Transcript PowerPoint
Produktionsstyring med Lean Thomas Rosenberg Har arbejdet som butikschef, undervist og været selvstændig erhvervsdrivende med www.hvidevarebutikken.dk i 6 år. Thomas Rosenberg • Uddannelsesmæssig baggrund: Cand. Merc. i styring og ledelse. • Til daglig underviser jeg online på eBrock i Erhvervsøkonomi og SmartLearning. • Tidligere har jeg undervist på HD-studiet på Handelshøjskolen i Strategi og Organisation. • Jeg bor i Slangerup i Nordsjælland. Gift og har 2 børn. Sofie Jakob Hvem er I? • Ganske kort: • Navn • Uddannelse Virksomheden og samfundet Virksomheden • Virksomhedstyper - Produktionsvirksomheder - Handelsvirksomheder - Servicevirksomheder Virksomheden • Produktionsvirksomhed - Fremstiller selv de varer, den sælger - Markedsopgaver • Udvikle, fremstille og levere produkter til kunderne - Tre former for varelagre Virksomheden • Handelsvirksomhed - Indkøber og videresælger færdigvarer - Markedsopgaver - Sammensætte produktsortiment og levere produkter til kunderne - Opdeles i to grupper: - Engrosvirksomheder (grossister) • Sælger videre til detailleddet - Detailvirksomheder (detaillister) • Sælger direkte til almindelige forbrugere Virksomheden • Servicevirksomhed - Fremstiller og sælger serviceydelser • Blandede virksomheder - Aktiviteter inden for flere områder Virksomheden • Virksomhedens ejerformer - Offentlige virksomheder (nyttemaskimering) • Ejet af staten, regionerne eller kommunerne - Private virksomheder (profitmaskimering) • Enkeltmandsvirksomhed • Interessentskab • Aktieselskab • Anpartsselskab Virksomheden Ejerform Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Antal ejere Mindst 1 Mindst 2 Mindst Aktieselskab 1 Anpartsselskab Mindst 1 Krav til indskud Ingen Hæftelse Fordele Ulemper Personligt Få formelle krav Lettere at låne Hæftelsesform Kun en til at indskyde kapital Få formelle krav Lettere at låne Flere til at indskyde kapital Hæftelsesform Evt. uenighed mellem ejere Personligt Ingen Mindst solidarisk Hæftelsesform Begrænset Evt. flere til at kr. 500.000 indskyde kapital Hæftelsesform Mindst Begrænset Evt. flere til at kr. 80.000 indskyde kapital Krav om Formelle Sværere Krav om Formelle Sværere indskud krav at låne indskud krav at låne Virksomheden • Virksomhedens idegrundlag og ide -Virksomhedens idégrundlag - Strategisk grundlag for driften over en længere periode - Virksomhedens ide udtrykker • Hvilke behov virksomheden vil dække og hvordan • Hvilke kunder (målgruppe) virksomheden vil henvende sig til Virksomheden • Virksomhedens mål og strategi - Virksomhedens mål - Et mål er udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand • Konkrete, målbare, realistiske forenelige og tidsbestemte - Virksomhedens strategi - Strategier er overordnede planer for, hvordan man vil nå de opstillede mål. Virksomheden • Virksomhedens værdikæde - Består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele - En værdikæden for en produktionsvirksomhed kan således omfatte: Virksomhedens interessenter • Interessentmodellen - Interessent: • Yder forskellige former for bidrag til virksomheden • Kræver belønning fra virksomheden for deres indsats Virksomhedens interessenter • Shareholder value og stakeholder value - Shareholder value (værdi for aktionærerne, dvs. ejerne) • Virksomheden forsøger at skabe størst muligt værdi for ejerne - Stakeholder value (værdi for interessenterne) • Virksomheden tilgodeser samtlige interessenter Virksomhedens interessenter • Konflikter mellem virksomhedens interessenter Virksomhedens interessenter • Konflikter indenfor samme interessegruppe Virksomhedens interessenter • Samspil og harmoni mellem virksomhedens interessenter - Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag i virksomhedens »fælles pulje«, hvorfra de hver især modtager deres del af »kagen«. Virksomheden i en markedsøkonomi • Det reale kredsløb - Viser, hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden Virksomheden i en markedsøkonomi • Virksomhedssektoren i Danmark - 10 største virksomheder målt på omsætningen. - En branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder ensartede varer eller serviceydelser til et givet marked. Virksomheden i en markedsøkonomi • Virksomhedssektoren i Danmark - Antal virksomheder fordelt efter antal ansatte 1996 til 2006 -FIGUR 3.4 Virksomheden i en markedsøkonomi • Virksomhedssektoren i Danmark - Fordelingen af virksomheder på erhvervshovedgrupper Virksomheden i en