9, cop. Niels Hendrichsen og Dorethe
Larsdatter.
FI a n s datter gär tydelig nok frem av kirkeboken ved en rekke
senereanledninger. Disse to 'som gifter sig i novbr. rTrg i Fredriks t a d, er utvilsomt de samme som den Niels Hendrichsen Stabel
og den Dorthea Hansdatter Tyrholm, som den 3. oktbr. ryt9 i
Fredriks h a I d fikk t i I I a t e I s e til ä inngä ektesk"p trass i at <de
lrinanden i 2. og 3. Led skal vare beslagtede>
Og l)ortheas
s6s
foreldre: baker lohannes Tyrholm i Fredrikshald
og Magdalene
Eriksdatter Stabel, finner vi ogsä igjen i Fredrik s t a d: r.
da Hctns
Larsen Tyrholm blir begravet der den
og 2. da
3. desbr. 1223,
<Enke Madame \{agdalene Sal. }fans Larsen Tyrholms>,
som
ved kongelig bevilling av 3r. desbr. r723,hadde fätt tillatelse
til ä
sitte i uskiftet bo efter sin husbonds d/d,
den g. juli rTzg lar
foreta skifte. Ifennes barn med lfans Larsen Tyrholm
var iflg.
skifteprotokollen :
r ' Ifans rerverdighet }fr. Erik }fansen Thyrholm (som
var
gift med en datterdatter av presten hr. Bastian
Nielsen Stabel :
Augdi Augustinusdatter),
2. Sr. Lars Hansen Thyrholm,
3. Sr. Niels }fansen Thyrholm,
disse tre var mynclige,
4. Hans Hansen Thyrholm,
20 är,
5. Giertrud Hansdatter Thyrholm som var ektegiven med
Sr. fver Hendrichsen,
6. Dorothea }lansdatter Thyrholm som var ektegiven
med
Sr. Niels Hendrichsen,
Z. Marie Hansdatter Thyrh,olm,
22 är,
B. Magdalene Hansdatter Thyrholm,
17 är,
g. Else Hansdatter Thyrholm udi sitt 15. är.
Her er 2 brf,dte: fver og Niels Hendrichss/1ner, gift
'red
2 s/stre : Giertrud og Dorothea Hansd
f,tre. I skiftet kaller fver
2 ganger Niels sin bror : <fver Hendrichsen svarede
: Ifald hans
<broder Niels Hendrichsen osv.>
og videre: <I)erefter udgaf
Mr' fver Hendrichsen paa egne og sin broder Niels
Flendrichsens
samt Hans Thyrholms vegne osv.>
I en skatteliste for ryß i Fredrik s t a d stär bt. m.
a. Ifans
Larsen Tyrholm. Hans <bakertilvaretrse>i Fredrikshald
kan
umulig ha vrert av synderhg rang varighet.
Ifans hustru : Magdalene Eriksdatter, d,/d,eden
3. desbr. r14o
kl' 7 aften og blev begravet den g. desbr. Det stär:
<Magdalena
salig Hans Larsens,> sä det kan neppe vrere rum
for trril. Den
Malene Tiurholm som blev begravet den rS. mai T242,
er hennes
nestyngstedatter, 'somvar gift med kaptein, postrnester
og byskriver
i Fredrikstad, Anders }fansen Heide.
I rTrB har sävel fver som l{iels Hendrichsen tilnavnet
Stabell. - Da de er beslekteimed sine koner i z.og
3. ledcl og disses
s6+
mor ogsä har tilnavnet Stabel, mä man,
som Bilgrav,
ha lov
til ä gä ut fra, at ektemennenesfar : Henrik , var en bror av konenes
morfar: Erik, --- oS at begge to var Stabell'er.
Men hvordan gär det nu med <den Henrik Stabell, der var
Fader til Christopher Henrikss/n Stabel, f/dt t67r, d/d r7r3,
Rektor i Frederikshald og som r7o2 blev Sogneprrest til Borge,
og Broderen : Niels Henrikss/n Stabel, Borger i Frederikshald>?
Iver og Niels llenrichss/nners far er nemlig, rädmann H endrich
Bprgesen, som i 1686 stär opf.frrt i ,matrikkelen i Fredrikstad som
eier av 2 tomter,
som i 1688 er <Friedrichstads tilforordnede
overf./rm/nder Sr. Henrich Blrres /n,>
som i 169o skjenker
50 rd. til hospitalet i Fredrikstad (.r gave som s/nnen fver
Hendrichsen den 24. desbr. 1746 lker med nye 50 daler) ,
som
i t7r6 betaler 5 sk. i Compts.skatt), og hvis tomter i r7z7 eies av
fver Hendrichsen
Det er nok i skjlnn overensstemmelsemed de faktiske forholdene, när Bilgrav skriver: <Til denne Gren af. Stabell-Slagten
h/rer formodentlig en Familie i Nabobyen Frederiksstad, der omkr.
16oo Aarene f /rte navnet B/rge og Bfirgesen, og som tildels kaldte
sig Stabell.>
Splrsmälet blir igrunnen bare, orn Christopher Henrik'ss/n Stabell kan f,orsvare sin plass som Niels' og Ivers br,or og H enrik
Bprgesens sf,nn? Som vi senere skal se ,er lrliels og Iver ff,dt henholdsvis ca. 1695 og 169r, d. v. s. 24 og 20 är efter Christopher.
Dette forhindrer imidlertid ikke brorskapet,
de k a n for den
saks skyld endog flotte sig med samme mor. D e t har de imidlertid ikke.
Den 12. oktbr. 169o er det skifte hos rädmann Sr. Ilendrich
B/rresen mellem harn seh' pä den ene siden og hans sal. kjrerestes
Janiche Christophersdatters efterlatte barn og arvinger pä den
andre siden, nemlig: Christopher og Erich Hendrichss/nner og
Sidsel, Maren, Anne Sophie og Berte }lendrichsd/tre. Nytt skiftem/te den 3. juni t6gr og avsluttende mfte den 15. febr. 1692.
Det holdes vel skifte fordi Sr. Flendrich B/rresen er pä frierffitter for annen gang, - fver Henclrichss/n er jo efter kirkeboken
fpdt ca. 169r.
Her har vi i ethvert fall den Christopher de tidligere spekulasjonenedreietsigoffi,deromkandetpeppeVreretvil.
Hendrichsen kaller forresten en av sine sfnner for Christopher
365
ogsä. - For strfn nevner i sin <Fredrikshalds Historie> ro rektorer
i de 73 ärene den gamle latinskolen bestod. Ifan nevner g av dem
ved navn, men ingen av disse er Christopher Hendrichsen Stabell,
som altsä mä vrere den tiende ikke navngitte. Rektorverdigheten
mä f-otpvtig ha vart h/yst kortvatig, idet Sffren Larsen df,de som
rektor i rToo og Christopher Stabell utnevnes til soknepresti Borge
i r7oz, €r stilling han innehar til sin d/d i r73o.
Ifvorom allting €r, sä kan hverken Christopher Stabells forbigäende rektorstilling i Fredrikshald eller Niels Hendrichsens
s v i p p t u r innom sammebyen for ä trolove sig, ansees,som grunnlag nok for ä snakke om en F r e d r i k s hal ds -l i n j e av slekten
S t a b e l l , d e t e r n o k b a r e s k u d da v F r e d r i k s t a d - 1 i n
jen,
som rent midlertidig har vrert innom nabobyen i sydlst. Det var
i det hele en ganske tivlig forbindelse mellem de to Fredriks-bvene
pä den tiden;
Man kunde kan hende tenke sig, at Erik Stabels farnilie holclt
til i Fredrikshald ?
Vi skal se, at i ethvert fall Magdalenes tre s/sken er stasjonert
i Fredrikstad. I et skifte efter en Spfren Nielsen Mdller stär om
enken Dorthea Erichsdotter, at <Enkehs Svoger er Sr. Hans Larsen
Tyrhol->,
en av Magdalenes d,/tre heter Dorthea,
i ryzt er
S/ren M/llens enke fadder for Iver Hendrichsens barn,
i ryzz
for ltliels Hendrichsens barn.
En annen dame som optrer som fadder for Hendrichss/nnenes
barn er en rde, som i tTrg er <Ide sal. Bprge ErihspnsD,
i r73o
<Ide Mejer>.
I)en 27- juli ry62 er det skifte efter enken Dorthea Erichsdatter sal- Anders Berge. Det er vär gamle veninde, sorn i mellemtiden har klart <ä slite ut> en rnann til. Det gär frem av skiftet,
at hun har:
r. bror : Bprre Erichsen,,
d/d og efterlatt en s/nn wulf
lVlolbech,
2. s/ster: Magdalen,esal. Hans Tyrholms,
d/d og efterlatt
en rekke barn,
3. s/ster : Erica Erichsdtr. sar. Hans pedersens,
df,d og
efterlatt datter Dorthea gift med Sr. Michel Kraft, d/d.
I 1748 stär Irüiels Flendrichsen opf/rt som eier av sj/bu og
brygge pä l{ygärd til en verdi av 2@ rd., samt et lite bruk og en
Iense til 6o rd.
s66
<sl. (skal nok v&re sr.) fver Henrichsens mastelentze havde
en vrerdi af 3oo rigsdaler.>
I r74r sier Plünneke i <Fredrikstaö orn fver at han eiet alt
i <Memoria>>,- last og skip pä 3Z lrester - bestemt for St. Martin
i Frankrike,
og i t7 S7 optrer han som representant for byens
handelsmennsom <byens fornemste grosserer og trrelasthandlende>.
Ittriels Hendrichsen blev begravet den 22. jur. rZ Sg,
<64
aar gml.>, - Madame l{iels Hendrichsensden r. juni 1263, - <62
aar grnl.>.
fver Hendrichsen, som blev gift med sin Ragnil Giertrud den
t6. desbr. rzr7, dfrde pä Lilleby den 30. oktbr. rZ63 og blev begravet den 5. novbr.,
<22 aat gml.>>,- hans hustru var hele <8r
aat gml.>>,da hun blev begravet den 2r. juni t264. Det heter i
den forbindelsen i kirkeboken: <d. 14. Iuni (tZ6+) d/de rver
Hendrichsens Enke paa lilleby, blev og f /rt til Byen om \forgenen
fflr hun om Eftermiddagen blev begraven i Kongens stal, for byen
var brent og var ikke andet Hus !>
Det er ikke uten interesse ä studere kirkeboken litt ndierc i
forbindelsemed rver og Niels Hendrichsens barn.
f ver Hendrichsens barn:
r. Cathrine Dorthea, df,pt Z.febr. r7rg, begr. 23. febr. r72o.
2. Flans Flendrich, d/pt 4. rnai r72o.
3. Niels, ddpt 28. aug. r72r.
4. Christopher, d/pt r. oktbr. 1722, begr. 27. febr. 1723.
S. Helvig Dorthea, d/pt 22. novbr. 1723.
6. Hendrich, d/pt rg. oktbr. 1224, begr. 4.mai rZ2S.
Z. Hans Hendrich, d/pt 28. april 1726.
8. Cathrine, d/pt 2r. juli 1722, begr. 3. mai t728.
g. Malene Sophie, d/pt zS. septbr. t728.
Niels lI endrichsens barn:
r. Hendrich, df,pt 15. oktbr. r72o, begr. 13. april 1722.
2. Ifans, 'd/pt 26. mars 1222, begr.
30. april 1722.
3. Niels, df,pt 2r. aug. rZ2S, begr. 4. j"r. 1724.
4. Hans, df,pt 13. novbr. 1724, begr. 3r. mai TZ2S.
5. Hendrich Nicolai, d/pt 4.mai 1726.
6. Cathrine Sophie, df,pt 30. aug'. 1727.
7. Helvig D,orthea,d/pt 25. novbr. t728, begr. 29. j^n. r7zg.
367
8. Hans, d/pt 23. april r73o, begr. 23. jan. r13r.
g. It[iels, d/pt rg. juli r73r, begr. zB. desbr.
e3r.r
I)et mangler ikke pä barn, - fver og Giertrud fär
9 i lf,pet av
g-ni-är,
Itliels og Dorthea g pä r r är, begge ektepar mä sies
ä ha gjort sin <borgerplikt> (og vel sä det) i retning av
ä vorde
mangfoldige og opfylle jorden. Det er en sarlig bemerkelsesverdig
prestasjon for Giertrud }lansdatter,s vedkom,mende. Hvis
man har
lov til ä tro prestens (.". klokkerens) aldersopgaveved
begravelsen,
sä vat hun 36 är da hun startet masseproduksjonen
og 45 är da
hun slu'ttet av.
Men det som slär leseren frernfor noget annet er den uhyggelige barnedfrdeligheteninnen dis'se to familiene,
de er i sannhet
hjems/kte. Av fvers g barn dft de
4 i alderen r til 6 är, - av
Irliels' g d/r de 7 i alderen r til
5 är, derav hele 4 i ettärsalderen.
Riktignok var barned/deligheten temmelig stor f/r
i tiden, men
dette er noget av en rekord ikke minst i betraktning
av familienes
sociale posisjon, som vel i ethvert fall mä antas ä ha
kunnet sikre
barna de for tiden 'gunstigst mulige opvekstbetingelser.
Skulde
muligens foreldrenes nare slektskap vare en utslagsgivende
faktor ?
Det er trolig. at familien Stabell har ansett sig sä eksklusiv,
at det
ikke et f/tste gangen den har funnet det opportunt ä foreta
inngifte.
Man vil legge merke til, hvor travelt sävel fver som
Niels
Hendrichsen har det mecl ä fä opkalt en Cathrine og
en Niels. Det
lä nar ä fors/ke ä finne grunnen hertil.
Rlandt fadderne 'til brf,drenesbarn finner vi hyppig medlemmer
av }Iess-familien, srerlig Peder Nielsen lfess og hans
hustru, samt
Friedrich Gr/nbeck med hustru:
Sophie
Hess.
I rZ2Z
Johanne
eier fver llendrichsen og Friedrich Grflnbeck tomt
sammen, som
tidligere har tilhiift Marcus Nielsen Hess o. s. v.
Det falt da
naturlig ä s/ke }lendrich Bf,rgesens hustru og fver
og Niels' mor
i }Iess-farnilien,f. eks. som en Catharina Nietsdatter lfess, s/ster
av Peder Nielsen }ress. og resultatet blev positivt.
Pä grunnlag av skifteb fiker, tingblker og kirkeb
dker har vi
satt op 4 tavler, som selvsagt ikke
Sj/r krav pä ä v€re fullkomne.
l Kirkeboken gär dessverre ikke lenger
enn til r13r. Vi mä ha lov til
ä anta, at Giertrud ikke har fätt flere .barn, - Dorthea
kan derimot ha holdt
pä et ro-är til. I rzTJ d,fu: catrine Sophie
Hendrichsen, $4 är gml.> o€I
Malene Dorthea Hendrichsen, <4o är gml.), hos Lars
Tyrholms enke i Watterland' At det er barn av Henrichss/nnene er
vel neppe tvilsomt,
den opgitte alder er kan hende mer ä tvile oä.
368
F,IE F,
=
fff
üefl
f;;$e
fr3f;t-lÄsgüg
'o(u
(u
h
& A'
.r E>
trFl{
(u
u.-E
. sg''8
äE
>ze
(u
a
a
€.E
sd
sä Ll I .-,'fiE
)ta
,a? | ='f, E
e € € : iF ü g
fr-.
$3#t
E
bo
.ü
cl 'r
üE
@
o
al
+.
CN
..?tr
9
F
\o
38=
g_
-gt
s,E
'ü>€ .2=
H ( U
€c)
{-,
(n
(A
l-.
(u . n . g
tr<u
. !
\,r
H
H
? .
ta
.-{
-9 böfr1
(u
cg
o.o
(ll
a
E
, ^ f l L .
v F a
I
v
F
qJ
'O
q)
b0
crr Sn,
c)
-Sgrrr{
vt
(n
=
0,)
l:r
Cd
r P A
ff
A*
C o
k
Cd
L;
b0
(u
(u C€b0 f-.l
l'-\
> 'ii bö<E
H
gE
.E
e gd t ä
o\
t\
\o
(u
L '
L
cl
H
E r t
m ö
(J
L
rn
q,)
U)
a
a
(Il
O
oo
9qö
l<
+,
Cd
.FE
F
(u
Ers.
m
C
.
