Transcript Dias nummer 1 - Jeppe Bundsgaards hjemmeside: Velkommen!

Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole Aarhus Universitet.
[email protected]
www.jeppe.bundsgaard.net
IT, LÆSNING OG SKRIVNING
Om it som faglig udfordring og didaktisk
mulighed for skrive- og læseundervisningen i
folkeskolen
FORSKNINGSPROGRAM
MEDIER OG IT I
LÆRINGSPERSPEKTIV
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved
Aarhus Universitet
MÅL
FORSKNINGSPROGRAM FOR MEDIER OG IT I LÆRINGSPERSPEKTIV

At indkredse det læringspotentiale der knytter
sig til medier og IT – både i og uden for
uddannelsesinstitutioner.
FOKUS
FORSKNINGSPROGRAM FOR MEDIER OG IT I LÆRINGSPERSPEKTIV
 Didaktisk
design med it
 Nye organisationsformer i undervisning
 Brugergrænseflader i æstetisk perspektiv
 Læring med it i institutionelle og
hverdagslivssammenhænge
 Udfordringer for fagligheden i videns- og
netværkssamfundet
DELTAGERE
FORSKNINGSPROGRAM FOR MEDIER OG IT I LÆRINGSPERSPEKTIV
20 – 25 forskere
 Med forskellige forskningsprojekter
 I samarbejde med kolleger på universitetet
 Kolleger på andre universiteter
 Og i samarbejde med erhvervslivet.

NY UDDANNELSE

Kandidatoverbygningsuddannelse i It-didaktisk
design






Læring og it
Organisationer og it
It-didaktisk design
Projekt
Teknologiworkshops
Starter 1. september 2008
Men der er jo stadig også:
 Didaktik mshp. dansk!

JEPPE BUNDSGAARD
ADJUNKT, PH.D.
 Digitalt
indfødt… lad os bare kalde det…
 Nørd
 En
periode med meget kritisk indstilling
 Undersøgelse af internettet – med
udgangspunkt i skriftens opståen for 8000
år siden.
JEPPE BUNDSGAARD
ADJUNKT, PH.D.
Danskfagets
•
•
it-didaktik
Hvilke nye (dansk-)faglige
udfordringer møder vi i netværksog videnssamfundet?
Hvordan kan it bruges til at
forandre undervisningsformerne?
DISPOSITION


Informationskompetence
Søgning er læsning
Surfesøgning
 Fuldtekstsøgning




Forestillede
kommunikationssituationer
Kommunikationskritisk
kompetence
… Og skrivning
INFORMATIONSKOMPETENCE
INFORMATION LITERACY

To be information literate, a person must be able
to recognize when information is needed and
have the ability to locate, evaluate, and use
effectively the needed information” (ALA 1989
§3).
INFORMATION LITERACY, BIG6
1. Opgavedefinition
1. Definer problemet
2. Identificer
informationsbehovet
2. Informationssøgnings
-strategier
1. Bestem
udvalget af
kilder
2. Prioriter kilderne
3. Lokalisering
adgang
og
1. Lokaliser kilderne
2. Find informationen
4. Informationsbrug
1. Beskæftigelse
(læse, se, lyt osv.)
2. Træk
informationen ud
5. Syntese
1. Organiser
2. Præsenter
6. Evaluering
1. Bedøm produktet
2. Bedøm processen
(Eisenberg m.fl. 2000)
INFORMATION LITERACY

The Association of College and Research
Libraries (ACRL) siger, at den der søger:
Identifies keywords, synonyms and related terms for
the information needed
 Constructs a search strategy using appropriate
commands for the information retrieval system
selected (e.g., Boolean operators, truncation, and
proximity for search engines; internal organizers
such as indexes for books)
 Implements the search strategy in various
information retrieval systems using different user
interfaces and search engines, with different
command languages, protocols, and search
parameters

SØGNING ER LÆSNING
LÆSNING
 Tidligere:

Lineær læsning


fx af skønlitterære tekster, aviser, blade,
som omfatter oplevelseslæsning,
skimming og nærlæsning, og
Informationssøgning

fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,
prisoversigter m.m. som omfatter læsning af
indholdsfortegnelse og stikordsregister,
overblikslæsning, punktlæsning og
fokuslæsning.
HVORDAN LÆSER MAN EN HJEMMESIDE?

Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I
bemærker.
www.tv2.dk
HVAD SÅ I?
www.arto.dk
HVAD SÅ I?
HVAD SÅ I?
HVORDAN ORIENTERER VI OS?
Hvad husker vi?
 Hvor kigger vi først?

ORIENTERINGSLÆSESTRATEGIER
Centrallæsning Hvor opmærksomheden
orienteres mod midten af
skærmen
Periferilæsing
Hvor opmærksomheden
orienteres mod skærmens
periferi
Lineær læsning Hvor skærmen læses fra
det øverste venstre hjørne
mod nederste højre
VISUEL GRAMMATIK
Skærmen er det dominerende sted for skrift
 Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen
som et billede



Den skriftlige tekst skal nu se godt ud
Stadig flere tekster ledsages af billeder.
Gunther Kress
VISUEL GRAMMATIK

Grammatik


Genkommende træk ved en given modalitet som en
kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.)
Betydende elementer
Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt)
 Placering i forhold til andre elementer (inden for,
uden for, over, under osv.)
 Afstande
 Farver, skrifttype og –størrelse osv.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ
SKÆRMTEKSTER OG BOGTEKSTER?
 Bogens
tekster er lineært orienterede.
Man kan skimme og nærlæse.
 Fra øverst til venstre til nederst til højre.
 Man kan læse lange tekster
 Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.

 Skærmens
tekster er centralt orienterede
Man kan ’gøre noget’ med dem
 Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra
 Man skal ofte vælge tekster fra.
 Osv.

www.tv2.dk
INDHOLDSLÆSESTRATEGIER
Fokuslæsning
Hvor læseren læser strategisk efter det
hun søger
Overblikslæsning
Hvor læseren danner sig et overblik
over teksten foran sig
Nærlæsning
Hvor læseren læser teksten
Skimning
Hvor læseren læser teksten for at
fornemme hvad den handler om
Surfing
Hvor læseren flyder med teksten og
lader producenten bestemme ruten eller
følger den vej hun fanges af i øjeblikket.
SØGNING PÅ NETTET
Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
 I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med
surfesøgning.

HVORDAN SURFESØGER MAN?

Hvor skal man starte sin surfesøgning?

Linksamling


Et kendt indholdssite



Fx www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland
fx www.zoo.dk, www.danskedyr.dk
En faglig linksamling som Nielsens Litteratur
Information: http://www2.db.dk/hjn/littinfo.htm
Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii.
SURFESØGNING
I har fået besked af jeres lærer på at gå på
www.zoo.dk og finde noget om jeres dyr.
 I må ikke bruge søgefunktionen!
 Jeres dyr er … emuen.

KATEGORIER

Projekt!


Når man har et projekt, har man også kriterier for
sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske
sælers liv og jagten på dem”.
Kategorier

Hvis ikke man får leveret en linksamling med links
inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem
en række kategorier til den eller de kategorier man
kan bruge oplysninger fra.
LÆSESTRATEGIER

Man går fra det abstrakte til det konkrete.


Man går fra det konkrete til det abstrakte


At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge:
Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for
denne kategori?
At forestille sig: Hvilke kategorier kunne mit konkrete
projekt findes inden for?
Netregistre kræver en række læsekompetencer:





at kunne skimme mange kategorier,
læse korte beskrivelser,
vurdere kategorien i forhold til eget projekt
afprøve om man er på rette vej og
vende tilbage hvis ikke man er.
JEG KAN FÅ EN BLOG PÅ JUBII…
MEN HVOR?
JUBII ER UEGNET FOR BØRN…
Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste
børnene ud!
 - og heller ikke infoguide

På trods af: (”Målgruppen er lærere og elever i
grundskolen og på ungdomsuddannelserne”)
 www.infoguide.dk

EKSEMPEL

Tredje klasse skal
på tur til
Børnekulturhuset
Fyrtøjet i Odense.
Eleverne er selv
med til at
planlægge turen.
Sofie, Janne og
Søren har hørt at
man kan blive
ansigtsmalet på
Fyrtøjet.
Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder
dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske.
De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).









