Transcript Peter Nedergaard: EU`s handelspolitik

Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik
Den 14. august 2014
Dagsorden:
1.Lidt basal statistik
2.EU’s handelspolitik og intern politisk integration
3.Internationale organisationer og EU’s handelspolitik
4.IP-teorier og handelspolitik
5.EU’s eksterne økonomiske politik
6.Den fælles handelspolitik (CCP = Common Commercial Policy)
7.EU’s institutioner og CCP
8.EU’s handelspolitiks hierarki
9.EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke
10.Handel, hjælp og samarbejde med udviklingslandene
11.Erhvervsliv og EU’s handelspolitik
1
Lidt basal statistik
EU har
Ca. 500 millioner indbyggere/ forbrugere
•28 procent af det globale BNP
•35 procent af verdens import
•34 af verdens eksport
En tredjedel af verdens 500 største selskaber er
europæiske
2
3
EU’s handelspolitik og intern politisk
integration
EU har to typer af eksterne relationer:
1.Økonomisk-politiske relationer via handelsaftaler og
udviklingsaftaler – vort fokus
2.Udenrigs- og sikkerhedspolitiske relationer gennem
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den
europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
EU’s økonomisk-politiske relationer vil altid afhænge
af, hvor fremskreden den interne politiske integration
i EU er.
4
EU’s handelspolitik og intern politisk
integration
1) EU er en toldunion:
Dette danner grundlaget for en fælles ekstern politik ved
at etablere en fælles handelspolitik = a) en fælles
ekstern toldsats + b) regler om den fælles anvendelse af
ikke-toldmæssige barrierer
2) EU er også et fælles marked:
•Fælles politikker med hensyn til arbejdskraft og kapital
+
•Nogenlunde fælles indvandringspolitik +
•Harmonisering af andre politikker
5
(kriminalitetsforebyggelse, social sikring)
EU’s handelspolitik og intern politisk
integration
3) EU er også blevet en økonomisk og
monetær union (for visse lande):
Skærpelse af fælles konkurrenceregler,
statsstøtte m.v.
4) EU er imidlertid langt fra en fuldt udviklet
union:
Fælles sikkerhedspolitik, forsvarspolitik,
kun samarbejde med hensyn til visse aspekter af
disse politikker + enstemmighed
6
Internationale organisationer og EU’s handelspolitik
Vigtige internationale organisationer for EU’s eksterne økonomiske
relationer: I 1995 overtog WTO GATT’s ansvarsområder
WTO vigtigste funktioner:
1) Administrere og implementere de multilaterale
handelsarrangementer:
Nøglebegrebet i denne forbindelse er ”most-favoured-nation”bestemmelsen
= en handelsliberalisering givet til ét medlemsland af WTO må
umiddelbart efter gives til alle andre medlemslande (undtagelsen:
ved skabelsen af frihandelsområder/toldunioner)
= undtagelse fortolkes bredt (= legale grundlag for bilaterale aftaler)
2) Tilvejebringe et forum for multilaterale handelsforhandlinger
7
Andre organisationer af betydning for
international handel:
OECD: konsulteres med hensyn til
kapitaltransaktioner og økonomisk-politisk
koordination.
ILO: internationale arbejdstagerstandarder.
IMF: monetær koordination.