Ä"bäf;€,f;
at
a
-b0
sgÄ
5
' .. ;9z-
L{
(u
ü
le{
b
\f,4
N
äcE
r--z O }1
cd
.rf;
.- qG. äl
.!<
Eä"i
€'ib
(u
C!
b0--.l
X ( g
E
>
a
t.
F
ts'
g)
!''! -
E d4* EE
q)
a
bdE
q)
b0
E5
b
_
!'=-J
öE
€E
'e EgFoEäH
E'i ul
a
(€
lT{
FI
A hir>
l-r
rs.
Ebo
r
a . k
F
< l ) t r
A t . A
.9 tr4F EE
zbb5Or;E
R
(u
;
bö6trEh -
a
R r-t
o
(Il
F't
ss
a
H
q)
(n
F
Cd
F{
ctt
t F
?.
1
ö
t
?
( u q J€t r
a.:=
h tr g'lEü qd
.'\ ^?,5.ru
,fq
,- rF
\Jrr\
l-r
J
<Ul-{ tr
-
a
'.SrE
fil
€t-{
't<u
/-'t
a
d
H
tr
Cü
*F€
gEä
TXää;ä
369
c
q.)
\
si
t-r
q)
.o
f
q
E
^
F
J
o
e
4
"F
i-
!
atÄ
O{ä
c
g
=
r^
ß
o
I
l
ts
i =
i':{
+,
l
=
rr
O
\t,
|
i ^qi<E-l €
E
cAJ( tr E
.C
E':.:9
ä
Lcq
l\J
Ee*r:
,I
E
s
g
.F'
.g
* : r (Fn a
H
N
\L,
/tI
C.:
q Z E =
(,.)
N
E:.
r. .S
q)v
!< '-r
q J C
'a-'
r-(
?)
'Fl
'Fl
cd
' cdu x
ö-v
l o
F{
v
cn@
EL;
Z 'b (.)
o
O N
ä
".-,
H
: - va
^nF!
Eä.3E
q,)
()
,--q
x 9 c i
cd
Xü E€.
-E
E
al
ia
L{
L{
Cd
e.
.
5Y |- f rF- t a
t
*
^
l
rv
d
E
!
AJ qJ
b0
f{
rs.
(Y) n
.P
Fa
+-l
O q ) ( n a
fa t )8.,E.8'
t&
-!
;
F!
ä E
rC)
c
.F,
t<
d
. \ '
c'!
lr
- i r . P
< n !
L
Y bäE
(.) I
|
h
t
t1
0 ' )'IJH
: -r
c'l
r-r-
;H'N,
,5 ^'
q L .
v d
(, r\{
i I t :l - { \
9E
EU
cd
cü
.
t Ä
\r/
cd
\-/
l.l{
d
f.
Fl-lr
!
\
H
(-'!
.
-!
^rtQ5
l.{
-.
9 . - ä X
tra
H
rS.-t
I
t
(n
t-i
F {
L ' -
.
\J
I
\v
f-{ ' r t-
I
fi;oci
äq:gSE
z-.
L
9
v
I
I
I
A
b6lJ{
s5üEt
r< [r.
dq')
H{
tnX
E
I
.
I
'ä
v
24 -
F.ds.H.;
2;
F
Xt.
3
# s üE t
:
I
I
ri -, (.i .E
.OF
boU "fi
rrr
N
(Dc\
E l . o N c d
E E€ .oiE P E
Fi böü -9 C
H
d sü E
€
E
R c oR E € -
.o .Qt
5 \ J
Norsk Slcktshistorisk Tidsskrift.
Cü
iEQaV
ü)
V
l_i
S
I
I>.Eü # tr
H €9
.u
n o U
a.)V
=
I
E
L.r
f rÄ ' a
c BH A
IF
:ü"8 I
F..l
I.\
f-
-
I
v
# . -
+r
l-{ cü Q) ;i
-q o,r'{ ü
(J .*; l'r.t a
!
c.i ?,
q)
I
I
F
v,,
I
*
;
q
e<
F
t
ö-
',;
'
eo
$ *
I
*,!
ar.. üc0
.ts
ö
F
-
c J !
0.)
rr.+i
C J \ J Y
O4
l-. E
\ A
\J
i=
ä F
S F E g *:*
I
I
c 5 ü
- 5g
ärü
$t
I '#
f , , o .d
x
\
:Aۊs
=
^ F
C t {
c J O
+,{ 5 -i
A
!/
€
C
t
C )
I Ht r X YF . Ä
-. t r
rr)
o\
U: \c)
L<
q,)
N
E3
os! X
b0;
q)
(n
Fl
e
O
€
9,8
I
ri{
FAtr
:
F s F
c9^.9E
g<) z
ä,l<
q)
. x
' c!E AF:z
effi
I
t-.
i-'!
,-a
t1
^
.Y \S.
.bo
;
tT
*
I
^t{
= t <
o.,5'-
cd
C
t-rr<
\ rr{
a -c,
r\ C)
t-2,
41
a
-V
-:i
ö-
rljl
aö
EE- Vä
v
-s q
ü bbgB"E
o(J
\C'-r
+ j B
:
i2 5 r+
.9.3 bo
t-.
4a
j.j
a E
{
I ' H i . äE F
;Z
= ^ t-a
\9
l-{
ö
:'IJ
tr(n
b0()
\
i(,-.
F
n
2E: $t
g ü
cd
z.E .x.9
E 9.Y 9
J-ü
c.i
t
N K
Ä(u
K
ü
r-{
J
.-
*
a
:-Y
E L
g
;!]Er<
I
I
ö , L
a
lJ.
()E
h
l_/
a
.
gE
-
'3
\J
b0
l'1 a.)
J; . rE
EE
j
t<
l-{
U .+i
ä:
F
F
)
* ' ü}
q.)
H
+tä
C-V
E
()
(
H
-q
b0(n
b0
()
t
b
v /
f<(L)
A- t
.F
k
q.)
g,
F{
L
(n bn
*r
-cd
q)
.3 9Q
ztr
\/
U
(Jt
()
.P oo
-i -:
oi
oil .. 2
q)
(n
4.,
U
()
tt-.i-}-jl:-z
b,l
bä
E F
' aEE S
F
(1
d
s
a
l-{
H
b0;
F
v
q')
q J t r L
.F,
u)
t
.;
FI
t4
Cd
#
V ) äF
>f;8ü d
j
0
q)
U
q . )
t r
;
cC y,
,c9.-.E
c.)
F
>
?
' q 9 # ö E *ä
z
. F
#
\
ä
' Ed? Et-.
F
Äs o o ' :
bö.Hü
E E
L tr
A
= ?
F
H
3 1
.
l-1
-
=c,,
Hfs=€
k
I ä
;'i: -B
E Hg
;*i
? E
(..) a
c l . 1 a
I
tz *
<
;fi
|
b
E
37o^
Vi kom inn pä brldrene Iver og Niels Hendrichsen pä vär
<jakt> efter en tredje Hendrichs-s/nn i Fredrikstad pä den
tiden:
Mr. Morten llendrichsen med det eiendommelige tilnavn: Meitz (Meis,Massetc.) borger
og
s k o m a k e r n l e s t e r ,- g i f t m e d , M e t t e E r i k s d a t t e r
BrUUfl.Morten dukker op med sin ekteviv i slutten av
ryzo-ärene,
- det har ikke lykkes oss ä finne ham
tr,olovet eller viet i Fredrik'han er gärdeier, fär
stad,
en rekke barn ved hvis däp srerlig
medlemmer av familiene Tyrholm og Brandt, samt militrere rangspersoner fungerer som fadder€, - og d/r den 17. juli r7lg,
<59
ät gml.>. - Det er i hans enkes, <Madame Meys'es hus>, at storbranden den r. mai V64 tar sin begynnelse,den som la storparten
av Fredrikstad i aske og som i denne artikkel er nevnt i forbindelse
med rver Hendrichsens enkes begraverse.
En av Mortens s/nner : f ens Iacob Meitz, kom til Fredrikshald
som skomaker, blev svoger til skomakermester }fans Colbjlrnsen
Nielsen, - var i tTgS ved sin bror : hlker og adjutant i Christiania
Daniel Meitz's enke's skifte, consumptionsbetient
og har efter,
latt sig en betraktelig efterslekt, s,omnedskriverne av dette har forn/ielsen av'ä tilhfire.
Det har til nu ikke vrert oss mulig ä finne nogen Meitz''er f/r
Mor'ten Hendrichsent - hvis vi da ikke (for kuriositetens skytd)
skal ta med Cornelius Metz, styresmann pä <Den blä kravell>, som
stär opf/tt i Olav EngelbrektsspnsRekneskapsb/ker r
532-38. Han
v a r e n a v d e m a n g eh o l l e n d e r n e
som i r53ilg7 fikk sin lf,nn
utbetalt i Trondhjem av erkebisp Olavs händgangne mann og skriver : Gaute Taraldss/n (Norveger). - Kan hende gir dette allikevel en viss pekepinn i retning av, hvor oprinnelsentil navnet Meitz
kan slkes ?
Skulde det vrere nogen, sorn kan rekke en <hjrelpende händ>
vilde vi, - og sikkert mange med oss, - vere meget takknemlige.
37r
slekten Bisrn fra strsmss i loooog l700.ärene.
Av hgiesterettsadvokat Sverre M. Halbo.
I splrsmäl z7 (side 8g) efterlyste jeg foreldrene til regimentskvartermester og auditflr ved r. Trondhjemske infanteriregirnent
Axel Bjf,rn, som d/de i Sparbu 6. april rz73. Senere har j.s gjort
n@rmere unders/kelser, og har funnet adskillige oplysninger om
slekten.l Den er bl. a. inngiftet i familiene Brandt (.". t67o)
og Matheson (t77il, og kan gjennem den siste fllges til mange
nulevende atter.2 Efter de unders/kelser jeg har gjort fins clet
neppe nu nogen agnatiske retlinger.
f. Bi/rn, Mads Jensson. Han hadde i ß78 el1 rettssak mot
sin svigersFnn Nils Brandt.s
Kan hende er han den samme som en Mads Bj,ftn nevnt pä
gärden R/nneberg i Hoff 1664, 50 är gammel (f/dt ca. 1614).
Skifte efter Mads Bjf,rn og enken Alhed Falch blev holdt 168o-8r
pä R/nneberg. Formue r oz2 rdl., gjeld r r3g rdl. Ingen arvinger
nevnt.
3 barn kjent:
II r. Bif,rn, Johanne Madsdatter, var d|d sist i t6gg. Gift
efter ß7o med Nils lri.ilssonBrandt, t/dt i Danmark 163o, dpd pä
Sttf,ms4 14. juli 1688. IIan kom til Norge 1647. F/rst var han
gift med Martha Nilsdatter Berg, som df,de pä Str71msdt17o.
Han eide nordre halvdel av gärden Sundland i Skoger, og efter
hans d/d beholdt enken Johanne eiendommen til t@g. Efter henne
blev den overtatt av broren Nit,s Madsson Bj/rn.+
1 En rekke av de fllgende oplysningerer funnet ved velvillig hj elp av
Statsarkiveti Trondheirnog frlken Karen Sf,rbf,eved Statsarkiveti Oslo.
2 Finne-Gtfnn nevner i Norsk biografisk leksikon at
clen kjente tolder
Mathias Bifitn, som blev utnevnt til <adrniral over galeiene og skjarbätene>
pä grunn av sine bedrifter under beleiringen av Halden 1658-6o,
visstnok
er norskfddt og av den slekt Bjf,rn som levde pä Strflmsf, i r6oo-ärene. Det
har ikke hittil vert mulig for mig ä spore op nogen slik forbindelse. (C. O.
Munthe mener i <Fredrikshalds og Fredrikstens historie inntil r12o> (utg.
rgo6) at Mathias Bi6rn var s/nn av viceadmiral (Poul)
J/rgen Bjlrnsen
( t sq4r 68o) og hustru Anna valentinsdatter
( r 598--1 6gs) .
3 Statholderskapets supplik-protokoll
167r-82
s. 382 (jfr. f,assens
samlinger).
a Jft. Skogerboken (Drammen r93r) s. r58 om Brandt-Slekten.
Her
er f.orf,vrig bare nevnt 8 barn efter Nils Brandt istedenfor 13.
372
Nils Brandt hadde 6 barn i f/rste ekteskap og 7 i annet.l
Barna i f/rste ekteskap var t ) Kirsten, f{dt ca. rffi3, grl. i Tpnsberg t6. desbr. T72o, 57 är, skifte 2T. jan.-27. novbr. T7zr, gift
i T/nsberg 7. febr. rTrB med enkemannen Nikolai Haagenson,
ingen barn i dette ekteskapet,z) Jacob, d/d rnai r72o, klokker ved
Str/msf, kirke, gift med Karen Lars (Lauritz) datter, 3 barn, 3)
Karen, gift med Fredrik ChristenssonKillingstad i llururn, 4) Anne.
gift pä Strf,msf, S. desbr. 1689 med Johannes Chri,stenssonStud i
Lier, 5) Anniken, df,d f/r r72r, gift pä Str/msl 5. desbr. 1679
tned Thomas (Tomrnes) Madsson Riber, r datter og 6) \'Iaren,
d/d i Holmestrand 1706, skifte 23.-25. febr. 17o6, gift med den
rike handelsmannenRasmus Jensson i Holmestrand, 4 baru.
Barna i annet ekteskap var :
III r. Brandt, Nils, df,d tfrr r72r uten barn, bodde pä Strlrnsl
r7or,
i
skj /tet cla arveparter i forskjellige gärder i l-,ier og R/yken
til broren Jens.
III 2. Brandt, l\Iathias, d/d f/r r72r uten baru, bodde i Aarlrus r7or, skj /tet da arveparter til broren Jens.
III 3. Brandt, Jens, bodcler72r i Aarhus.
III 1. Brandt, Michel, var gift i rTzr ,og bodde i Aarhus.
III 5. Brandt, Dorthea, var i tTzr gift med Sfren Andersson,
Aalborg.
III 6. Brandt, Karen, var d/d r74r, skifte 27. april r74r i
E,iker, var i rTzt gift nred Christen FfanssonlVendelboe og bodde
pä Fiskum i Eiker. 4 barn: Nils, Mathias (foged over l.trumedal
og Sandsver), Kareu Helene og Johanne 1\Iarie.
III 7. Brandt, Lisbeth,2 df,d i T/nsberg 1734, var i rTzt gift
med Anders Nilsson i }lohnestrand. 2 barn sorl tok navnet Brandt
som slektsnavn.
II 2. Rjftn, Anne Cathrine, gift pä Str/ms/ 24. febr. I68t
<hiemmei l{iels Brandtis huus> med Mons. Niels Thuesson Bahre,
sfnn av sokneprest Thue Ovesson til Vang.
II 3. Rj/rn, Nils Madsson, d/d pä Strlmsl ff,t r7r3, var
<borger og Indvaaner pä Str/m s/>>. Som Ii, nevnt overtok han i
1 E. A. Thomle nevner r r av barna i Personalhistorisk Tidsskrift 3.
rekke 2. bind, s. 273, m,en ikke Nils og \{athias. f)et samme Siö, forlvrig
Delgobe i sine händskrevne samlinger.
2 G. Graarud oplyser i <Holmestrandiana> s. 4r2 feilaktig at Lisbeth
var datter av }lils Rasmusson Brandt, grl. I I. j uli r7o8.
s7s
t6gg gärden Sundland i Skoger efter s/steren Johanne. Samme
är ,fikk han kgl. konfirmasjon pä bruken av en mllle (hestern
fllle)
pä Str/ms/ sorx han hadde kjf,pt efter s/steren (bygd 1678 av
Nils Brandt). I r7o3 solgte han en gärd pä vegne av S/fren
Kaasbye.l
Gift med Rachel Pedersdatter Moss, som blev grl. i Strgms/
r3. septbr. r7o4.2 J.g har ikke hittil kunnet komme til klarhet
over hvem hennes foreldre er.3
5 barn, nevnt i designasjon r7r3 over <de Bfrnemicller soln
findes paa Str/m sf,>
<Niels Madsen Bilrns Rdrn>.a Kapitalen bestod i en kran ca. 4Bg rdl. og usikre fordringer ca.
48 rdl.