Sofie:
Janne:
Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.
Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over
bøgerne til venstre, de vokser en for en når
musen er ovenover dem) Hop, hop, hop…
Sofie:
Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en
bog med teksten til og højtlæsning af H.C.
Andersens Tommelise).
Søren:
Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).
Janne:
Hvad skal vi så?
Sofie:
Skal vi prøve nyheder?
Janne:
Ja, det kan vi godt.
Søren:
Det skulle jo stå der på sedlen.
Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse.
Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der
er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på
læreren.
SURFESØGNING FORDRER AT MAN…

Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig
klart
hvad man vil eller skal finde, og
 hvordan man forestiller sig at en given side som man
har et link til, kan bidrage til denne opgave.

Læreren kommer gruppen til
hjælp: Er der andre ord for
ansigtsmaling? Efter lidt
diskussion når eleverne frem
til sminke. Hvornår bruger
man ansigtsmaling eller
sminke? Eleverne foreslår:
Når man leger, når der er
fest, når man spiller teater...
Læreren spørger: Hvad
kunne man så kigge efter på
hjemmesiden? Eleverne
kigger igen på siden…
SURFESØGNING FORDRER AT MAN…

Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og
fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan
opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et
konkret spørgsmål kunne falde ind under,
 gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt
(en given kategori, et givent link) dækker over og
 kunne vurdere om det søgte kunne falde ind
herunder.


Søren:

Sofie:

Søren:
Lærer:

Sofie:


Dér, under Drama (han peger på et
menupunkt i topmenuen).
Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer
frem med et billede af en pige der er sminket
til skuespil).
SÅ! Nu har vi fundet det!
Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive
ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet?
Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse
det.
Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager,
så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser
en emailadresse og et telefonnummer og herefter en
henvisning til at man skal læse videre på to andre sider.
De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser
og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man
bestiller. Endelig er de ved vejs ende!
SURFESØGNING FORDRER AT MAN…

Kan gennemgå en række links (menupunkter,
kategorier i søgeregister osv.)
ved at prøve sig frem, og/eller
 ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan
omfatte det fænomen man er på udkig efter.
Herunder

vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte
falde ind herunder,
 vurdere den nære kontekst til et link.

FORESTILLINGER OM
KOMMUNIKATIONSSITUATIONER
BETALER WARNER BROS. COCA-COLA?
Interview med grupper af elever fra 6. og 9.
klasse
 Eleverne arbejdede med en række opgaver på
min hjemmeside.
 Opgaverne havde alle Katrine som hovedperson.
 I den opgave jeg citerer dialogfragmenter fra her,
havde Katrines veninde Pia fortalt Katrine at
Coca-Cola havde indgået en aftale med Warner
Bros. om at Warner Bros. betalte Coca-Cola for
at reklamere for den første Harry Potter-film.
 Eleverne skulle nu med Katrine undersøge om
Pias oplysninger var sande og hvad der lå bag
dem.