8
Oversøisk varehandel =
containerhandel
9
IP-teorier og international handel
•Realisme – grundlæggende antagelser:
1.Staterne er enhedsaktører
2.Staternes interesser er primært defineret i geopolitisk og
sikkerhedspolitisk
3.Staterne maksimerer deres sikkerhed på rationel vis
Fra disse antagelser følger at:
1.Mellemstatsligt politisk samarbejde tenderer mod at være et nulsum-spil
2.EU er et instrument for medlemsstaternes interesser
3.Staternes interesser er stabile
4.Frihandelsaftaler kommer kun i stand, når en dominerende aktør
har magt og interesser i at få dem gennemført = hegemonteorien
10
IP-teorier og international handel
•Liberalisme - grundlæggende antagelser:
1.Staterne er IKKE enhedsaktører – der er konkurrence mellem
indenlandske interesser og ideologier
2.Økonomiske interesser er vigtigere end geopolitiske hensyn
3.Centrale embedsmænd agerer rationelt på vegne af staternes
økonomiske interesser
Fra disse antagelser følger at:
1.Mellemstatslig politik kan være et positivt sum-spil, fx via handel
2.Staterne har et incitament til at skabe internationale institutioner
med henblik på at løse de kollektive handlingsproblemer
3.Frihandelsaftaler fremmes af regeringer, fordi de er i den
generelle offentligheds interesse
11
IP-teorier og international handel
•Konstruktivisme – grundlæggende antagelser:
1.Staterne agerer på baggrund af ideologiske og/eller kulturelle
normer
2.Staterne agerer ikke fuldt ud rationelle
3.Staternes adfærd udvikler sig på baggrund af socialisering
Fra disse antagelser følger at:
1.Staterne er tvungne til at tilpasse deres adfærd til normer i
internationale organisationer som EU
2.Staterne er ikke de eneste vigtige aktører i international politik
3.Frihandelsaftaler er ofte et resultat af en bestemt ideologisk
overbevisning blandt toneangivende aktører
12
EU’s eksterne økonomiske politik
Tre instrumenter:
1.Den fælles handelspolitik – the common
commercial policy – CCP
2.Bilaterale og multilaterale handelsaftaler
3.Samarbejde med udviklingslande
13
Den fælles handelspolitik – CCP
En enkelt regelsæt vedrørende import af varer
og tjenesteydelser = CCP
Mål i Romtraktaten fra 1957:
”fremme den harmoniske udvikling af
verdenshandelen, den forsatte afvikling af
restriktionerne for international handels og
sænkningen af toldbarriererne”
14
EU’s handelspolitik kan være svær at
samordne
15
Vigtigste politiske instrumenter i CCP
a) Den eksterne told:
Oprindeligt et aritmetisk gennemsnit af toldsatserne i
de oprindelige medlemsstater i EU
I dag: fra et gennemsnit på 18 procent for
landbrugsvarer og nul procent for mange
industrivarer
b) Importkvoter anvendtes tidligere, men er nu told:
Anvendes på en lang række produkter, herunder
landbrugsvarer, jern og stål
16
Vigtigste politiske instrumenter i CCP
c) Antidumpingforanstaltninger
•Hvis eksportører sælger med tab på udenlandske markeder
•Hvis eksportører sælger på EU-markederne til særligt lave
priser (= grov prisdiskrimination), som kan skade
indenlandske producenter
•Ca. 150 foranstaltninger pr. år
•WTO-reglerne tilader anti-dumping foranstaltninger, hvis det
kan vises, at i) importen er steget dratisk og
ii) der er en substantiel prisforskel mellem hjemlandsprisen
og eksportprisen og
iii) importen forårsager en alvorlig skade på de indenlandske
producenter
17
Vigtigste politiske instrumenter i CCP
d) Frivillige eksportaftaler – voluntary export restraints – VER:
•VER’erne skyldes sædvanligvis indenlandsk politisk pres, men
det er samtidig acceptable for eksportører. Hvorfor?
e) Handelspolitiske instrumenter af mindre betydning:
•Eksportfremmeforanstaltninger
•Politiske handelssanktioner (Via FN’s Sikkerhedsråd)
•Importafgifter (countervailing duties), hvis tredjelande subsidierer
•Force majeure-told (i tilfælde af meget dramatisk stigning i
importen af bestemte produkter)
•Oprindelseslandsregler (= en bestemt andel af værdiskabelsen af
et produkt skal ske i EU for at det kan kvalificere som ”Made in the
18
EU”)
EU’s institutioner og CCC
Kommissionens rolle:
1. Kommissionen har monopol på at fremsætte forslag til
lovgivning under CCP
2. Kommissionen forhandler alle eksterne handelsaftaler på
vegne af EU og Ministerrådet (= den amerikanske
præsidents ”fast track” mandat fra Kongressen)
3. Kommissionen har udøvende magt til at gennemføre antidumping foranstaltninger og andre importrestriktioner =
Kommissionen er ansvarlig for at undersøge og handle i
tilfælde af urimelige handelspolitiske praksisser
19
EU’s institutioner og CCC
Ministerrådet
Ministerrådet giver et forhandlingsmandat til
Kommissionen med kvalificeret flertal
Europa-Parlamentet
Lissabon (art. 207 i TEF): ”Europa-Parlamentet og
Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige
lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af
rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.”
20
EU’s handelshierarki
Bilaterale og multilaterale handelsaftaler
mellem EU og andre stater og handelsblokke:
1.GATT (fra 1948)/ WTO (fra 1995): ”Runder”
med handelsforhandlinger, senest Doha runden.