III r. B jftn, iVlathias, ff,dt pä Strf,ms/ ( ?) ca. 1696 ( ?), dld
pä Strlms/ 27. april r74r, grl. 4. mai. Ffan var skipper. nevnes
ogsä som <hfker>.
Gift pä Strpms/ t6. novbr. r72Z med sitt s/skenbarn Karen
Hansdatter Moss, ff,dt pä Str/ms/ 2r. oktbr. r7oo, d/d s.st. 27.
desbr. 1783og grl. <i sit Arve-Begravelsessted(ellers 4 Dalert
Jord)
med stor Kl(okke) forud, og Orgelverck, samt lyss af Kirckerls>.
Karen var datter av lfans Pedersson Moss.5
I 1743 betalte hun skatt efter en formue pä r5o rdl. FIun fikk
B. febr.175r tilslagetpä Dorothea sal. Jens L/ches (Jens Pedersson
1 Drammens pantebok 22. febr. r7o3.
2 Regnskaper for Strlmsfl kirke, betaling for begravelser (opbevart i
Drammens Museum) : <Niels Nladsen Bilrns Kierestes Liig'nedsat udi sal :
Itliels Brandtes urtegaard. Hendes navn var Rachel Pedersdatter Moss.>
Delgobe har i et blyantnotat flrt op en Ingeborg, grl. 27. desbr. rZS4
som gift med Nils Bilrn
i Strlms/,
og mor til nedennevnte Peder og
Mathias. Han bygger liensynlig pä Strlmsl
kirkebok nr. 4, s. rgo: <Den
zTde Decbr. 1734 begravet Ingeborg sal. Bilrns Encke.> Mannens fornavn
nevnes ikke.
Han er imidlertid ikke Nils Madsson Bjf,rn, men kan f. eks.
v&re Peter Andersson Bjflrn, grl. pä Bragernes 30. jan. r7og.
3 Rache1 fins säledes ikke blandt arvingene efter den kjente trelasthandler Peder Slrensson Moss, gift med Sara Nilsdatter, skifte pä Bragernes
henholdsvis 15. aug. r7r3 og ro. april ßgS. (Disses atlinger var inngiftet i
bl. a. slekten Wiel. <Mr. Mads Wiels Kiereste> var fadder 8. novbr. r73S
for nedennevnte Martha Magdalena Bjlrn.)
4 Statsarkivet i Oslo, Akershus stift og amt pk.
4, legg 15: Brevskaber
Ira Str/msl
Magistrat og andre Qvrighedspersoner til Stifts-befalingsmann
Tlnsberg.
5 Jfr. anvisning pä Mathias Bjf,rn av 18. april r13r f.ra kirkevergen
for renter av kirkens fordring
pä hans svigerfar.
.374
Lyches ?) gärd pä Strf,msf, for 4oo rdl. Den g. desbr. rZ68 solgte
hun sin <iboendegaard> ved tollboden til svigersf,nnen Mads Blom.
4 d/tre:
IV r. Bj/rn, Rachel, d/pt pä Strfimsf, 23. septbr. 1728. konf .
1744. Gift s.st. 8. desbr. rZ6Z med skipper og kj/p^ann Mads
Blom. Hun d/de fft IZSS og f/r mannen.
TY z. Bj/rn, Marthe Malene, df,pt pä Stry'rnsf,3. oktbr. r7zg,
g r l . s . s t .3 r . a u g . T 7 3 T .
IV 3. Bjf,rn, Gjertrud Kirstine, df,pt pä Strf,tnsfr 3. april 173r,
konf. s.st. 1747, levde ennu 1783 (gt.l. r8. mai r8o7?). Gift med
skipper Gerhard Larsson. r datter, nevnt ved morlnorens d{d 1283.
IV 4. Bj/rn, Martha Magdalena, df,pt pä Strf,msf, 8. novbr.
rZ3S, konf. TZS2,gr1. s.st. 28. juli 1752.
III 2. Bjftn, Peder,l fldt pä Strf,msf, i oktbr. 1698 (16gg?),
d.p. f.ra Kristiania Skole 25. mai r7r7, teologisk embedseksamen
r7rg (teologisk attestas23. jan. r7r9, preket r2. mars s. ä. til dimiss
med beste karakter for begge prlver). Den 13. aug. r72S blev han
personell kapellan hos sokneprest Johan Grf,n i Stj/rdal, rnen fikk
fftst g.aug. t7z8 kgl. konfirmasjon. Den r. aug. 1738 blev han
soknepresti Holmedal (Sunnfjord), men dlde allerede t742.2
Gift rned sin ff,rste prinsipal Johan Grlns enke Anne Maria
Brix, dtr. av president i Trondhjem Lauritz Brix og Anne Gregersdatter. Ingen barn.
III 3. B j/rn, Jens,f/dt ca. r@g ( ?), grl. i Bragernes3. desbr.
rZSo,skifte 3. desbr. rTSo-rB. septbr. 1754. I 1743nevneshan som
fhv. Told Commissionens Fuldmregtig. Han betalte da skatt efter
en for,mue av 7oo rdl.
Pä skiftet efter ham arvet broren Axel en halvdel, mens den
andre gikk til broren Mathias' df,tre Rachel og Gjertrud Kristine
samt ,deresavdfrdes/ster Martha Magdalena (d/d efter Jens Bjftn) ,
Formue r r93 rdl., gjeld r rr5 rdl.
III 4. Bjf,rn, Axel, f/dt ca. r7@, d{d i Sparbu 6. april 1773,
grl. 27. april, rc är, skifte g. april-3. m,ai 1773, regimentskvartermester og audit/r ved r. Trondhjemske nationale infanteriregiment
1 Se AndreasErlandsen:Geistligheden
i ThrondhjemsStift s. 346,og
Praster
s. r 18.
Biskoper
og
Lampe
Bergens
Stifts
F.
:
.
I
2 Han er nevnt ved biskop Bornemanns visitas 23. desbr. 1712 som en
Gerreralog arbeidsom mann, men undertiden svakelig (Riksarkivet,
Kirke-Insp. Pk. z).
f littig
s75
(generalmajor Bruns regiment) rZ34-59.1 I rZ42 blev avlyst
hans (avdlde) bror Mathias Bjlrns kausjon for ham pä 3oo rdl.
(for <anbetroede oppeb/rsler>) 2 Axel var ikke blitt regimentet
noget skyldig. Axel Bilrns väpensegl viser en gäende bjf,rn i
skjoldet, pä hjelmen en halv bj/rn.z
Gift i Ver'dal (med kongelig tillatelse uten lysing) rr. septbr..
r7S8 med Karen Marie Bjerck, d/pt i Trondhjem Z. juni rTrB
(efter heimedäp), d/d i Sparbu 8. j"r. rZ63 ( ?) (mannen s/kte
uskifte 9. mars ry63) , datter av tollkon tr'oll/lr og hospitalforstander
Holger Bjerck og Anna Marie Collin. 12 barn:4
IV r. Bj/rn, Irlils, df,pt i verdal 22. desbr. r73g, grl. s.st.
r r. febr. TZ4o.
rY z. Bjftn, Holger (Bjerck), d/pt i Verdal 22. oktbr. r|4r,
d/d i Kj{benhavn 28. septbr. r78o, kaptein ved Falsterske regiment,
generaladjutant hos Kongen fra r7ZZ. IJgift.
IV s. Bj/rn, N,ils, d/pt i verdal g.desbr. 1242,d/d pä gärden
Verdal, Innerf,y IZBS. Ugift.
IV 4. B jf,rn, Johan Kristoffer, f/dt ca. rZ44?, lf,itnant ved
Falsterske regiment. Gift med Elisabeth Marie Sauerbrad, datter
av major Sauerbrad. r datter kjent:
V r. B j/rn, Johanne Marie, f/dt 4. juni 1726.
IV S. R jötn, Anne Marie, f./dt ca. 1246, grl. i Sparbu zo. aug.
1773, 27 är. Samtidig rned henne blev gravlagt hennes barn Axel
og Martha Sophie og hennes to s/stre Margaretha Sophie og Gidsken Olava. Gift med skred'derOle Vesterberg. 3 barn kjent.
IV 6. B j/rn, Cesilie, f.f,dt ca. ry48?, grl. 2r. novhr. r8oz, 6z
är ( ?). Gift med parykkmaker Ebbe Jebbe ( ?). r sfnn.
IV Z. Bjftn, Peter Kristian, ff,dt ca. rZSo, 23 är i ryZS, dild
i Kj/benhavn 1284, underoffiser. llgift.
IV 8. Bi/rn, Rachel, d/pt i Mare hovedkirke i Sparbu 14.
juli 1752, d/d i Horg (Gauldal) rr. desbr. 1828, grl. zB. desbr.
1 Generalmajor
R. T. Brun skriver i en uttalelseav rz. novbr. ry34 til
Kongen bl. a.
folck og bor Slnden-fields
Fabritius.)
2 Dramnaenspantebok ro. april 1742.
3 Jfr. Fferens arkivs-seddelregisterover det Trondhjemske infanterireg.
(Danske Riksarkiv.)
a Jfr. forstander Jacob Hornemanns stamtavleutkast<Bjlru og arvingopgavei skiftesesjon3.mai 1723.
s76
Gift i B/rseskogn rg. desbr. ITTS med oberstllitnant og sjef for
Nordenfjelske skil/perbataljon Johan(nes) Fredrik Matheson, ffrdt
i lVIelhus(Gauldal) 15. juni r7S4, dlpt zr. juli, df,d i Florg 8. mai
rSzr , grl. 23. mai, sf,nn av premiermajor Statius Jacob \{atheson
og Anne Fredrikke Klingenberg. 6 barn: 1
IV g. Rjftn, Margaretha Sophie, d/pt i Sparbu 23. septbr.
rZS4, grl. s.st. 20. aug. 1723, rg är. Ugift.
IV ro. Bj{rn, Gidsken Olava, ff,dt i Sparbu 1756, (datum
stär ikke i kirkeboken,) grl. s.st. 20. aug. 1773. IJgift.
IV rr. Bj/rn, Lucas \Arinther,d/pt i Sparbu 18. desbr. 1757,
d/d sammeär ( ?).
IV 12. Rjfirn, Mathias, df,pt i Sparbu 5. febr. r71g, .1o,13.
jtrli 1783, lf,itnant i Trankebar.2 Ugift.
III 5. Rjfirn, Karen , fldt pä Str/msfl ( ?) ca. r7oz ( ?), dfld
pä Bragernes ro. juni T7So,sammeär som broren Jens. Ingen barn.
Nogen ord om Dtsnnesund,
Aage Finne og hans familie.
Ved M. Rogne, Stabekk.
I Norsk Slektshist.Tidsskrift XI, s. 27S finnes en artikkel om
slekten Finne fra Drf,na eller Drfnnen i Vatne pä Sunnm/re, som
blandt meget korrekt og interessantogsä inneholder en del ttkorrekte
oplysninger som b/t rettes. lJndertegnede er derfor sä fri ä komme
med fllgende bemerkninger :
,4oge I{ilsen Finne bodde ikke pä /ia Drf,na i Vatne, men pä
den store gärden Drfrnnesund, som ligger pä en stor f,i som kaldes
Mi/y i Vatne sogn. Handelsstedet kaltes aldri annet enn Drf,nnesund sä lenge Aage Finne levde og meget lenger. Fdrst da sif,husene blev flyttet til det smale Dr/nnesundet mellem L[i/ya og
Drpna. blev handelsstedetsnavn efter hvert fiorandret til Drdnnen,
skjlnt det aldri lä pä Dr/na. Tidligere stod tjlhusene ved den vägen
som i eldre tid kaltes Kallväg pä nordsiden av Drfinnesundneset.
1 Se Olaf Sollied: Stamtavle for familien Matheson.
2 Schautbynacht Jflrgen Biörn, som döde 12. juni r7o4 som guvernfr
i Trankebar og kommandant pä festningen Dansborg i Ostindia (s" Personalhistorisk Tidsskrift 2. rekke, 3. bind, s. 6g) er kanskje av samme slekt.
s77
Ikke langt fra denne vägen stod vänehusene,som trolig bley bygget
av A|ils Bruse. Denne stär nevnt i lensregnskapeneomkring 1618,
og sä vidt nlan kan forstä, drev han en liten hanclel der til han blev
lensmann i Vatne skiprede og flyttet til Sk/r. Flere andre clrev
handel i Vatne skiprede pä den tid, sarlig fiskehandel. Det hlres
imidlertid intet orn handel i Drf,nnesund f
ft I ens lVilsen Sr,rerts
startet en liten handelsforretning der i ß7o-ärene. Han var s/nn
av sorenskriver pä Sunnm/re ( t 6Sr-56) I{ils f ensen og hustru
Mein ClawsdatterSwertz. IIun var datter av en hanseateri Bergen,
og mannen var fta Klagenstrup pä Sjalland, en bror a\r borgermester i Bergen, Aage f ensen Disse kaltes ikke Knag, sä det rnä
vrere mistak ä begynne ä tillegge dem dette navnet nu. Nils
Tensen
bocldeen tid i Bergen og siden pä Nilsholmen i Borgund pä Sunnmdte, hvor han var ki/p^ann i flere är. lfustruen df,de her i
t693. Deres barn var : Claws Swertz pä Slinningen, f ens i Dr/nnesund, Trine Lund i Kjelsund, og Anne gift med Hans Frantsen Stoleberg f"ta Sjalland, kif,pmann i Borguncl. Fra denne s/skenflokk
nedstarnmer flere bekjente slekter.
Jens Nilsen Suertz blev gift
rned Bod,il Lagesd,atte'rfra Molde. Hennes far Lage lVilsen var
i nogen tä är ca. 1615 sorenskriver i Romsdalen. Han var ikke
(som optyst) foged og formuende sagbrukseier.
Jens Nilsen Suertz ,og Boel Lagesdatter fikk bygslet 2 av de
bruk
i Dr/nnesund av eieren, Roalcl kirke. Skylden var 6 mrellag
4
og 15 'mark fisk a: r v. 5r mrk. - altsä et almindelig stort gärdsbruk. Roald kirke var eier av dette bruk helt til ca. r8oo, da
kj/pmann Danholm makeskiftet mecl kirken, sä han blev eier av
brtrket og handelsstedet,som da ha,Cdefätt navnet Dr/nnen.
Jens l{ilsen Suertz d/de allerede i 1674 og efterlot sig enken
Boel og en datter M ein som ornkring rToo blev gift mecl Rein,ert
Giertsen. Boel nevnes som enke i ß75, men hun blev nok samme
ät gift med Hans lüilsen Kna,g, som allerede i 166z tok handelsborgerskap i Bergen. llan f'ortsatte handelen i Dr/nnesund, hvor
han bodde som leilenditg til sin d\d 168r. Han nevnes riktiglok
sorll leilenditg ogsä i 1683, men det er en päviselig feil, thi hans
enke blev gift med Aage I{ilsen Finne allerede j ß82. Ffan betalte konsumpsjorrsskattfor sig og Bodil i 1683. For dette är betalte han ogsä handelsskatt. FIan fornyet bygselen i Dr/nnesund,
sorn nu nylig var redusert rned r pund ,og mark fisk, fordi en
3
forferdelig stormflod fra vest hadde gravet ut äkrene, som Iä nede
378
ved sjflen. F/r denne ulykken skjedde, kunde Hans Knag pä sin
gärd f lde 2 hester, 15 kjdlt og nogen smäfe, og dertil avle 15
tf,nner korn. Han var f{dt pä Sunnm/re og s/nn av den kjente
foged I{iIs Iacobsen Knag, enjyd., som just ikke kan regnes blandt
de gode embedsmenn. Hans barn utmerket sig ikke pä nogen
mäte. Fra datteren Maren, gift med sorenskriver Castberg nedstammer en vel bekjent slekt.