Ib
Inger
Ib
Går bare ind på dot com. Her. (Klikker på det øverste
link i Altavistas søgeside. Coca Colas side kommer frem).
Okayyye.
Åhr, århar.
Inger
Coke music. (Ib kører med musen fra den ene runde
kugle der vokser og formindskes rytmisk til den næste –
han og Inger læser navnene op på skift)
Vanilie Coke, Oh!
Ib
American [Idol
Elisabeth [Partnership (peger på den sidste af cirklerne, der
hedder Youth Partnership). Uarh, jeg ved ikke (lavt)
Ib
(klikker på Youth Partnership – og Elisabeth trækker sin
tvivl i sig. Billedet kommer frem). Så skal vi se.
Elisabeth Bare lav den større nu.
Ib
Inger
Oukay. Tiger Woods. (En stemme og nogle lyde).
[uhørligt (læser op eller gentager et ord fra filmen der
kører på siden)]
[uhørligt]
Elisabeth Jeg tror ikke der er så meget der. [uhørligt]
Inger
[uhørligt] (Elisabeth og Ib kigger nærmere på skærmen
efter andre muligheder)
Ib
Ja, det er i hvert fald ikke det her vi skal bruge.
Elisabeth Skal vi prøve at klikke på noget af det her oppe. (Ib
kører med musen hen over bjælken med muligheder
oppe i toppen af siden, standser 3/4 henne)
Ib
”What do you think?” Det kan vi godt gå ind på det her.
Elisabeth Så prøver vi. (Ib klikker)
Ib
”Name”, vi skriver bare mit. (går i gang med at udfylde
et skema hvor man kan skrive sin mening om sitet, de
specifikke sider de netop har været inde på osv.)
Inger
År, skuffende.
Elisabeth Hvad er det, hvad skal vi skrive? Hvad skal vi bruge
det til at skrive noget der?
Ib
Ja, men, det er fordi vi sender så noget til dem og så får
vi svar. (Kikker på uret) nej, det kan vi altså ikke nå
påe ... to minutter. Det kan vi vist godt glemme.
ELISABETH OG IB



Her møder Ibs centrallæsning Elisabeth centralt og
perifert orienterede læsning
Forskellige indholdslæsestrategier:
Ib
forestilling om S1 er meget vag og flydende
 bedst metaforiseret ved læreren, der beredvilligt står klar
til at svare ærligt og redeligt på de spørgsmål Ib stiller


Elisabeth
er tydeligvis klar over at S1 ikke har hendes spørgsmål i
centrum for sine meddelelser (hun er ikke den intenderede
modtager for meddelelsen).
 hun bruger fokuslæsningsstrategien til at finde ind i de
områder af hyperteksten hvor svaret på hendes spørgsmål
kunne være at finde.

Type I
S2 forestiller sig en diffus afsender (ofte omtalt som ”de” – også selv
om der kun er en person som S1). O for S1 og teksten formodes at
være det O S2 søger tekster om. Teksten tillægges autoritativ
status – når det står der må det passe.
Type II
S2 forestiller sig hvem der er afsender og gør sig derudfra
overvejelser over hvor i hyperteksten oplysningerne skal findes.
Dvs. S2 har en forestilling om dele af S1s forudsætninger og
intentioner, men sikkert mindre om interesser.
Type III
Som II. Men med kritisk stillingtagen til S1s forudsætninger og
interesser. Forholder sig til om teksten er troværdig ud fra en
undersøgelse af indholdet på siden.
Type IV
Som III. Går tillige bag om siden og forsøger at finde sidens
producent og derudfra gøre sig overvejelser over hans, hendes eller
deres forudsætninger, interesser og mål.
TYPE 3



En gruppe elever ser den side som Pia har sine
oplysninger fra.
Michael er fra vores hidtidige samtale klar over at jeg
ønsker en vurdering af troværdighed
Han læser at en engelsk boghandlerkæde har forbudt
Harry Potter.
Michael
Najm, det der ser ikke umiddelbart specielt
sandfærdigt ud. (Læser) Der. (Griner og
læser op fra siden) Naj. Det ikke
sandfærdigt. Man forbyder Harry Potter på
grund af er for magisk. Jaer. Den tror vi på
(Smiler. Klikker vinduet med Save Harry
frem igen). Men det står der jo der.
AT VURDERE EN POTENTIEL OG EVT.
FAKTISK TEKST I
Læseren kommer til et hyperlink, hvor
konteksten tyder på at den er relevant
 Læseren opstiller en hypotese om indholdet af
den forestillede potentielle tekst på baggrund af
linkets nære og fjernere kontekst.
 På sider på et site undersøges:

linkets fremtræden (placering, grafik, effekter)
 teksten på linket, beskrivelsen af teksten.
 linkets kontekst (den omkringstående tekst)


På søgemaskiners linksider undersøges:
sidens titel, nøgleordenes kontekst
 domæne og øvrig url.