2.EU er den største handelsblok. WTO hviler på
EU og USA
3.Alligevel er der handelskonflikter mellem EU og
USA, selv om de er hinandens største
handelspartnere
21
EU’s handelshierarki
1. EU’s handelshierarki styres af WTO-reglerne
2. Men EU anvender samtidig smuthullerne i
WTO-systemet med henblik på at
diskriminere mellem forskellige grupper af
lande –
3. Årsag: WTO’s undtagelse fra MFNprincippet ved dannelsen af handelsblokke
22
Skema: EU’s handelshierarki - multilateralt
Berørte lande
Relation
Andel af EU’s eksterne Befolkning (millioner)
handel (procent)
EØS(Norge, Liechst.,
Island)/EFTA (+
Schweiz)
Frihandelsområde,
ufuldstændigt indre
marked
12
10
Middelhavslande
Partnerskab
8
240
AVS
Særlig
4
envejspræferencesyste
m
600
Andre
tredjeverdenslande
GSP – generel
præference
34
4500
USA, Japan, Canada,
Australien, Korea mv.
MFN
41
900
NB! Bilaterale aftaler
23
EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke
EØS/EFTA
1.De fleste tidligere EFTA-lande har forladt ETFA
og tilsluttet sig EU.
2.EFTA er nu en lille organisation (Norge, Island,
Schweiz, Liechtenstein).
3.EFTA er tilsluttet EU’s indre marked og
tilhørende lovgivning, men der er ingen frihandel
vedrørende landbrugs- og fiskeriprodukter.
24
EU’s handelspolitik og andre
økonomiske blokke
Tidligere: Central- og Østeuropa
•Denne gruppe har bevæget sig fra bunden og til
toppen af EU’s handelspolitiske hierarki efter
1989.
•Først Europaaftaler, så medlemskab.
Middelhavslande
Siden 1995: Euro-Med-Partnership
Frihandelsområde for forarbejdede varer og en
zone for præferencehandel med landbrugsvarer.
25
EU’s handelspolitik - andre øk. blokke
AVS: Lomé (Contonou) konventionen
•= 76 lande i Afrika, Vestindien, Stillehavet
•Toldpræference: næsten hele AVS eksporten har fri
adgang til EU-markedet uden told eller kvoter
•Frihandelen er ikke-reciprok
•Alligevel har disse aftaler været skuffende for AVSlandene
26
EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke
GSP – Generalized System of Preferences
Latinamerika og Asien – 178 lande.
Tildelt af EU til disse lande.
Begrænset til halvfabrikata og forarbejdede varer
som tekstiler og tøj
Udelukker fødevarer
Kina har tidligere (før WTO-medlemskabet)
draget fordel af GSP
27
EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke
Most-favoured nation (MFN) – USA, Japan,
Australien osv.
•USA så oprindeligt EF/EU som en måde at
hjælpe Europa at komme sig oven på 2.
verdenskrig
•USA og EU er verdens vigtigste handelspartnere
•Deres handel har i den graf draget fordel af
liberaliseringen af handelen inden for GATT og
WTO
28
Bilaterale aftaler på vej: Korea, Japan, Canada, USA
Aftale med Sydkorea er indgået – betydelig succes
Aftale med Japan forhandles nu – blev presset frem af
Korea-aftalen
Aftale med USA og Canada er på vej til at blive
forhandlet
Kina vil gerne
Transatlantiske uoverensstemmelser vedrørende
•Landbrugseksporten, Told på stål, Spørgsmål vedrørende Cuba
29
EU’s frihandelsaftaler – efter Doha
30
Handel, hjælp og samarbejde med
udviklingslandene
•Hjælp
•EU’s medlemsstater står for over 50 procent af
verdens globale udviklingshjælp (medlemsstater
+ EU) samt ca. 20 procent fra USA og knap 20
procent fra Japan
•EU’s hovedaktiviteter rettet mod AVS-landene
•78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
•41 ud af 49 af verdens mindst udviklede lande
31
Handel, hjælp og samarbejde med
udviklingslandene
•Humanitær hjælp
Koordineret af European Community Humanitarian Aid
Office (ECHO)
ECHO = nødhjælp, fødevarehjælp, flygtningehjælp
•Handelspolitikker m.h.p. at fremme økonomisk
udvikling
Eksempel: ”Everything but arms” (EBA) initiativet =
toldfri adgang til EU for eksport fra 49 mindst udviklede
lande i verden – gælder for alle varer undtagen våben
Fortolkning heraf: et forsøg på at standse kritikken fra de
fattigste lande af EU’s landbrugspolitik
32
I morgen
Indre marked og konkurrencepolitik
Oplæg af Preben Sandbjerg Petterson
– husk at læse dokumenter – slides
ligger allerede på Absalon
33