När det i bind XI, s. 227 blir fremholdt at Aage I'{ilsen Finne
mätte v&re fra l)anm ark, fordi han het Aage, da er vedkommende
forfatter pä villspor. Aage var et f elles nordisk navn, som blev
benyttet ikke minst i Norge. I kildene fra Mlre og Romsdal finnes nevnt flere b/nder med dette navn i ti'den r 550-165o. Det
kan imidlertid ikke nektes at innvandringen fra Danmark var serlig stor i det neynte tidsrum, ikke minst til Mfte og Romsdal, og
i flere tilfelle ser vi at innvandrerne straks blandet sig med norske,
og efterkommerne blev blnder. Det er bevislig at den stlrste del
av befolkningen pä disse kanter nu stammer f.ra innvandrere i det
nevnte tidsrum. Det har imidlertid vrert forgjeves ä lete efter
ikke
noget som helst bevis dor at Aage Finne var fra Danmark.
dokumentere
ä
lykkes
ikke
dessverre
har
Det
att.
engang av dansk
hvem hans foreldre var. En genealog i Bergen har antydet at han
var s/nnesf,nn eller datters/nn av en handelsmann i Lyngver
(Aukra), Aage lfansen, som trolig var gift med Synn/ve Audunsdatter. FIun nevnes som enke i Lyngvrer i ß4o-ärene. A"ge bodde
i Lyngvrer allered.ei rsg7. Det har ikke lykkes ä opdage hans
farnilienavn. Audun Aages/nn pä Reknes (som i r ffi9 kalles
Videipe) ff,dt Iffi, og Aage Aages/n, husmann i Molde, f. 1615,
var visselig s/nner av Aage Lyngvar. Deres s/ster Anne var gift
med Christofer Hplch i Flovik, og f.ra deres sfnn Aage f/dt 1645,
kjf,p ann i Lillefosen, nedstarnmer en bekjent &tt. Det mä tilflies her at genealoger, som har arbeidet med Aspe eller Tryggeretten pä Nordm öre, pästär at Audun Reknes's f.ar var av denne
atten. Denne pästand er nok ikke korrekt. Derimot er det sannsynlig at hans mor Synn/ve Lyngvrer var av Tryggeretten.
At Aage Finne i D$nnesund var sfnnes f,nn eller datters f,nn
av Aage Hansen i Lyngv&r, kan neppe v&re annet enn en hypotese,
men der er grunn til ä tro at Aage Finne var fra ytre Romsdal.
Han tok ikke borgerskap i Bergen, skj/nt alle handelsmenn pä
Sunnrnf,re skulde ha borgerskap der. Dette mä vel tvdes derhen
379
at han hadde borgerskap som handelsmann i Romsdalen,
6vilket
hans utsagn pä tinget i Vatne ogsä kan tyde pä. Da han
blev krevd
efter handelsskatt i t7o5, gäv han det svar, at han ingen
handel
hadde drevet pä flere är, fordi han vilde flytte sin forretnirg
tit
Romsdalen. Det var fra r7o3 tit rToz meget därlige är pä
sj/ og
land, sä handelenskrumpet inn til nestenintet f,or en del handelslnenn.
Skattelisteneviser at Aage Finne hele tiden var blandt de
smä handelsmenn pä Sunnm/re, skjf,nt han ikke hadde mange konkurenter
i Vatne skiprede, isar efter at Christen Nilsen Flem mätte
slutte.
I rToS mistet han sin hustru B oel Lag esd,att
er. Hun blev
begravd under gulvet i Molde kirke, hvor hennes foreldre
haclde
gravsted. Av hennes barn var minst
4 ennu i live, nemlig foruten
M ein I ensdatter, gift med Reinert Gjertsen, d.
3 s/nnene : I ens
Aagespn Finne i Bud , Nils Aages4n Finne i Molde
og Hans
Aagespn Knag i Dr/nnesund, sffi var opkalt efter morens
annen
mann Hans Knag.
Aage Finne blev 2. gang gift med Else Mihhelsdatter,
en
datter av ,tolderen Mihleel Greve, s,om bodde pä gärden
Nedre
Vaage i Eid, - ikke pä yaag/y i yefly.
Else Greve fikk ingen barn. Ifennes mann Aage Finne
blev
nu sykelig, sä han i flere är mätte holde sengen, - helt
til sin
d/d i t7r7. I hele denne tiden var det s/nnen Hans Knag
som
drev handelen i Dr/nnesunrC,men i farens navn. Da nu faren
var
df,d, begynte Hans Knag med handel pä Sm/rholmen i Kornstad.
Else Greve fortsatte med handelen i Drf,nnesund i fire
är, men
det gikk därlig, og sä sluttet hun, skj/nt almuen s/kte
om at hun
ikke mätte slütte.
I 1723 kif,pte Christofer Myhlenport fra Lillefosen husene
pä handelsstedet Dr/nnesund og fortsatte handelen
der til r7S4
da han solgte sin eiendom til Bernt RobertsQn,Legh. De f/lgende
kj/pmenn pä stedet var Hans steffensen pols, d,/d rz4g,
og lohan
Arnoldus Heide, stamfar til den tallrike Heideslekten fta
Sunnmf,te. Han solgte handelsstedeti
ry68 til Ferd,inand,Anton, Danholrn for 899 rdl. Danholms sf,nn og s/nnes/nn drev ogsä handelen
i Drf,nnen' som det nu blev kalt. I t8z4'gikk hele stedet
op i luer.
16 bygninger brente. Der fantes i mange är neppe et st/rre handelssted mellem Bergen og Trondhjem, när man ikke regner byene
med. Som f'ortalt hftte der gärdsbruk med til handelsstedet.
I
de senere är dog kun et plassebruk, Dr/nnesundneset, men
ticl-
38o
ligere et ternmelig stort bruk. Aage l.f,. Finne bygslet ülrst det
samme bruket s,omformannen Hans Knag hadde. I{ogen är efter
tikk han bygslet et bruk til av Drfnnesund, sä han i alt hadde 2
väger og 27 rnark fiskeleie. Det samme brukte ogsä hans eftertxenn pä handelsstedet. Da Danholm kj/pte hele Drfinnesund,
ogsä den delen lfarams kirke eide, beholdt han selv bare Neset
og bygslet bort resten. I)anholm var godseier og kj/p^ann. I{ogen
av hans formenn likesä.
Aage l/. Finne var imidlertid ingen
godseier, skj/nt helt fri for jordeiendom var han ikke. Den 28.
mai r@z fikk han skj/te pä z mrellag i Fanne@p (Vatne), som
hadde tilh/rrt salig Sjur ibid. Der var uenighet om odelsretten
til denne gärden. Anders Ulvestad pästod ä ha rett til eiendommen,
og derfor stevnet han Aage Finne for retten for ä fä ham f.radfimt
eiendommen. Denne hadde imidlertid bygslet gärden bort til en
Aage Olsen, som kanskje var en av hans slektninger, og han fikk
beholde gärden.
Man leter nesten forgjeves efter oplysninger om andre av
Aage Finnes slektninger enn hans barn og efterslekt. Da hustruen
df,dei r7o5, oplyste han pä tinget i Sklravik at han var en <svoger>
av salig S ofie B ceverlozu og hennes s/stre. Enaerense salig P ed er
Stodels blev ogsä nevnt. I)isse er ikke omtalt i den ovenfor nevnte
artikkel s. 278. I stedet er det fortalt at Baverlows hustru var
Margrete Lagesdatter. Hvordan henger dette sammen?
Det kan fremsettes flere hypoteser ang. Aage Finnes herkomst
foruten lrvad ,der ,ovenfor er fremholdt, men neppe noget som er
rner sannsynlig. I Sand/y sogn er en liten li kalt Finnf,y. Sä langt
kildene rekker har der aldri bodd nogen Finn pä denne /ia. A
anta at en Finne har bodd der kan ikke kalles annet enn gjetning.
Navnet kan ha en annen forklaritg. Der gär sagn om en finne som
blev slätt ihjel i et nfst pä SarÄ/1y,og om en finne Bruse i Hävreret.
Disse sagn er dog litet ä heftes ved. Som ovenfor nevnt bodde
Nils Bruse i Dr/nnesund en tid. Kanskje denne var gift med en
Finne ? Aage l{ilsen Finne kun,de ha vart deres s/nn, og likesä
Christen lt[ilsen Flem, som var. handelsmann samtidig med Aage
Finne. Han blev gift med enken efter Spfren Lauritsen fra Ribe,
kj/p^ann pä Flern. Fra disse nedstammer ogsä en stor slekt.
Da det er av betydnittg for slektsforskningen ä fä opklart det
vanskelige problem om Aage Finnes herkornst, mä det henstilles
til velvillige genealoger ä gi sitt bidrag i den anlednirg.
38r
overrettss akfsrer Trygve sundt
d/de 7 S är gammel natt til 24. aug. rg4g.
Vigleik Trygve Sundt blev ff,dt i Farsund rz. aug. tB73 solx
s/nn av konsul Peter Ingvard Sundt og Christiane
Salvesen. Ffan
blev student i ß92 'og har sellere med un,Ctagelse
av nogen ie är
som fylkesfullmektig i Vestfold og derefter som
sorenskriverfullnrektig i i{or d-(pster,cal hatt sitt virke i oslo.
Alsidig interessert som han var, kom han i ärenes
Wp til ä
delta meget i värt kulturelle og politiske liv. llan har
bl. a. vrerr
ordff,tet i representantskapet for Oslos \renstrelag,
medlem av
bystyret, formann i Dagbladets og Det Nor,ske
Teatrets styre.
Men hvad vi i vär forening srerlig vil minnes, er hans
virksomhet
som slekts- og personalhistoriker.
Trygve Sundt var med blandt dem, som i
ry26 sendte ut innbydelsen til dannelse av l{orsk Slektshistorisk Forening.
I rg2g
blev han varamann og i rg4o medlem av värt styre,
i hvilket han
satt, til han i ry+7 frabad sig gjenvalg. iVled sin humane
innstilling,
sitt sunde omdf,mne og' sine rike erfaring€r, blev han
en uvurderlig
medarbeider i styret, pä hvis beslutninger han alltid
/vd,e stor innflytelse.
For foreningens medlemmer vil han vare best kjent
gjennenr
sine artikler i Tidsskriftet: <Den store processenmellern
kancelliraaden paa Berge - og gjestgiverkonen paa Bersag€r,)
<Fra VestIandsslekten Sundt> og <Povel
Juetl>. Gjennem disse arbeider
Irerer vi ham ä kjenne som en klok og kunnskapsrik
mann, som
en sarpreget og charmerende personlighet. Vi fornemmer
i dern
mennesket Trygve Sundt, vi ff,ler hans kjrerlighet
til slekt og
f/deegn og forstär hans glede ved ä fordype sig
i studiet av en
svunnen tids mennesker og deres skjebner.
. Vi vil i Norsk Slektshistorisk Forening allticl minnes Tryg"e
Sundt som en av väre gode rnenn.
Th. Rult.
382
Smästykker.
En liten, men bemerkelsesverdig gartnerfamilie i Christiania
pä 18(X)-tallet.
Under henvisning til C. K.-R.s anmeldelses. 2g8 flg. av havebrukslrerer Torfinn Skands bok om urtegaardsmand kan meddeles
nogen oplysninger, om en gartnerfamilie, som for snart roo är
siden stod h/it anskrevet i Christiania. Disse oplysninger fikk
meddeleren i r %6 av det sist gjenlevende medlem av familien,
som d/de 1938, og ,de vil säledes ikke lenger kunne fäes annetsteds fra. En god del genealogiskeoplysninger er senere erhvervet
f ra danske arkiver, som herved formeldes en forbindtlig takksigelse.
Carl Christian J enssen, f/dt 5. juni rZgS i Qster-Hersted pä
Sjrelland og d/d 2. mai 1856 pä Grf,nland i Christiania som gartner, var sf,nn av ridefoged pä Vall/ Jf,rgen Jenssen og Bolette
Fredrikke lrlyholm (datter av presten Christopher Nyholm i Slaglille og Bjernede). lJnder 25. april l8r3 fikk han examensbevis
fra <Examenskomiteen for Gartnere> i K/benhavn og praktiserte
i det fllgende som gartnersvenn i Danmark, bl. a. hos grev Reventlow, og derefter i Norge, fikk utmerkede attester, ogsä fra vär
botaniske gartner Siebke, oS tok 24. juli r9zt borgerskap som
handelsgartner og lrf,handler i Christiania. I r83Z kj/pte Jenssen
en jordvei pä 14 mäl som i t8z6 var utgätt fra den gamle Vikvreringplassen og da i 3 är hadde vrert brukt til kjlkkenhave av
gartner Ole llsaos. Dette areal utvidet Jenssen betydelig ved
innkj/p av tilgrensende jordvei og opf/rte et pyntelig r'etasjes
murhus til familiebolig. Forretningen gikk utmerket. Jenssen var
en drivende kraft, blev exercermajor i Borgerkorpset og en meget
ansett og avholdt mann. Efter hans d/d i tB56 fortsatte enken
forretningen.
Gift 22. oktbr. rSzg i Christiania med Olio Larsen, f./dt zr.
aug. r8or s.steds (d/pt i Slotskirken) og d/d r. april t873, datter
av Larc Larsen (begr. 29. oktbr. r8ro, 32 är g1., Slotsmenigheten),
som blev gift 3 r . decbr. r 8oo (s.steds) med Anna J /rgensdtr.,
f/dt 13. j^n. rZZS i Barum og gift z. gang 12. oktbr. r8rr i Slotsk.
med snekkermesterPeter Wickstrf,m Gf,dt 13. jan. r775 i Kristianstad og df,d 22. febr. r8o7 pä Gr/nland), som säledes blev Olias
stiffar. Deres eneste sf,nn var :
Adolf Georg Fredrih f enssen,ffrdt 15. aug. t9z6 pä Grlnland
(Aker) og d/d 3o. decbr. rgoT i Christiania. Utdannet som gartner
overtok han i r 8ZS hele eiendommen og forretningen efter sin
mor, med butikk for blomsterhandel og fr/varer. Imidlerticl steg
byens tomter i verdi, og Jenssen sä sjn sardeles store fordel vecl
s8s
ä avhende tomter. r 1877 solgte han huset
- og snart blev hele jorcleiendommen solgt unda' til 6ebygg.rt. ved
Bredgaten og Motzfeldts gate.. Jen'sien blev en rik rnann, bygget
sig villa i parkveien
og holdt ridehest. sine siste är tilbragt;'h;;
i sjBs"i.r, g.
Gift
*.ä sin kusinä' Ehrn charlotte
.r'. {ang ?7: juti
Sophie Christianä eätug,ag f-r8ss
pit- z.r. juni r83r i
elgod, (Ribe stift)
og df,d 12' i^n' 1889 i
-Christiania, datter av sogneprest Frederik
Holmsted Paludan og Louise arrä"ria
J."ssen.l
Gift
ff,dt 7. juni 1853 i Kif,b.rli"r''' og dld 2..
Jur. r93g i si/saten 6
i Christiania, datter "'o ittrtituttbestyrer i K/benhavn,
senere sogneprest i flere
-r't..a.ür.
sogneprest
i Hylle.sted,
F:tl i Jylland, tilslutt. prostjg
'chrirtian
'Adolph
vanslev og Holsteffiolq
-p?.Sjailäld;
Nrgller z og 2. hustru wittr.tmine nä"Jrgaard.
Adolph Jenssen hadde ikke barn i sire to
ekteskap.
S. H. Finne-Grpnn.
Fabrikkeierslekten Mustads slektsforbindelse
med den gamle
lensmannsfamilie pä Mustad i vardal.
Fabrikkeierslekten Mustad har latt utarbei,de
en visstnok meget
korrekt anetavle som agnatisk ffrerct.tot.r,
tilbake til Erik os
R/nnaug Lft n1-Rittgräk.t ro* begge
er ff,dt {Oi 1600. Deres
s/nnes/nn Erik HävelsT giftet
ä
Kaas
pä Vetdre og-häns
s/nnes f,nns slnn }Iäver Eriks/n lig
ff,dt
t7g4,
dld rg4g, brev i
Fä"rI89g sift-med sin avdf,d3priniipals enk. t<"ri Tollefsdatter Mustad
tldt p? j lrnstad pä
Qstre Täten og gift f flrs;teg""* med lens-B
mann Mustad av den
gamle lensmannsslekti vardal.
Deres s/nn Ole Hävelsen tok navn efter sin
mors fy'rste mann,
blev lensmann i vardal r.-1prit
gifdt sig 6. april rg36 mecl
.tsq,
Anne Marie Hansdatter st<it<t<er;tä'a'Jst-4r5rttet'
dänne gärd 30.
april 1836, men ftyttet g_ aprll r84r tr.ä til
Bu,rr.reen ved Gjf,vik.