AT VURDERE EN POTENTIEL OG EVT.
FAKTISK TEKST II
Læseren vurderer den forestillede tekst ud fra
sin forestilling.
 Læseren vurderer indledende den faktiske tekst,
før hun læser den nærmere

kigger på form og fremtræden (herunder billeder,
layout, mængden af indhold, formuleringer, stavning
osv.)
 kigger efter fremhævede ord, skimmer og
overblikslæser
 tager hensyn til den tidligere kontekst (fx ”når den
foregående side linkede hertil, må der være noget
brugbart”)

FULDTEKSTSØGNING
FIND NOGET OM EMUEN…

Gå på
og find noget om emu-fuglen

Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe
GOOGLE: FULDTEKSTSØGNING

Google
I princippet en kopi af hele internettet
 Finder de sider søgeordene optræder på

Læsestrategi:
 Tænk på de ord der findes på den søgte side og
ikke på særlig mange andre sider.


At forestille sig eller ”læse” en potentiel
tekst
SØGEORDSUDVIKLING, DEL I
Søg efter nøgleord og andre ord der med stor
sandsynlighed står på siden,
 undlad emneord,
 undlad – i første omgang – ord der kun måske
står på siden, og
 varier ordenes staveformer og forsøg med
synonymer.

SØGEORDSUDVIKLING, DEL II
Udvikling af søgeord på baggrund af





forhåndsviden om emnet
samtaler med mere vidende
undersøgelser i bøger osv.
undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2:
Forsøg.
Forsøg med søgeord


indskrænkning af søgning gennem
undersøgelser af linksider og sider der ikke
umiddelbart kan anvendes til det endelige
formål.
SØGEOPERATORER I GOOGLE







-ord
stave-ord
”flere ord”
Finder sider hvor ordet ikke optræder.
Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord.
Find kun sider hvor ordene står netop i
den rækkefølge
Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så
Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv.
1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til
1470 findes
site:url
Finder alle sider på hjemmesiden med
adressen url
+/AND
… behøves ikke i Google, for det er
underforstået
FRAGMENTLÆSNING
AT VÆLGE FRA OG MÅSKE TIL

Fragmentoverblikslæsning
for at vælge fra
 for at finde nye søgeord


Fragmentlæsning
for at vælge fra og måske til
 ved at vurdere en potentiel tekst

TEKSTUEL OG KONTEKSTUEL VIDEN I

Intertekstuel genreviden; for eksempel kan læseren
spørge: Ser dette ud til at være:

En forside

som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere?
En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet
end søgt efter?
 En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel



som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og
ikke svaret?
En kommerciel side,

fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen?
En side som refererer til en anden side som inkluderer
søgeordene
 En personlig hjemmeside


som fx er under udarbejdelse
TEKSTUEL OG KONTEKSTUEL VIDEN II
 Tekstuel
viden om sværhedsgrad og
stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til
at være:
For informelt sprog til at emnet behandles seriøst,
eller for formelt til at det er til at forstå,
 For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med
emnet, eller for fortællende til at være præcist
 For personligt til at være relevant
 osv.

OVERBLIKSLÆSE FRAGMENTER
Ikke det samme som at overblikslæse
sammenhængende tekster
 Er et første indtryk af søgeresultatet

Som kan bruges til at beslutte om man vil gå
nærmere ind på hitsene, eller
 Til at forfine søgeordene.


Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad
man ikke skal læse
AT FINDE EN RELEVANT SIDE
Tjekke siden med skimning og vurdering af
layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
 Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
 Læsning af layout, design, struktur,
professionalisme
 Kritisk granske sidens oplysninger og analysere
kommunikationssituationen
(kommunikationskritisk læsning).

