Transcript teoretiske tilgange

Peter Nedergaard:
EU’s økonomiske politikker – den 30. august 2010
•
•
•
•
•
•
•
Dagsorden:
1) Rational choice – økonomi og politik
2) Føderalismen
3) Neofunktionalismen
4) Nyere eklicisme
5) Institutionalismen
6) Fællesskabsmetoden
1
Rational choice og EU’s økonomiske politikker
Hvad er fokus i RC? Hvad er nøglebegreberne?
•Det politiske marked: Udbud af og efterspørgsel
efter politiske beslutninger.
•Der dannes ligevægte mellem udbud og efterspørgsel
efter politiske beslutninger.
•De afhænger af:
•Hvor kraftig efterspørgslen er og
•Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater,
lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere.
2
Markedsfejl og regeringsfejl (government
failures)
Markedsfejl:
•Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer,
elasticiteter – svinecyklen) eller tjenesteydelserne
(informationsasymmetri).
•Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed
for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene.
Regeringsfejl:
•Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres, opstår
regeringsfejlene – fx i form af protektionisme.
•Det indebærer som regel langt større omkostninger end fordele for dem,
hvis markedsfejl de presses til at kompensere for.
3
Problemet med kollektiv handlen (Olson)
Med mindre der er tale om ret små grupper, skal der selektive
incitamenter til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis
resultatet er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder.
Overvinde free-riding ved hjælp af selektive incitamenter:
•Landbrug = interesseorganisationer varetager offentlig
finansieret rådgivning og (i et vist omfang) sagsbehandling.
•Visse lønmodtagergrupper har ofte reel eller de facto
eksklusivaftaler eller ”selskabstvang”: advokater, læger, lærere
osv.
Skal identificeres i en analyse!
4
Rational choice: Mikro-makro politik og
økonomi
Identificere mikroenheder og deres præferencer: branchegrupper,
lønmodtagere, forbrugergrupper.
Antagelser:
Der er forholdsvis store politiske koordinationsvanskeligheder i EU
(skyldes dens kvasi-føderale karakter). Det øger omfanget af
regeringsfejl. Skyldes bl.a., at EU har stor reguleringskapacitet, men et
lille budget.
Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere
koordineret føderal erhvervspolitik sandsynligvis kunne have løst
problemerne billigere. EU har få midler til erhvervspolitik, men stor
reguleringskompetence. En ”reguleringsstat”.
5
Kritik af rational choice
Fremført af fx Mark Blyth:
1)Overser betydningen af ideer.
2)Individet har ikke overvejende ahistoriske og selviske karakteristika.
3)Individet og kun individet er grundlaget for ideen.
4)Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger.
En del af kritikken rammer; især at præferencerne forudsættes at være
relativt stabile, mens der i virkeligheden sker ændringer. Fx økologi,
miljøbevidsthed.
Derfor: Præferencer ændres – fryses fast nogle år – tør op – og ændres.
Det vil sige. Den teoretiske rational choice-model gælder kun for korte
6
tidsintervaller.
Føderalisme
Er ingen afgrænset akademisk skole.
Kan man adskille føderalisme som program fra
føderalisme som teori.
Føderalisme = ideologi? Føderation =
organisationsprincip
Gradualistisk føderalisme – neo-føderalisme (Pinder)
eller et revolutionært arrangement med en ny
forfatning én gang for alle.
Føderalisme som proces eller som pludseligt ryk.
7
Føderalisme
• Udbredt diskurs: føderalismen har været en integreret
del af europæisk integration siden anden verdenskrig.