Disses eldste s/nn Hans iVlustad fortsatte
efter farens df,d 24.
f:!t' rBB t de industrielle foretag-endersom
i hans og hans s/nners
tid er utviklet til det store farnil"iekonsern
det nu er.
1 Louise Augwstarenssen,f6dt fe!r. ^'*ii,
rzSg
i Qster-Herstecl
og döa
.s.
3. febr. r86s i Varde, bl,eviZ.- iUt;T
med sogneprestIi. H.
Jil;
Paludan' som var fadi r5.-jgq: ,;ä; i odd;rrio
os döde zs. jan. rSss i
Saby, söwr av so-gnepr"ti i
OdclernesTheodor--C..,rgmannMeldal og Nicoline Rasmusdtr. Palüdan (bisped;iä av
chrisiiansand), hvis fa'rilienavn
datterslnnen antok.
2 F' C' A' Mlllers datter lohanne
Sara Mpller, f6dt 2. april rgtjo i
Ulbjerg ved Viborg btev -B,err6melN
tifi ?: ;ni:t r8ö i pr.ariksberg med professor,
dr. med. Frederik August
, .*.. ltoay
'riit -;;- ägg. ßq7 i Haderslev),
som ved bevill. av zä. novbr. r88z fikü
familien*ä' tilff,iet navnet
Berl6me.
s8+
Dette er fabrikkeierslektens agnatiske linje sorn i den utarbeide,Cestamtavle fllges ledd for ledd'
pä spinnesiden er det til{lytt den blod fua bl. a- Brattene i
pä ej4:!."d
Gudbrandsdal med Erik Bjlrnif,n ff,dt ca. r35o,- d/d.
over LilleLand
i
Endrefolket
fra
Videiä
r44o.
;.
i Fleidal
rettere
eller
Enclrefolk
Adnes og Viker. Splrsmälet. om disse
Häkon
,dennes
1
avstamning
mulige
med
!t?
Eindride Lodenfamilie;
Reinsatten
den gtes kansler päl Eirikson og event. sammenhengmed
skal
Hallingdal
og
l,and
og Losnarttens gren i valclrö, Nordre
forbigäes her
Min hensikt er nernlig denne gang kun ä hefte opmerksomheten
utarbeiclede
ved en slektssammenheng:som it<ke-fremgär ay 9.t
den gamle
til
tilbake
slektsforbindälte
slektstavle,nemlig clen diäkte
Mustad.
lensmannsslektPä
HanKari Tollefsdatter Rjlrnstad var nemlig datter til Tollef
Gihle'
Evensdatter
Nlärte
r77g
glfi
sln Bjlrnstad f.f,dt 1756:
iq.q
r753gtd PerToltefs far Flans To[äis;"n iprisiad f/dt t13Lgif.1.
s/n B jlrnsl"d
Dlsfin
Tollei
nille Häkensdatter Smeby uu, sfnn av
var Dagfinn
far
Tollefs
Denne
biprn*;d.
og Johanne Hansdatter
annen gang
gif!
Etlingsdatter
Ingebor.g
rnor
hans
og
1ä"rp" Lier
gutter og
bäcle
flere
til
til Lier i RedJen og i dette äkteskap m9r
og pä
Biri
i
bondeslekter
stftre
i
piker som senere bläv inngiftet
ln. v.
Ringsaker
-Ingeb;r;
Hun var
var f lrste *?tg gi{t _til ^Esbjug i !Td.
Larrd
l{orclre
i
Austsinni
np_
datter av ErTi"g nei"rr. n"Qät;kj"L
lensav
datter
s,om
vardal
i
Mustäd
pä
f/dt
og Aase olsdaTter 'Musiad_
nred'
gift
og
1668
ff,r
d,f,d
fldt ca. r 58o,
rnann ole Michelsen
Karen Arnesdatter.
mä v:€re
Elling Reiersen var s/nn av Reier Pverskj*k som
f.pdt ca. r 56o.
gift mecl Aase
Ole Michelsens f-ar N{ichel Tordsen Mustad,
nevnes1572.
likesä hans sf,nn
ole Michelsen var bygdelensmann i vardal,
christopher
sflnn
Jacobsen \{ustad
Jacob olsen Mustad og d+rrg,
päny clennes
samt
Mustad
christophersen
öt.
igi.l
og dennes sfnn
Hävelsen
ole
Mustad, üvis enke ovennevnte
sfnnchrisiäpt.iblr.r,
Kaas giftet sig med.
P-tt
Det er en av väre rnest interesserte <<amatf,r>-genealoger
det
utenom
Brästad i vardal som har skaffet mig disse oplysninger
t9*
det
og
stamtavle
Mustads
som fremgär av fabrikkeierslekten
nenrlig
j.g har funnet i <Landingglokas> arkiv. Brästadene har
Brattene
til
vel
sä
ogsä likesom min egen faÄilie slektsforbindelse
Endrefolket i l-and '
som til den gamle länsmannsslekti vardal og
fullbror tig
Ellingsdatters
Ingeborg
giit"t
Hvad vär farnilie urgäi
stamfar pä
ägnatiske
med en .rrrf .rrL. pä,'Enger
e og er"säledesvär
En,ger.
Asncwnd
denne gärd-.
ä ha forbi'delse.
1 IVIed hvilken slekt bl. a. familien Thomle mä antas
385
Knoff.
Det tyske ord l{noff var i 15. og
t6. ärhundre skriveform for
-trttrvkk
og
fant
anvendelse
i
m1ng.
og forbindelser (jfr.
S"opt
J. og w Grimm, Deutsches wörierbuch, v., Leipzig rgz3, t "o,
ordet, dets betydnitg og anvendelse,er behandlet i r r" tryi.ä spalter tekst).
Hit til landet er det til forskjellige ticler innvandret flere av
navnet Knoff
.Ielp. Knoph. For ä holdä sig til navneformen Knoff ,
sä later det til ä vare flere slekter av detle navn i värt lancl ,ont
ingen forbindelse har med hverandre, men navnelikheten har fristet
til istandbringelsen av mere eller mindre illusoriske slektstavler.
Den mest kjente Knoff-slekt er den hvis danske stamfar var
hoffprest Christopher Hieronymus Knoff, f./dt ca. r
53o i Friedland
i Qst-Pteussen, d/d 16r r i Roskilde og" hvis spääer/nn Daniel
f/dt i Roskilde 26. april 1614 blev g.rJt"ltollforvalter og senere
amtmann i lrtrorge. Hlns s/nnesf,nn var major Wilhelm fiiUp K.,
ff,dt ca. 167o, d/d 1716.
I i\trorsk Biografisk Leksikon VII, s. 435 stär han opfgrt som
f-ar til oberst og generallandmäler Thomas Härr }lenrik k. Dette
er ikke riktig og er i neste bind, I{. B. L. VIII, s. 63o rettet overl
ensstemmendemed de oplysninger som undertegnedeik"ff.t til veie
fra K/benhavn.
Det fremgär av kirkeboken for Trinitatis kirke i K/benhavn at
oberstensforeldre var korporal, senerekaptein Henrik K. og Malene
Bondesdatter. Ved däpen i Trinitatis 4. febr . t6gg var alleladderne
ansatt hos grev Reventlow unntagen Hans Bondesen skomaker.
antagelig barnets morbror.
Thomas Hans Henrik K. var f/dt i K/benhavn
3r. j^n. 1699
og d/de i Kristiansand z_5.jut. 1765.
- Sammen med sin yngre br6r,
oberstl/itnant og generallandmäler, Fredrik Christian X. u&prte han
grensemäling
_f.ra Svinesund til pst-Finrnark og omfattencle kartmälinger pä fsland.
Kaptgn Henrik K. var
rydt,omkr. f67o og var sflnn av kapteinlpitnant_(Jydske nationale Rytterregiment) Jacob k., f/dt ärnkr.
1635 i Tyskland.
Lenger tilbake kjennes ikke slekten.
Richard Knoff , ingeniilr, Balholm.
Tore Hovlands hustru.
'
(Fortsatt fra s. 72.)
Da Tore Hovland i äret 1722 begynte med ä gifte sig, fikk
-M"r.n
han ikke alene en kone, men tillike z s*ägutter ä s/rJ" for.
25 -
Norsk Slektshistorisk Tidsskrift.
XI.
386
Rasmusdtr. hadde nemlig
^ ogsä skrevet Marthe og Martha
9.- lys. 17_16inngätt ekteskap pä Kongsberg med Hans f onsen
! Oller, u9.gdsch> (kusk) som han er kalt ved sitt f./rste barn
Fredrik Wihelms däp sist i novbr. 1722. Det andre bärnet, f on,
er d/pt ro. septbr. ryr8. Hans Mlller d/de äret ef,ter og blev
begravet 13. juni rTrg pä Kongsberg. Skiftebrevet i hans bo er
sluttet r r. desbr. r72r. Overformynderen og skifteretten fant at
barnenes farsarv, 50 rdl. pä hvert, inntil videre kunde bli uncler
morens vergemäl uten renteavgift. For ä sikre denne arv utstedte
moren en pantobligasjon til sine s/nner i sin iboende gärd slik
den da var b_.!rSS.1 pä <Ageren>>mellem Olle Hansen Smed og
hyttemester Hans J f,rgen Skaars <Hus og Gaarder>. Frenrfor
alle andre skulde denne obligasjon vrere prioritert, inntil hver av
barnene hadde fätt sin fulle kapital utredet av moren eller hennes
arvinger.
Sädan stod sakene da Tore Hoaland kom inn i familien og
skulde finne sig tilrette i sin kones hjem pä <Ageren>. Husene
pä stedet kan ikke ha vart f/rsteklasses, siden han straks tok til
*gd innkjflp av byggematerialer, bäde reparasjoner og nybygg
mätte tydeligvis til for ä stille ham tilfreds. Ilovlancls /nske om
ä gjfte det godt og vakkert for sig og sine ff,rte ham imidlertid
langt ut over hans lkonomiske evne, selv om hans byggevirksomhet frembragte realverdier sä hans ,C/dsbo ikke blev'üänkurs.
<Tid efter anden> tok han län hos sin venn Christian Flenckel,
tilsist var det lf,pet op i gg rdl. Pengene skulde han betale tilbake
sä snart räd var. Som sikkerhet stilte Hovland Z. juni t7z\, tinglyst rg. juni <En min Eyende Grresllkke med derudi bestaaende
og af. mig opbygget Laave og I-ade som ligger paa Dyremyr grunden mellem Anders J ftgensen Svendskes L/kke paa den ene Side
og Mickel Clausens Lf,kke paa den anden Side.> Denne l/kke
skulde tilh/rre Christian Henckel, hans hustru, barn og arvinger til
han fikk sine utlänte penger tilbake med renter. Vitterlighetsvidner var overstiger Hans Bautz og Knud Willumsen.
Et par uker senere inntraff Tore Hovlands d/d. Da han ikke
efterlot sig livsarvinger, var hans hel- og halvs/sken arveberettiget
sammen med enken som ved dette d/dsfall fikk ansvaret for en
<vittl/ftig Giel$, ikke bare til Christian Henckel, men ogsä til
s/lvverkskassen for innkj/pt trekull til smien. Hovlands s/sken,
der lite eller intet kunde vente ä arve, tilk jennegav skifteretten
at de frasa qig alle <Prretentioner efter vores Sal. Broder Thore
Ffanssen Hofland - uden Ringeste Reservation>, säledesat enken
og de umyndige trarn fikk beholde d/dsboets formue uten skifte
mot at hun selv ordnet op med boets kreditorer. Dokumentet er
datert <Hofland udi Sigdal d. 16 Jrly rTzB>>og skrevet under av
underlensmann Rasrntts f onsen, som var gift med Hovlands s/ster,
as helbror OIe Ha,nsen pä egne, bror Anders og s/ster Marte
387
Itlass' vegne, og av halvbror P eder Hansen, pä egne, bror Ote
q)
Hunssen i _Kgbenhavn og tredje s/sters vegne.i
Tore Flovlands enke klarte pä kort tid ä kornme ut av gjelden til Christian Henckel, lB. mars r72g <betalte og inclfriää.,
-rotrr
hun den til ham utstedte-pantobligasjon
blev <a"flestog iitbagelyst> gl april samme äi, DyreÄyi-tptken var igjen i famlliens
eie, men allerede 23. mai blev det gjort
utlegg i lpliken med lade,
-i{ovlandäläve og innhegning for ä dekke
<t Uaefect> tit den
kongelige kasse pä bergstaden. Og efter forutgäende bekjent.
gjlrelse ved plakater og offentlige irotr.*eslag bü" det rB. febr.
1732 holdt auksjon over llkken i huset til skiktmester Otto Henschien (Tore Hanssdn Hoflands eftermand i ekteskabet) uten
at det falt noget bud, svarende til den sum llkken var verdsatt
til. Annen gangs auksjon fant sted 25. febr., men heller ikke her
5oT -tilslaget. Ved tredje-auksjotr 3. mars var Christopher Wllner
hlistbydende med r4o rdl. z4 sk., som straks blev beialt.
Maren Rasmusdtr. var 2r. mars r73r blitt gift med skikttnester ved sllvverket O tto H enschien,'bro, av overrettsprokurator Lotentz lfenschien pä E''ker. Han var <gammel og fortala€n),
i februar nevnte är av oberbergamtet og stäthotder Vibe innstilt
lil _avskjed q9d 7 rdl. om mäneden i pensjorr. Henschien som
hadde vart gift siden 1792,rnistet sin ffrste kone i
rygo og satt
igjen med
r13z
logen barn. Han indllste i underretten rS. lunid9t _pantobligasjon, som Marthe Rasmusdtr. gav sine s/nner i
gärden pä <Ageren> r\2r, säledes_at
_obligasjonänblev "riyr1 <og
her udgaar og afskrives>. Sä d/de Otto
Fi.rr.hien og bl.r, begravet B. septbf._1733, <alle Klokker fri, men den nye Lii[baa5 bet.>
Siden er I\faren Rasmusdtr. sal. Otto ]fenschiens, it tu. iunnet
pä Kongsberg.
Side 77 linje 3 fra oven har en trykkfeil : ro, skal vpre to.
Elisa Tandberr.
Sporsmäl og svar.
Sp/rsnrä |
295:
Ole Munch, (Muncte), f/dt ca. rZ48, landinspekt/r r77g.K"ptein r8or. Kommandant pä Hlls og Egens. rkntrc'. tgi{, majär
r9r4, avskj.ed 1816 og d/d 12. juli lA4, blev gift 1786 i Florsör6
med Catlar'ineMargrethe Harboe, ff,dt g. -"ti
rZ6s og d/d rg.
i"li r8o9. I sine genealogier har kaptein Lengnici< äntfrt itn.tnitt
f/dt 13. mars r75o og at hans far var sogneprestsenesttil Fet fwst
1 Sammenlign \T.S.T. V, s.
328.
388
Munch, som imidlertid var d$d i ry$!
Ole Munch brukte et segl
med Vinranke-1\{unchenesväben. Kan det oplyses hvem hans forforeldre var ?
Ingeni/r Szterre B pdther, Sk/yen.
Svar:
Ole Munch kan ikke vere sf,nn av presten Just Munch, da
denne kun efterlot 2 barn: Hans og Anna, ved sin d/d i IZSS.
Derimot er Ole Munch uten tvil sfrnn av tolder i Holmestranä
Hans lprgen, IV[wnch,som blev gift 23. mars r74g i Holmestrand
med Anne Styhr (datter av kj/bmann Anders Andersen St_yhr
og Maren Olsdtr. Schjerven) og som hadde s/nnen Ote til däpen
rg. mars r75o. När kaptein Lengnick har anf.f,rt f/dselsdagen til
ä vrere 13. mars, stemmer dette fortreffelig.
F._G.
Sp/rsmä1 zg6:
' Marthe Sofie Stqtztih fra Larkollen df,de 65 är g1. 13. oktbr.
1875 i T/nsberg s,omenke efter kjf,bmann Christian Monsen. Kan
det oplyses om hennes foreldre ?
Lagdommer Alf Glad, Arendal.
Svar:
Marthe Sofie blev d/pt i Rygge 6. j^n. r8r r sorn datter av
Ditlezt l{ielsen M elletn-Stptztihog Kristin,e Andersdtr.