EKSEMPEL



Webinterview om
Ringenes Herre
Tre 9. klasseelever
Hvad betyder ordet
Amon på Sindarinsproget?
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog
høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin")
Michael:
Fordi... (skriver)... man søger på.
Eva:
Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen)
Michael:
Ringenes Herre eller?
Susanne+Eva:Ja (Michael skriver søgeordet. Klikker og Google åbner).
Susanne:
Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen).
Michael:
Jaer [uforståeligt] ... fakta.
Eva:
Undervisningsmaterialet,
hvis du lige prøver det
(peger på et af de øverste
links (Ringenes Herre –
undervisningsmateriale)).
Michael:
Joe, det kan vi godt prøve.
Eva:
Okay, det var ikke lige...
(efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.).
Michael:
Nej.
Eva:
Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael
klikker tilbage til søgeresultatet).
Susanne:
Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor
man kan søge [underforstået: På sitet].
Eva:
Mnn.
Michael:
Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De
vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt
linkene).
Eva:
Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen
nedad,
Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de
sidste
resultater).
Michael:
Fakta... (Susanne peger på et link på siden).
Michael:
Eventyret om ringen.
Eva:
Bare prøv. Det kan være vi...
(Efter ca. 30 sekunder på linksiden
klikker Michael ind på et nyt link
(Scope > Fakta). Fører musen lidt
rundt på siden til forskellige links).
Eva:
Okay [uforståeligt –
måske imponeret over
sidens mange tekster
og billeder].
Susanne:
(Peger på søgefeltet
øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning)
Prøv at trykke neden under søgning.
Eva:
Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva
stopper sætningen).
Michael:
(Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på
siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han
tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt].
Eva:
Prøv i stedet med [uforståeligt].
Michael:
(Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den
skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen
om filmen. Peger med musen).
Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var?
Eva:
Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker
så på "fakta").
Michael:
Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de
er allerede på siden med faktaoplysningerne).
Eva:
Der står ikke rigtig noget.
Michael:
(Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at
det var fra Simanrin eller sådan noget.
Eva:
Det tror...
Michael:
Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken).
Michael:
Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at
skrive det?
Susanne:
Det kan vi da godt.
Michael:
(Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så
skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår
spørgende ud med armene).
Eva:
Ja (Michael skriver Ringenes Herre).
Michael:
Og så i parentes. Eller hvad?
Eva:
Nej bare skriv det...
Michael:
Sindarin.
Eva:
Ja.
Michael:
[Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen).
Eva:
Prøv lige at gå tilbage en gang (peger på tilbageknappen).
Michael:
Der?
Eva:
Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google
(Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles
søgeside med de skrevne søgeord. Michael klikker og efter
en rum tid kommer siden frem).
Michael:
(De kigger kort på siden, Michael og Eva siger noget
uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det
samme link midt på siden) Skal vi prøve under det?
Eva:
Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).
Michael:
Udtale i elversprog.
Eva:
Ja, den der (Michael
klikker ind på siden. De
kigger på siden ca. 25
sekunder, Michael maksimerer siden og kører lidt
nedad med musehjulet).
Nej, jeg tror ikke det er
den der. Der var en
anden en der var god.
Michael:
Eje [uforståeligt] (Klikker
på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken).
Susanne:
Der var en anden en hvor der stod Sindarin.
Eva:
Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin).
Michael:
(Klikker). Det er så A jo.
Eva:
A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarinord som findes...
Michael:
... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke.
Eva:
Ja.
DEN TYPISKE FULDTEKSTSØGER
Forbereder ikke sin søgning,
 Søger med ét eller to søgeord,
 Vælger et af de første søgeresultater uden at
undersøge det nærmere,
 Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende
af,
 Forholder sig ikke til producentens
forudsætninger, interesser og mål,
 Lader sig let aflede,
 Begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne,
 Er ikke opmærksom på modstridende
oplysninger og
 … Opgiver efter forholdsvis kort tid.

