HD 2009: Mikroøkonomi #6

Miljø, eksternaliteter, og offentlige goder

Esben Sloth Andersen [email protected]

www.business.aau.dk/evolution/esa/ 1

Opsamling på gammelt stof

2

Eksternaliteter, regulering og miljøøkonomi

3

Eksternaliteter

 Positive eksternaliteter: Når der er og sælger fordele ved en transaktion/produktion som ikke kun vedrører køber Negative eksternaliteter: Når der er ved en transaktion/produktion som ikke kun vedrører køber og sælger omkostninger Forurening den mest typiske negative eksternalitet    Markedet er referencepunktet (benchmark) Forurening er ’eksternt’ – ikke prissat En løsning = ’sæt pris på miljøet ’ Omsættelige forureningstilladelser = internalisering af eksternaliteter i virksomhedernes beslutningsgrundlag

4

Eksternaliteter

Hvilke typer af eksternaliteter findes ved en udendørskoncert , som generer naboer til koncerten, og som man kan se og høre gratis uden for hegnet?

5

Stålværk og dambrug

Example: a steel mill dumps into a river without paying its wastes for the pollution The cost of a downstream fishery plant increases with the amount of waste in the water  The more the steel mill produces, the higher the costs of fish production The market outcome is not efficient , because the steel mill does not take the external costs into account

6

Løsninger

1. Solution by merger [fusion] between the steel mill and the fishery plant 2. Solution by an optimal tax on the steel mill so that its marginal costs reflect the social marginal costs (Pigou solution) 3. Solution by creating property rights for clean water and a pollution market (Coase solution)

Løsningsstrategier

Der er to primære løsningsstrategier overfor den inefficiens der opstår på grund af eksternaliteterne. Pigou tilgangen prøver at skabe efficiens ved hjælp af offentlige miljøafgifter . Coase tilgangen prøver at skabe efficiens ved at skabe nye ejendomsrettigheder , sådan at eksternaliteterne kan prissættes.

8

Prisincitamenter i miljøreguleringen Miljøbeskatningen :  The advantage of the tax approach is that it concentrates pollution reduction in the hands of the firms that can accomplish it at the least cost – but knowing the social costs.

 A problem: It can be very difficult to design an optimal tax system for the optimal reduction of pollution

9

Skatteløsningen: den samfundsmæssige udbudskurve

10

Den samfundsmæssige udbudskurve giver efficiens

11

Stykafgift på produktion med negative eksternaliteter

12

Hvem betaler afgiften?

13

Positive eksternaliteter

En positiv eksternalitet forekommer hvis en producent eller husholdning har positive præferencer for en anden agents produktion uden at der betales herfor Det klassiske eksempel er bierne og blomsterne .   Gartneren er interesseret i at naboens bier kommer og bestøver hans frugttræer Omvendt er biavleren ked af det hvis naboen fælder frugttræerne for så er der ikke meget mad til bierne tidligt på sæsonen

14

Efterspørgsel og positiv eksternalitet

15

Ejendomsretsproblemet og “The Tragedy of the Commons” Tragedien om fællesarealerne (fællederne) i gammeldags landbrug før landboreformerne i 1700-tallet  Men der var faktisk en betydelig kontrol med fællesarealerne!

Modern day “tragedies of the commons” include  over-fishing the high seas  over-logging forests on public lands  over-intensive use of public parks  urban traffic congestion

Kaviar som eksempel

Hvorfor brød kaviarleverancerne sammen ret kort til efter Sovjetunionens sammenbrud?

Tænk på at kaviar er størrogn og at størerne lever i det Kaspiske Hav!

17

Kaviar som eksempel

Kaviar er størrogn og at størerne lever i det Kaspiske Hav – og de formerer sig meget langsomt!

Hvis ikke der er skrap regulering af størfiskere, så vil den enkelte fisker skynde sig at opfiske størerne – selv om de er små!

18

Samspillet mellem naturkapitalen og det økonomiske system

19

Energiforbrug fordelt på kilder

20

Globale råstofreserver

21

Det langsigtede perspektiv: Nutidsværdier af 10 mio. kr.

22

Offentlige goder og andre argumenter for den offentlige sektor 23

Efficiens

Hvad er effektivitet/efficiens og forbrugersuværenitet?

 Produktionen er effektiv når der profitmaksimeres og pris = GROMK   Forbruget er efficient, når der nyttemaksimeres Forbrugersuverænitet er når producenterne arbejder på at opfylde forbrugernes behov (præferencer)

24

Mangel på efficiens

Hvorfor er det ikke Pareto-efficient at have monopoler?

Fordi monopoler er ineffektive (dødvægtstab) => mindre produktion til højere pris => mindre nytte til forbrugerne. Kun hvis pris = MC => efficient (argument for at regulere eller nationalisere private monopoler)

25

Efficiens og indkomstfordeling

Hvilke konsekvenser har efficiens for indkomstfordelingen?

    Efficiens er altid ved en given indkomstfordeling. Indkomstfordelingen kan ikke forværre det for nogen. ændres uden at Der kan være efficiens ved meget skæve indkomstfordelinger. Efficiens ikke nødvendigvis politisk ønskværdig ’retfærdigt’.

eller

26

Markedsfejl og den offentlige sektor En skæv indkomstfordeling er ikke en markedsfejl men et vigtigt samfundproblem Hvad er markedsfejl ? (market failure)     monopoltendenser overudnyttelse af ressourcer, der kan bruges af alle, men ejes af ingen (frisk luft) eksternaliteter underforsyning af offentlige goder Generelt: markedsfejl når markedet er ineffektivt, producerer uønskede resultater, og ikke dækker behov

27

Markedsfejl

Markedsfejl er ikke alt det, som markedet ikke kan. Det skal være noget, som markedet måske i princippet kunne, eller måske kunne bringes til at gøre, eller som man måske forventer. Eksempelvis kunne man jo godt forvente, at et virksomhed ikke forurenede – om ikke andet af moralske årsager. Men her vil en virksomhed normalt tænke rent økonomisk, og når forurening ikke er prissat, så indgår det ikke i kalkulen.

