Transcript PowerPoint-præsentation

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Beskatning
Afskrivninger
Kjeld Tyllesen
PEØ, CBS
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
1
Det er formålet med denne gennemgang, at vi for ”Afskrivninger”
vil se på
Grundlag for afskrivninger
Metoder
Den likviditetsmæssige påvirkning af kalkuler
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
2
Når vi fremstiller produkter og serviceydelser, benytter vi som input
hertil en række materielle og immaterielle produktionsfaktorer
rettigheder og værdier, som vi kalder aktiver
Aktiver kan defineres som de fysiske aktiver og immaterielle
rettigheder og værdier, hvis anvendelse også vil tjene som
grundlag for at generere indtjening til ejeren i den næste kalkuleperiode
Så populært sagt kan vi altså anvende disse produktionsfaktorer i
flere kalkuleperioder, så disse aktivers indtjeningsmæssige
potentiale er altså ikke udtømt ved udløbet af den kalkule-periode, i
hvilken de er anskaffet
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
3
Et sådant aktiv kan være
Fysisk, eks.
Bygninger, biler, maskiner, kontorinventar, IT-udstyr, grunde
Immaterielt
Patenter, varemærker, transfersummen for en sportsstjerne,
goodwill
Vi fokuserer her på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt. Det vil
altså betyde, at det økonomiske afkast, som kommer ud af at
anvende aktivet, vil blive genstand for indkomstmæssig beskatning
Det er som grundlæggende antagelse accepteret, at når et aktiv
anvendes, bliver det som en følge heraf også som oftest mindre
værd
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
4
F.eks. bliver fysiske aktiver slidt af brug, og de kan også blive
teknisk og/eller økonomisk forældede
Mange immaterielle aktiver har således en begrænset levetid
Patenters maksimale levetid er lovreguleret,
Det samme kan gælde varemærker, som heller ikke i sig selv
er garanteret et evigt liv,
Transfersummen for en sportsstjerne gælder kun en
begrænset periode, hvorefter han/hun er fri
på markedet
Goodwill har også en begrænset levetid
Grundstykker udsættes derimod ikke for slid – med mindre det er
en grusgrav!
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
5
Så når anvendelsen af et aktiv resulterer i en indtægt, som indgår i
en kalkule, skal den af anvendelsen følgende værdiforringelse også
indgå i den samme kalkule
Kun derved får man et fuldstændigt overblik og resultat af at
gennemføre et givet handlingsalternativ
Så selve aktivet og dets værdiforringelse medtages i en kalkule ved
beregning af K0 ved først at inkludere
- anskaffelsen af aktivet på tidspunkt(erne) for udbetaling
og dernæst
- indbetaling(erne) ved salg af det brugte aktiv
(= scrapværdien)
i kalkulen
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
6
Forskellen mellem anskaffelsespris og netto scrapværdi ved
udløbet af kalkulen udtrykker den stedfundne værdiforringelse
Denne værdiforringelse kaldes afskrivninger
t=N
Så
∑ Afskrivninger = Anskaffelsessum
t
0
– Netto-scrapværdiN
t=0
Hvor t = 0 = kalkulens start
Hvor t = N = kalkulens slut
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
7
Det kan illustreres således
Netto scrapværdi
0
1
2
4
3
5
6
Tid
t=N
∑ Afskrivninger = netto værditab
t
t=0
Anskaffelsespris
Det skal understreges, at Afskrivningerne ikke er udtryk for likvide
udbetalinger, men et i praksis skønnet omkostningsforløb
Hvis den periodevise værdiforringelse – udtrykt i form af
afskrivninger – vedrører dit private aktiv (hus, bil, støvsuger etc.),
er det kun dit eget problem
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
8
Men her fokuserer vi på erhvervsmæssige aktiver
Og afskrivninger er udtryk for omkostninger, der er medgået til at
frembringe den erhvervsmæssige indtægt,
og afskrivningerne kan derfor i den enkelte periode fratrækkes i den
erhvervsmæssige indtægt, på linje med de øvrige omkostninger, hvis
afholdelse har til formål at indbringe en erhvervsmæssig indtægt
Så for hver indkomstperiode trækkes de beregnede afskrivninger
derfor fra det skattemæssige resultat af den erhvervsmæssige
aktivitet
Da skattevæsenet, for at sikre skatteprovenuet, ønsker at have tæt
kontrol med beregning af afskrivninger – og dermed med fradraget i
den skattepligtige indkomst – har de fastsat stramme regler for
beregning heraf
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
9
Og fordi de skattemæssige afskrivninger således nedsætter
skattebetalingen, påvirkes hermed det likviditetsmæssige resultat af
den kalkule, hvori indbetalingen fra det pågældende
afskrivningsberettigede aktiv indgår
Og det betyder således, at det er ikke afskrivningerne i sig selv, men
kun den likvide påvirkning af skattebetalingen, der skal indgå i
kalkulen – og som gør det relevant overhovedet at inddrage de
skattemæssige afskrivninger i kalkulen
I vores kalkuler medtager vi jo kun likvide betalingsstrømme, og her
har regnskabsmæssige afskrivninger i sig selv derfor intet at gøre, da
de ikke udtrykker eller påvirker en likviditetsstrøm!