markedsøkonomi • Erhvervsstrukturen i Danmark - Erhvervsstruktur er den andel forskellige erhverv udgør af den samlede økonomi - Overordnet skelnes mellem tre hovedgrupper: • Primære erhverv • Sekundære erhverv • Tertiære erhverv Virksomheden i en markedsøkonomi • De primære erhverv - Karakteriseret ved udnyttelse af naturgivne resurser til råstoffer - Eksempler på brancher: • Råstofudvinding • Landbrug • Fiskeri • Gartneri Virksomheden i en markedsøkonomi • De sekundære erhverv - Karakteriseret ved varefremstilling (produktionsvirksomhed), dvs. at de bearbejder råstoffer fra de primære erhverv - Eksempler på brancher: • Bygge og anlæg • Industri • Energi- og vandforsyning Virksomheden i en markedsøkonomi • De tertiære erhverv - Karakteriseret ved at producere serviceydelser - Eksempler på brancher: • Handel • Transport • Kommunikation • Finansiering • Stort set hele den offentlige sektor Virksomheden i en markedsøkonomi • Erhvervsstrukturen i Danmark - Udviklingen i den relative beskæftigelse fra 1820 - 2000 Virksomheden i en markedsøkonomi • Markeder og konkurrenceformer - Marked • Det sted, hvor køber og sælger mødes og gennemfører en handel til en aftalt pris. - Forudsætninger for et effektivt marked • Gennemsigtighed • Homogene varer • Fuldkommen konkurrence Virksomheden i en markedsøkonomi • Konkurrenceformer - Fuldkommen konkurrence • Mange små sælgere på et homogent marked - Monopol • Én sælger har den bestemmende indflydelse - Ufuldkommen konkurrence • Sælger forsøger at skabe præferencer for deres varer Virksomheden i en markedsøkonomi • Prisdannelse på det homogene marked - Udbud • Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver udbudt ved bestemte priser på et bestemt marked Virksomheden i en markedsøkonomi • Prisdannelse på det homogene marked - Efterspørgselskurve • Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver efterspurgt ved bestemte priser på et bestemt marked Virksomheden i en markedsøkonomi • Prisdannelse på det homogene marked - Prisdannelseskurve • Udbudskurven sammenholdes med efterspørgselskurven • Ligevægtsprisen dannes, hvor udbud og efterspørgsel svarer til hinanden Virksomheden i en markedsøkonomi • Prisdannelse på det homogene marked - Ændringer i efterspørgslen • Ændres efterspørgslen ændres ligevægtsprisen ligeledes Virksomheden i en markedsøkonomi • Prisdannelse på det homogene marked - Ændringer i udbuddet • Ændres udbuddet ændres ligevægtsprisen ligeledes Virksomheden i en markedsøkonomi • Prisdannelse på det homogene marked - Markedsøkonomi • De frie markedskræfter danner markedsprisen på en vare på baggrund af udbuds- og efterspørgselsforholdene for varen Adam Smith – markedsøkonomiens fader Virksomheden i drift • Virksomheden i vækstfasen - De væsentligste kendetegn ved en virksomhed i vækstfasen: Virksomheden i drift • Virksomhedens funktioner - Ved en funktion forstås arbejdsopgaver, der hører sammen. - En handelsvirksomhed vil som udgangspunkt have følgende funktioner: • Indkøb og lager • Salg • Økonomi Virksomheden i drift • Virksomhedens funktioner - De enkelte funktioners hovedopgaver i en handelsvirksomhed: Virksomheden i drift • Virksomhedens funktioner - Yderligere funktioner i en produktionsvirksomhed Virksomheden i drift • Virksomhedens funktioner - Funktionerne i en servicevirksomhed • I en service virksomhed vil opgaverne principielt være de sammen som i en handelsvirksomhed dog vil indkøbs- og lagerfunktionen kun være tilstede i et begrænset omfang. Virksomheden i drift • Økonomistyring - Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes. Virksomheden i drift • Økonomistyring - Budget • Beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger. - Regnskab • Beskrivelse af de faktisk økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger. - Budgetkontrol • Sammenligning af budget og regnskab for samme periode. Virksomheden i drift • Økonomistyring - Økonomistyring opdeles i tre styringsområder: • Aktivitetsstyring • Kapacitetsstyring • Finansiel styring Virksomheden i drift • Formelle organisationsstrukturer - Ved formel organisation forstås: • Arbejdsopgaverne fordeles på personer og afdelinger. - Organisationsplan • En organisationsplan bruges til at vise virksomhedens formelle organisation. - Pyramidestruktur • En struktur, hvor organisation er opdelt i niveauer med afgrænsede afdelinger samt velbeskrevne arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver. Virksomheden i drift • Formelle organisationsstrukturer - Eksempel på organisationsplan med pyramidestruktur: Virksomheden i drift • Vækstvirksomheder Virksomheden i drift • Virksomheden i modningsfasen - De væsentligste kendetegn for en virksomhed i modningsfasen: Virksomheden i drift • Organisationsstrukturer - Mekanisk og organisk organisation Virksomheden i drift • Styringsniveauer Virksomhedens indtægter • Indtægter og indbetalinger - Indtægter: • Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger og leverer en vare til en kunde. - Indbetalinger: • Opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer. Virksomhedens indtægter • Indtægter og indbetalinger - Eksempel: Virksomhedens indtægter • Efterspørgsel - Efterspørgsel • Den mængde af en vare, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde. - Efterspørgselsdeterminanter: • De faktorer der påvirker efterspørgslen efter varen. Virksomhedens indtægter • Efterspørgsel - De væsentligste efterspørgselsdeterminanter omfatter følgende: • Varens pris og prisen på andre varer • Varens kvalitet og kvaliteten på andre varer • Personligt salgsarbejde for varen og for andre varer • Reklameindsats for varen og for andre varer • Købernes indtægter • Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand • Internationale kriser, krige samt politisk og social uro • Moden • Vejret Virksomhedens indtægter • Efterspørgsel - Substituerende varer: • Varer som kan dække samme behov hos køberne, idet varerne kan erstatte hinanden i forbruget. - Komplementære varer: • Varer der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet varerne supplerer hinanden i forbruget. Virksomhedens indtægter • Afsætning - Afsætning: • Den mængde af varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i løbet af en bestemt periode. Virksomhedens indtægter • Afsætning - Handlingsparametre: • De faktorer der påvirker afsætningen af virksomhedens varer, og som virksomheden selv har indflydelse på. Virksomhedens indtægter • Afsætning - Handlingsparametre (De 4 P’er): Virksomhedens indtægter • Afsætning - Product • Emballage • Navn • Mærke • Design • Service • Sortiment Virksomhedens indtægter • Afsætning - Price • Hovedregel – jo lavere prisen er, jo større bliver afsætningen. Virksomhedens indtægter • Afsætning - Place • Distributionssystem • Beliggenhed Virksomhedens indtægter • Afsætning - Promotion • Reklame er en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe med det formål at påvirke dem i en bestemt retning - Personligt salgsarbejde - Sales Promotion - Public Relations Virksomhedens omkostninger • Udgifter, udbetalinger og omkostninger - Produktionsmidler • Materielle produktionsmidler som fx råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler. • Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale. • Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau. Virksomhedens omkostninger • Udgifter, udbetalinger og omkostninger - Udgift • Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. - Udbetaling • Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden betaler for et produktionsmiddel. - Omkostning • Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden forbruger et produktionsmiddel. Virksomhedens omkostninger • Udgifter, udbetalinger og omkostninger - Eksempel • En forretning køber for 20.000 kr. i februar med 60 dages kredit. Halvdelen af varerne sælges i marts og den anden halvdel i maj: Virksomhedens omkostninger • Kapacitetsomkostninger - Kapacitetsomkostninger(faste omkostninger) • Omkostninger der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. - Kontante kapacitetsomkostninger • Tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis husleje, rengøring, forsikring og kontorartikler. - Beregnede kapacitetsomkostninger • Ikke tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis afskrivninger på biler og inventar. Virksomhedens omkostninger • Kapacitetsomkostninger - Kapacitetsomkostningernes principielle forløb Virksomhedens omkostninger • Variable omkostninger - Variable omkostninger • Omkostninger der er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Virksomhedens omkostninger • Proportionale variable omkostninger • Ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. • De variable enhedsomkostninger er uændret ved øget aktivitet. Virksomhedens omkostninger • Degressive variable omkostninger • Ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. • De variable enhedsomkostninger falder ved