28

Politiske fejl

Hvad er politiske fejl (government failure)?

 Beslutninger truffet på et mangelfuldt beslutningsgrundlag f.eks. er effektiv miljøregulering meget vanskelig  Varetagelse af bestemte interessegruppers interesse – maksimerer stemmer frem for økonomisk effektivitet

29

Offentlige udgifter

30

Internationale sammenligninger

31

Indkomstfordelingen: Lorenzkurven og Gini-koefficienten Gini koefficienten er et mål for skævheden i indkomstfordelingen, dvs. det blå areal divideret med arealet på hele trekanten

32

Offentlig produktion som alternativ til monopol Hvis der er vedvarende stordriftsfordele kan monopol ikke undgås ved privat produktion Det har været et klassisk argument for offentlig produktion

33

GROMK ved stordriftsfordele

34

Prissætning ved stordriftsfordele

35

Simpelt forbrugeroverskud ved en ny bro

36

Cost-benefitanalyse af ny bro

37

Offentlige goder

Hvad er et

rent

offentlig gode? (Kontinuum) Et eksempel er militæret. Militæret er: ikke rivaliserende – mit forbrug går ikke fra en anden – udgiften ved at forsvare en ekstra dansker er 0 ikke-ekskluderbart – man kan ikke forhindre nogen i at forbruge det (af praktiske og moralske årsager) – vi overlader dig ikke til tyskerne…

38

TV-signaler som offentlige goder?

TV-signaler var et offentligt gode indtil kabelTV og dekodere. De traditionelle TV signaler stod til rådighed for alle. Der var ingen simpel måde at udelukke nogle fra at modtage signalerne. Brugen af signalerne ikke fører til konflikter fordi de står til rådighed for alle. Det at jeg bruger TV-signalerne forhindrer ikke min nabo i at gøre det samme. Brugen er altså præget af ikke rivalisering . Markedet ikke kan tilvejebringe kollektive goder i deres rene form. Det skyldes at man ikke kan kræve betaling (pga. ikke udelukkelsen) og at selv om man kunne, så er godernes brugsmæssige marginalomkostninger lig med nul og derfor deres pris under fuldkommen konkurrence lig med nul, mens det alligevel koster noget af frembringe dem.

39

Rent privat gode 1

Godetyper

0 Ikke-rivalisering 1 Rent offentligt gode 40

Godetyper

Udelukkelse Høj Lav Lille Ikke-rivalisering Stor Private goder (hvede) Fællesgoder (fisk i havet) Billetgoder (betalings-TV) Offentlige goder (nationalt forsvar) 41

Godetyper

42

Godetyper

Pure Private More Goods Rival More Excludable Less Rival * Food, Clothing, Housing * Sold out * Newspaper * Software * Movie with empty seats * Uncrowded Highway * Cable TV *downloadable music file Less Excludable * Crowded City Streets * Fish in International Waters * Urban Park * Police and Fire Legal System Pure Public Goods

43

Eksempler til diskussion

Diskuter om følgende er

rene

offentlige goder!

   Bøger på biblioteker Praktiserende læge Stærkt befærdede motorveje    Utrafikerede landeveje Brandvæsen Politi

44

Eksempler til diskussion

Kommentarer til eksemplerne: De reneste offentlige goder er brandvæsen og politi, fordi de hverken er rivaliserbare eller ekskluderende. At man for biblioteker vælger at låne bøger ’gratis’ ud, gør dem ikke til et offentligt gode. Bøgerne kan kun bruges af en af gangen, og man kan nemt ekskludere brugere

45

Offentlige goder (og overbelastning)

Marginal Cost per User

0 1

Number of Consumers per Hour 46

Demand for a private good : Horizontal addition

3 2 1 With Private Goods, we determine total (market) demand by HORIZONTAL addition. HERE IS THE MARKET DEMAND FOR A PRIVATE GOOD (2 consumers) 2 1 3 2 1 10 20 30 PERSON A 20 PERSON B 40 10 MARKET 40

47

Demand for a public good : Vertical addition

3 2 1 With Public Goods, we determine total (market) demand by VERTICAL addition. This is due to the fact that the public goods are non-excludable and non-rivalrous . HERE IS THE MARKET DEMAND FOR A PUBLIC GOOD (2 consumers) 5 3.5

2 2 1 0.5

1 2 PERSON A 3 2 PERSON B 4 1 2 MARKET 3 4

48

Efficient output for a pure public good

E

MC = AC

=

MSB D=



MB i

=

MSB

0 1 2 3 4

Units of a Pure Public Good

5

49

The “Free Rider” Problem

 The incentive to let other people pay while you enjoy the benefits is know as the “free-rider” problem.  Studies have found that, on average, people do contribute a portion of their resources to the provision of a public good, but that some “free riding” is present in the sense that subjects fail to contribute equal to their benefit.  This is a motivation for a tax-based solution!

50

Mængden af et offentligt gode

Hvor meget af et offentligt gode skal der udbydes/produceres?

Skal Aalborg have et musikhus? I Århus spurgte man om betalingsvillighed.. Målingsproblemer… En politisk beslutning. Men en økonomisk rettesnor er, at ’forbrugernes samlede vurdering af godet skal mindst være lig samfundets samlede omkostninger ved at udbyde godet’

51

Opsamling

52

Husk kapitel 9 om udenrigshandel Det er meget aktuelt for tiden med “The Return of Protectionism”

53