•
•
•
•
•
Tydelige føderalistiske elementer i EU:
Regionernes Europa
ØMU
Europa-Parlamentet
Fællesakten/ Mastrichttraktaten
8
Funktionalismen
•Del af den liberal-idealistiske tradition – Kant, Woodrow
Wilson – David Mitrany
•Teknokratisk version af den liberal-idealistiske tradition for
en fredelig verden
•En tilgang (”approach”) snarere end en fint udarbejdet teori
•Elementer: Overnationale institutioner, hvori teknokrater
udformer lovgivning med henblik på at løse fælles problemer
Funktionalistisk budskab: form følger funktion. Ikke form9
eller institutionsbevidst.
Neofunktionalisme
• • Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk
proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg.
• ”Spill-over” mekanismen er det centrale begreb:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Eksempel:
• Toldunion
> Fælles handelspolitik
> Fælles markedspolitik
> Fælles landbrugspolitik
> Fælles monetær politik
> Fælles økonomisk politik
> Fælles udenrigspolitik
> Fælles forsvarspolitik
10
Neo-funktionalismen
Meget få ”rene” neo-funktionalister, men mange bruger ideerne herfra.
Slægtskab mellem Jean Monnets fællesskabsmetode og neofunktionalismen
Neo-funktionalismen er et forsøg på at teoretisere over strategierne for
eliterne, som grundlagde europæisk integration efter anden verdenskrig
Vigtigste aktører: teknokrater, planlæggere, innovative erhvervsledere og
fagforeningsrepræsentanter – ikke politikere, videnskabsmænd,
forfattere.
Motiver er egeninteressen – rational choice.
11
Haas’ strategi:
•Begyndende integration af low politics.
•Skabe en overnational myndighed.
•Vil af sig selv skabe pres for integration i veletablerede
økonomiske sektorer
•Loyaliteterne vil begynde at skifte mod det nye magtcenter
•Uddybet integration vil skabe behov for yderligere europæisk
institutionalisering.
•Politisk integration er en uundgåelig sideeffekt af økonomisk
integration.
•Gradvis økonomisk integration vil skal ”et system med fred”
i
12
Europa.
Leon Lindberg
Forudsætningerne for neo-funktionalismens hypoteser:
1.Centrale institutioner og politikker må være til stede.
2.Disse institutioner må kunne tage initiativer.
3.Der må være en indbygget ekspansionisme i
opgaverne, som institutionerne har fået tildelt.
4.Deltagerstaterne må kunne se en sammenhæng
mellem deres interesser og de nye institutioner.
13
Spill-over
Vigtigste begreb i neofunktionalismen
– står for den meste forklaring af udviklingen, skabelsen og
uddybelsen af den økonomiske integration.
= Lindberg: når det oprindelige mål kun kan sikres ved at tage
yderlige integrationsskridt. Indeholder en ekspansiv logik.
14
Spill-over
• Haas: Bygger også på et mål af politisk aktivisme.
• Om og i hvilket omfang, der findes en overnational
institution på et felt, bliver en vital del af at forklare, om
og i hvilket omfang der finder integration sted.
• Haas: Der er store systemiske konsekvenser af i vidt
omfang ukontroversielle besllutninger af teknokratisk
”low politics”-karakter. Erhvervsorganisationerne
spiller en meget vigtig rolle.
15
Phillippe Schmitter
•Mod det traditionelle spill-overbegreb: Integrationen
er langt fra altid liniær, som spill-over-hypotesen
foreslår.
•Nogle gange er der tale om:
•Spill-back: magt trækkes tilbage fra supranationalt
niveau.
•Spill-around: samme grad af autoritet på centralt
niveau, men den øger sit omfang.
•Build-up: øge den beslutningsmæssige autonomi for
16
de fælles institutioner.
Loyalitetsskift
Politisk integration: skift af loyalitet til nyt
center; især inden for eliten.
Skiftet sker i vidt omfang, fordi det er
nyttemæssigt optimalt.