F,-G,
Sp/rsmäI zg7:
J.g vilde v&re takknemlig hvis nogen kunde besvare fllgende
sp/rsmäl :
Brldrene Jacob og Peter Loren(t)zen ko,rn fra Schleswig til
Bragernes (Drammen) i r76v7o-ärene.
Jacob L. opgis ff,dt i
Kappeln zr. septbr. rn9 og Peter L. iflg. kirkeboken for Bragernes,
<f/d i Flensborg 7. j"t. 1742>.
Kirkeb/kene i Flensburg har vrert unders f,kt, men uten resultat, sä det sannsynlige er at ogsä Pe,ter L. som <flensborger> er f f,dt
i Flensburg's nrerhet, nemlig i Kappeln som broren. Imidlertid gär
kirkeb f,kene der tilbake kun til r Z6S. Prestenes private optegnelser
er ogsä unders/kt, rnen disse er svrert mangelfulle, mangler bl. a.
oftest efternavn og er delvis uleselige. Er
? der nogen som har kjennskap til slekten og de tidligere ledd ?
Peter L's yngste sf,nn Gottfried, f{dt i Bragernes r 5. novbr.
r7gr, opgis ved folketellingen i rSor ä <bivaane Grabenstein Publique Skole>. Han df,de i Klbenhavn efter r85o, hvor han skal ha
vart gift og ansatt som <kornmäler>. Har Gottfried L. efterkommere
i Danmark ?
G eorges E . Lorenze?x.
s8g
Sp f,rsmä| 298:
I Bergens stiftamtmanus arkiv, pakke r, nr. r r z8 finnes en
hovedrulle over Vestre Ytre Sog_nsK*p ani, dat. 24. april r12o.
prernierlf,itnantknud, Tiinsberg sorn
I{gti. opflres en
33 är gl: og
fldt i T/nsb..tg, gift mann med r barn. Han hadäe tjent ved l.[ärdre
Bergenhusrskeregimetr!-i t5B/+ är, derav rryz äJsom underl
nant, zY+ är som seko_ndl/itnant og z är sorn premie rlf,itnant i /it; siste
egenskapkalles han
!{nwd T'pnsbörg.l Kan det opi1rr., om ffidested og aldersär er riktig og hve- fot.ldrene var ?
Signrd H. Loennecken,,Oslo.
Sv ar:
Kirkebok for T/nsberg finnes /rst fra t@o. Imidlertid op_f
lyser 'd.-n. Personalhist. Tiässkrif,t I.
+, s. 176 at Knrod, Thinsberg
eller Thonsberg
,var f/dt i Norge og d,/de i'sogn rr. juli
'r7r3 1733,at
han blev sekondltn.7. juni 1116-og
i". juri
iää"[t.*i.rltn.
nevnte kompani
9g_at han <f,orrnödentlip var far til piemierltn. i
Sognske kompani lohan Christian fOn\Unrg, som ,o"i ff,dt omkr.
rTrr i Bergens stift. Denne <form_odning>,Jorn utvilsomt
er riktig,
bygggr .rr.l.pä at hans eldste sf,nn het Kä%'d, t/dt ca. r
744.
Hertil kan ff,ies at l/-itnant J. C. T/nsberg var gifi med Maren
Ki,rstine Fwhrntan' en datter ärr
lapäilan i }Ioltä.d"t hr. fynn
IVielsen Fu,lcrnmn,og Anne l,[ arie Blbclc.
F .-G .
Sp/rsmäl zgg:
Nrermere-genealogiskeoplysninger orn den i bind VIII kortelic"
nevnte Hans Mplbaclc vil med takk mottas av
H eniih B eer, fhv. byrächef.
Svar:
Nevnte Hans Kierulf Mplbach var f/dt t6. septbr. r76t i
'kjijbchristiansand og d/de
juni rgzt i Bergen (i.[K.) som
:g:.
'B.rg.r,
ryrann og rodemester. Gift B. ma_rsr7g7 i Nykiikep,
äec1
Christine Marie Stor,m. Han var bror'ü niasvoldsmannen Christen
Mllbach og av prokurator Morten M/lbach i Lyngdal. Disse
var,
med mange andre, barn av tolder i Stavanger, senere oplagsskriver
i Bergen:
Anders Christensen lVIplbach, d/pt z. april r73S i Christiansand og d/! 27. ian. r8og i B_ergen.Gitt z. däcbr. iiöo i Christiansand med Andrea Antonette Hansdtr. Kierulf. Hans far igj.r .,r",.,
Christen Andersen, h[plbach, der d/de 17. mars
ry6ä i Christiansand tom ki'pbmann. Gift r. gang *.d Ingeborg
"r
Jacobsdtr.
M/rch, df,d_3r.oktbr. 1242, og 2. gang 19. novbr.
z4i med Malene
Qllegaard Malmfl, datter av rogtt.p--r.rf i f4andal hr. Anders Ffansen
Malmp og bispedatteren Mariä Jäcobsdtr.
F.-G.
Jersin.
3go
Sp f,rsnräl 3oo:
Karen Lrnr,d', som i t7t4 blev enke efter kapellan ved. \,'or
Frelsers kirke i Christiania hr. David Giendrich og i tZry gjengiftet
T.d sogneprest i Slidre hr. Clcristen Lauritsen Qvislin,'tlyttet- vecl
dennesd/d i r7z4 fra Slidre til Christiania. Her fikk hun 6olig hos
apoteker Fredrih I wlitts Brandt, og samrnen rned ham og hirstru
seeslrun ä ha vrcrt altergjest i Vor Frelsers kirke i t7z},-r73o og
173r. Kan disse omstendighetertyde pä noget familieforholclilellenr
henne og apotekerens?
Ar cl [/ . U llnoontt
.
Svar:
J ^, tnen det har vrert tynt !
Mog. David lenrich blev student 22. juli t687, dimittert f.ra
Aarhus skole, og da han tok rnagistergraden 24. mai rToz var han
<pastor ecclesireDanicre in India occidentale>c : prest i de danske
besiddelser i Vestindien. Under 12. septbr. r1o3 avla han eden
som /verste c : residerende kapellan ved Vor F'relsers kirke i
Christiania og stod i dette ernbedätit sin d/d r. l1lars r7r4 (nedsatt
i kirkekjelleren g. mars).
I{aren Lund, som utvilsomt har v:nrt
en dansk dame, d/de i r73r (ikke 1732) og blev nedsatt i kirkekjelleren ved mag. Jenrichs side 5. novbr. Med magisteren hadde
lrun r barn, som blev begr. rB. april rTro; ekteskapetmed presten
Qvisling var barnl/st.
M"g. David Jenrich rnä nok ha vrert beslektet med apoteker
pä <Svanen> i Christiania PawI Ch,ristion Schindler, begr. z. mars
r7r7, der blev gift i Christiania 11. novbr. r1rr med Ingeborg
Hedz.,igMichelsdtr. Rhode, som blev gift 2. gang 4. mai r7r8 s.steds
med ovennevnte apoteker Frederile lwliws Bra,ndt. Saken er nemlig
den at Schindler og hustru 14. febr. r7r4 fikk en s/nn, som de ved
däpen lot kalle : D oztid I enriclc Sch,indler. Denne blev student,
dimittert fra Christiania skole 23. juni rZ3r og senere sognepresti
Hjdrlunde pä Sjrelland.
F.-G.
Spf,rsmäl3or:
Ingeni/rofficer Frederik Vincent Somrnerschild blev uten forutgäendelysnittg gift 4. decbr. r8o7 i Frederiksbery,K/benhavn, med
jomfru Maria Regina Qvislin, soln df,de barnlls 25. april rBzT i
K/benhavn. Kau det oplyses noget om hennes extraksjon ?
H enrile S orttnt,erschild.
Svari
Maria Regina Qvislin er sikkerlig identisk med den Marie
Rebehha Qvislin, sorn var f/dt omkr. rZS3 i Tingvold som datter
av sogneprests.stedshr. Christen ChristensenQvislin og r. hustrtr
Rebekka von Strachen. Fornavnet <Regina> er ukjent i slekten
Qvislin, hvorimot <Rebekka>er typisk for denne, og dertil kommer
39r
at <Marie Rebekka> tydeligvis har vert en opkallelse efter hennes
mormor \{arie Rebekka Dunker som var gift med apoteker Johan
F.-G.
Julius von Strachen i Trondhjem .
Sp irsmäl 3 c.2:
Kan nogen oplyse om f/dested og foreldre til den i 1757 i
Fredrikstad avdpde rädmann Michael Daldorph?
Lektor Tron Daldorph, Flalden.
Splrsmä1 3o3:
Ved gjennemsyn av mitt manuskript <Militrerbiografier. Den
norske hrers offiserer rB. jur. r6z*-t7. mai r8r4> er det blitt pekt
pä, at der mangler en oberstllytnant Christian von Hadelen, sonl
baae av kommand/rkaptein Gustav M/rch (i N.S.T. r9zE, s. 3o9)
og av C. M. \{unthe (i <Vore frelles ahner> s. rD sies ä ha stätt
ved Akershusiske regiment.
J.g kan supplere dette med at det samme sies av oberstlilytnant f . C. W. Hirsch i hans samlinger i Det Kgl. Bibliotek i
Kf,benhavn.
När j.g ikke har tatt denne Christian von Hadelen med, sä
er det fordi j.g ikke i nogen av de militrere regnskaper eller andre
arkivalier en eneste gang har stf,tt pä hans navn. FIan rnätte jo
ha oppebäret l/nn her. Dessuten var det sävidt jeg vet (kfr. mine
planöfier) i hans tid ingen oberstl/itnantplass ledig for ham ved
Akershusiske regiment.
f)a imidlertid nu spy'rsrnälet er satt frem, vil det vrere av
interesseä fä kunnskap offi, fra hvilke a r k i v k i 1 d e r oplysningen
om oberstl/itnant Christian von Hadelens tjenestgjflring ved Akershusiske regiment er hentet, altsä ikke bare henvisning til andre
Olai,Oz.,enstad.
kilder.
trykte
Notiser og anmeldelser.
Studier og Samlinger, tilegnet statsadvokat Helge Refsum pä
kommet pä C:ämmermeyers Boghandels For1ag. Den inneer
hans 5o-ärsdag
holder en rekke interessante artikler om Romeriksforhold, sprog, folkeminner'
seder og skikker fra Romeriksbygdene. Av direkte slektshistorisk interesse er
en kort artikkel av Olaf Bf,rke om attegarden Refsum og Andreas Holmsens
skildring av den store Holmsen-families stamfar Holm Hanssln Egeberg,
Rotnerike,
han ogsä viser sannsynligheten
tilbake pä gärden Buer i Enebakk.
hvor
'
av at slekten kan
flres
ennu leng,ere
Den kj ente lokalhistoriske forsker Ola Aurenes' har
Aasland-.iEtten.
efter opdrag av slekten gitt ut en innholdsrik gärds- og slektshistoii,e med
392
utgangspunkt
i gärden Aasland
i Time,
men med forgreninger
i en rekke
kj ente slekter pä Jaren. Boken, som har en mengde fotografier av slektens
og uttlmmende
medlemmer, ser ut til e v&re ,et meget samvittighetsfullt
arbeide, som sarlig gir oss korte data vedk. slektene Aasland, Westlye,
Birkeland, Fotland og Grude; men da den ogsä tar med alle efterkommere
pä spinnesiden omfatter den mangfoldige andre slekter, srerlig pä Jeren og
i Stavanger.
har gitt ut et nytt hefte, som inneholder
Romerike,Ettehistorielag
adskillig av interesse. Det gir folketellingslisten for Skedsmo fra r8or og
gode utdrag av skifteprotokoll nr. 5 for Nedre Römerike (IZSS__56) . Dess(den eldre Refsumslekt) og en lengere
uten en oversikt over Valstad-rtten
artikkel av redal<tfir Johan Garder om Suderheims-retten og dens tilknytning
til Romerike.
Dessverre kommer ogsä dette hefte med et angrep pä Slektshistorisk
og värt Tidsskrift, som beskyldes for bare ä <stelle i den velkj ente
tralten med embedsfamilier og utenlandsk patrisiat>. Vi synes denne klage er
har levert en rekke artikler om gode
ubefliet.
Stektshistorisk Tidsskrift
norske bondeslekter og atteforbindelser i bygdene, og vi er takknemlige for
Forening
alle slike bidrag som kan antas ä ha almen interesse iallTall utanfor en snever
bygdekrets. Vi vil selvsagt gjerne ha et godt samarbeide med de lokale attehistorielag og interesserte slektsforskere pä bygdehe. Men det er neppe til
gagn for saken ä bruke den form og tone som Romeriksinnsenderen nytter.
man noget ä kritisere eller forbedringer ä foreslä fär man enten vende
sig direkte til styre eller redaksj on, eller ta saken op pä medlemsmlte. Hvis
foreningen er enig med innsenderen i at <Slektshistorisk Forening ikke kan
v&re tjent med ledelsen som det nä gäo f.är man si fra pä väre mlter eller
Har
sette frem positive reformforslag.
H. G.
H ed,mark Strektshistoriela,gs Ti,dsskrif t har levert et nytt hefte med
Skaktavlproblemer, en artikkel om slekten Rosensverd og Frammannen Hjalmar Johansens slekt samt utdrag av fogedregnskapene for 1625. Slektshistorielaget har ogsä ved Arvid @stby gitt ut en bibliografi om Hedmarksgärdene i litteraturen. Det er gledelige tegn pä interessen for slektsforskning
i disse bygder,
Trond,hjernske Santlinger er kommet med et vakkert utstyrt hefte som
bl. a. gir oss en utf.f,rlig skildring av slekten Angells eldre ledcl med interessante bilder fra Trondhjems lkonomiske og kulturelle liv pä 16- og rTootallet, skrevet av den kjente forsker O'laus Schmidt, som ogsä har en illustrert
artikkel om Green Row Academy, den gamle engelske handelsskole som.mange
trlndere sllrte for halvannet hundre är siden. Overlage Nissen skriver om
et morddrama i Trondhjem i r8zz, forlvet av den sinnssyke kompanikirurg
Hendes
Joh. Chr. Wollert, den danske arkivar A. Holst Jlrgensen omkring
Frllich,
Stiftsgärdens
f.
Schlller,
Kirstine
Cicilia
Näde Geheimerädinden
i
Sigurd Grieg om Brandts strlmpefabrikk
byggherre, og museumsdirektlr
H. GDet hele blir et meget verdifullt ärsskrift.
Trondhjetn 127743.
s93
Oberst J ohan, L'Orang e har gitt ut en ny, supplert og r'evidert utgave
av'sin anetavle
med en grafisk oversiktstavle. Av tip-tip-oldeforeldrene
mangler han bare to og enkelte linjer er f.f,rt op til rz ledd bakover. Det gjelder da gode bondeslekter i Gausdal og Hlland.
Rogalendinger og etter. 5o biogra,tier og Zg ettelister, r88 s. med register, av Ola Aurenes. Stavanger 1948.
Ola Aurenes er forlengst en meget velkj ent genealogisk spesialist for
Rogaland med beundringsverdig flid og en merkelig, evne til ä fä sine stuclieresultater ut i bokform. Denne gangen starter han en ny fr,emstillingsmäte,
som er praktisk og sardeles tiltalende. Han tar fremstäende og i sin bygd
fortj ente menn som hovedpersoner og medgir hver av dem genealogiske oplysninger om fars- og morsslekten. Flere av disse hovedpersoner er vel kjent
i litteraturen fra ff,r, säledes Cornelius Cruys, Kielland, Rosenkilde, Oftedahl,
U,eland, Bergesen rn. fl., men nye oplysninger er kommet til over hele linjen og kompletterer den genealogiske viden. Den st/rste interesse har selvsagt alt det nye om menn og slekter som Ole Gabriel Ueland, Asbj flrn Kloster,
Torger Nrerland, den merkelige sprogstilist Torkell Mauland, Arne Garborg,
Christian Bjelland, Sem Saland etc. - alle med fortrinlige slektsoplysninger
bäde pä fars- og morssid,en.
Forfatterens flid ,er som sagt beundringsverdig, og hans evne til klar og
precis fremstilling brister ikke pä noget punkt. Boken er i det hele et meget
godt bygget og innholdsrikt opus, som vil vare uundvarlig i den genealogiske
litteratur.
Det er en glede ä se at boken efter planen vil efterfllges av
3 bind.