SPØRG EKSPERTEN 

Hvor gamle bliver emu-er?
LÆSEASPEKTER, FULDTEKSTSØGNING

Læse en potentiel tekst


Fragmentoverblikslæsning


Var det den tekst jeg troede?
Fokuslæsning


Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra?
Overblikslæsning


Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger?
Fragmentlæsning


Hvad står der i den tekst jeg skal finde?
Står der noget jeg kan bruge?
Kritisk læsning

Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til?
Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?
KOMMUNIKATIONSKRITISK
KOMPETENCE
ET EKSEMPEL: ISLAM OG TØRKLÆDER
Et emne om ligestilling.
 Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af
tørklæder.
 Eleverne søger på Google og finder en side som de
synes præsenterer sagen meget godt, så de
kopierer en del af teksten og sætter den ind i
deres opgave. Der står:


Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som
uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i
overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og
er dermed den, som bærer ansvaret.
HVEM SIGER DET?

Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og
læser bl.a.
'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i
islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation.
En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet.
 Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne
er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx
skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær
information på et sagligt grundlag.
 Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden
uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler
om Koranen og islamisk historie er baseret på den
historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til
side.

RESUME

Eleverne skriver i deres opgave:

Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i
islam der ønsker at formidle regulær
vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står
på siden.
LIDT ANALYSE…
 www.danskkultur.dk
 Kulturerklæringen:
 ”For
at standse en katastrofal udvikling,
som vil undergrave Vesten, vor kultur og
vort hidtil homogene samfund, og føre til
stadig stigende uro, beder vi befolkningen
støtte Danmarks Kulturerklæring.
1. Vort folk har ret til at værne om sin
kultur. [...]
4. Den danske kultur er et gode, som ikke
må tilsidesættes med henvisning til
konventioner eller fremmede kulturer”
EN METODE

Metafor

Deixis

Modalitet
OG EN BILLEDANALYSE…
KOMMUNIKATIONSKRITISKE
KOMPETENCER

Kontekstanalyse
at analysere baggrunde og forudsætninger,
interesser og mål for producenter af tekster
 At kende og forstå betydningen af og handle i forhold
til kontekster


Institutionsanalyse
Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv.
distribueret meddelelsen
 Hvem er intenderet modtager


Platformsanalyse

Hvad betyder platformen (fx tv, email, www) for
meddelelsen
TEKSTUEL OG KONTEKSTUEL VIDEN III
 Kontekstuel
viden om producenten og
produktionsomstændighederne; fx kan
læseren spørge:
Hvad ser ud til at være producentens
forudsætninger
 Hvilken art hjemmeside er dette (universitet,
nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening
etc.)
 Hvad kan være producentens interesser og mål
med at udarbejde hjemmesiden.
 Osv.

KOMMUNIKATIV KOMPETENCE VED
HALVOFFENTLIG KOMMUNIKATION
 Kommunikation
med ukendte og
uerkendte fremmede
 Det er vigtigt at …
Udvikle måder at overveje
kommunikationssituationen på
 Udvikle en strategi for intentionel overvejelse
af implikationerne af at publicere en given
tekst, billede, video osv.
 Dvs.: Analysere mulige scenarier.
 At udvikle empati med sit eget fremtidige
jeg…

OG SKRIVNING…






Skrive små bøger på internettet
www.bundsgaard.net/2ab
Udarbejde hjemmesider
Lave dynamiske lærebøger (www.dynamitbogen.dk)
Deltage i webparlamenter (www.webparlament.dk)
Lave klassens egen avis med Redaktionen
(www.ekstrabladet.dk/skole)
Osv… 
LÆS MERE…



Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets
it-didaktik – med særligt henblik på
kommunikative kompetencer og på metodiske
forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget
Ark. www.did2.bundsgaard.net
Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007):
Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal.
Artikler



”Søgning er læsning” (forthcoming) I: Viden om
læsning III. www.videnomlaesning.dk/4.aspx
”Kommunikationskritisk kompetence” I Bundsgaard,
Jeppe et al. (forthcoming): En kompetencevinkel på
dansk. Gyldendal.
”Forestillinger om kommunikationssituationer”
(2002). I Rapport fra Møde om Udforskningen af
Dansk Sprog (MUDS 9).
www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/artikler