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
10
De er derimod udtryk for et forsøg på at fordele værdiforringelsen af
aktivet i overensstemmelse med den korrekte regnskabsmæssige
periodisering
Derimod er de eneste likvide bevægelser, der har sit udgangspunkt
i afskrivninger, dem der kommer fra de skattemæssige afskrivninger
Dermed er
∆ Skattebetalingt
=
- s * Afskrivningsbeløbt
hvor s = skatte%
Når man foretager skattemæssige afskrivninger, påvirker dette altså
organisationens betaling af skat – og det er denne ”∆Skattebetaling”,
som skal medtages i kalkulen, altså ”Skattebetaling = f(Afskrivninger)”
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
11
Man kan som anført foran ikke selv frit fordele den totale
værdiforringelse af de erhvervsmæssige aktiver på de enkelte
skatteår. Derimod fastsætter Skattelovgivningen meget præcise
regler med relativt få frihedsgrader for beregninger heraf
I skattelovgivningen – og dermed i selvangivelsen - er der flere
forskellige typer af aktiver, for hvilke der gælder forskelle i
afskrivningsmetoder, procenter m.v.
Fremstillingen er her ud over baseret på følgende grundlæggende
forudsætninger:
Aktiver som benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives og dermed
nedbringe skattebetalingen
Alle skattemæssige gevinster eller tab ved salg af egne aktiver skal
beskattes (+/-)
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
12
Den likviditetsmæssige effekt af de skattemæssige afskrivninger
– altså ”∆Skattebetaling” eller ”Skat = f(Afskrivninger)” indtræder på det samme tidspunkt, som de skattemæssige
afskrivninger bliver indført i kalkulen
Hvis der er et skattemæssigt underskud, får vi straks udbetalt
den skattemæssige værdi heraf fra skattevæsenet
Der er kun 1 indkomstgruppe, så alle indtægter og
omkostninger beskattes med den samme skatteprocent
For nemheds skyld anvender vi overalt en beskatningsprocent på
25, så s = skattesats = 0,25
Ovenstående forudsætninger er ikke nødvendigvis helt realistiske
og kan selvfølgelig justeres til de faktiske forhold
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
13
Der er i Skattelovgivningen 2 primære fremgangsmåder for
beregning af afskrivninger, nemlig
1. lineære metode
2. saldometoden
Begge metoder tager sit udgangspunkt i aktivets anskaffelsessum,
incl. omkostninger til transport, montering m.v.
Ad 1: Lineære metode
Der afskrives hvert år en fast afskrivnings% af aktivets skattemæssige
anskaffelsesværdi, som består af Købspris + Montering m.v.
Vi ser på et aktiv med en Anskaffelsesværdi på kr. 1.000, på grundlag
af hvilket et givet projekt er etableret
Vi vælger først en lineær afskrivningsperiode på f.eks. 5 år, og hermed
bliver den årlige lineære afskrivningsprocent på 100% / 5 år = 20% pr.
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
14
år
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
År 6
Bogført værdi primo 1.000
Afskrivninger
-200
Bogført værdi ult.
800
800
-200
600
-200
400
-200
200
-200
0
0
600
400
200
0
0
Ved en skatte% på 25 bliver den skattemæssige, likvide værdi af
afskrivningerne hvert år = 200 * 0,25 = 50:
Likviditets-effekt
+50
+50
+50
+50
+50
0
Bemærk, at der for alle perioder tilsammen ikke kan afskrives et
større beløb end den skattemæssige anskaffelsesværdi
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
15
Men afskrivninger kan også omkostningsføres i hver periode efter
2. Saldometoden
Her er idéen, at der i hver periode omkostningsføres en fast % af
den bogføringsmæssige værdi (= saldo) ved periodens begyndelse
Typisk anvendes en afskrivningsprocent, ”a”, på 30, men det kan
selvfølgelig variere efter typen af afskrivningsberettiget aktiv m.v.
Her anvender vi 30%, og idet ”a” = 0,30 får vi således
Bogført værdi primo
Afskrivninger
* 0,3 =
=>
År 1
År 2
År 3
1.000
700
490
-210
O.s.v.