F.-G.
I{ orske P ostti enestentenn, 4de utgave, rgo3-42 , ved avdelingschef Otaf
4o8 s. i stort oktav. Iltgitt av Det norske Postmannslag rg48.
Etatblker er for genealogen det mest kjerkomne som lnskes kan. De
sparer et ofte utrolig brysomt arbeide og omfattes alltid med takknemlighet.
Jeger.
Pä bokens 4oB sider meddeles data om n&r 3 ooo posttj enestemenn i landet ;
fldested, foreldre, ekteskap og alle til stillingen knyttede oplysninger, undertiden helt biografisk, alltid med nfliaktighet, og tilsist i tilfelle beskjed om när
vedkommende mätte forlate denne verden.
Det er i stil og arrangement et meget pent opus med klar og tiltalende
sats pä udmerket papir. Postmannslaget fortj ener stor takk og honnlr for
dette priselige foretagende.
F.-G.
Norsk slektshistorisk litteratur
utkommet i rg+2.
Ilibliografi utar beiclet av
Gustav E . R a a b e .
A g er-H ansse?r,,,4da,.
Manges forBojer, Iohan. Svenn.Nye erinfedre i Vest-Agder. Navn
dringer. 38r s. Oslo 1946.
og tall. Zg s. st. Bvo. KriB oyesen, Einar. Ilartvig Nisstiansand 1946.
sen r8r5-r9Z+ og det norAnrenes, Ole. Aasland-atten.
ske skolevesens reform.
Med rettene Westly. BirkeBind f, 354 + r s. st. 8vo.
land, Fotland og Grude. En
Bind II, 37S s. st. 8vo.
gards- og slektshistorie f ra
Oslo 1947.
Jreren. Med 6oo illustrasjo- Da,hl, Theodor. Byen og menner i teksten og r fargeneskene. Etterlatte erindrintrykk. zr4 s. 4to, illustr.
ger. Tegninger av Henry
Stavanger rg47.
Irnsland. r7r s. illustr. StavB erner, I prgen, H.
Slekten
anger 1947.
Berner i l,trorge. Utarbeiclet D a f f i f f i , I { . W . , & S / t r . r o o
av..
r 2 r+ r s . + 3 b I .
är. 1843-1943. Et firmas
historie. Under redaksjon av
4tö illustr. Oslo 1947.
B jprgurn, P er. Bj/rsymslekten
Carl Just. [Slekten Damm av
gjennem r3oo är. Samlet og
Ingeborg Flood, s. 4o5skrevetav.. ..ß3+
420.1 +82 s. + farveillustr..
r s. st. Bvo. Orkanger 1946.
4to illustr. Oslo 1947.
B jgrga,o,s, Knwt. Fota-för.
Festskrif t f or de mediSpraitlde nrinne uln garnmalt
s i ns k e k andi dater
kristenliv paa Vossabygcla.
h/sten
r946. Utgitt i
anlednirg av doktormiddagen
53 s. + r bl. Voss 1947.
Blehr, Sigwrd. Mot frigj/relsen.
6. desember 1946. r 30 s.
Utdrag av statsminister Otto
illustr. Oslo Iu. ä.].
Blehrs politiske korresponfor rnedisinske kandanser89r-r9o3. Med innd i d a t e r. Sommeren rg47,
ledende historisk oversikt
5S s. + ann. illustr. Oslo
ved Sigurd Blehr. F/rste
1947.
bind. Arene r89r-T8gS . 223
for nredisinske kans. + r bl. + portr. st. Bvo.
didater
rg4Z. 36 bl.
Oslo 1946.
4to illustr. Oslo 1947"
395
Flood, Ingeborg. Presteslekten
Lund fra Stod. Annen utgave
pä grunnlag av Aagaat
Daae's stamtavle utkornmet
i Trondhjem r9r8. r27 s.
4to illustr. Oslo 1947.
Fwruholrnen, Gun. Christen Furuholmen og hans slekt.
Trekk fra familiens liv sarnr23 s. + tavlet ved . .
le + kart, 4to illustr. Oslo
1945.
Gierlpff, Cltr. Profiler f.ra Storebrands ledelse gjennom
hundre är r 847-tg47.Trykt
som manuskript. t9z + r s.
illustr. Oslo 1947.
Gu,llztdg, Käre. Anders Vassbotn. Diktar, hovding, menneske. 3 r s. st. 8vo. Hamar
1945.
H3. Gamle rninder dukker atter
frem. Mine kolleger tilegnet.
Sg s. Bergen [u. ä.].
Hansen-En,genes,H. B. Engenes-boka. Gärdshistorisk og
slektshistorisk oversikt for
gärden Engenes pä And/ria
i Troms fylke. XVI + 4ro
+ r s. st. 8vo illustr. Oslo
1947.
Hamsson,P. C. Femogtyve är i
Midtens rike. Erindringer.
469 *, 3 s. 4to illustr. C)slo
1947.
H arboe, H enrile. Nlargrethe
Emilie Abildgaards Fortidsminder. 15 s. l. 8vo. [Oslo
rg47.l
Hauge, Alfred. Hans ldielsen
Hauge. Guds vandringsmann.
r32 + r s. Oslo 1947.
Hedmark slektshistorielags tidsskrif t.
Arkivfullmektig
Redakt/r:
Leif Midthaug. Bind II,
Hamar 1947.
hefte 6-2.
Hoaen, E. Hollner. Slik var
vär barndoms hvite by. Mandal i gamle dager. z6z +
z s. st. Bvo illustr. Oslo 1946.
II pidal, Sven,. Fridtjof lrlansen.
Norges stlrste väghals. T23 s.
+ r bl. Oslo 1947.
Roald Amundsen. \rerdens
stlrste polarforsker. r2o s.
pslo 1947.
Haakon
7. tltgitt til /S-ärs
dagen 3. august rg47 av Den
norske regjering. 399 +
r s. + tavler, 4to illustr.
Oslo 1947.
I ue'II, Ragnar. Slekten Hoyer
1697-1947. 59 stens. bl.
4to. fFredrikstadi t947.
Iaersen, Frithjoz.,. Fem og tyve
är i Kongo. Tilbakeblikk
over de norske baPtisters
misjonsarbeid i Bas lJele,
Belgisk Kongo. rr7 s. st. 8vo
illustr. Oslo 1946.
I{nu,t Stahl. Vär
J oha,nn,essen,
og vekst. lJtgitt av og med
et tillegg om Carl Floor i
anlednittg firrnaets hundre
ärs jubileum r. september
1946. 76 + 2 s. 4to illustr.
Stavanger 1947.
si/forKalender for
( m a r i n e no g k Y s t svaret
artilleriet) 1947. Utgitt av
Forsvarsdepartementet. r34
s. st. 8vo. Oslo T947.
I(jerland, Lars, kaptein. Oversiktsplan over Den norske
hrerJ organisasjon lsir 16z8
-3oig rg4o.Skrevet av stabsfanjunker K. O. Setran.g.
Utgitt av Forsv_arsd.eParye-rnentet. Plansje I. 18/r t6z9
-3Lltz r8r7.
Plansje If .
Llt rBrS-3Urz rgro. - Plansje III. I.lt r9r r-30/s rg4o.
lKnu,dtzon, Cath'arina If enri-
s96
ette.J Trondhjern-Paris f or
roo är siden. Catharina Henriette Knudtzons reisedagbok.
r 5 tosp. s. 4to. Oslo 1945.
Knutss|%, Knut. Knutssfnnene
fra Sorknes. Meddelelser om
retten. Annet hefte, s. 2235 stens. s., 4to. Oslo 1947.
I{rog-Rpnne, Cato. Anetavle i
listeform. Et arbeidshefte.
.'. . .
Med veilednittg ved
a8 ,s. st. 8vo. Oslo 1947.
bioLeksikon, Norsk
gr af i s k. Redaksjon: A.
\M. Brf,gger, Einar Jansen.
Redaksjonssekretar: Jonas
Jansen. Redaksjonskomit6:
professor Jens Holmboe t,
direktlr J. Throne l{olst t,
professor dr. Didrik Arup
Seip, professor dr. Haakon
Shetelig.48. hefte. Oslo 1947.
LiestQI, Knwt. P. Chr. Asbj flrnser1. Mannen og livsverket.
228 s. 4to illustr. Oslo 1947.
I.' Ora%go, I oha,n I . K ., oberst.
Anetavle for oberst Johan
Ingolf Koren L'Orange og
hans s/sken. 2. utgave supplert og revidert. 19 s. +
tavle, st. 8vo. Oslo 1947.
MagerQy, A. M. A. f . Hflyem,
hans att og etterslekt. 68 +
4 s. + illustr. Aukra 1947.
Meddelelser til SlekIJtgitt
ten Mathiesen.
av J flrgen Mathiesen, Eidsv o l l . 4 Z+ r s . + i l l u s t r .
4to illustr. Oslo 1946.
Melbye, Iohan E. 8o är. Uttalelser i anledning merkedagen
samlet av Wilhelm Dietrichsorl. Portr. + T7g s. Oslo
1947.
Midb4e, Hans. Petter Dass.
t9z { r s. + illustr. st. 8vo.
Oslo 1947.
Middelthon, Bertr. C. I kamp
og fest. T54 s. + illustr. st.
8vo. Stavanger 1947.
MenneEdvard.
Munch
sket og kunstneren. [Kunst
og kulturs serie.I t6z s. 4to
illustr. Oslo 1946.
, som vi kj.nte ham.
Vennene forteller. 22r s. +
illustr. Oslo [u. ä.]
Muribp, Elias. Petter Dass. En
folkebok om en folkemallll.
98 + r s. + illustr. Trondheim 1947.
Mehle, Ole. Bjarne Ness.
IKunst og kulturs serie.]
Farvepl. + 186 s. 4to illustr.
Oslo 1947.
Irlielsen, Hans og lacob Grpnaih. Roksväg-slekta i Bremsnes. IJtarbeidet og samlet
ved........37 bl .4to.
Kristiansund N. 1947.
I}/ygaord,Knnt. Jonas Rein. En
monografi. 278 s. + illustr,
st. 8vo. Oslo T947.
Olafsen, O. Mit liv gjenoplevet
i mindet. Bibliotheca Norvegia sacrae. Skrifter til
kunnsk"p om den norske kirke i fortid og samticl. Utgitt
av Oluf Kolsrud t, XVI.
3r3 s. st.8vo illustr. Oslo
1947.
Olstad, f an. Maihaugen og mannen som skapte den. Med bilder og arbeidsoppgaver. 2.
utgave. Fri lesning nr. 57. Redaktfr: Karl Bakke. 24 s.
illustr. Oslo [u. ä.].
Orden.Den kongelige
norske Sankt Olavs.
1847-1947. IJtgitt av ordenskanselliet ved O. Delphin Amundsen. 48 s. +
r bl. + 539s. + z. bl. 4to
illustr. Oslo 1947.
I
s97
Ring, Barbro. Mellom venner og
fiender. zS4 s. Oslo rg47.
Rogaland EttesogeI " g. Arshefte nr. 6. [O*slagstitel: Lagnaden.l t3z
s. + ann. st. 8vo. Stavanger 1946.
Arshefte nr. 7. I Omslagstitel : Lagnaden.I rc6 + 2e s.
+ ann. + tavle st. 8vo illustr. Stavanger Tg4T.
Rudolfsen, R. M. Flekker/ya i
eldre og nyere tid. Naturforhold, historie samt slektsregistre med personalhistorie.
Etter arkivstudium og muntIige overleveringer. 316 +
r s. st. Bvo. Kristiansand S.
1947.
S a,ndztig
, And ers. I arbeid og
fest. 2oZ s. + illustr. 4to.
Oslo rg47.
Slei,H jalmar. Johan Magnussen.
En pionörevangelists liv og
virke. ro8 s. + r bl. illustr.
Oslo 1947.
Skibsted, W erner. Oscar Halvorsen. Liv og virke. rZ S +
r s. illustr. Oslo Tg4Z.
Shrede, Ragnvald. Tarjei Vesaas. rgr + r. s. + illustr.
st. 8vo. Oslo Tg47.
Slapgard, B jarne. Christen
Kold. Ungdomsvenen. r r3
+ 2 s. Oslo 1947.
Srnith Laurids. Fortrotige brev
om Trondhjem og tr/nderne.
Med innledning av John Ansteinsson og pers,onalopplysninger ved Olav Fllnes.
rS7 s. + r bl. Trondheim
1947.
S m i t h , L o r e n t z . P r e s to g
samfunnsmenneske. Minneord til venne- og kyrkjelydane hans. Redaktf,r: Olav
O. Aukrust. r 36 s. illustr.
Lom rg47.
Sollied, H enning. Akersgärder.
Hovedb/lenes
eierrekker.
Utgitt av Akers sogneselskap.
XIX * Sgo s. f kart st. Bvo
illustr. Oslo ry,+2.
Sonntag, W olfgang. Fridtjof
Nansen. Norsk utgave ved
Liv NansenH/yer. 468 s. st.
Bvo. Oslo 1947.
Stamtavle. Den R/lgeO r n i n g - G r f, n v o I dske families. 57 X Zs
cm. [u. st. o. ä.]
Stang, Fredrih. Erindringer fra
min politiske tid. Utgitt av
Den norske historiske forening. 168 s. Oslo 1946.
S t a t s k a l e n d e r , N o r ges,f or ä ret r g4Z.
Etter offentlie tiltak. Redigert
av
Harald
Gram.
XXVIII s. f 15 + 156o sp.
Oslo rg47.
Studentene f.ra 'rgrZ.
Biografiske
opplysninger
samlet til 3o-ärs jubileet
1947. Redakt/r : Bj/rn Hougen. 3o5 tosp. s. st. 8vo illustr. Oslo rg47.
Sztedfelt, Torsten. Erik Werenskiold. Forord av Sigurd
Willoch. 28 + r s. f illustr.
4to. Oslo 1947.
Sztendsen, Sigrid.
Sogneprest
Reinert Svendsen.fTngdomstiden. 222 s. + 3 bl. illustr.
Ifamar 1946.
Thesen, Rolv. Ein diktar og
hans strid. Arne Garborgs
liv og skrifter. 356 s. {-z
bl. + illustr. Oslo 1947.
Thornassen,Rolzt. Over de hfrye
fjelle. r84 s. Oslo 1947.
398
r g r g. Redigert av Georg
T i d 3 s k r i f t , \ T o r s I
utgave
Brochmann.
Il{y
s l e k t s h i s t o r i s k :
r g47.1 +ZS s. 4to illustr.
Utgitt aY Norsk slektshistoStavanger [u. ä.] .
risk forening. Redaksjon:
V i e d e i S t a v a n g e r
S. H. Finn e-Grf,nn, Harald
r8z r-rSS6.EfterkamGram. Bind XI. Hefte r-2.
merherre Axel Kielland's
Oslo 1947.
avskrift. 37 maskinskr. bl.
Tzteten, M. Orgler og orga'
nister i Asker og Brerum.
4to. [u. st. o. ä.].
Paasch,e,
54 s. illustr. Sandvika 1946. I4/insnes,A. H. Stino
PaaFredrik
owr,n
H
Philip
og
Slrsdal
Slektene
Saerre.
sche. Taler ved minnemf,te i
Svang fua Lier. Utarbeidet
Universitetets aula 3. febr.
r92 s. st. 8vo
ved . .
T946, arrangert av Foreninillustr. Oslo 1945.
gen Norden og I'dorsk RiksVe s a a s, T a r j e i. SerPrent
Foreningen
kringkasting.
av go-ärshefteti SYt og segn.
Nordens skrifter nr. 3. 45 s.
r r 5 s. illustr. Oslo rg47.
Oslo 1947.
Vi f ra \T.T.TI.r g ro-
O\TENSTADS
MILIT..iERBIOGRAFIER
Vi kan glede väre lesere ved ä meddele at styret i Norsk Slektshistorisk
Forening pä mlte 25. august har besluttet ä garantere for utgivelsen av stabs16z&-1814.
fanejunker Olai Ovenstads store verk: Norske Militarbiografier
har
Ovenstad i
arbeide
energisk
og
Gj ennem mange ärs samvittighetsfullt
sivilmilitrere,
og
officerer
norske
ca.
om
oplysninger
samlet
5oo
Z
väre arkiver
hefter ä
og dette verdifulle kildeskrift vil nu komme ut i ca. 14 mänedlige
her
forenitrgen
l6f.t,
stort
et
er
Det
pr.
hefte.