øget aktivitet. • Progressive variable omkostninger • Ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. • De variable enhedsomkostninger stiger ved øget aktivitet. Virksomhedens omkostninger • Samlede omkostninger • Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger. Virksomhedens omkostninger • De vigtigste omkostninger • Vareforbrug/materialeforbrug • Arbejdsløn • Sælgerløn • Funktionærløn • Salgsfremmende omkostninger • Lokaleomkostninger • Afskrivninger • Andre omkostninger • Renteomkostninger Virksomhedens omkostninger • Afskrivninger - Afskrivning • En periodes afskrivning er den andel af et anlægsgodes værdiforringelse (kostpris – scrapværdi), som skal henføres til den pågældende periode. - Afskrivningsplan • Fastlæg det beløb, der i alt skal afskrives på et anlægsgode. • Fastlæg afskrivningsperiodens længde i år for anlægsgodet. • Fordel det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år. -Afskrivningsmetode • Den lineære metode • Saldometoden Virksomhedens omkostninger • Kalkulation - Fordelingskalkulation • Beregning af varens samlede omkostninger pr. enhed. - Bidragskalkulation • Beregning af varens variable enhedsomkostninger. - Forkalkulation • Udarbejdes før køb, produktion og salg. - Efterkalkulation • Udarbejdes efter køb, produktion og salg. Virksomhedens omkostninger • Kalkulation - Eksempel på en bidragskalkulation i en handelsvirksomhed Virksomhedens omkostninger • Kalkulation - Eksempel på en bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed Virksomhedens rapportering Årsregnskabet og registreringssystemet • Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse - Årsregnskabet • Årets resultat og egenkapital - Årsregnskabets hovedformål • Lovkrav • Virksomhedens økonomistyring - Årsregnskabets indhold • Resultatopgørelse og balance Årsregnskabet og registreringssystemet • Resultatopgørelse - Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode. Årsregnskabet og registreringssystemet • Balance - Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag. Årsregnskabet og registreringssystemet • Fra bilag til årsregnskab - Bogholderi: • En række konti • Antal af konti = antal regnskabsposter Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler År: Dato Kontonavn: Bilag Tekst Debet Forskellen mellem det beløb, Når et beløb registreres i et beløb registreres 600 der Når er bogført i debet og deti kreditkolonnen siger man, debetkolonnen siger man, beløb, der er bogført i kredit, at kontoen krediteres at kontoen debiteres kaldes kontoens saldo Hvis summen i debet er størst, kaldes saldoen en debetsaldo. Hvis summen i kredit er størst, kaldes saldoen en kreditsaldo. Side Kredit 200 Saldo D/K 600 D 400 D Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler Årsregnskab Resultatopgørelse Debet = omkostninger Kredit = indtægter Balance Debet = aktiver Kredit = passiver Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler - Det dobbelte bogholderis princip: • Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb. Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler - Bogføringseksempel 1: • En virksomhed køber varer for kr. 15.000, der betales kontant ved overførsel fra bankkontoen. Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler - Bogføringseksempel 2: • Virksomheden sælger varer for kr. 25.000 mod kontant betaling. Beløbet er lagt i kassen. Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler - Bogføringseksempel 3: • Virksomheden indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen. Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler - Bogføringseksempel 4: • Virksomheden betaler kr. 12.000 kr. i husleje ved overførsel fra bankkontoen. Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler - Bogføringseksempel 5: • Virksomheden køber en bærbar computer til kr. 10.000 kr. Beløbet betales ved overførsel fra bankkontoen. Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler Årsregnskabet og registreringssystemet • Bogføringsregler Præsentation af årsregnskabet • Årsregnskabets formål - Intern rapportering • Led i økonomistyringen - Ekstern økonomirapportering: • • • • • • Virksomhedsejere Långivere Leverandører Kunder Medarbejdere Offentlige myndigheder Præsentation af årsregnskabet • Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed - Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse Præsentation af årsregnskabet • Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed - Balance for Birk Pejse Præsentation af årsregnskabet • Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed - Varestrømmen: Præsentation af årsregnskabet • Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed - Hovedopgave - omdanne råvarer til færdigvarer. - 3 forskellige lagre. Præsentation af årsregnskabet • Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed - Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON Præsentation af årsregnskabet • Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed - Balancen for FLEXON Årsrapport for selskaber • Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold - Årsregnskabsloven: • Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser: Årsrapport for selskaber • Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold - Krav til årsrapportens indhold for de enkelte regnskabsklasser: Årsrapport for selskaber • Grundlæggende krav til årsrapporten - Retvisende billede Støtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger Relevante og pålidelige oplysninger Grundlæggende forudsætninger: Årsrapport for selskaber • Årsregnskabslovens opbygning: Årsrapport for selskaber • Årsrapportens enkelte elementer - Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter til årsregnskabet Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen Årsrapport for selskaber • Ledelsesberetning - Forklaringer til den økonomiske udvikling Virksomhedens hovedaktiviteter Den forventede fremtidige udvikling Særlige risici, som virksomheden kan påvirkes af Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning - Videnresurser, CSR-aktiviteter, påvirkning af det eksterne miljø samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Årsrapport for selskaber • Revisionspåtegning - Revisionspligt - regnskabsklasserne B, C og D. • Undtagelse – regnskabsklasse B (små virksomheder): • Balancesum (aktiver): 1,5 mio. kr. • Nettoomsætning: 3 mio. kr. • Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede medarbejdere: 12 Årsrapport for selskaber • Anvendt regnskabspraksis - Redegøre for de anvendte værdiansættelsesmetoder • Resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetning - Beregningsmetoder for afskrivninger Årsrapport for selskaber • Resultatopgørelse - Artsopdelt resultatopgørelse for et selskab Årsrapport for selskaber • Resultatopgørelse - Funktionsopdelt resultatopgørelse for et selskab Årsrapport for selskaber • Balance Årsrapport for selskaber • Balance Årsrapport for selskaber • Balance - anlægsaktiver - Anlægsnote: Årsrapport for selskaber • Balance - omsætningsaktiver - Varelager • Optælling/lagerregnskab • Værdiansættelse – kostpriser Årsrapport for selskaber • Pengestrømsopgørelse Årsrapport for selskaber • Noter til årsregnskabet - Krav om særlige oplysninger, der skal fremgå af årsregnskabet: • Specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance • Yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed • Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet Årsrapport for selskaber • Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen Årsrapport for selskaber • Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for Toms Gruppen A/S Årsrapport for selskaber • Ikke-finansiel rapportering - Shareholdervalue: • Den økonomiske bundlinje - Stakeholdervalue: • Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold - Bæredygtig udvikling: • Opfylde nuværende generationers behov uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at få deres behov opfyldt. - Den tredobbelte bundlinje • Økonomi, miljø og socialt ansvar Årsrapport for selskaber • Ikke-finansiel rapportering - CSR ”Corporate Social Responsibility” • • • • Virksomhedens samfundsansvar Etiske og sociale forhold Arbejdsmiljø og eksternt miljø Hovedsagligt frivilligt Årsrapport for selskaber • Ikke-finansiel rapportering - Eksempel Novo Nordisk Strategi Strategiens kendetegn Strategiens kendetegn Strategiarbejdets placering i virksomhedens organisation. Ansvar Indflydelse Strategiens kendetegn Strategityper. Strategiens kendetegn Strategityper. Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af eksterne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Det nye Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk analyse af interne forhold Strategisk intention Strategisk intention Mission, vision og værdier Strategisk intention Strategisk intention Mission Strategisk intention Strategisk intention Strategisk intention Strategisk intention