Transcript Dias nummer 1

EU og virksomhederne
– den 6. august 2012
•
Dagsorden: Introduktion ”EU og virksomhederne”
1)
2)
3)
4)
5)
Praktiske informationer
Karakteristik af EU
EU’s økonomiske politikker
EU’s forvaltning: Overstatslig- mellemstatslig
Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt
sigt
EU’s økonomisk-politiske samarbejdes historie
I morgen: teorier
6)
7)
1
Praktiske informationer
• Peter Nedergaard – [email protected]
• Email blot, hvis der er spørgsmål,
kommentarer, kritik etc.
• Faget er et seminar med to afsluttende
opgaver (lille og stor), som bedømmes
bestået/ ikke-bestået. Skal være i orden for
at bestå.
• Kommunikationen foregår via Absalon.
• Fagets form: Forelæsninger med løbende
spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges
ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang.
2
• Oplægsholdere udefra.
• Hvad er EU-politik for en størrelse?
• Politik kan på engelsk betyde både:
• 1) Polity (EU’s opbygning),
•
• 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU)
•
• 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU).
• Faget dækker EU’s polity og især EU’s economic
policies.
• Fagets hovedspørgsmål: Hvad består EU’s
virksomhedsrelevante økonomiske politikker i, og
hvordan udgør de en ramme for virksomhederne?
3
EU’s politiske system
• EU er ét politisk system, men er ikke en stat.
• EU er ingen stat. Har ikke ”monopol på legitim
anvendelse af magt” (Weber) = stat.
• EU er noget nyt og ukendt i international politik.
• Langt mere end en international organisation, men
ingen stat. En kvasi-føderation. Spill-overs mod en
føderation? ØMU? Nok tvivlsomt. Altid en mellemting.
• EU’s politiske system producerer politikker af
betydning for medlemsstaternes økonomi
• – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU4
beslutninger.
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/
virksomhederne EU’s politiske system?
• To grundlæggende måder:
• 1) Via politiske partier (Ministerrådet,
Parlamentet,Kommissionen).
• 2) Via interessegrupper: a) nationale
interessegrupper.b) Euro-organisationer.
• Især påvirkningen via Euro-organisationer er
5
stigende.
EU’s institutioner producerer forskellige former for
politik (policies):
1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed
• for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det
• indre marked. JA
2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget:
• landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA
3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA
• Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af
• medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik.
4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik.
• Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU
• statsborgerskab. NEJ
5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA
6
• Fælles sikkerhedspolitik. NEJ
EU’s økonomiske politikker
• 1) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af
toldunionen – forskel fra frihandelsområdet
EFTA
• 2) Landbrugspolitikken – den første fælles
udgiftskrævende politik – moderpolitikken –
ønske om europæisk
interessesammensvejsning og studehandel
• 3) Indre marked – fire friheder – tidligere
fællesmarkedet
7
EU’s økonomiske politikker
• 4) Arbejdsmarkedspolitikken–gensidig læring–
soft law – virker den? Hvilke lande lærer af
hvem?
• 5) ØMU – spill-over fra Indre marked – men
hvor omfattende? – den manglende
finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller
føderalisering?
• 6) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der
blev hot. Europæisk eller national?
Regionalpolitik: EU’s socialhjælp
8
EU’s økonomiske politikker
• 7) Industri- og forskningspolitikken – selektiv og
generel støtte? Hvad virker bedst?
• 8) Bistandspolitikken – hvad betyder
bistandssupermagten – idealisme eller
egeninteressevaretagelse?
• 9) Transport- og regionalpolitikken – transport:
den ukendte politik med de store virkninger 9
Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmåde
dominerer de økonomiske politikker
1)Overstatslig:
Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker.
• Kommissionen har her den udøvende magt.
• Kommissionen har monopol på politiske initiativer.
• Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i
• Ministerrådet.
• • Europa-Parlamentet er integreret i
• beslutningsprocessen.
• • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de
10
udstedte regler.
Institutioner/ forvaltninger i EU’s
overstatslige beslutningsproces
EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark:
1. Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere
2. Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets
arbejdsgrupper
3. Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper
4. Folketingets Europaudvalg
5. Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat
6. Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af
Ministerrådets sekretariat
7. National implementering (styrelser + kommuner)
To tætte sammenhænge:
1. Mellem det forvaltningsmæssige og det politiske
2. Mellem det nationale og det europæiske
11
Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på
enkelte områder
• 2)Mellemstatslig:
•
• De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages
via en mellemstatslig beslutningsproces.
• Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ.
• • Normalt er der enstemmighed på området.
• • Kommissionen kan alene komme med ideer/ koordinere.
• Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af
• Ministerrådet.
• Domstolen har meget begrænset kompetence
12
Årsager til europæisk økonomisk integration
på kort sigt I
• 1) Økonomiske:
• --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks.
• regler, mønt osv.)
• --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder
• med større produktionsserier)
13
Årsager til europæisk økonomisk integration
på kort sigt II
• 2) Politiske:
• --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø)
• --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik,
• fælles valuta)
• --- c) forsikring (f.eks. støtte ved
• makroøkonomiske kriser)
14
Årsager til europæisk økonomisk integration
på kort sigt III
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
3) Interesser:
--- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her,
så også integration dér)
--- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund
af ønsket om ens konkurrencevilkår)
--- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks.
stærkere regulering af arbejdsmiljø for at
undgå ”unfair” konkurrence)
--- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks.
når et DG fremmer EU-samarbejdet)
15
Drivkræfter i europæisk historie/
integration på langt sigt:
• 1) Tekniske fremskridt = irreversibel
• 2) Politisk idealisme/ lederskab =
reversibel
• (baseret på politisk-økonomisk teori af
Willem Molle)
16
0 – 1815: Det fælles fundamentet for europæisk
integration
• Palæstina: Kristendom, næstekærlighed
• (solidaritet), lighed
• Grækenland, demokrati
• Rom, ret, latin
• Karl den Store (Charlemagne)
• Napoleon versus Storbritannien.