6+ sider til en pris av kr. 3,5o
side.
medlemmers
f.ra
väre
stltte
og
interesse
med
regner
har tatt, og vi
Norsk Slektshistorisk
Forening
REGNSKAP FOR tg41.
Deüet:
Kontingent fra livsvarige medlemmer
. .
r
D ä r s b e t a l e n d e m e d l e m m e r ..
Solgteldreärgangeravtidsskriftet . . .
. . . . . . o . . . .
Renter av obligasjoner og bankrenter. . !
Overfsrt fra trykningsfond for publikasjoner
Solgtbgker
.
.
.kr.
.
.
.D
.
.
.
.
.
.
.,
. D
. D
. ,
2OOTOO
r | 4 16 r o o
r o68,oo
zlr88
r o47,6r
2 OOO,OO
Kredit:
Trykning
og hefrning av bind XI, hefte r og 2 ,
ffonorarer.
.
o
.
.
o
.
.
o
.
.
.
.
kr.
,
o
.
Fru statsarkivar E. A. Thomle for genealogiske
s a m l i n g e r . . . . . . . . . .
S 392,83
2 747roo
>
CammermeyersBoghandelprovisjon . . . . . .
O m k o s t n i n g s k o n t o . . . o . o r . . .
NorskSlektskalender. o . . . . . . . . .
Overskudd kr. 385,+ r disponeres säledes:
Overfsrt til grosserer Th. Bulls fond
Overfsrt til kapitalkonto
t
>
>
2OOTOO
2 548,2o
2 48o,o5
2 OOOTOO
65,28
3 2 O .3r
k r . r 5 7 5 3 , 4 9k r . r S 7 S S , 4 g
oslo, den 3r',
Th. BuII.
fngolf
desember
Y
r. mai r 948
W.
.Kittilsen.
Ilatald
Gram.
Cato l(rag-Ronnc.
Anthon Busch
Revidert og funnet i orden
Oslo, 5. mai rg48.
Arel
Unrlall.
Carl /.
E. Stccnsh.up.
'400
Norsk slektshistorisk Forening
\
holdt sitt ärsmlte 13. mai 1948 i Ingenilrenes Hus.
Formannen, grosserer Th. Bull, lnsket velkommen. Det fremlas ärstil
beretning og regnskap for rg48. Arsberetningen gav ikke foranledning
nogen bemerkning og for regnskapet blev gitt decharge. Formannen omtalte
derefter fanejunker Olai Ovenstads verk : Norske militarbiografier ßz8-rgr4, som Norsk Slektshistorisk Forening vil slke utgitt og opfordret medlemmenetil ä tegne forhändssubskripsjonpä verket.
Ordet bliev derefter gitt tit aftenens foredragsholder, professor Anatol
Heintz som holdt et meget interessant foredrag om <Vär egen stamme>,ledsaget av lysbilleder.
I.[orsk Slektshistorisk Forening har fortsatt sin vekst i tg+7 og hadde
ved ärets utgang r r9o medlemmer.
Den 8. juni arrangertes tur for foreningens medlemmer med familie
om :
til Hovedlens klosterruiner. Arkitekt Gerhard Fischer holdt foredrag
klostefor
redegjorde
han
hvorunder
kloster>,
Hovedlens
og
<Cisterciensernre
pä
rets historie, hvorefter der var omvisning. Efter turen servertes aftens
Sehretcere'L'
Skansenrestaurant.
RETTELSER
Bind X, s. 324,linje
8 ovenfra: Forfredres, les Foraldres
{
ce
Folgende genealogiske litteratur er tilsalgs hos undertegnede:
H. -Ändresen..Norsk biografisk oppslagslitteratur.Katalog. 1945'Ib. kr. 14.50,
interfol. ib. kr. 16,70
Abelsted. 1934. Kr. 10.70.
S. H. Finne,Gronn: n"LiUä
Arendals geistlighed. 1897' Kr. 5.55.
om slekten Balchen's eldsteledd 1946.Kr.5.55.
A. M.l4iit"irr,öp-pütninser
ö.Drlphin Amundsen: Släktelg. Bay i}Igtg-.. 1.931,Kr.51.90.
O. Aurenes..Bergesenretten. Illustr. 1944, Kr. 47 50.
l. H. Berneu Sleft,tenBernel i]{orge. Illustr. 1947. Kr. 75,25.
stamtra over Slegten Bernhoft ca.f 550-1880-1910. 1951. Kr. 12.80.
N. nurhd: Gärdeä Bjornstad store i Ostre Toten 1943, Ib. kr.35.25.
M'. Buggez Väre forfedre. Kr. 51,90.M. Bu"tt:Ostlandsslekten(Tsnsbergslekten) Bull. 1931. Kr. 12.80.
Den BolgeoorningoGrsnvoldske familiestamtavle. Kr. 17.70.
A, *,eä!iUäi t Slekten Castberg gjennem 300 är. Illustr. 19J8. Kr. 26.60.
I
R. Iuell: Slaeten Chrystie i Norge. L946. Kr. 6.50.
A. M. lVieseier: Slektän Danchertsen. 1934. Kr. 5.20.
ö.
- -tlodi.
D"uidsenl f.rtru.rksfolk under elvelo{tggt. En-slekts, og kulturhistorisk
ototring slekten Davidsens forfeäre ved BerumsJernverk lllustr.
1944.Kr. 11.50,ib. 15.80.
O. Detphin- Ämandsen: Slekten Delphin i Sverige og Norge. Plancher. l9++.
Kr. 52.00.
olaus f . Fango: Familien Due i Aremerk. Kr. 2.65.
H, B. ilanttäoEngenes.' Engencs-boka. 1947. Ib. kr. J0.00.
Conrad Falsen: Slegten Falsell. 1915. Kr. l0 70.
ji*ra
Foiinty Nirdre Fougner i Follebu, Ostre Gausdal. 1941. Kr. 8-00.
rul f. f" ig"n r; Anetavle for _LnS.ligI llicglqf Knudtzon Fougner og hans
ssskeäde. Illustr. 1946. Kr. 49.90,ib. 57.00.
Th. B,-Fietheimt Slektsregister for Fretheim-slekten fra Aurland. Kr. 10.00
A. M.lV'iesener: Slekten Friele. 193+. Kr. 16.00'
A|. iigti^Jt- S.F "* Fri_gstad of^ Kongshavn m. fl. som er utgätt fra
Frilstad. 1944. Illustr. lb. Kr. 28.50Christen Furuholmen og hans slekt. Illustr. 1945.Kr.52.00.
G"".Fühil*rn;
Giedde. Stamtavle over den gamle adelige slekt. 194+. Kr. 10.70.
Ii. A. Veeh Slekten fra Grindtr i Aremark. Kr. 26.60.
Crio Holmsen: Slegten Glsersen med sidelinjer. 1929, Kr. 26.60.
G.Gr1itr; Mynt*eiter B.G"üner og_hanse{qr!., 94. t-Sl{:t956. 1956. 6.40.
E.Iansen: Sl'ekten Gude i Norge. Illustr. 1940. Kr. i6.00.
Hansen zu Timmertolm in Norder,Brarup Schleswig., -E-ntwurf
Diä-iiäliie
von G. SchwaberHansen.t929. Kr. 16.00.
einesGeschlechtsregisters
S. Ff. FinnerGrsnu Fariilien Hansson. 1919. Kr. 10.70.
Gistav Heber: Den norske slegt Heber. I. Illustr. 1950. Kr.5.55.
G. F. Heiber1: Slekten Heiberg. Illustr. l9+2. Kr. 55.20.
Slekten Hofmboe. Stamtavle.-Illustr. 1944. Kt.53,75, ib. 57.4A.
H. Sollied: Slekten Heyerdahl. 1940. Kr. 29,25.
C a. Hoeg,; Familien Hseg fra_Drammen, Illustr. 1940, Kr. 18.70.
ihora Soltred; Stamtavle over Familien Kahrs. 1925. Kr. 5.35.
KiIdaI; Slekten Kildal fra Otradalen. 1942. Ib. kr. 19,10.
A*t
S. H. I'tnnerGtonn: Slegten Kisnig. 1919. Kr.6.40.
I. Kobro: Slegten Kobro. 1921. Kr.5.J5.
En slekt fra Hsland og Romskog.
K;;nasoTrandemsatra.
i{A:i<"trrJi
l9++. lb. kr. 2L.30.
'lY'.
Bntenech: Konow. 1260- 1916. Ib. kr. 57.25'
G.
Gudrun /ohnson: Slekten Koren. I-II f tillegg: Prost Wilhelm Frimann
Koren. l94L-42- Kr. 42.55.
A. Landmark: Stamtavle over en norsk slegt Landmark. 1924.Kr. 26.60.
S. Ff. Finne,Gtonu Familien Lasson. 19J9. Kr. 10.70.
-..ip"ngtn, Leeneoatten fra Ringsaker. 1959. Illustr. Kr.5.J5
5. If. Fiäne,Grsnn: Legangerske optegnelger. Illustr. 1945. Kr. 16.00.
F. nä1.;Si*et.; i"-äicti.
1946Rr-21.50.
S. Fl. Finneröronn; Familien Lieungh. 1925. Kr. 6.40
E. Gundelach; Slekten Loe'Hoen. Eker. 1914. Kr. 5.20.
L'orange: Stamtre Lorange (L'oratrB€,L'Orange). 1942. Kr. 10.70.
i.I.k.
':ä;iittifor
oberst Johan Ingolf Kor-en L'Orange og hans sssken.
2. utgave L947. Kr. 10'70.
. ^ -A Lskänrlät tu"-i LZ ledd. Ved J. Lunke. Stamtre l. Kr. 19,70. 2. Kl57.25,
1.60.
Kr.
1909.
Magnus.
Slagten
t, - AF ^r , .
Mamen Sjenr
'fiil U^müt Stamtre familien Mamen. 1946.Kr. 5,25, Slekten
57.00.
kr.
trom 200 är. Illustr. L946. Ib.
\
\
Meycr,
I92J,
Kr,1,60,
f,Heun;$lektcn
Anthon &Ioht lViesener:Slegten Mohr lra Bevern. 1909.Kr. 10.70.
A. St. Castbery;Slekten Müller fra Trondhiem. Illustr. 1940.Ib. Kr. 25.95
Atne Amesei: Slagten Münster (fra Bergen). 1924.Kr. 16.00.
IrTogens
EruasBugge: Stamtavleover familien Nyman (Nymann) mcd for.
grcninger.1915.Kr. 5.5i
Hroar Olsen og A. H. Olsen: Skipsforer og seilmakerOle Okcnc cfter,
kommere.1944.Ib. Kr. 52.00.
M,Parelius: Kort stamtavleover slegten Parelius. 1924.Kr. 1.20.
S. ll. Finne'Grsnn; SlektenPaug. Dens oprindelseog 4 forstegenerasjoncr.
1945.Kr.11.90.
S. H. Finne,Grann:SlegtenPlatou i Norge og Danmark. 1912.I(t.4,25.
S, H. Finne,Grsnn: Slekten Prydz. Geneal.oplysninger. 1942.Kr. 5,55.
A.,14. DshlenInnes: Tillegg til €tten Refsr'-. Kr. 12.t0.
S. Re/sum; lEttctavle [K. E.JahnsenS. B. Refsums forfedrc.] l94l .Kt. l,@,
S. H. Finne'Grsnn.En sstlandskslekt Rüs, samtborgermesterSiverl Stremg
familie. 1915.Kr.7.45.
Illustr. 1944.Kr.7.15.
S. fL FrnnaGrann: DiplomatariumRingnesicnse.'
IohannesRisfesund:Mine fotfedre. 1941.Kr 4.80.
O.Aurenes: Rogalcndingarog etter. L 1948. Ib. kr. t7.75.
H. Nielsenog l. Gronvik' Roksvägslekta i Bremsnes.1947.Kr. 10.70.
SlektenRoacnqvist.Illustr. 1941.Kr. 21.50.
E Rosenquisfr
N. Rusfad:Gärden Rustad i Ostre Toten og slektcn derifra gjennem500är.
1945.lb. Kr.26.@.
P. K. Rahr; Rser-Rohr. 1921.Kr.26.60.
Illustr. lb, Kr. 57.15.
O. Sov,levold:RssasnTorkelsrudfolket.
-Scheen.
Illustr. 1946.Kr.28.50.
H.Scheen: Slekten
M. F, Bugge:Schjcrven i Lardal.Slektshistoriskeoplysninger.1942.Kr. I1.90,
ib. 14.50.Tillese: 1945.Kr.2.65.
oplysninger.1927.Kr.5.15.
StektenSelp med üärgrafiske
.6. Sclmer:Selmer,slekten
siennem4 ärhundrer.II. 1944.Kr.58.00.
Stamtavleover SLagtenSotmerfelt. Tilleg av 1922ved R,Somme$eltHolst.
Kr.5.20.
S. I[, Finne'Grcnn: Legatfanilien Steenahorn. 1908.Kr. 1.60.
S. H.Finne,Grann.'SlegtenSverdrup. 1925.Kr.26.50.
Svere Tvcten' SlekteneSorsdal og Svang fra Lier. Illustr. 1946.Kr.52.00.
: En slektTanberg-Tändter g,.,2. Iorok. utg. 1958.lb. Kr. 2 1.50.
E. Tandberg
K. Thorbi
horbjornsen.' Thorbjsrnsen eettä fra Telemark 1624-1942. Pavels Hielm
l9{2. l\r.
).2v.
Illustr. L)tz.
Kr. )55.20.
Darn. rllustr.
oe fians
hans barn.
og
g . Tidemand-Johan nessen.' Ascen d ens fa milien Tidemand'Johanneo sen.
16.70.
lllustr. 1946.
1946. Kr.
Kr. 16.70.
lllustr.
S. l{. Halbo.'Toreid:atten fra Romerike.Illustr. 1945.Ib Kr. 42.55.
K.f .Tennse; Torstenretten i Vatne, Delvis Austen,ßtt. 1955. Kr. 1.60,
Hi A. VeeI; Skjebergslekter gjennem 500 är. Jon Erichsen Rsds etterz
kommere med släkten Erichsen. lllustr. L9+4. Kr. 42.55, ib. 45.60.
J.Vetlesen: Slegten'V'etlesen (Vetlesen) i Norge. I. L927. Kr. 10.70.
-8.
rffesenberg;Slegten'Wesenberg. 1909. Kr. 2.90. Tillegg. 1950.'Kr. 1.07.
- Den noiske 'Wesenbergslekt. III. U929 -1943.) 1943. Kr. 3.20.
'Wesenbergslekts
Stamtra. 1945. Kr. 10.70.
Den norske
5 oversiktstavler til den-norske'Wesenberg slekts stamtavle. 1944.
Kr. 10.70.
Katrine S. Reyers; Slekten'S7'insnes med sidelirf er. 1932. Kr. 16.@.
O. Delphin Amundsen.'Familien'Wiese i Norge. 1927. Kr. 15.00.
Iohan'Unger lVolff: En norsk slekt'!7'o1ff. I. Slektsoversikt. II, Biogr. mqdo
delelser.Illustr. 1943.Kr. 57.00.
g
til S. I!.-FillczGronn om nordisk slektsforsknin
lE t t o g
-Oslö
b y. F_estskrift
"'
byhistorie. l9*+. Kr. 26.60.
og
M.Os{ensvig; Gamle Slekter i Marker. I. Kr. 16.00. II. 1938. Kr. Zl OOI
Aarnalrslekten i Ovmark. 1942. Ib. Kr. 47.90.
M. Ostensufg of O. Funäerud: Funderudzslekten fra Rsdenes. Ill. lgffi.
Kr. 40.00.
O. Aurenes; Aaslandzatten. 1947. Ib. kr. 40.00.
Anthon Busch; Genealogiske spsrsmälsskjemaer.I-VI. 2. opplag
1943. I-IV og VI ä 0.12, V 0.16.
I. Thune,Larsen: Min slekt. Skjemaer for slektshistoriske oppr
tegnelser. 5. opplag L943. 25 skjemaer: kr. 5.20.
CAMMERMEYERS BOGHANDEL
Dct Melliugske Boktrykkeri
GUSTAV E. RAABE