-
-300
=
* 0,3 =
Bogført værdi ult. * (1 – 0,3) =700 * (1 – 0,3) =
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
490
16
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
År 6
*(1–0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3) *(1-0,3)
Bogført værdi primo 1.000 700
490
343 240,1 168,07
Afskrivninger
Bogført værdi ult.
-300
-210
-147 -102,9 -72,03
700
490
343
-50,42
240,1 168,07 117,65
Ved en skatte% på 25 bliver den likvide værdi af de skattemæssige
afskrivninger = Afskr. * s
Det bliver her:
= 210 * 0,25
= 102,9 * 0,25 = 50,42 * 0,25
Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61
= 300 * 0,25
= 147 * 0,25 = 72,03 * 0,25
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
17
3. Sammenligning
Når vi sammenligner udviklingen i årlige afskrivninger og i
bogførte værdier, får vi
År 1
År 2 År 3
År 4
År 5
År 6
Afskrivninger/periode:
I alt: 1.000
Lineære afskrivn.
-200 -200 -200 -200
-200
0
Saldometoden
-300 -210
147 -102,9 -72,03 -50,42
I alt: 882,35
Bogført værdi primo:
Lineære afskrivn.
1.000
800
600
400
200
0
Saldometoden
1.000
700
490
343
Lineære afskrivn.
800
600
400
200
Saldometoden
700
490
343 240,1 168,07 117,65
240,1 168,07
Bogført værdi ultimo:
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
0
0
18
3. Sammenligning
År 1
Likviditet, Afskrivn.,
Lineært
Saldometoden
+50
År 2
+50
År 3
+50
År 4
+50
År 5
År 6
I alt: 250
+50
0
+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61
I alt: 220,59
”K0 af afskriv.” År 1 - 5:
Lineært:
K0 = 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5%
Saldometoden:
K0 = 176,59 kr. - og rEfter skat = 7,5%
Diff.: 25,70
”K0 af afskriv.” År 1 - 6:
Lineært:
K0 = 202,29 kr. - og rEfter skat = 7,5%
Saldometoden:
K0 = 184,76 kr. - og rEfter skat = 7,5%
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
Diff.: 17,53
19
4. Hvad nu, hvis aktivet sælges?
Ja, skattemæssigt skal gevinst/tab så underkastes beskatning
For eksemplets skyld forudsættes det, at maskinens netto-scrapværdi
ult. år 6 er 180 kr.
Rent kalkule-teknisk indregnes ovennævnte netto-scrapværdi i
kalkulens likviditet ult. år 6 uanset om den rent faktisk sælges eller ej
A. Lineære metode
Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran:
Bogført værdi ultimo:
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
År 6
800
600
400
200
0
0
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
20
I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 1.000, som vi over årene
har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat
skattebetalingen
Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år 6, har vi afskrevet for
meget, for vi kan jo ikke afskrive og fratrække et større beløb i
selvangivelsen, end aktivet reelt har tabt i værdi
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
21
B. Saldometoden
Den bogførte værdi ultimo udviklede sig således, jf. foran:
Bogført værdi ultimo: År 1
År 2
År 3
Saldometoden
490
343
700
År 4
År 5
År 6
240,1 168,07 117,65
I de forløbne 6 år har vi i alt afskrevet kr. 882,35, som vi over årene
har fratrukket vores skattepligtige resultat og dermed nedsat
skattebetalingen
Men når aktivet kan sælges for 180 kr. ult. år har vi afskrevet for
meget
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
22
Så nu skal der i år 6 ske følgende regulering:
Netto salgspris
Bogført værdi ult. år 6
Skattepligtig gevinst
Skattebetaling =
Lineært
180,00
0,00
180,00
180 * s =
180 * 0,25 = 45
Netto-likviditetseffekten heraf bliver
Lineært
Netto salgspris
180,00
Skat
- 45,00
Netto likviditet
+135,00
Saldo
180,00
117,65
62,35
62,35 * s =
62,35 * 0,25 = 15,59
Saldo
180,00
- 15,59
+164,41
Og incl. scrapværdien vil likviditets-forløbet så se således ud:
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
23
År 1
Likviditet, Afskrivn.,
Lineært
Saldometoden
+50
År 2
År 3
+50
+50
År 4
+50
År 5
År 6
I alt: 385
+50
+ 135
+75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 177,02
I alt: 385,00
(= 12,61 + 164,41)
Og det gælder at rEfter skat = rFør skat * (1 + s) = 10% * (1 – 0,25) = 7,5%
Lad os opsummere:
K0, Efter skat, efter lineære afskrivninger
K0, Efter skat, efter saldo afskrivninger
Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ
289,77
291,29
+1,52
24
Så derfor vil jeg blot sige
”tak for nu.”
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS
25