• Napoleonskrigene – nederlag, men
standardiserede kontinentet (10-tal,
metermål osv.).
17
1815 – 1870: Økonomisk integration og
industriel revolution
• Britisk lederskab, ideen om frihandel,
• Smith, Ricardo
• Samarbejde om transport (flodtrafik) og
kommunikation (post)
• Valutaunioner
• Infrastruktur (jernbaner)
• Fransk-tyske krig 1870
18
1870 – 1914: Den økonomiske
integration går i stå
• Gradvis voksende nationalisme og
europæisk rivalisering
• Voksende protektionisme (told), men også
fortsat temmelig fri bevægelighed for
produktionsfaktorer som arbejdskraft og
kapital
• Guldstandarden basis for nationale
valutaer
19
• 1. verdenskrig 1914
1914 – 1945: Disintegration
• Versailles-freden: ret til selvbestemmelse,
dvs. mange nye stater
• Folkeforbundet meget idealistisk og svagt
• (USA udenfor)
• Wall Street-krakket: protektionisme og
• massearbejdsløshed
• 2. verdenskrig 1939
20
1945 – : Integration på ny
Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og
internationalt samarbejde
Et væld af nye internationale organisationer
baseret på amerikansk eller
stormagtslederskab: FN, IMF,
Verdensbanken, GATT, OECD
Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet,
WEU, EF, EFTA
21
Nøgleår i EU-integrationen:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
EKSF………………………………….....1952
EØF, EURATOM…………………….….1958
Landbrugspolitikken………………….1964
Luxembourgforlig……………………..1965/66
Toldunion………………….…………....1968
UK, DK……………………….……….….1973
EMS………………………………..…..…1979
Indre marked……………………..…..…1985
Fælles Akt…………………………...…..1987
Unionstraktat………………………..…..1993
Amserdamtraktaten…………………….1996
Luxembourgprocessen………………..1997
Lissabonstrategien…………………..…2000
Nicetraktaten………………………….….2001
Østudvidelsen…………………………...2004
Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004
Lissabontraktaten………………………..2009
22
1970’erne – krise og valutauro
• Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i
tunnelen”, EMS 1979
• - Direkte valg til EP 1979
• Britisk genforhandling – regional støttepolitik til
bl.a. britiske kriseområder
• - Britiske budgetspørgsmål – først løst i
• Fontainebleu 1984
23
1980’ernes begyndelse - der lægges an
til mere integration
• Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig
anerkendelse af hinandens forskelligartede regler
• Fælles akten
• Hvidbogen om det indre markedprogrammet: 1985
- pres fra European Round Table of Industrialists
•
•
•
•
•
- Delors: spill-over til ØMU
- Kompromis mellem UK og resten: mere
markedsintegration
- Samlet pakke - - Cecchini-rapporten
- Dead-line - Indre marked 1992
24
1990’erne – integration og
modreaktion
• CAP reform 1992
• Maastrichttraktaten
• ØMU (tre trin) + politisk union
• ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB.
UK imod.
• Politisk union:
• Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket
EP. Frk. for svag politisk union. UK imod.
• EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA.
• EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere
under samarbejdsproceduren.
25
1990’erne – integration og
modreaktion
• Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk.
• Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati
• Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde,
• forsvar og statsborgerskab
• Alt dette samtidig med østblokkens fald/
tysk genforening
26
1990’erne – integration og
modreaktion
• Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA
= fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser,
men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces)
• - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske
lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive
optaget
• - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af
RIA til EF (”søjlespring”)
• - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999
27
2000’erne – stor udvidelse og
økonomisk krise
• Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte
• - Konventet 2002-2004
• - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under
samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal
• - Lissabontraktaten: store dele af
forfatningstraktaten videreføres heri
28
2000’erne – stor udvidelse og
økonomisk krise
• 8 østbloklande
samt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989
(Phare + Europa aftalerne)
• Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn
• UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod
• EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse
• - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for
andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå
29
mistanke om kobling
Fra København til København
angående nye udvidelser
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Københavnerkriterierne:
- demokratisk styre
- menneskerettigheder
- markedsøkonomi
- administrativ kapacitet
- accept af aquis communautaire
+ EU absorberingskapacitet
Optagelsen besluttet på topmødet i det
Europæiske Råd i København december 2002
30
2000’erne: Udvidelser efter 2004:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
2006: Bulgarien og Rumænien
- Kroatien
- Montenegro
- Serbien
- Makedonien
- Bosnien
- Albanien
- Tyrkiet
- Ukraine
31
2000’ernes slutning
• Krise: finanskrise og realøkonomisk krise
• Betydning for EU’s økonomiske politikker:
• A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang
(især til bilfabrikkerne)
• B) ØMU: offentlige budbetunderskud og gældsætning i
sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger
Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium
• C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til ekstern
frihandel
• D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage
• E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik
(grønne investeringer)?
32
I morgen
• Teoretiske vinkler på studiet af EU’s
forvaltning og økonomiske politikker
33