Hvornår er integration succesfuld:
•Pluralistiske sociale strukturer
•Betydelig økonomisk og industriel udvikling
•Fælles ideologi blandt aktørerne
17
Integrationsteori og den fornyede europæiske integration fra
midten af 1980’erne
Europæiske Fælles Akt – det indre markedprogrammet
Forud var gået en traditionel rivalisering:
neo-f. (erhvervsinteresser) versus
intergovernmentalisme (statscentreret proces)
Det indre marked og accelerationen af europæisk
integration i midten af 1980’erne.
Ny neo f. proces var sat i gang. Men også andre
teorier anvendtes. Eklicismen vandt frem.
18
Modificeret neofunktionalismeog føderalisme
Indenlandske økonomiske interesser:
Betoning heraf m.h.t. at forklare europæisk integration
(Sandholtz, Zysman, Bulmer)
Neo f. anvendtes i en mere tilskåret form.
Føderalismen og Det indre Marked: neo-føderalismen. Skridt
for skridt. Inkrementalismen.
Scenarier: EU som intergovernmental organisation eller kvasiføderal stat.
19
Multilevel governance
Nyt begreb. Signalerer, at EU-integrationen foregår på
forskellige niveauer.
Med forskellige dynamikker.
Skifter fra sektor til sektor.
Føderalisme = modernisme.
Multilevel governance = postmodernisme, netværkssamfund
osv.
20
Hvad er EU for en størrelse?
En sui generis størrelse? Eller en forløber for regionale
integrationsprocesser i resten af verden.
Simon Hix: EU er en kvasi-føderation – kan jf. komparativ
politik sammenlignes med andre føderationer. Undgår dermed
N = 1 problemet i statskundskaben.
Majone: EU som en reguleringsstat.
På grund af få budgetmidler (lille omfordeling) må EU ty til
overudnyttelse af reguleringsinstrumentet.
21
Institutionalismerne
Rational choice institutionalisme: Institutioner er stabile, fordi
de har den funktion at mindske transaktionsomkostningerne.
Interesserne er eksogene og fikserede, før
integrationsprocessen indledes.
Historisk institutionalisme: Institutionerne får deres eget liv på
grund af den stiafhængighed, som skabes, når de er sat i
verden.
Sociologisk institutionalisme: Interesserne skabes i løbet af
integrationsprocessen – socialkonstruktivisme.
22
Er fællesskabsmetoden udtryk for Monnets
tankegang?
Er Monnet føderalist eller neo-funktionalist eller begge dele?
Neo-funktionalismen - skrev sig ind i tidsånden i
form af behaivioralismens opgør med en stærk
fokus i politologien på institutionelle og
konstitutionelle forhold – ”the end of ideology”epoken.
23
Hvad er fællesskabsmetoden?
• "Fællesskabsmetoden garanterer både Unionens forskelligartethed og
effektivitet. Den sikrer en fair behandling af alle medlemsstater fra den
største til den mindste. Den giver et middel til at afveje de forskellige
interesser mod hinanden derved, at der sker en behandling gennem to
på hinanden følgende filtre: Fællesskabets almene interesse varetages
på kommissionsniveau, og den demokratiske repræsentation, den
europæiske og den nationale, sikres på råds- og parlamentsniveau, der
tilsammen er Unionens lovgivningsmagt.
• Kun Europa-Kommissionen udarbejder forslag til lovgivning og
politikker. Dens uafhængighed styrker dens evne til at gennemføre
politikker, til at fungere som traktatens vogter og til at repræsentere
Fællesskabet i internationale forhandlinger.
• Lovgivningen og budgettet vedtages af Ministerrådet (der
repræsenterer medlemsstaterne) og Europa-Parlamentet (der
repræsenterer borgerne). Anvendelse af kvalificeret flertal i
afstemningerne i Rådet er et vigtigt element til at sikre denne metodes
effektivitet. Kommissionen og de nationale myndigheder står for
gennemførelsen af politikkerne.
• EF-Domstolen garanterer overholdelse af retsstatsprincippet.”
• Kilde: De Europæiske Fællesskabers Tidende, 12. oktober 2001
24